Legislator Case Law & Legislation
C19890703060 DK

Vejledning om kontrolattester for røget laks og ørred til Australien Afløser cirkulære af 2. juni 1987 om certifikater for røget laks og ørred til Australien

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Vejledning 1989 7030 Historic

Vejledning om kontrolattester for røget laks og ørred til Australien Afløser cirkulære af 2. juni 1987 om certifikater for røget laks og ørred til Australien

Fiskeriministeriets Industritilsyn er underrettet om, at de australske myndigheder i 1989 har skærpet reglerne for varmebehandling af røget laks og ørred bestemt til import i Australien således, at fisken under røgningen skal varmebehandles ved en minimal røgtemperatur på 35 grader C i stedet for 30 grader C.

Varmebehandlingen skal herefter ske ved

Minimal ovntemperatur i mindst 35 grader C 7 timer, 40 grader C 5 1/2 time, 50 grader C 3 timer, 60 grader C 1 time, 70 grader C 15 minutter, eller 120 grader C 6 minutter.

Til sikring af, at røget laks og ørred, der eksporteres fra Danmark til Australien, er varmebehandlet som foreskrevet, er der tidligere efter forhandling med de australske myndigheder aftalt følgende procedure

1. Efter anmodning fra den danske eksportør og på grundlag af en af eksportøren udarbejdet redegørelse (på engelsk) for den anvendte proces fremsender Fiskeriministeriets Industritilsyn en engangserklæring til

Department of Primary Industries and Energy

Australian Quarantine and Inspection Service

Aminal Quarantine and Export Branch

Jolimont Centre

G.P.O. Box 858

Canberra ACT 2601

Australia,

hvori det attesteres, at røgeprocessen er korrekt beskrevet af eksportøren.

2. Såfremt de australske myndigheder finder den foreskrevne proces tilfredsstillende, udstedes til eksportøren en »Permit to Import«, der normalt er gyldig i 2 år. Tilladelsen gives på følgende vilkår: a. Eksportøren skal med hvert parti sende en kopi af gyldig »Permit to Import« og en erklæring om, at fisken er varmebehandlet i overensstemmelse med forskrifterne og som oplyst over for de australske myndigheder. b. Fiskerikontrollen skal attestere, at partiet er efterset, og at processen er kontrolleret inden for de seneste 3 måneder og fundet i overensstemmelse med eksportørens angivelse.

3. For hvert parti udstedes kontrolattest (Inspection Certificate) af fiskerikontrollen under anvendelse af formular Fm 00-62 Mod., se vedlagte eksemplar (* 1). Attesten udfyldes og underskrives som sædvanligt af eksportøren, der tillige supplerer teksten således: a. I rubrikken »Declaration by the exporter« er anført: »With reference to Permit no. it is declared that the fish has been heated from a thawed state to at least degres C for at least hours«. Permitnummer, temperatur og tid indføjes med blæk (i overensstemmelse med den beskrevne og godkendte røgeproces). b. Under overskriften »Inspection Certificate« er anført: »This certificate is cleared with Commenwealth Department of Health, Animal Quarantine Division, Canberra, Dr. Michael Cumpston«.

4. Kontrolattesten afleveres til den stedlige fiskerikontrol, der efter fornøden undersøgelse af det konkrete parti daterer, afstempler og underskriver attesten samt indføjer datoen for det seneste tilsyn med blæk i teksten: »The process was inspected on the by the undersigned fish inspection officer and was carried out as stated below by the exporter«.

5. Attesten afleveres til de australske myndigheder i forbindelse med partiets indklarering.

Som det ses, er formularen Fm 00-62 Mod. påført tilføjelserne nævnt ovenfor under punkt 3a, 3b og 4, bortset fra det, der skal indføjes med blæk, og formularen kan fortsat benyttes af eksportørerne som »master« ved fremstilling af de nødvendige attestblanketter.

Mogens Nielsen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →