Ændring af tilskudsordningen for konsumfiskeindustrien
Statutory Text (2 Articles)
Ændring af tilskudsordningen for konsumfiskeindustrien
For at målrette anvendelsen af lov nr. 124/78 og Rådsforodning 355/77, såleds at projekter, som modtager tilskud, bidrager til realiseringen af de fiskeripolitiske målsætninger, ændres tilskudsordningen fra januar 1989.
Tilskudsordning skal tilskynde til investeringer, som
- giver en højere værdi af knappe ressourcer
- bidrager til en øget og mere værdifuld anvendelse af alternative ressourcer
- øger eksporten af alternative produkter til nye markeder med mindst mulig forbrug af knappe ressourcer
- på en ønskeværdig måde forbedrer og rationaliserer driften af virksomheden. Kriterier for opnåelse af tilskud
A.1. Investeringer til væsentlig højere forædlingsgrad og mere forarbejdning samt værditilvækst.
Det forudsættes, at der er tale om en forædling, som ligger ud over gængse produkter ved anvendelse af nyere teknologi og/eller en væsentlig værditilvækst af råvaren, som skal kvantificeres i ansøgningen.
A.2. Investeringer i produktionsmetoder med henblik på anvendelse af råvarer med ressourceoverskud.
Der er tale om fiskearter uden »reguleringsproblemer« eller konsumanvendelse af f.eks. industrifisk.
A.3. Investeringer, hvor det kan godtgøres, at der er tale om nødvendige forudsætninger for afsætning til nye markeder eller af nye produkter til gængse markeder.
Det forudsættes, at der for nye markeder er tale om geografiske områder, hvor Danmark ikke har nogen eksport af betydning for den pågældende produktgruppe. For nye produkter på gængse markeder vil evt. den stedlige fiskeriråds vurdering indgå med vægt. Det forudsættes som udgangspunkt, at der ikke uden videre bliver tale om øget eksport af knappe ressourcer uden større værditilvækst.
B.1. Investeringer i bedre produktionsteknik , rationalisering eller ny teknologi , som samtidig forbedrer det interne eller eksterne miljø.
B.2. Investeringer i forbedret og mere avanceret produktions- eller kvalitetskontrol på virksomheden.
Projekter, som forudsætter øget forbrug af knappe ressourcer eller oplagring heraf m.v., kommer hverken helt eller delvist i betragtning til tilskud.
I vurderingen af tilskudsansøgninger indgår rentabiliteten for både selve projektet og virksomheden i sin helhed.
Kun de nødvendige foranstaltninger, som bidrager til opfyldelse af ovenstående kriterier, er støtteværdige, d.v.s. at der eksemmpelvis i de fleste tilfælde ikke gives tilskud til filetmaskiner. Tilskudssatserne i medfør af lov 124/78 er følgende
10 %, hvis mindst eet af kriterier under A er opfyldt, dog
20 %, hvis alle 3 A-kriterier er opfyldt.
Der ydes et tillæg på 5 % for hvert af B-kriterierne, som er opfyldt.
Højeste national tilskudsprocent er dog 25.
Der kan i visse situationer (f.eks. særlige store projekter) anvendes en overgrænse for det nominelle nationale tilskud.
For projekter over kr. 800.000 sker en reduktion af støttesatsen med 7 %, såfremt der opnås EF-tilskud. Reduktionen kan dog ikke medføre en national støttesats på under 6 %.
Investeringer over 800.000 skal ansøge om såvel nationalt tilskud som EF-tilskud. Der ansøges om 15 % fra EF-Kommissionen.
Opnåelse af EF-tilskud til en investering er ikke en forudsætning for opnåelse af nationalt tilskud.
Såfremt en investering har mulighed for at opnå nationalt tilskud fra anden finansieringskilde end lov 124/78 (f.eks. miljøkompensation), skal denne tilskudsordning først udnyttes.
---------------
Ingen