Legislator Case Law & Legislation
C19890699609 DK

Cirkulære om overenskomst for kantineledere (* 1)

21 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (21)

§ 1. Overenskomsten omfatter kantineledere, der er ansat ved: Den Sociale Ankestyrelse Handelsskoler i: Frederikshavn Randers Silkeborg Viborg Teknisk § 2. Kantinelederens arbejde er at tilrettelægge og/eller at udføre det daglige arbejde i forbindelse med indkøb, produktion og salg af kantinens prod § 3. Det anbefales at anvende det ansættelsesbrev, der er vist i bilag 1. Teksten kan dog fraviges, hvis forholdene kræver det. § 4. Lønnen beregnes på grundlag af en årsløn i den lønjusteringsaftale, der gælder for statens tjenestemænd i perioden fra 1. april 1989 til 31. mart § 5. Lønnen til kantineledere, der er ansat på skoler og uddannelsesinstitutioner, der har ferielukning i mere end 5 uger, fastsættes ud fra en beskæf § 6. Der optjenes fuld anciennitet ved en ugentlig beskæftigelse på gennemsnitlig 15 timer eller derover. Med en gennemsnitlig beskæftigelse på under § 7. Der indbetales med virkning fra 1. april 1990 pensionsbidrag til den pensionsordning, der aftales mellem Finansministeriet og Statsansattes Karte § 8. Kantineledere er omfatter af de for tjenestemænd fastsatte regler om lønfradrag/-beregning, jf. for tiden cirkulære af 24. maj 1985 om lønfradrag § 9. Løn og pension udbetales månedsvis bagud. § 10. Kantineledere følger de regler, der gælder for statens tjenestemænd angående natpenge/godtgørelse for tjeneste på lørdage, søn- og helligdage m. § 11. Arbejdstiden er indtil 38 timer pr. uge (pr. 1. september 1990 37 timer). § 12. Ved overarbejde forstås arbejde ud over 76 timer inden for en samlet periode på 2 arbejdsuger (pr. 1. september 1990 74 timer). Timetallet runde § 13. Kantineledere er omfattet af ferieloven. § 14. Kantineledere er omfattet af funktionærloven. § 15. Kantineledere er omfattet af aftale af 5. september 1989 mellem Finansministeriet og centralorganisationer under Centralorganisationernes Fælles § 16. Ansatte har ret til tjenestefrihed uden løn, hvis det er til de formål og af den varighed, der er nævnt i Finansministeriets bekendtgørelse om r § 17. Der kan efter institutionens bestemmelse stilles kittel eller tilsvarende arbejdstøj til rådighed. § 18. Der antages fortrinsvis kantineledere, som er medlemmer af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse. § 19. Den mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel indgåede hovedaftale af 20. juni 1988 finder anvendelse på denne overenskomst. § 20. Overenskomsten har virkning fra den 1. april 1989. Den kan opsiges af parterne med 3 måneders skriftligt varsel. Det kan ske til en 31. marts, d Den fulde tekst

Statutory Text (21 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1989 6996 Historic

§ 1. Overenskomsten omfatter kantineledere, der er ansat ved: Den Sociale Ankestyrelse Handelsskoler i: Frederikshavn Randers Silkeborg Viborg Tekniske Skoler i: Horsens Skive Aarhus

Stk. 2. Overenskomsten gælder ikke for følgende grupper

1. Tjenestemænd og pensionerede tjenestemænd fra staten, folkeskolen, folkekirken, kommuner og statsfinansierede eller koncessionerede virksomheder,

2. andre, der oppebærer understøttelse eller pension fra en pensionsordning, hvortil det offentlige har ydet bidrag og

3. personer, der er fyldt 70 år.

Kantinelederens arbejdsområde

Cirkulære (1 sp) 1989 6996 Historic

§ 2. Kantinelederens arbejde er at tilrettelægge og/eller at udføre det daglige arbejde i forbindelse med indkøb, produktion og salg af kantinens produkter.

Stk. 2. Kantinelederen kan endvidere være ansvarlig for rengøring af de lokaler og det inventar m.v., der er nødvendige for kantinens drift.

Stk. 3. Kantinelederen driver kantinen for institutionens regning og under ansvar overfor institutionen. Institutionen fastsætter åbningstider og priserne på de varer, der forhandles i kantinen.

Ansættelsesbrev

Cirkulære (1 sp) 1989 6996 Historic

§ 3. Det anbefales at anvende det ansættelsesbrev, der er vist i bilag 1. Teksten kan dog fraviges, hvis forholdene kræver det.

Stk. 2. Kantinelederen bør ved ansættelsen få udleveret et eksemplar af gældende love og bestemmelser om kantinedrift. Eventuelle rettelser og tilføjelser bør udleveres efterhånden, som de måtte komme.

Løn

Cirkulære (1 sp) 1989 6996 Historic

§ 4. Lønnen beregnes på grundlag af en årsløn i den lønjusteringsaftale, der gælder for statens tjenestemænd i perioden fra 1. april 1989 til 31. marts 1991.

Stk. 2. Kantinelederen aflønnes i forhold til antallet af øvrige medarbejdere i kantinen efter følgende retningslinier

Kantinelederens Antal fuldtidsbeskæftigede aflønning medarbejdere (a) -------------------------------------------------------------- skalatrin 10 - 16 ................. 0 indtil 3 lønramme 6/8 ...................... 3 indtil 5 lønramme 9 (b) .................... 5 indtil 11 lønramme 11 (c) ................... 11 eller flere

(a) Ved »fuldtidsbeskæftigede medarbejdere« forstås her medarbejdere med en beskæftigelsesgrad, der omregnet svarer til kantinelederens (jf. følgeskrivelsens regneeksempel).

(b) Hvis en kantineleder, i en kantine med 5 indtil 11 medarbejdere, har en faglig uddannelse, der er relevant, tillægges der ved ansættelsen anciennitet, der svarer til et skalatrin. Den pågældende placeres således på skalatrin 15.

(c) Ved ansættelse som leder af en kantine med 11 eller flere medarbejdere er det en forudsætning, at vedkommende besidder en faglig uddannelse, der er relevant for stillingen.

Stk. 3. Kantinelederens aflønning ændres, hvis antallet af medarbejdere ændres således, at kantinelederen henføres til en anden lønramme i følge stk. 2. Aflønningen ændres med det opsigelsesvarsel, der tilkommer den pågældende kantineleder.

Løn til kantineledere på uddannelsesinstitutioner

Cirkulære (1 sp) 1989 6996 Historic

§ 5. Lønnen til kantineledere, der er ansat på skoler og uddannelsesinstitutioner, der har ferielukning i mere end 5 uger, fastsættes ud fra en beskæftigelsesgrad (B), der beregnes som følgende

B = Det aftalte årlige antal arbejdstimer ----------------------------------------- 1721

Månedslønnen beregnes som 1/12 x B x årslønnen på det aktuelle skalatrin.

Som følge af arbejdstidsnedsættelsen ændres divisoren i beskæftigelsesbrøken til 1676 pr. 1. september 1990.

Lønanciennitet

Cirkulære (1 sp) 1989 6996 Historic

§ 6. Der optjenes fuld anciennitet ved en ugentlig beskæftigelse på gennemsnitlig 15 timer eller derover. Med en gennemsnitlig beskæftigelse på under 15 timer om ugen optjenes der ingen anciennitet.

Stk. 2. Ved ansættelsen medregnes højst 6 års anciennitet. Grundlaget herfor skal være sammenlignelig beskæftigelse som kantineleder inden for de sidste 6 år. Denne beskæftigelse kan være indenfor eller udenfor staten.

Stk. 3. Det er dog kun anciennitet efter den 1. september 1982, der kan tjene som grundlag for anciennitetsoverførsel.

Stk. 4. Det forudsættes, at der kan fremvises skriftlig dokumentation i form af en erklæring fra tidligere arbejdsgiver(e).

Stk. 5. Man kan dog medregne al tidligere optjent anciennitet, hvis følgende tre betingelser er opfyldt

(1) Den ansatte har (a) tidligere været ansat som kantineleder ved den samme styrelse eller (b) været ansat efter denne overenskomst,

(2) ansættelsen finder sted senest 2 år efter ophøret af den tidligere beskæftigelse og

(3) ophøret af den tidligere beskæftigelse var begrundet i sygdom, svangerskab, fødsel, adoption eller i forhold, der ikke kan tilregnes den pågældende.

Stk. 6. Man kan endelig medregne 6 års anciennitet, hvis vedkommende umiddelbart forud for ansættelsen som kantineleder har haft anciennitetsgivende beskæftigelse som husmedhjælper ved samme styrelse.

Pension

Cirkulære (1 sp) 1989 6996 Historic

§ 7. Der indbetales med virkning fra 1. april 1990 pensionsbidrag til den pensionsordning, der aftales mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel.

Lønfradrag/-beregning

Cirkulære (1 sp) 1989 6996 Historic

§ 8. Kantineledere er omfatter af de for tjenestemænd fastsatte regler om lønfradrag/-beregning, jf. for tiden cirkulære af 24. maj 1985 om lønfradrag/-beregning for tjenestemænd.

Lønudbetaling

Cirkulære (1 sp) 1989 6996 Historic

§ 9. Løn og pension udbetales månedsvis bagud.

Arbejdsbestemte tillæg

Cirkulære (1 sp) 1989 6996 Historic

§ 10. Kantineledere følger de regler, der gælder for statens tjenestemænd angående natpenge/godtgørelse for tjeneste på lørdage, søn- og helligdage m.v., grundlovsdag efter kl. 12.00 og juleaftensdag efter kl. 14.00 og godtgørelse for delt tjeneste, jf. for tiden Finansministeriets cirkulære af 31. august 1988 (LP.nr. 113/88) om natpenge m.v.

Arbejdstid

Cirkulære (1 sp) 1989 6996 Historic

§ 11. Arbejdstiden er indtil 38 timer pr. uge (pr. 1. september 1990 37 timer).

Stk. 2. Arbejdstiden for deltidsansatte kan nedsættes forholdsmæssigt i forbindelse med arbejdstidsnedsættelsen. Nedsættelsen skal i givet fald være sagligt begrundet i hensynet til bevillinger, arbejdstilrettelæggelse eller andet. Nedsættelsen kan dog ikke være til mindre end 15 timer om ugen og den skal varsles svarende til den pågældendes opsigelsesvarsel.

Overarbejde

Cirkulære (1 sp) 1989 6996 Historic

§ 12. Ved overarbejde forstås arbejde ud over 76 timer inden for en samlet periode på 2 arbejdsuger (pr. 1. september 1990 74 timer). Timetallet rundes opad til et mangefold af 1/2 time.

Stk. 2. Overarbejde skal så vidt muligt søges godtgjort med fritid. Fritiden skal have samme varighed som det præsterede overarbejde med tillæg på 50 pct. Fritiden rundes opad til hele timer.

Stk. 3. For fritimerne ydes der almindelig timeløn. Når erstatningsfriheden ydes som hele fridage, kan der den enkelte dag højst udlignes 7,6 timer (pr. 1. september 1990 7,4 timer).

Stk. 4. Hvis der ikke kan gives den omhandlede fritid, udbetales overarbejdspengene efter de satser, der er gældende for tjenestemænd, jf. Finansministeriets cirkulære af 31. august 1988 om de for statens tjenestemænd gældende arbejdstidsregler.

Ferie

Cirkulære (1 sp) 1989 6996 Historic

§ 13. Kantineledere er omfattet af ferieloven.

Stk. 2. Kantineledere som holder ferie med løn, er berettiget til særlig feriegodtgørelse i stedet for ferietillæg efter ferielovens § 14, stk. 1.

Stk. 3. Beregningsgrundlaget for den særlige feriegodtgørelse er den ansattes skattepligtige indkomst for tjenstligt arbejde i optjeningsåret med tillæg af

1) den ansattes egetbidrag til ATP og

2) den ansattes bidrag til AUD.

Stk. 4. I det beløb, der er beregnet efter stk. 2 fradrages

1) den ansattes eget pensionsbidrag,

2) udbetalt særlige feriegodtgørelse,

3)løn for merarbejde af den art, som er beskrevet i stk. 5, samt

4) feriegodtgørelse (121/2 pct.) af løn for sådant merarbejde.

Stk. 5. Den særlige feriegodtgørelse udgør 11/2 pct. af beregningsgrundlaget efter stk. 2 og 3.

Øvrige ansættelsesvilkår

Cirkulære (1 sp) 1989 6996 Historic

§ 14. Kantineledere er omfattet af funktionærloven.

Stk. 2. Ved eventuel afskedigelse af kantineledere følges den procedure som fremgår af hovedaftalen mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel § 8 og § 9.

Graviditet, barsel og adoption

Cirkulære (1 sp) 1989 6996 Historic

§ 15. Kantineledere er omfattet af aftale af 5. september 1989 mellem Finansministeriet og centralorganisationer under Centralorganisationernes Fællesudvalg om fravær fra tjeneste på grund af graviditet, barsel og adoption.

Stk. 2. For ansatte, der ikke opfylder kravet om karenstid i ovennævnte aftale, gælder reglerne i dagpengeloven og barselsorlovsloven.

Tjenestefrihed

Cirkulære (1 sp) 1989 6996 Historic

§ 16. Ansatte har ret til tjenestefrihed uden løn, hvis det er til de formål og af den varighed, der er nævnt i Finansministeriets bekendtgørelse om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål (af 28. november 1986).

Arbejdstøj

Cirkulære (1 sp) 1989 6996 Historic

§ 17. Der kan efter institutionens bestemmelse stilles kittel eller tilsvarende arbejdstøj til rådighed.

A-kasse

Cirkulære (1 sp) 1989 6996 Historic

§ 18. Der antages fortrinsvis kantineledere, som er medlemmer af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse.

Hovedaftale

Cirkulære (1 sp) 1989 6996 Historic

§ 19. Den mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel indgåede hovedaftale af 20. juni 1988 finder anvendelse på denne overenskomst.

Ikrafttræden og opsigelse

Cirkulære (1 sp) 1989 6996 Historic

§ 20. Overenskomsten har virkning fra den 1. april 1989. Den kan opsiges af parterne med 3 måneders skriftligt varsel. Det kan ske til en 31. marts, dog tidligst den 31. marts 1991.

Stk. 2. Selv om overenskomsten er opsagt har parterne pligt til at overholde dens bestemmelser, indtil en anden overenskomst træder i stedet, eller en arbejdsstandsning er iværksat i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i hovedaftalen.

Stk. 3. Fra det tidspunkt en opsigelse af overenskomsten får gyldighed og indtil en ny overenskomst indgås, sker aflønningen på grundlag af den lønjusteringsaftale, der var gældende på overenskomstens sidste gyldighedsdag.

København, den 29. december 1989

Foreningen af Arbejdsledere Finansministeriet

i Danmark P.M.V.

E.B.

Hardy Sørensen Niels Paludan

Bilag 1 .

ANSÆTTELSESBREV

Det bekræftes, at De fra ........................ er beskæftiget som ........................... ved .............................

Med hensyn til løn- og ansættelsesvilkår er De undergivet den til enhver tid gældende overenskomst for kantineledere, der er indgået mellem Finansministeriet og Foreningen af Arbejdsledere i Danmark.

De er ansat som fuldtidsbeskæftiget/deltidsbeskæftiget med gennemsnitlig ....... timer pr. uge. (Ved ansættelser, hvor arbejdstiden - bortset fra lovmæssig ferie - ikke omfatter hele året, angives også de arbejdsfrie perioder).

Deres arbejdstid vil være skiftende/vil indtil videre fortrinsvis blive placeret i dagtimerne/aftentimerne/nattetimerne.

De har pligt til at overholde de bestemmelser, der gælder for kantinedrift og de retningslinier, der er fastlagt af institutionen.

Ved sygdom har De pligt til straks at give besked til Deres arbejdsplads og til at indsende dokumentation, hvis det forlanges. Hvis der er ydet løn under sygdom i i alt 120 dage inden for et tidsrum på 12 efterfølgende måneder, kan De opsiges med 1 måneds varsel med fratræden ved udgangen af en måned (jf. funktionærlovens § 5, stk. 2).

Til bekræftelse af, at De har modtaget ansættelsesbrevet, bedes De forsyne den vedlagte genpart med Deres under- skrift. Denne genpart bedes derefter leveret tilbage til ansættelsesmyndigheden.

Cirkulære (1 sp) 1989 6996 Historic

Cirkulære om overenskomst for kantineledere (* 1)

Almindelige bemærkninger

Finansministeriet og Foreningen af Arbejdsledere i Danmark har indgået vedlagte overenskomst af 29. december 1989, der afløser overenskomst af 25. februar 1988.

Ændringer i denne overenskomst i forhold til den tidligere er markeret med streger i margenen.

Der henvises til Finansministeriets cirkulære af 22. maj 1985 om ministeriepuljer.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 2. Kantinelederens arbejdsområde

Medbestemmelse

Finansministeriet gør opmærksom på det hensigtsmæssige i, at kantinelederen inddrages i spørgsmål, der vedrører udarbejdelse af kantinens budgetter og ansættelse/afskedigelse af kantinens øvrige medarbejdere (i øvrigt henvises der til reglerne i Finansministeriets cirkulære om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder fra 21. november 1979).

Til § 4, stk. 2. Dispensation fra krav om uddannelse

Der kan i ganske særlige tilfælde dispenseres fra kravet om relevant faglig uddannelse for kantineledere, der ansættes i kantiner med 11 medarbejdere eller flere. Bemyndigelse til at dispensere er delegeret fra Finansministeriet til den enkelte institution, jf. § 1.

Til § 4, stk. 2. Beregning af beskæftigelsesgrad

Kantinelederen skal som angivet klassificeres efter, hvor mange øvrige medarbejdere der er ansat i kantinen. Derfor skal kantinemedarbejdernes beskæftigelsesgrad regnes ud. Til hjælp herfor gives der følgende eksempel

En kantineleder med et ugentlig timetal på 30 timer har følgende medarbejdere med det angivne timetal pr. uge

1 medarbejder ....................... 20 timer 1 medarbejder ....................... 25 timer 2 medarbejdere a 30 timer ........... 60 timer 1 medarbejder ....................... 40 timer ---------------------------------------------- i alt 145 timer

(For kantinemedhjælpere med et varierende timetal pr. uge i årets løb, anvendes ved beregningen den pågældendes gennemsnitsbeskæftigelse beregnet på årsbasis).

Antallet af »fuldtidsbeskæftigede« medarbejdere beregnes ved at dividere medarbejdernes samlede ugentlige timetal med kantinelederens ugentlige timetal. I dette eksempel

145/30 = 4.83

Kantinelederen har altså i dette tilfælde 4,83 »fuldtidsbeskæftigede« medarbejdere. Dette antal medarbejdere svarer for kantinelederens vedkommende til en aflønning efter lønramme 6.

Til § 5. Lønberegning for ansatte på skoler

Der er en særlige måde at beregne lønnen på for kantineledere, som er ansat på skoler og uddannelsesinstitutioner, der har en årlig lukning på grund af ferie i mere end 5 uger. Det skyldes, at disse kantineledere har et mindre antal årlige arbejdsdage end andre kantineledere, der hører under overenskomstens område. Den beregningsmåde, der er angivet nedenfor skal sikre, at de pågældende får udbetalt en årlig løn, der er fordelt på årets 12 måneder, og som svarer til den faktiske arbejdstid i den del af året, hvor institutionen har åbent. - Beregningsmåden er som følger

I § 7, stk. 1 indgår der i beregningen »Det aftalte årlige antal arbejdstimer« . Dette antal timer findes ved at gange det daglige timetal med det antal dage, der arbejdes i hele skoleåret. Hvis der på forhånd er fastlagt et bestemt antal timer i forbindelse med særlige opgaver, der ligger ud over det normale daglige timetal, kan disse timer eventuelt indgå i beregningen. (Derimod kan der ikke medtages merarbejde f.eks. på grund af andres sygdom. Sådant arbejde skal honoreres særskilt).

Det følgende eksempel kan illustrere beregningsmåden

NN er den 1. april 1989 ansat på skalatrin 11 (stedtillægssats III). NN er ansat til at arbejde 40 uger a 20 timer i skoleåret, d.v.s. i alt 800 timer. Endvidere er det aftalt, at NN ud over disse 800 timer skal deltage i hovedrengøring i 40 timer om året. NN's samlede antal arbejdstimer i skoleåret er derfor 840 timer.

NN's beskæftigelsesgrad findes ved at dividere det samlede antal årlige timer vedkommende arbejder (d.v.s. 840) med et tal, der svarer til en ansat på fuld tid (d.v.s. pr. 1. april 1987: 2028 timer pr. år). Dette tal for en ansat på fuld tid (2028) skal dog først reduceres med et timetal, der svarer til omfanget af ferie (5 uger a 39 timer) og søgnehelligdage (8,5 dag). Det reducerede tal udgør pr. 1. april 1987 1767. NN's beskæftigelsesgrad (B) udgør derfor

840/1767

Årslønnen for en fuldtidsbeskæftiget på skalatrin 11 (stedtillægssats III) er pr. 1. april 1989 147.249 kr. NN's årsløn udgør en brøkdel af denne løn, nemlig en brøkdel der svarer til den udregnede beskæftigelsesgrad (B)

147.249 x B = 147.249 x 840 kr. = 71.871,00 kr. ------------------- 1721 NN's månedsløn udgør en 1/12 af årslønnen: 71.871,00 kr. = 5.989,00 kr. -------------- 12

Beskæftigelsesgradens divisor, der pr. 1. april 1989 er 1721, ændres som følge af arbejdstidens nedsættelse pr. 1. september 1990 til 1676.

Det bemærkes, at de nævnte lønninger ikke omfatter eventuelle særlige ydelser (natpenge og lignende). Sådanne tillæg opgøres særskilt og udbetales samtidig med månedslønnen.

Endvidere gøres der opmærksom på, at lønnen for udførelse af hovedrengøring m.v. følger samme udbetalingstermin, som gælder for udbetaling af sædvanlig løn.

Til § 13. Ferie

De ændrede regler om særlige feriegodtgørelse har virkning fra ferieåret 1990/91 (optjeningsår 1989). For ferieåret 1989/90 er reglerne i den oprindelige overenskomst om særlige feriegodtgørelse fortsat gældende.

Cirkulæret har virkning fra 1. april 1989. Samtidig ophæves cirkulære af 25. februar 1988 (LP.nr. 87/88) om overenskomst for kantineledere 1987.

Finansministeriet,

Administrations- og

Personaledepartementet,

den 29. december 1989

P.M.V.

E.B.

Lone Retoft

OVERENSKOMST

FOR KANTINELEDERE

Overenskomstens område

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →