Legislator Case Law & Legislation
C19890695809 DK

Cirkulære om overenskomst for radiotelegrafister i Statens tjeneste (* 1)

27 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (27)

§ 1. Overenskomsten gælder for radiotelegrafister i statens tjeneste i land. Radiotelegrafister ved FE er omfattet af overenskomsten med de afvigelser § 2. Lønnen udgør ved fuldtidsbeskæftigelse følgende årlige beløb § 3. Ancienniteten ved nyansættelser regnes normalt efter det antal år, den pågældende efter at have erhvervet radiotelegrafistcertifikat har været be § 4. Den samlede faste løn herunder eventuelle tillæg ydet i henhold til § 7, stk. 1 og 2, forhøjes pr. 1. april 1989 med 17.2091% og pr. 1. april 199 § 5. Der indbetales med virkning fra 1. april 1990 pensionsbidrag til den pensionsordning, der aftales mellem Finansministeriet og Tjenestemænds og Ov § 6. Styrelsen indbetaler for den ansatte 19,03 kr. månedlig til Forenede Gruppeliv som bidrag til den gældende gruppelivsordning, der hjemler en sumu § 7. Ved ansættelse eller funktion i en stilling, der i arbejdsmæssig, administrativ eller anden henseende indtager en sådan særstilling, at den ikke § 8. Lønnen i § 2 forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til 38 timer (fra 1. september 1990: 37 timer) ugentlig. § 9. Den månedlige fridags- og tjenestetidsliste skal opslås senest 6 dage før udløbet af den forudgående måned. § 10. For hver fulde 42 timers tjeneste, der efter ordre eller ifølge en godkendt tjenestefordeling er udført i tiden kl. 17.00 - 22.00, ydes der 6 ti § 11. Overarbejde bør så vidt muligt undgås. Såfremt overarbejde undtagelsesvis finder sted, ydes overarbejdsbetaling med 1/1976 (pr. 1. september 199 § 12. Hvis det er tjenstligt nødvendigt at ændre tjenestelisten, ydes betaling svarende til overarbejdsbetaling, medmindre vagtændringen medfører, at § 13. Natpenge og tillæg for tjeneste på lørdage, søn- og helligdage m.v. ydes efter de for statens tjenestemænd til enhver tid gældende regler og sat § 14. Radiotelegrafister er omfattet af ferieloven. § 15. Funktionærlovens regler om opsigelse, løn under fravær på grund af sygdom og afskedigelse som følge af sygdom, indkaldelse til militærtjeneste s § 16. Radiotelegrafister er omfattet af aftale af 5. september 1989 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne under Centralorganisationernes § 17. Der tilkommer de ansatte fridage efter de for tjenestemænd gældende regler. § 18. Tjenestefrihed uden løn kan gives, når det ikke strider mod styrelsens interesse. § 19. Radiotelegrafister har ret til tjenestefrihed uden løn til de formål og af den varighed, der er nævnt i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 85 § 20. Institutionen kan give den ansatte hel eller delvis tjenestefrihed til pasning af et sygt barn, når § 21. De ansatte har på tjenesterejser og ved udstationering ret til befordringsgodtgørelse samt time- og dagpenge efter de for tjenestemænd til enhve § 22. Såfremt en radiotelegrafist uden at overgå til anden styrelse, forflyttes til et andet tjenestested og i denne anledning er nødsaget til at fore § 23. Radiotelegrafisten skal iagttage tavshed med hensyn til de forhold, som han i medfør af sin stilling bliver bekendt med, og hvis hemmeligholdels § 24. Såfremt der til en stilling er knyttet funktionærbolig, og det af tjenstlige grunde er nødvendigt, at denne bebos af radiotelegrafisten, har den § 25. Hvor mindst 5 radiotelegrafister er ansat i en statsinstitution, har de ret til at vælge en tillidsrepræsentant. § 26. Overenskomsten har virkning fra 1. april 1989 og kan af begge parter opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. ma Den fulde tekst

Statutory Text (27 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1989 6958 Historic

§ 1. Overenskomsten gælder for radiotelegrafister i statens tjeneste i land. Radiotelegrafister ved FE er omfattet af overenskomsten med de afvigelser, der er aftalt mellem Forsvarsministeriet og Radiotelegrafistforeningen af 1917.

Stk. 2. Overenskomsten omfatter dog ikke

1)tjenestemænd eller ansatte på tjenestemandslignende vilkår,

2)pensionerede tjenestemænd fra staten, folkeskolen, folkekirken, kommuner og statsfinansierede eller koncessionerede virksomheder,

3)andre pensionerede, der oppebærer egenpension fra en pensionsordning, hvortil det offentlige har ydet bidrag,

4)timelønnede radiotelegrafister og radiotelegrafister i Grønland samt

5)personer, der er fyldt 70 år.

Løn

Cirkulære (1 sp) 1989 6958 Historic

§ 2. Lønnen udgør ved fuldtidsbeskæftigelse følgende årlige beløb

Pr. 1. april 1989 ----------------- 1. år 133.543,00 2. år 135.682,84 3. og 4. år 137.940,52 5. og 6. år 139.593,52 7. og 8. år 146.795,68 9. og 10. år 149.215,84 11. og 12. år 151.694,80 13. og 14. år 153.797,32 15. og 16. år 156.451,72 17. og 18. år 159.079,84 19. og 20. år 164.393,44 21. og følgend år 170.184,76

Stk. 2. Lønnen udbetales månedsvis bagud.

Stk. 3. Radiotelegrafister med 9 års anciennitet og derover betegnes overtelegrafister og oppebærer fra dette tidspunkt et tillæg, der udgør 1.378,68 kr. årligt.

Stk 4. Deltidsbeskæftigede radiotelegrafister oppebærer en forholdsmæssig løn i overensstemmelse med den af vedkommende radiotelegrafist præsterede arbejdstid. Ansættelsesvilkårene i øvrigt kan fastsættes ved aftale mellem foreningen og vedkommende styrelse.

Lønanciennitet

Cirkulære (1 sp) 1989 6958 Historic

§ 3. Ancienniteten ved nyansættelser regnes normalt efter det antal år, den pågældende efter at have erhvervet radiotelegrafistcertifikat har været beskæftiget som radiotelegrafist, herunder tjeneste som radiotelegrafist under aftjening af værnepligt.

Stk. 2. Hvis forholdene taler derfor, kan der mellem Finansministeriet og foreningen træffes aftale om fastsættelse af anciennitet efter andre regler.

Stk. 3. Ved ansættelse på deltid med mindre end 15 timer pr. uge optjenes anciennitet i forhold til den nedsatte arbejdstid. Ved ansættelse på deltid med mindst 15 arbejdstimer pr. uge optjenes fuld anciennitet.

Stk. 4. For beskæftigelse forud for 1. april 1987 beregnes anciennitet forholdsmæssigt ved mindre en 20 timer pr. uge og fuldt ud for 20 timer eller mere pr. uge.

Procentregulering

Cirkulære (1 sp) 1989 6958 Historic

§ 4. Den samlede faste løn herunder eventuelle tillæg ydet i henhold til § 7, stk. 1 og 2, forhøjes pr. 1. april 1989 med 17.2091% og pr. 1. april 1990 med 18.0695%.

Stk. 2. Pr. 1. april 1990 foretages eventuel ekstraordinær regulering af den aktuelle løn i overensstemmelse med de for tjenestemænd gældende regler.

Pension

Cirkulære (1 sp) 1989 6958 Historic

§ 5. Der indbetales med virkning fra 1. april 1990 pensionsbidrag til den pensionsordning, der aftales mellem Finansministeriet og Tjenestemænds og Overenskomstansattes Kartel.

Stk. 2. Pensionsordningen omfatter ikke radiotelegrafister omfattet af lov om pensionering af civilt personel m.v. i forsvaret.

Gruppelivsforsikring

Cirkulære (1 sp) 1989 6958 Historic

§ 6. Styrelsen indbetaler for den ansatte 19,03 kr. månedlig til Forenede Gruppeliv som bidrag til den gældende gruppelivsordning, der hjemler en sumudbetaling på 50.000 kr. til nærmeste pårørende eller de(n) begunstigede i tilfælde af den ansattes død inden udgangen af den måned, hvor den pågældende fylder 67 år.

Tillæg

Cirkulære (1 sp) 1989 6958 Historic

§ 7. Ved ansættelse eller funktion i en stilling, der i arbejdsmæssig, administrativ eller anden henseende indtager en sådan særstilling, at den ikke omfattes af de almindelige forudsætninger for overenskomstens lønninger m.v., træffes der mellem Finansministeriet og foreningen speciel aftale om tillæg til lønnen og eventuelle andre vilkår.

Stk. 2. Der kan i overenskomstperioden ikke ydes nye tillæg eller ske forhøjelse af bestående tillæg i henhold til overenskomstens § 7, stk. 1. Dog vil der fortsat kunne indgås aftaler om ydelse af nye tillæg i tilfælde af nyansættelser og om ydelse af nye tillæg eller forhøjelse af bestående tillæg i tilfælde af, at der sker væsentlige ændringer i en radiotelegrafists stilling. Anmodning om ydelse af tillæg til forbindelse med nyansættelse skal være indgivet til Finansministeriet senest 1/2 år efter ansættelsen.

Arbejdstid

Cirkulære (1 sp) 1989 6958 Historic

§ 8. Lønnen i § 2 forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til 38 timer (fra 1. september 1990: 37 timer) ugentlig.

Stk. 2. En 40 timers arbejdsuge kan fortsat anvendes efter arbejdstidsnedsættelsen, hvis der lokalt er enighed herom. I så fald indføres en ordning for opsparing af fritimer, således at der for hver 40 timers arbejde (bortset fra overarbejde) opnås ret til 1 times frihed, der opspares. Tilsvarende opspares overskydende timer fremkommet ved arbejdstidsnedsættelse 1. september 1988 med 2 timer og 1. september 1990 med 3 timer. Opsparing finder sted under sygdom, men ikke under ferie.

Cirkulære (1 sp) 1989 6958 Historic

§ 9. Den månedlige fridags- og tjenestetidsliste skal opslås senest 6 dage før udløbet af den forudgående måned.

Cirkulære (1 sp) 1989 6958 Historic

§ 10. For hver fulde 42 timers tjeneste, der efter ordre eller ifølge en godkendt tjenestefordeling er udført i tiden kl. 17.00 - 22.00, ydes der 6 timers frihed, der afvikles ved tildeling af ekstra fridage. I beregningen indgår tillige tjeneste, der udføres i tiden kl. 14.00 - 17.00 som led i en forud tilrettelagt tjeneste, hvoraf mindst halvdelen ligger efter kl. 17.00. Tilsvarende ydes 8 timers frihed for hver fulde 42 timers tjeneste i tiden kl. 22.00 - 06.00.

Overarbejde m.v.

Cirkulære (1 sp) 1989 6958 Historic

§ 11. Overarbejde bør så vidt muligt undgås. Såfremt overarbejde undtagelsesvis finder sted, ydes overarbejdsbetaling med 1/1976 (pr. 1. september 1990: 1/1924) af årslønnen i henhold til § 2 samt procentreguleringen heraf med et tillæg på 50%.

Stk. 2. Overtidsbetaling kan, hvis den ansatte ønsker det, og tjenesten tillader det, afløses af afspadsering som fridage med tillæg af 50% af de præsterede overtimer afrundet opad til hele timer.

Cirkulære (1 sp) 1989 6958 Historic

§ 12. Hvis det er tjenstligt nødvendigt at ændre tjenestelisten, ydes betaling svarende til overarbejdsbetaling, medmindre vagtændringen medfører, at der skal ydes kompensation for mistet fridag.

Cirkulære (1 sp) 1989 6958 Historic

§ 13. Natpenge og tillæg for tjeneste på lørdage, søn- og helligdage m.v. ydes efter de for statens tjenestemænd til enhver tid gældende regler og satser.

Ferie

Cirkulære (1 sp) 1989 6958 Historic

§ 14. Radiotelegrafister er omfattet af ferieloven.

Stk. 2. Ansatte, der holder ferie med løn, er berettiget til særlig feriegodtgørelse i stedet for ferietillæg efter ferielovens § 14, stk. 1.

Stk. 3. Beregningsgrundlaget for den særlige feriegodtgørelse er samtlige de i optjeningsåret oppebårne indkomstskattepligtige beløb for tjenstligt arbejde med tillæg af

1) den ansattes egetbidrag til ATP og

2) den ansattes bidrag til AUD

Stk. 4. I det beløb, der er beregnet efter stk. 3, fradrages

1) den ansattes eget pensionsbidrag

2) udbetalt særlig feriegodtgørelse

Stk. 5. Den særlige feriegodtgørelse udgør 11/2% af beregningsgrundlaget efter stk. 3 og 4.

Opsigelsesvarsel, løn under sygdom, militærtjeneste m.v.

Cirkulære (1 sp) 1989 6958 Historic

§ 15. Funktionærlovens regler om opsigelse, løn under fravær på grund af sygdom og afskedigelse som følge af sygdom, indkaldelse til militærtjeneste samt efterløn finder anvendelse for radiotelegrafister, der er antaget efter denne overenskomst.

Stk. 2. Sygdomsforfald skal dokumenteres ved en af radiotelegrafisten underskrevet erklæring eller på forlangende ved lægeattest. Ved sygdom af mere end 2 ugers varighed kan det forlanges, at radiotelegrafisten fra en læge fremskaffer nærmere oplysning om sygdommens varighed. Denne lægeattest, såvel som udgift til forlangte speciallægeundersøgelser eller andre særlige undersøgelser, betales af tjenestestedet.

Graviditet, barsel og adoption

Cirkulære (1 sp) 1989 6958 Historic

§ 16. Radiotelegrafister er omfattet af aftale af 5. september 1989 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne under Centralorganisationernes Fællesudvalg om fravær fra arbejdet på grund af graviditet, barsel og adoption.

Fridage og tjenestefrihed

Cirkulære (1 sp) 1989 6958 Historic

§ 17. Der tilkommer de ansatte fridage efter de for tjenestemænd gældende regler.

Cirkulære (1 sp) 1989 6958 Historic

§ 18. Tjenestefrihed uden løn kan gives, når det ikke strider mod styrelsens interesse.

Stk. 2. Tjenestefrihed kan gives i indtil 5 år. Det er vedkommende styrelses ansvar, at der er en stilling ledig til den pågældende ved tjenestefrihedens ophør.

Cirkulære (1 sp) 1989 6958 Historic

§ 19. Radiotelegrafister har ret til tjenestefrihed uden løn til de formål og af den varighed, der er nævnt i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 851 af 28. november 1986 om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål.

Cirkulære (1 sp) 1989 6958 Historic

§ 20. Institutionen kan give den ansatte hel eller delvis tjenestefrihed til pasning af et sygt barn, når

1) det er barnets første sygedag,

2) hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt,

3) forholdene på tjenestestedet tillader det,

4) barnet er under 18 år og

5) barnet er hjemmeværende.

Stk. 2. Fravær efter stk. 1 noteres på de lister, der føres om de ansattes sygefravær.

Stk. 3. Den ansatte oppebærer under tjenestefriheden indtægt, svarende til den indtægt, som den ansatte ville have oppebåret i sygdomstilfælde, idet der dog i denne fraværssituation ikke indgår de særlige ydelser, som er omhandlet i Finansministeriets vejledning af 25. maj 1977 om udbetaling af visse særlige ydelser under sygdom.

Stk. 4. Adgangen til tjenestefrihed efter stk. 1, kan for den enkelte ansatte inddrages ved misbrug.

Befordringsgodtgørelse og time- og dagpenge

Cirkulære (1 sp) 1989 6958 Historic

§ 21. De ansatte har på tjenesterejser og ved udstationering ret til befordringsgodtgørelse samt time- og dagpenge efter de for tjenestemænd til enhver tid gældende regler.

Flyttegodtgørelse

Cirkulære (1 sp) 1989 6958 Historic

§ 22. Såfremt en radiotelegrafist uden at overgå til anden styrelse, forflyttes til et andet tjenestested og i denne anledning er nødsaget til at foretage flytning af husstand og bohave, ydes der godtgørelse efter de for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken gældende regler. Det supplerende godtgørelsesbeløb ydes for 1. til 7. anciennitetsår efter satserne for lønramme 8 - 12 og for 8. og højere anciennitetsår efter lønramme 17 - 18.

Diskretionspligt

Cirkulære (1 sp) 1989 6958 Historic

§ 23. Radiotelegrafisten skal iagttage tavshed med hensyn til de forhold, som han i medfør af sin stilling bliver bekendt med, og hvis hemmeligholdelse ifølge sagen natur er påkrævet eller bliver ham foreskrevet af hans foresatte. Tavshedspligten ophører ikke med udtrædelse af statens tjeneste.

Funktionærbolig

Cirkulære (1 sp) 1989 6958 Historic

§ 24. Såfremt der til en stilling er knyttet funktionærbolig, og det af tjenstlige grunde er nødvendigt, at denne bebos af radiotelegrafisten, har den pågældende pligt til at flytte ind i boligen, idet lejevilkårene fastsættes ved aftale mellem styrelsen og radiotelegrafisten under hensyntagen til det almindelige lejeniveau for tilsvarende bolig på stedet. Ved radiotelegrafistens opsigelse eller død gælder funktionærlovens bestemmelser om fraflytning af boligen.

Tillidsrepræsentanter

Cirkulære (1 sp) 1989 6958 Historic

§ 25. Hvor mindst 5 radiotelegrafister er ansat i en statsinstitution, har de ret til at vælge en tillidsrepræsentant.

Stk. 2. Hvor mindst 4 radiotelegrafister er ansat, kan statsinstitutionen - såfremt den ønsker det - give disse ret til at vælge en tillidsrepræsentant.

Stk. 3. Tillidsrepræsentanten kan ikke afskediges, uden at sagen har været forhandlet med foreningen. Hvis foreningen skønner, at afskedigelsen er uberettiget, kan den kræve afgørelsen prøvet ved fagretlig behandling.

Ikrafttræden og opsigelse

Cirkulære (1 sp) 1989 6958 Historic

§ 26. Overenskomsten har virkning fra 1. april 1989 og kan af begge parter opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts 1991.

København, den 27. november 1989

Radiotelegrafistforeningen Finansministeriet

af 1917 P.M.V.

E.B.

Ole Baadsgaard Pedersen Niels Paludan

Bilag 1.

PROTOKOLLAT

i tilslutning til overenskomsten af dags dato mellem Finansministeriet og Radiotelegrafistforeningen af 1917 om radiotelegrafisters ansættelse i statens tjeneste.

Særligt tillæg til vagtchefer

1. Til radiotelegrafister, der udfører særligt betroet tjeneste, ydes et særligt løntillæg på 5,00 pr. pr. påbegyndt halve vagtcheftime. Der foretages opgørelse ved hver måneds udgang. Der ses bort fra vagtchefvagter af mindre end 1 times varighed.

2. Til radiotelegrafister, der fungerer som vagtchefer ved Lyngby radio , Blåvand radio eller Skagen radio , ydes der efter aftale mellem Post- og Telegrafvæsenet og Radiotelegrafistforeningen af 1917 indtil 21 vagtcheftillæg på 4.765,18 kr. i årligt grundbeløb i oktober 1984-niveau.

Tjenestefrihed uden lønfradrag

3. Det bekræftes herved, at der ydes tjenestefrihed uden lønfradrag til radiotelegrafister, der deltager i Radiotelegrafistforeningen af 1917's forhandlinger med repræsentanter for ministerier eller statsstyrelser.

Tilsvarende tjenestefrihed ydes til radiotelegrafister, der deltager i Radiotelegrafistforeningen af 1917's repræsentantskabsmøder og forretningsudvalgsmøder.

Anden særlig tjenestefrihed

4. Der kan under ganske særlige forhold, f.eks. ved rejse på grund af dødsfald eller ved alvorlig sygdom i nærmeste familie (hvorved forstås forældre, søskende, bedsteforældre, svigerforældre, ægtefælle eller barn), ved rejse på grund af eget, forældres eller svigerforældres sølv- eller guldbryllup, børns eller søskendes bryllup eller eget bryllup i sidste tilfælde, såfremt ferie ikke opnås ved tidspunktet for brylluppet, uden betaling tilstås radiotelegrafister den fornødne tjenestefrihed i indtil 4 sammenhængende dage, når tjenestefriheden ikke kan ordnes ved bytning, og forholdene i øvrigt tillader det. I tilfælde som de nævnte, der ikke medfører rejse, kan tilstås 1 af 2 dages tjenestefrihed.

Ved forflyttelse, der medfører flytning af husstand og bohave, kan der tilstås radiotelegrafister gratis tjenestefrihed i indtil 3 dage.

Der ydes i øvrigt radiotelegrafisterne tjenestefrihed til uddannelsesformål efter de til enhver tid for tjenestemænd gældende regler.

Aftale om radiotelegrafister ved Post- og Telegrafvæsenet, der er ansat i kortvarige beskæftigelsesforhold

5. Ved Post- og Telegrafvæsenet kan der ansættes radiotelegrafister i perioder af ikke over 3 måneders varighed. Ansættelsesperioden skal bekræftes skriftligt forud for periodens begyndelse med angivelse af omfanget af den forventede beskæftigelse.

Sådanne kortvarige beskæftigelsesforhold, aflønnes med en timeløn svarende til 1/1976 (fra 1. september 1990 1/1924) af den ved overenskomst af dags dato mellem Finansministeriet og Radiotelegrafistforeningen af 1917 aftalte årsløn ved fuldtidsbeskæftigelse inkl. overtelegrafisttillæg samt et særligt tillæg på 6.249,36 kr. (oktober 1984-niveau).

Der ydes de pågældende radiotelegrafister overarbejdsbetaling, fridage og betaling for mistede fridage samt natpenge og tillæg for lørdags- og søndagstjeneste efter de i overenskomsten af dags dato indeholdte regler.

Timelønnede radiotelegrafister optjener fritimer for ubekvem arbejdstid efter de i overenskomsten af dags dato indeholdte regler.

Såfremt friheden ikke kan afvikles ved tildeling af ekstra fridage under det aftalte beskæftigelsesforhold, ydes der for tilgodehavende fritimer en kontant godtgørelse beregnet på grundlag af timelønnen. Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor den timelønnede radiotelegrafist overgår til ansættelse som månedslønnet radiotelegrafist. I beregningen af den kontante godtgørelse ses bort fra ovennævnte særlige tillæg på 6.249,36 kr.

Inden for den aftalte ansættelsesperiode er timelønnede radiotelegrafister omfattet af funktionærlovens bestemmelser om løn under sygdom.

Særligt tillæg til radiotelegrafister ved Reersø og Blåvand radio

6. Radiotelegrafister, der er såvel tjenstgørende som bosiddende ved Reersø eller Blåvand radio, oppebærer ødetillæg efter tilsvarende regler, som er gældende for tjenestemænd ved Reersø henholdsvis Blåvand Radio.

Med virkning fra 1. april 1983 er de gældende bestemmelser om ødetillæg ophævet, og der henvises herom til aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne af 3. maj 1983, jfr. Finansministeriets cirkulære af 5. maj 1983 om ødetillæg - 1.kt. j.nr. 1983-4513/001-1.

Særligt tillæg til radiotelegrafister ved forsvarets øde beliggende stationer

7. Radiotelegrafister, der ansættes ved forsvarets øde beliggende stationer oppebærer ødetillæg efter de for forsvarets tjenestemandsansatte personel gældende regler.

Med virkning fra 1. april 1983 er de gældende bestemmelser om ødetillæg ophævet, og der henvises herom til aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne af 3. maj 1983, jfr. Finansministeriets cirkulære af 5. maj 1983 om ødetillæg - 1.kt. j.nr. 1983-4513/001-1.

Arbejdstid og fridage

8. Hvor intet andet er aftalt (jfr. overenskomstens § 9, § 10, § 11, stk. 2, og § 12.), gælder de for tjenestemænd i statens tjeneste fastsatte regler om arbejdstid og fridage.

On the job training

9. Til radiotelegrafister ved flyveradiotjenesten i København og Aalborg , der fungerer som instruktører ved praktisk indøvning af nye medarbejdere samtidig med, at de udfører egen primær tjeneste, ydes der som kompensation for den ekstra arbejdsmæssige belastning 2 timers frihed for hver fulde 7 timers instruktørvirksomhed, som er udført efter ordre.

Friheden skal være afviklet senest 2 måneder efter den måned, i hvilken friheden er optjent. Hvis dette ikke har været muligt af tjenstlige grunde, ydes der i stedet overarbejdsbetaling.

De radiotelegrafister, der skal fungere som instruktører, udpeges af arbejdsstedet. De pågældende skal normalt have gennemgået et instruktørkursus og have mindst 2 års praktisk erfaring inden for den tjenestegren, der instrueres i.

Interpol radio

10. Efter aftale mellem Justitsministeriet og Radiotelegrafistforeningen af 1917 ydes indtil 4 sprogtillæg af 3.542,68 kr. i årligt grundbeløb (oktober 1984-niveau).

Ved ansættelse på deltid nedsættes tillæggene forholdsmæssigt.

Inspektions- og kontrolarbejde

11. Indtil 13 telegrafister, der er beskæftiget med inspektions- og kontrolarbejde i Teleinspektionen, ydes med virkning fra 1. april 1989 efter aftale mellem P&T og Radiotelegrafistforeningen af 1917 et kvalifikationstillæg på 11.517,59 kr. i årligt grundbeløb (oktober 1984-niveau).

Der ydes indtil 1 tillæg ved radiokontrolstationen i Reersø og indtil 1 tillæg ved frekvenskontrolstationen i Lyngby på i alt 25.566,56 kr. (oktober 1984-niveau) (disse tillæg er tillige tjenesteafsnitsledertillæg).

Der ydes indtil 1 tillæg på 22.868,71 kr. i årligt grundbeløb (oktober 1984-niveau) (dette tillæg er tillige edb-tillæg).

Ved ansættelse på deltid nedsættes tillæggene forholdsmæssigt.

Flåderadiotillæg

12. Til radiotelegrafister ved flåderadioerne ydes et tillæg på 3.303,38 kr. (niveau 1. oktober 1984).

Ved ansættelse på deltid nedsættes tillæggene forholdsmæssigt.

13. Fastsættelse og forhandling m.v. af tillæg i henhold til pkt. 2, 10, 11 og 12 følger de retningslinier og regler, der fremgår af Finansministeriets cirkulære af 22. maj 1989 om ministeriepuljer.

14. De i pkt. 1, 2, 5, 10, 11 og 12 nævnte tillæg procentreguleres i henhold til overenskomstens § 4.

København, den 1989

Radiotelegrafistforeningen Finansministeriet

af 1917 P.M.V. E.B.

Ole Baadsgaard Pedersen Niels Paludan

Cirkulære (1 sp) 1989 6958 Historic

Cirkulære om overenskomst for radiotelegrafister i Statens tjeneste (* 1)

Almindelige bemærkninger

1. Finansministeriet og Radiotelegrafistforeningen af 1917 har indgået vedlagte overenskomst af 27. november 1989 der træder i stedet for overenskomst af 3. juni 1987, jfr. cirkulæreskrivelse af 30. december 1987. (LP nr. 209/87)

Overenskomsten har virkning fra 1. april 1989.

2. Der henvises til Finansministeriets cirkulære af 22. maj 1989 om ministeriepuljer med tilhørende vejledning.

3. Vedrørende lønfradrag/-beregning ved til- og fratræden samt fravær, henvises til de for tjenestemænd gældende regler, jf. for tiden cirkulære af 24. maj 1985 om lønfradrag/-beregning for tjenestemænd (LP.nr. 029/1985).

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 3. Lønanciennitet

4. Finansministeriet bemyndiger vedkommende ministerium til at indgå aftale i henhold til § 3, stk. 2.

Til § 5. Pension

5. Aftalen mellem Finansministeriet og Tjenestemands og Overenskomstansattes Kartel om pensionsordning vil blive optrykt i et særskilt cirkulære.

Til § 6. Gruppelivsforsikring

6. På baggrund af udløst bonus er forsikringssummen i gruppelivsordningen i perioden 1. april 1989 til 31. december 1990 fastsat til 75.000 kr. Eventuelle senere ændringer i forsikringssummen vil blive meddelt særskilt.

Til § 7. Tillæg

7. I forbindelse med omlægningen af puljesystemet pr. 1. april 1989 er kravene til, hvornår der foreligger en væsentlig stillingsændring, der kan give sig udslag i tillæg uden for pulje, blevet præciseret.

Lønændringer, der begrundes med »væsentlig stillingsændring« kan fremover alene ydes uden for pulje ved egentlig forfremmelse - typisk efter stillingsopslag.

Dersom en stilling ændres i et omfang, der må sidestilles med ansættelse i en ny stilling, kan der dog ligeledes ydes tillæg uden for pulje.

Til § 8. Arbejdstid

8. For så vidt angår pauser, der medregnes i arbejdstiden, præciseres

at den ansatte ikke kan forlade arbejdsstedet i sådanne pauser,

at den ansatte i pausen er til rådighed for arbejdsgiveren samt

at der ikke sker ændring i gældende regler om pausernes omfang.

Til § 9.

9. Parterne er enige om, at tjenestetidslisten senest skal opslås den 23. i måneder med 28 dage, den 24. i måneder med 29 dage, den 25. i måneder med 30 dage og den 26. i måneder med 31 dage.

Til § 11. Overarbejde

10. Parterne er enige om, at systematisk og konstant overarbejde ikke bør finde sted.

Til § 12.

11. Bestemmelsen formaliserer den praksis, der har dannet sig på baggrund af Forsvarsministeriets skrivelse af 19. august 1974 (6.kt. 361.23-861).

Til § 15. Opsigelsesvarsel, løn under sygdom, militærtjeneste m.v.

12. Det henstilles til de enkelte styrelser, at radiotelegrafister, der er blevet afskediget på grund af sygdom, genansættes, når de pågældende på ny er blevet tjenstdygtige, og forholdene i øvrigt tillader det.

Der er enighed mellem overenskomstens parter om, at det fortsat som forsøgsordning gælder, at dokumentation for sygdomsforfald som hovedregel består i en af radiotelegrafisten underskrevet erklæring om arbejdsudygtighed og sygdommens varighed. Lægeattest (afkrydsningsformularen), der normalt kun bør anvendes, hvor de forudgående sygemeldingers antal og/eller karakter taler derfor, betales af radiotelegrafisten, hvorimod senere forlangte læge- eller speciallægeerklæringer om sygdommens forventede varighed betales af tjenestestedet.

Til § 17. Tjenestefrihed

13. Opmærksomheden henledes på, at de ansatte i henhold til pkt. 3 og 4 i protokollatet til overenskomsten har ret til tjenestefrihed med løn i tilfælde af deltagelse i forhandlinger med repræsentanter for ministerier og statsstyrelser, i repræsentantskabsmøder og forretningsudvalgsmøder i diverse familiebegivenheder samt i visse tilfælde af flytning. Til uddannelsesformål ydes der de ansatte tjenestefrihed efter de for tjenestemænd gældende regler, jfr. for tiden Ministeriet for Statens Lønnings- og Pensionsvæsens cirkulæreskrivelse nr. 113 af 23. juni 1971 om deltagelse i uddannelseskurser for det i staten og folkekirken ansatte personale.

Til § 19.

14. Bekendtgørelse nr. 851 af 28. november 1986 indeholder regler om tjenestefrihed til tjenestemænd, der udsendes til visse udviklingssamarbejder og visse internationale organisationer eller ansættes i Grønlands hjemmestyre, samt til tjenestemænd, for hvis ægtefælle eller samlever dette sker.

15. Cirkulæret har virkning fra 1. april 1989. Samtidig ophæves cirkulære af 30. december 1987 om overenskomst af 3. juni 1987 vedrørende radiotelegrafisters ansættelse i statens tjeneste (LP nr. 209/87).

16. Eventuelle tvivlsspørgsmål vedrørende overenskomsten forudsættes forelagt for Finansministeriet.

Finansministeriet,

Administrations- og

Personaledepartementet,

den 14. december 1989

P.M.V.

E.B

Pia Thunbo

OVERENSKOMST

FOR RADIOTELEGRAFISTER

I STATENS TJENESTE

Overenskomstens område

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →