Legislator Case Law & Legislation
C19890679009 DK

Cirkulære om overenskomst for lager- og handelsarbejdere i hovedstaden (* 1)

27 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (27)

Bilag 1 § 1. Begyndelseslønnen er pr. 1. marts 1989: 3.204,81 kr. pr. uge. Bilag 2 § 2. Ved til- og fratræden på andre tidspunkter end ved en normal lønudbetalingsperiodes påbegyndelse eller afslutning beregnes lønnen som 1/1976 (fra Bilag 3 § 3. Lønnen udbetales månedsvis bagud. Udbetalingen finder sted senest den tredjesidste bankdag i hver måned. Bilag 4 § 4. Den ugentlige arbejdstid er 38 timer, der kan lægges mellem kl. 06.00 til 17.00 med 1/2 times spisepause. Arbejdstiderne og spisepausens tilrette Bilag 5 § 5. Overarbejde bør i videst muligt omfang undgås. Bilag 6 § 6. Ved skifteholdsarbejde betales i tiden fra kl. 17.00 til 06.00 et tillæg på 8,25 kr. pr. time, dog på lørdage i tiden kl. 14.00 til 24.00 et till § 7. Ved etablering af arbejde på forskudt arbejdstid skal der gives mindst 3 dages varsel, således at der efter varslets udløb intet tillæg betales f § 8. De ansatte er omfattet af ferieloven. § 9. I sygdomstilfælde gælder lov nr. 262 af 7. juni 1972 om dagpenge med senere ændringer. § 10. Medarbejderne følger reglerne i aftalen af 5. september 1989 mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel mfl. om fravær fra arbejdet på gru § 11. Institutionen kan give den ansatte hel eller delvis tjenestefrihed til pasning af et sygt barn, når § 12. Der kan af styrelsen gives en ansat adgang til ekstraordinær tjenestefrihed uden løn i tilfælde, hvor det ikke strider mod vedkommende styrelses § 13. Ved en lager- og handelsarbejders død i ansættelsestiden ydes der pågældendes efterlevende ægtefælle eller børn under 18 år, over for hvem han/h § 14. Opsigelsesfristen mellem institutionen og den enkelte arbejder er følgende § 15. Institutionerne antager fortrinsvis arbejdere, som er medlemmer af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse. § 16. Der ydes arbejdstøj efter de hidtil gældende regler og i henhold til de lokale aftaler ved institutionerne. § 17. I enhver institution eller for større institutioners vedkommende i hver afdeling af denne udvælger de der beskæftigede arbejdere af deres midte § 18. Så længe denne overenskomst er gældende, må ingen af parterne tage sig selv til rette, men opstår der strid om fortolkningen af overenskomsten, § 19. Den mellem hovedorganisationerne den 31. oktober 1973 vedtagne hovedaftale med ændringer pr. 1. marts 1987 finder tilsvarende anvendelse på nærv § 20. Denne overenskomst træder i kraft fra og med 1. maj 1989 og kan af parterne opsiges med 3 måneders varsel til ophør en 30. april, dog tidligst 3 Den fulde tekst

Statutory Text (27 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1989 6790 Historic

Bilag 1

PROTOKOLLAT NR. I

Mellem Finansministeriet og Lager- og Handelsarbejdernes Forbund er der i forbindelse med overenskomsten af d.d. indgået følgende aftale

1. Det til 4 lager- og handelsarbejdere ved Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole ydede tillæg for udførelse af nattevagt forhøjes med virkning fra 1. marts 1989 til 465,00 kr. pr. uge.

2. I medfør af Arbejdsministeriets bekendtgørelse af 15. august 1980 om hviletid og fridøgn, kapitel 4, § 11, aftales for 1 lager- og handelsarbejder ved afdelingen for fysiologi, endokrinologi og blodtypeforskning ved Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, at det ugentlige fridøgn kan omlægges således, at der maksimalt kan være 12 døgn mellem 2 fridøgn. En sådan omlægning vil blive aktuel 5 til 12 gange årlig.

Såfremt der måtte blive behov for yderligere fravigelse af hviletids- og fridøgnsbestemmelserne i arbejdsmiljøloven og ovennævnte bekendtgørelse, forelægges sådanne spørgsmål til forhandling mellem denne aftales parter.

København, den 23. oktober 1989

Lager- og Handels- Finansministeriet

arbejdernes Forbund P.M.V

E.B.

Erik Juel Larsen Niels Paludan

Cirkulære (1 sp) 1989 6790 Historic

§ 1. Begyndelseslønnen er pr. 1. marts 1989: 3.204,81 kr. pr. uge.

Med virkning fra 1. marts 1990 forhøjes begyndelseslønnen med 29,86 kr. pr. uge.

Ugelønnen forbliver uændret efter nedsættelsen af den ugentlige arbejdstid.

Stk. 2. Den for lager- og handelsarbejdere i henhold til overenskomsten gældende begyndelsesløn forhøjes pr. 1. april 1990 med den eventuelle gennemsnitlige beløbsmæssige forhøjelse af lønnen til tjenestemænd på skalatrin 8, 9, 10, 11, 12 og 13 (stedtillægsområde VI), som følger af § 14, stk. 2, i aftale af 22. juni 1989 mellem Finansministeriet og tjenestemændenes centralorganisationer om justering af tjenestemandslønninger mv. fra 1. april 1989.

Stk. 3. Der ydes anciennitetstillæg efter følgende regler

------------------------------------------ Pr. 1.3.89 kr. pr. uge Efter 1 års ansættelse 48,50 Efter 3 års ansættelse 68,50 Efter 5 års ansættelse 85,10 ------------------------------------------

Ancienniteten kan opsamles ved flere ansættelsesperioder og overføres ved ansættelse ved anden institution, omfattet af overenskomsten.

Stk. 4. Der kan efter godkendelse fra Finansministeriet i ganske særlige tilfælde ydes tillæg for særligt betroet arbejde.

Stk. 5. I perioden fra 15. november til 15. marts kan det pålægges indtil 4 ad gangen af de i Boligministeriets Ejendomsdirektorats fejeafsnit beskæftigede lager- og handelsarbejdere at stå til rådighed uden for normal arbejdstid med henblik på snerydning mv. Rådighedsforpligtelsen fordeles ligeligt mellem de af ordningen omfattede arbejdere.

I perioden fra 15. november til 15. marts ydes der de af ovennævnte rådighedsvagtordning omfattede arbejdere et fast månedligt, ureguleret tillæg på 750,00 kr.

Lønberegning/-fradrag

Cirkulære (1 sp) 1989 6790 Historic

Bilag 2

PROTOKOLLAT NR. II

Mellem Finansministeriet og Lager- og Handelsarbejdernes Forbund er der i forbindelse med overenskomsten af d.d. indgået følgende aftale

I medfør af Arbejdsministeriets bekendtgørelse af 15. august 1980 om hviletid og fridøgn, kap. 4, § 11, aftales for dyrepasserne ved Panuminstituttet, Københavns Universitet, at det ugentlige fridøgn kan omlægges således, at der maksimalt kan være 12 døgn mellem 2 fridøgn.

Såfremt der måtte blive behov for yderligere fravigelse af hviletids- og fridøgnsbestemmelserne i arbejdsmiljøloven og ovennævnte bekendtgørelse, forelægges sådanne spørgsmål til forhandling mellem denne aftales parter.

København, den 4. november 1983

Lager- og Handels- Finansministeriet

arbejdernes Forbund P.M.V.

E.B.

Kurt Johansen Agnete Halmind

Cirkulære (1 sp) 1989 6790 Historic

§ 2. Ved til- og fratræden på andre tidspunkter end ved en normal lønudbetalingsperiodes påbegyndelse eller afslutning beregnes lønnen som 1/1976 (fra 1. september 1990: 1/1924) af årslønnen for de timer, den ansatte er berettiget til løn.

I tilfælde hvor en ansat er fraværende fra tjenesten enkelte dage, under omstændigheder hvor der skal foretages lønfradrag, eller hvor der skal foretages lønberegning for enkelte dage, anvendes samme beregningsmåde som anført ovenfor.

Lønudbetaling

Cirkulære (1 sp) 1989 6790 Historic

Bilag 3

PROTOKOLLAT NR. III

Mellem Finansministeriet og Lager- og Handelsarbejdernes Forbund er der i forbindelse med overenskomsten af d.d. indgået følgende aftale

Der er mellem parterne enighed om, at der i tilfælde af arbejdsstandsning skal indgås en aftale, der som minimum sikrer et nødvendigt beredskab inden for de områder, der vil blive berørt af arbejdsstandsningen.

København, den 4. november 1983

Lager- og Handels- Finansministeriet

arbejdernes Forbund P.M.V.

E.B.

Kurt Johansen Agnete Halmind

Cirkulære (1 sp) 1989 6790 Historic

§ 3. Lønnen udbetales månedsvis bagud. Udbetalingen finder sted senest den tredjesidste bankdag i hver måned.

Den månedlige udbetaling beregnes efter den til enhver tid gældende begyndelsesløn, hvortil kommer anciennitets- og andre faste tillæg x 4,35. Ved kortvarige ansættelser (fx ferieafløsere o.lign.) vil der lokalt kunne aftales andre former for lønudbetaling.

Stk. 2. Tidspunktet for udbetaling af den overenskomstmæssige feriebetaling aftales lokalt, dog kan udbetaling tidligst finde sted samtidig med den sidste månedsudbetaling, der ligger forud for hovedferien.

Arbejdstid

Cirkulære (1 sp) 1989 6790 Historic

Bilag 4

PROTOKOLLAT IV

Protokollat om etablering af en fleksibel lønpulje.

1. Puljens størrelse.

Der afsættes i alt 422.000 kr. til en fleksibel lønpulje, der udmøntes med henholdsvis 204.000 kr. pr. 1. marts 1989 og yderligere 218.000 kr. pr. 1. marts 1990

2. Puljens formål.

Puljen er ikke på forhånd formålsbestemt, men anvendes til individuelle lønforbedringer, honorering af særlige arbejdsopgaver/områder, særligt belastende arbejde, specielle arbejdsfunktioner.

Puljen kan dog anvendes til mindre gruppevise lønforbedringer på specielle områder.

3. Lønforbedringens karakter.

Lønforbedringerne gives som personlige tillæg - eventuelt som tidsbestemte tillæg.

Lønforbedringer, der gives som personlige tillæg, genanvendes ved stillingsskift og ved ledighed.

Tidsbestemte tillæg belaster alene puljen i det år, hvor de udbetales.

Det samlede puljebeløb er således et årligt disponibelt beløb, der består uafhængigt af overenskomstperiodens udløb, medmindre andet aftales.

4. Hvad kan puljen ikke anvendes til.

Puljen kan ikke anvendes til

- betaling for overarbejde, som fortsat skal honoreres efter overenskomstens bestemmelser herom,

- udgifter til rejser, kurser mv.

Desuden kan puljen ikke træde i stedet for og erstatte bestående tillæg såsom

- arbejdstidsbestemte tillæg, det vil sige forskudttidstillæg, skifteholdstillæg mv.

5. Fordeling af puljen.

Puljen på 422.00 kr. fordeles således

------------------------------------------------------ Fleksibel lønpulje 1.3.89 1.3.90 ------------------------------------------------------ St. Seruminst. 35.000 Kbh. Uni. 20.000 Slot.Tek.Forvalt. 15.000 Rigshospitalet 108.000 122.000 Kgl.Vet- og Landbo. 15.000 Levnedsmid.styr. 10.000 St.Vet.Serumlab. 10.000 St.Filmcentral 10.000 Toldvæsenet 15.000 Boligmin.Ej.dir. 10.000 Andre institutioner 26.000 26.000 ------------------------------------------------------ I alt 204.000 218.000 ------------------------------------------------------

Udmøntningen af lønforbedringer sker efter forhandling og aftale mellem institutionens ledelse og tillidsrepræsentanten.

Puljen til »andre institutioner« fordeles efter aftale mellem overenskomstens parter.

København, den 23. oktober 1989

Lager- og Handels- Finansministeriet

arbejdernes Forbund P.M.V.

E.B.

Erik Juel Larsen Niels Paludan

Cirkulære (1 sp) 1989 6790 Historic

§ 4. Den ugentlige arbejdstid er 38 timer, der kan lægges mellem kl. 06.00 til 17.00 med 1/2 times spisepause. Arbejdstiderne og spisepausens tilrettelæggelse drøftes lokalt. Fra 1. september 1990 nedsættes den ugentlige arbejdstid til 37 timer.

Den ugentlige arbejdstid kan, hvis der mellem institutionen og tillidsmanden er enighed herom, tilrettelægges således, at arbejdstidsnedsættelsen opspares til senere afvikling.

Stk. 2. Deltidsansættelse med forholdsmæssig løn vil kunne finde sted under forudsætning af forudgående godkendelse fra Lager- og Handelsarbejdernes Forbund i hvert enkelt tilfælde.

Stk. 3. Med hensyn til frihed på 1. maj, juleaftensdag, nytårsaftensdag og grundlovsdagen følges de hidtil i de enkelte institutioner gældende regler.

Overarbejde

Cirkulære (1 sp) 1989 6790 Historic

Bilag 5

PROTOKOLLAT V

Protokollat om projektløn.

Med henblik på at forstærke indsatsen for ledige unge under 30 år og særligt udsatte grupper, jf. bekendtgørelse nr. 79 af 15. februar 1988 af lov om beskæftigelsesmuligheder for unge mv., er parterne enige om med virkning fra 1. januar 1990 at optage forhandlinger om gennemførelse af en projektløn (svarende til garantibetaling på det private arbejdsmarked). Projektlønnen gælder umiddelbart for unge, der ansættes i egentlige beskæftigelsesprojekter.

København, den 23. oktober 1989

Lager- og Handels- Finansministeriet

arbejdernes Forbund P.M.V.

E.B.

Erik Juel Larsen Niels Paludan

Cirkulære (1 sp) 1989 6790 Historic

§ 5. Overarbejde bør i videst muligt omfang undgås.

For overarbejde betales følgende tillæg

De første 3 timer efter normal arbejdstids ophør 50 pct. af begyndelseslønnen. Derefter ydes 100 pct. tillæg af samme løndel.

For overarbejde på søn- og helligdage samt fridage betales et tillæg på 100 pct. af begyndelseslønnen.

Stk. 2. Hvis der forlanges overarbejde, skal dette meddeles arbejderen senest 3 timer inden normal arbejdstids ophør, den dag overarbejdet skal udføres. I modsat fald ydes en godtgørelse på en overarbejdstime a 50 pct.

Stk. 3. Ved tilsigelse til overarbejde uden forbindelse med den normale arbejdstid betales på søn- og helligdage og fridage for mindst 8 timer, på andre dage for mindst 4 timer.

Søndagsarbejde skal varsles senest dagen før inden normal arbejdstids ophør, i modsat fald ydes en varskotime a 50 pct.

Stk. 4. Alt overarbejde afspadseres inden for 6 måneder efter dets udførelse.

Afvikling af afspadsering kan ske enten i form af afspadsering time for time med udbetaling af overtidstillæg, jf. stk. 1, eller i form af afspadsering med tillæg i tid svarende til de i stk. 1 nævnte satser.

Stk. 5. Afvigelser fra den i stk. 4 nævnte ordning kan dog finde sted efter forhandling med tillidsrepræsentanten i den enkelte institution.

Tidspunktet for afspadsering aftales i øvrigt lokalt mellem den enkelte arbejder og lederen i den enkelte institution, om fornødent med tillidsrepræsentantens medvirken.

Skifteholdsarbejde og vagttjeneste

Cirkulære (1 sp) 1989 6790 Historic

Bilag 6

1. marts 1989

Oversigt over lønninger til lager- og handelsarbejdere i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Lager- og Handelsarbejdernes Forbund.

------------------------------------------------------ 1. marts 1989 kr.pr. kr.pr. uge måned ------------------------------------------------------ Løn, jf. overenskomstens § 2 Indtil 1 års ansættelse 3.204,81 13.940,92 Efter 1 års ansættelse 3.253,31 14.151,90 Efter 3 års ansættelse 3.273,31 14.238,90 Efter 5 års ansættelse 3.289,91 14.311,11 ------------------------------------------------------ Overarbejdstillæg og pr. time pr. time tillæg for arbejde 50 pct. 100 pct. på søn- og helligdage kr. kr. samt varskotillæg jf. § 5 42,17 84,34 Skifteholdstillæg og vagttjeneste på søn- og helligdage, jf. § 6, stk. 2, samt tillæg for forskudt arbejdstid, jf. § 7, stk. 3 pr. time kr. 80 pct. af begyndelsesløn 67,47 20 pct. af begyndelsesløn 16,87 ------------------------------------------------------

Cirkulære (1 sp) 1989 6790 Historic

§ 6. Ved skifteholdsarbejde betales i tiden fra kl. 17.00 til 06.00 et tillæg på 8,25 kr. pr. time, dog på lørdage i tiden kl. 14.00 til 24.00 et tillæg på 18,60 kr. pr. time.

Stk. 2. Ved skifteholdsarbejde og vagttjeneste på søn- og helligdage betales i tiden mellem kl. 24.00 lørdag nat og søndag kl. 24.00 et tillæg på 80 pct. af begyndelseslønnen.

Stk. 3. Arbejdstiden for 2. og 3. hold er 38 timer ugentlig (pr. 1. september 1990: 37 timer ugentlig). For hver 40 timer, der arbejdes på 2. og 3. skift, opnås der ret til 3 timers betalt frihed, som opspares og gives som hele fridage i det følgende ferieår.

Ved arbejde på 2. og 3. skift i dele af en uge opspares forholdsmæssig frihed.

Fridagene lægges efter aftale mellem institutionen og arbejderen samtidig med aftale om ferielægning.

Stk. 4. Ved etablering af skiftehold skal der gives 72 timers varsel, og varigheden skal mindst andrage 1 uge.

Stk. 5. Betaling for overarbejde i forbindelse med holddrift er for alle hold de i overenskomsten fastsatte tillæg for overarbejde i forbindelse med dagarbejde regnet ud fra holdenes normale arbejdstid.

For overarbejde i fortsættelse af 2. og 3. hold ydes herudover det sidst oppebårne holddriftstillæg.

Arbejde på forskudt tid

Cirkulære (1 sp) 1989 6790 Historic

§ 7. Ved etablering af arbejde på forskudt arbejdstid skal der gives mindst 3 dages varsel, således at der efter varslets udløb intet tillæg betales for den tid, der ligger inden for kl. 06.00 til kl. 17.00.

Stk. 2. Såfremt varslet ikke er givet, betales indtil varslets udløb efter reglerne om overarbejde for den tid, der falder uden for institutionens normale arbejdstid.

Stk. 3. Forskydes arbejdstiden således, at den begynder før kl. 06.00 eller slutter efter kl. 17.00, betales for den tid, der ligger inden for tidsrummet kl. 17.00 til 23.00, et tillæg på 20 pct. af begyndelseslønnen og fra kl. 23.00 til kl. 06.00 et tillæg på 80 pct. af samme løndel.

Stk. 4. Kræves der i tilslutning til forskudt arbejdstid udført overarbejde, betales dette med de sædvanlige overarbejdstillæg i stedet for tillæg for forskudt arbejdstid, dog således at beløbet ikke bliver mindre end det sidst oppebårne tillæg for forskudt tid.

Ferie.

Cirkulære (1 sp) 1989 6790 Historic

§ 8. De ansatte er omfattet af ferieloven.

Stk. 2. Ansatte, der holder ferie med løn, er berettiget til særlig feriegodtgørelse i stedet for ferietillæg efter ferielovens § 14, stk. 1.

Stk. 3. Beregningsgrundlaget for den særlige feriegodtgørelse er den ansattes skattepligtige indkomst for tjenstligt arbejde i optjeningsåret med tillæg af

1. den ansattes egetbidrag til ATP og

2. den ansattes bidrag til AUD.

Stk. 4. I det beløb, der beregnes efter stk. 2, fradrages

udbetalt særlig feriegodtgørelse.

Stk. 5. Den særlige feriegodtgørelse udgør 1 1/2 pct. af beregningsgrundlaget efter stk. 3 og 4.

Stk. 6. En ansat kan forud for et optjeningsårs begyndelse i stedet kræve feriegodtgørelse af lønnen i dette optjeningsår. Feriegodtgørelsen udgør i så fald 12 1/2 pct. af lønnen i optjeningsåret, beregnet efter reglerne i ferielovens § 15.

Sygdom

Cirkulære (1 sp) 1989 6790 Historic

§ 9. I sygdomstilfælde gælder lov nr. 262 af 7. juni 1972 om dagpenge med senere ændringer.

Stk. 2. Når en arbejder enten har været ansat ved en af institutionerne i et uafbrudt tidsrum af 52 uger, hvori kan medregnes sygdom i alt indtil 12 hverdage og sædvanlig ferie, eller har været beskæftiget ved en af institutionerne i i alt 480 dage inden for de sidste 3 kalenderår og tillige har været uafbrudt beskæftiget ved en af institutionerne de sidste 4 uger før sygdommens indtræden, gælder dog under forudsætning af behørig attestation for sygdommen følgende regler

a) Der ydes fra institutionen fuld løn, det vil sige begyndelsesløn og anciennitetstillæg i 13 uger inden for 12 på hinanden følgende måneder fra den første sygedag.

b) Såfremt sygdommen varer mere end 13 uger, overgår den pågældende til den i stk. 1 nævnte dagpengeordning, og der ydes herefter fra institutionen differencen mellem det dagpengebeløb, den pågældende er berettiget til efter ovenstående lov, og 90 pct. af vedkommende arbejders daglige fortjeneste inden for den sidste uge før sygemeldingen. Dette differencebeløb kan højst ydes i 13 uger inden for 12 på hinanden følgende måneder regnet fra den første sygedag.

Stk. 3. Under sygdom som følge af tilskadekomst i tjenesten gælder de under stk. 2, a) og b) nævnte bestemmelser uden hensyn til varigheden af den pågældendes beskæftigelse ved institutionen.

Graviditet, barsel og adoption

Cirkulære (1 sp) 1989 6790 Historic

§ 10. Medarbejderne følger reglerne i aftalen af 5. september 1989 mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel mfl. om fravær fra arbejdet på grund af graviditet, barsel og adoption (APD.nr. 64/89).

Barns første sygedag

Cirkulære (1 sp) 1989 6790 Historic

§ 11. Institutionen kan give den ansatte hel eller delvis tjenestefrihed til pasning af et sygt barn, når

1) det er barnets første sygedag,

2) hensynet til barents forhold gør dette nødvendigt,

3) forholdene på tjenestestedet tillader det,

4) barnet er under 18 år,

5) barnet er hjemmeværende.

Stk. 2. Fravær efter stk. 1 noteres på de lister, der føres om de ansattes sygefravær.

Stk. 3. Den ansatte oppebærer under tjenestefriheden indtægt, svarende til den indtægt, som den ansatte ville have oppebåret i sygdomstilfælde.

Stk. 4. Adgangen til tjenestefrihed efter stk. 1 kan for den enkelte ansatte inddrages ved misbrug.

Tjenestefrihed

Cirkulære (1 sp) 1989 6790 Historic

§ 12. Der kan af styrelsen gives en ansat adgang til ekstraordinær tjenestefrihed uden løn i tilfælde, hvor det ikke strider mod vedkommende styrelses interesse.

Tjenestefrihed kan gives i indtil 1 år ad gangen, dog længst i 3 år, og det er vedkommende styrelses ansvar, at der er en stilling ledig til den pågældende ved tjenestefrihedens ophør.

Anmodning om genindtræden skal fremsættes over for styrelsen senest 3 måneder før genindtræden.

Stk. 2. En ansat, som genindtræder efter tjenestefrihed fra en styrelse, bevarer sin lønanciennitet.

Stk. 3. Ansatte tillægges ret til tjenestefrihed uden løn til formål og af den varighed, der er nævnt i Finansministeriets bekendtgørelse af 28. november 1986 om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere formål.

Efterindtægt

Cirkulære (1 sp) 1989 6790 Historic

§ 13. Ved en lager- og handelsarbejders død i ansættelsestiden ydes der pågældendes efterlevende ægtefælle eller børn under 18 år, over for hvem han/hun har forsørgelsespligt, efterindtægt som følger

Når arbejderen har været uafbrudt ansat i en af de i overenskomsten omfattede institutioner i mindst 1 år, udgør efterindtægten 1 måneds sædvanlig løn.

Når arbejderen har været uafbrudt ansat i mindst 5 år, udgør efterindtægten 2 måneders sædvanlig løn.

Ved sædvanlig løn forstås begyndelsesløn og anciennitetstillæg på tidspunktet for dødsfaldet.

Den nævnte efterindtægt løber fra dagen efter dødsfaldet og udbetales henholdsvis 1 eller 2 måneder efter dette.

Eventuel tilgodehavende løn udbetales snarest efter dødsfaldet.

Der ydes ikke feriegodtgørelse af efterindtægt.

Efterindtægten kan ikke ydes længere end til det tidspunkt, hvor der efter sygelønsperioden, jf. § 9, er forløbet et tidsrum, svarende til det den pågældende arbejder tilkommende opsigelsesvarsel.

Opsigelsesregler

Cirkulære (1 sp) 1989 6790 Historic

§ 14. Opsigelsesfristen mellem institutionen og den enkelte arbejder er følgende

------------------------------------------------------- Fra institu- Fra arbejder- tionsside side ------------------------------------------------------- Indtil 3 mdr.'s beskæftigelse 14 dage 14 dage efter 3 mdr.'s beskæftigelse 1 måned 1 måned efter 3 års beskæftigelse 2 måneder 1 måned efter 6 års beskæftigelse 3 måneder 1 måned arbejdere, der er fyldt 40 år og har mindst 12 års anciennitet ved institutionen 5 måneder 1 måned -------------------------------------------------------

Medlemskab af arbejdsløshedskasse

Cirkulære (1 sp) 1989 6790 Historic

§ 15. Institutionerne antager fortrinsvis arbejdere, som er medlemmer af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse.

Arbejdstøj

Cirkulære (1 sp) 1989 6790 Historic

§ 16. Der ydes arbejdstøj efter de hidtil gældende regler og i henhold til de lokale aftaler ved institutionerne.

Tillidsrepræsentanter

Cirkulære (1 sp) 1989 6790 Historic

§ 17. I enhver institution eller for større institutioners vedkommende i hver afdeling af denne udvælger de der beskæftigede arbejdere af deres midte en arbejder til at være deres tillidsrepræsentant og som sådan talsmand over for arbejdsgiveren eller dennes repræsentant.

Stk. 2. Når en eller flere af hans kammerater - enten fordi de føler sig forurettede eller af andre grunde - ønsker det, er han forpligtet til at forebringe deres klager eller henstillinger for arbejdsgiveren, dog kun såfremt sagen ikke bliver ordnet tilfredsstillende ved dennes repræsentant på arbejdsstedet.

Stk. 3. Tillidsrepræsentanten kan endvidere rejse klage og rette henvendelse til arbejdsgiveren med hensyn til hygiejniske forhold samt om sikkerhedsforanstaltninger til forebyggelse af ulykker og tilskadekomst.

Stk. 4. Føler han sig ikke tilfredsstillet ved arbejdsgiverens afgørelse, står det ham frit for at anmode sin organisation om at tage sig af sagen, men det er hans og hans arbejdskammeraters pligt at fortsætte arbejdet uforstyrret, indtil anden bestemmelse træffes af forbundets bestyrelse.

Stk. 5. Det er tillidsrepræsentantens såvel som arbejdsgiverens og dennes repræsentants pligt at gøre sit bedste for at vedligeholde og fremme et godt samarbejde på arbejdsstedet.

Stk. 6. Tillidsrepræsentantens udførelse af de ham/hende påhvilende hverv skal ske på en sådan måde, at det er til mindst mulig gene for hans/hendes produktive arbejde.

Dersom det er nødvendigt, at vedkommende for at opfylde sine forpligtelser som tillidsrepræsentant på virksomheden må forlade sit arbejde i arbejdstiden, skal pågældende forud herfor træffe aftale med arbejdsgiveren eller dennes repræsentant.

Stk. 7. Hvis aftale i henhold til stk. 6 er truffet, eller hvis der på ledelsens foranledning i øvrigt lægges beslag på tillidsrepræsentanten i arbejdstiden i spørgsmål, som angår virksomheden og arbejderne, skal han/hun for den tid, der medgår hertil, aflønnes med sin sædvanlige løn, jf. § 1 i overenskomsten.

Stk. 8. Til deltagelse i et af Lager- og Handelsarbejdernes Forbund arrangeret kursus for tillidsrepræsentanter kan der tilstås en tillidsrepræsentant frihed med løn i henhold til cirkulæreskrivelse nr. 113 af 23. juni 1971 fra Ministeriet for Statens Lønnings- og Pensionsvæsen.

Stk. 9. Tillidsrepræsentanten skal vælges blandt de anerkendte dygtige arbejdere (medlemmer af forbundet), der har arbejdet mindst 1 1/2 år på det pågældende arbejdssted. Hvor sådanne ikke forefindes i et antal af mindst 5, suppleres dette tal blandt de medlemmer, der har arbejdet der længst.

Stk. 10. Valg af tillidsrepræsentant foretages af de arbejdere, der på det tidspunkt, valget foregår, er beskæftiget i institutionen, og valget betragtes kun som gyldigt, når mere end halvdelen af de i institutionen beskæftigede arbejdere har stemt for ham/hende.

Tillidsrepræsentantens stedfortræder er, dersom hans valg er meddelt arbejdspladsen, beskyttet på samme måde som tillidsrepræsentanten.

Stk. 11. Valget er ikke gyldigt, før det er blevet godkendt af arbejderorganisationens bestyrelse og af denne meddelt vedkommende institution.

Anm.: Parterne er enige om, at vedkommende institution, hvis den måtte anse en eventuel indsigelse mod valg af en tillidsrepræsentant for begrundet, har ret til at påtale valget over for den pågældende arbejderorganisations bestyrelse.

Stk. 12. En tillidsrepræsentants afskedigelse skal begrundes i tvingende årsager. Ud over de sædvanlige opsigelsesvarsler ifølge overenskomstens § 14 forlænges opsigelsen for en tillidsrepræsentant med yderligere 3 måneder, dog kan det samlede opsigelsesvarsel højst udgøre i alt 6 måneder.

Er afskedigelsen begrundet i arbejdsmangel, har tillidsrepræsentanten kun krav på længste opsigelsesvarsel i henhold til § 14.

Stk. 13. Tillidsrepræsentantens arbejdsforhold kan normalt ikke afbrydes inden for varslingsperioden, og forinden hans organisation har haft mulighed for at få gjort afskedigelsens berettigelse til genstand for fagretlig behandling. Det bør tilstræbes, at sagens fagretlige behandling fremmes mest muligt, således at afgørelsen kan foreligge inden varslingsperiodens udløb.

Stk. 14. Fastholder en arbejdsgiver sin afskedigelse af tillidsrepræsentanten, efter at afskedigelsen er kendt uberettiget ved den fagretlige behandling, er han ud over løn for varslingsperioden pligtig at betale en erstatning, hvis størrelse skal være afhængig af omstændighederne, men som ikke kan overstige 39 ugers løn, som beregnet efter tillidsrepræsentantens gennemsnitsfortjeneste i de sidste 3 måneder.

Denne erstatning er endelig.

Stk. 15. Spørgsmålet om berettigelsen af en tillidsrepræsentants afskedigelse og størrelsen af den ham eventuelt tilkommende erstatning afgøres endeligt ved fagretlig behandling.

Foreligger der i sagen sådanne særlige forhold, som klart giver udtryk for, at der har foreligget organisationsforfølgelse, kan dette spørgsmål indbringes for Arbejdsretten.

Stk. 16. Hvis arbejderne på et arbejdssted, henholdsvis en afdeling heraf, slutter sig sammen i en klub eller lignende, skal tillidsrepræsentanten være formand.

I arbejdstiden kan klubben afholde møder om faglige spørgsmål, der vedrører institutionen, såfremt der forud er truffet aftale herom med institutionens ledelse.

På et hertil anvist for medarbejderne tilgængeligt sted er det klubben tilladt at opslå faglige foreningsbekendtgørelser til medlemmer.

Stk. 17. Såfremt der mellem arbejder og arbejdsgiver træffes aftaler vedrørende arbejdet eller andre forhold på arbejdsstedet, hvilke aftaler dog ikke må stride mod den bestående overenskomst, skal sådanne straks bringes til tillidsrepræsentantens kundskab og ligesom klublove af ham uopholdeligt indbringes til godkendelse af forbundet.

Uden forbundets godkendelse er sådanne aftaler eller vedtagelser virkningsløse.

Fortolkning

Cirkulære (1 sp) 1989 6790 Historic

§ 18. Så længe denne overenskomst er gældende, må ingen af parterne tage sig selv til rette, men opstår der strid om fortolkningen af overenskomsten, behandles sådanne uoverensstemmelser mellem Finansministeriet og Lager- og Handelsarbejdernes Forbund, og ingen arbejdsstandsning eller afskedigelse må finde sted, før uoverensstemmelsen har været behandlet mellem parterne.

Hovedaftale

Cirkulære (1 sp) 1989 6790 Historic

§ 19. Den mellem hovedorganisationerne den 31. oktober 1973 vedtagne hovedaftale med ændringer pr. 1. marts 1987 finder tilsvarende anvendelse på nærværende overenskomstområde.

Ikrafttrædelse og opsigelse

Cirkulære (1 sp) 1989 6790 Historic

§ 20. Denne overenskomst træder i kraft fra og med 1. maj 1989 og kan af parterne opsiges med 3 måneders varsel til ophør en 30. april, dog tidligst 30. april 1991.

Stk. 2. Alle reguleringer får dog virkning fra og med 1. marts ved hver enkelt overenskomstfornyelse.

København, den 23. oktober 1989

Lager- og Handels- Finansministeriet

arbejdernes Forbund P.M.V.

E.B.

Erik Juel Larsen Niels Paludan

Cirkulære (1 sp) 1989 6790 Historic

Cirkulære om overenskomst for lager- og handelsarbejdere i hovedstaden (* 1)

Almindelige bemærkninger

1. Det meddeles herved, at Finansministeriet med Lager- og Handelsarbejdernes Forbund den 23. oktober 1989 har indgået medfølgende overenskomst.

Overenskomsten afløser overenskomst af 15. juni 1987 vedrørende løn- og arbejdsforhold for lager- og handelsarbejdere beskæftiget under en række statsinstitutioner mv. i hovedstadsområdet.

Ændringer i forhold til den tidligere overenskomst er markeret med streg i margenen.

Overenskomstens dækningsområde

2. Overenskomsten mellem Finansministeriet og Lager- og Handelsarbejdernes Forbund omfatter de ved nedenstående institutioners arbejdspladser i hovedstadsområdet beskæftigede lager- og handelsarbejdere

Statens Seruminstitut

Københavns Universitet

Slotsholmens Tekniske Forvaltning

Rigshospitalet, herunder det tidligere militærhospital på Tagensvej og Fysiurgisk Hospital

Finseninstituttet

Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

Statens Husdyrbrugsforsøg

Levnedsmiddelstyrelsen

Statens Veterinære Serumlaboratorium

Statens Filmcentral

Amalienborg Tekniske Forvaltning

Toldvæsenet

Nationalmuseet

Boligministeriets Ejendomsdirektorat

Danmarks Turistråd

Tøjhusmuseet

Kontrollen med den kemiske sammensætning

af mejeriprodukter mv.

Statens Skadedyrslaboratorium

Institut for Fjerkræsygdomme

Landbrugsministeriets Slagteri- og Konserveslaboratorium

Danmarks Højskole for Legemsøvelser

Københavns Tandlægehøjskole

Det Danske Filmmuseum

Statens Foderstofkontrol, Lyngby

Bemærkninger til de enkelte paragraffer

Til § 5, stk. 4

3. Opmærksomheden henledes på muligheden for ansættelse af vikarer i forbindelse med afvikling af afspadsering.

Til § 5, stk. 5

4. Det henstilles, at der i videst muligt omfang gives den enkelte medarbejder indflydelse på afspadseringstidspunktet, og at dette fastsættes med et rimeligt varsel.

Til § 8

5. De anførte regler om særlig feriegodtgørelse har virkning fra ferieåret 1990/91 (optjeningsåret 1989). For ferieåret 1989/90 gælder de i overenskomsten af 15. juni 1987 anførte regler om særlig feriegodtgørelse.

Til § 9, stk. 3

6. Såfremt en lager- og handelsarbejder, der kommer til skade i tjenesten, på det pågældende tidspunkt allerede har oppebåret sygeløn i alt 2 x 13 uger, kan det forelægges for Finansministeriet, hvorvidt der er grundlag for at yde yderligere sygeløn under fraværet på grund af tilskadekomsten med 90 pct. af vedkommende arbejders daglige fortjeneste inden for den sidste uge før sygemeldingen. Tilsvarende kan spørgsmålet forelægges, såfremt en arbejder i øvrigt har oppebåret løn under sygdom i 2 x 13 uger, og der heri indgår sygdomsperioder begrundet i tilskadekomst i tjenesten.

Det henstilles, at der ved besættelse af ledige stillinger tages særligt hensyn til ansøgninger fra tidligere ansatte, hvis fratræden skyldes en indkaldelse til militærtjeneste.

Til § 11, stk. 2

7. Opmærksomheden henledes på, at registreringen af fravær i henhold til § 11, stk. 2, ikke medregnes i medarbejdernes almindelige sygefravær.

Eventuelle tvivlsspørgsmål vedrørende overenskomsten forelægges for Finansministeriet.

Cirkulæret har virkning fra 1. maj 1989. Samtidig ophæves cirkulære af 23. juli 1987 (LP.nr. 54/87) om overenskomst for lager- og handelsarbejdere i hovedstadsområdet.

Finansministeriet

Administrations- og Personaledepartementet

Den 2. november 1989

P.M.V.

E.B.

Carsten Holm

OVERENSKOMST FOR LAGER- OG HANDELSARBEJDERE I HOVEDSTADEN

Løn

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →