Overenskomst mellem Finansministeriet og Sømændenes Forbund i Danmmark om løn- og ansættelsesforhold for dæksbesætning på øvelsesskibet 'Hans Christian Andersen' (* 1)
Table of Provisions (7)
Statutory Text (7 Articles)
§ 1. Dæksbesætningen på øvelsesskibet » Hans Christian Andersen« antages og aflønnes med de nedenfor anførte ændringer efter tilsvarende bestemmelser som fastsat i den til enhver tid gældende overenskomst mellem Danmarks Rederiforening og Sømændenes Forbund i Danmark.
Anciennitet
§ 2. Aflønning (hyre, anciennitetstillæg og dyrtidstillæg) finder sted efter de pågældendes sejltid som henholdsvis ubefaren matros, befaren matros og bådsmand. Efter 1 års ansættelse som befaren matros aflønnes som bådsmand.
Skoleskibstillæg
§ 3. I stedet for de godtgørelser, der i den i § 1 nævnte overenskomst er fastsat for overarbejde og vagt ved land, ydes et skoleskibstillæg, som - inkl. dyrtidstillæg ydet før 5. oktober 1982 - pr. 1. april 1987 udgør følgende årlige beløb: 1/4-1987 1/4-1988
A. For den som bådsmand mønstrede person.... 41.225 kr. 43.188 kr. B. For øvrig dæksbesætning 28.152 kr. 29.493 kr.
Særlige bestemmelser om arbejdstid m.v.
§ 4. I stedet for bestemmelserne i den i § 1 nævnte overenskomst om arbejdstid, vagt ved land, weekend, fridage og ferie fastsættes følgende
a) Tjenestetiden tilpasses skibstjenesten efter skibsledelsens bestemmelser på grundlag af direktoratets anvisninger.
b) Dæksbesætningen sikres 124 (ved arbejdstidsnedsættelsen pr. 1. september 1990, forhøjes dette tal til 130) løbende fridage med løn og kostpenge svarende til årets faktiske antal lørdage og søn- og helligdage. Ydes kontant erstatning for fridage, udgør denne 7,6 (pr. 1. september 1990 7,4) timers hverdagsovertidsbetaling for hver fridag.
c) Der tilkommer dæksbesætningen ferie med løn og kostpenge i henhold til ferieloven.
d) Når forholdene tillader det, afvikles fridagene i Danmark, men enkelte fridage kan dog, når vedkommende fremsætter anmodning derom, og tjenesten i øvrigt tillader det, afvikles under skibets ophold i udenlandsk havn.
e) Nattevagt i dansk havn, herunder på dansk værft, godtgøres særskilt med 1 fridøgn pr. nattevagt.
Arbejdsbeklædning
§ 5. Bådsmanden i øvelsesskibet »Hans Christian Andersen« er berettiget til uniform efter de regler, som er fastsat for kvartermestre i statens skoleskib »Danmark«.
Stk. 2. Ubefarne matroser er berettiget til ved første påmønstring at få udleveret 2 arbejdsjakker og 2 par arbejdsbenklæder. Efter et års tjeneste har de ret til udskiftning af den nævnte arbejdsbeklædning.
Overenskomstens løbetid
§ 6. Nærværende overenskomst har virkning fra 1. april 1989 og kan tidligst opsiges med 3 måneders skriftlig varsel til en 1. april, dog tidligst den 1. april 1991.
Stk. 2. Selv om overenskomsten er opsagt eller udløbet, er parterne dog forpligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden overenskomst træder i stedet eller arbejdsstandsning er iværksat.
København, den 28. september 1989
Sømændenes Forbund i Danmark Finansministeriet
P.M.V.
E.B.
Hans Dresler Niels Paludan
Overenskomst mellem Finansministeriet og Sømændenes Forbund i Danmmark om løn- og ansættelsesforhold for dæksbesætning på øvelsesskibet »Hans Christian Andersen« (* 1)
OVERENSKOMST
MELLEM FINANSMINISTERIET OG SØMÆNDENES FORBUND I DANMARK OM LØN OG ANSÆTTELSFORHOLD FOR DÆKSBESÆTNING PÅ ØVELSESSKIBET »HANS CHRISTIAN ANDERSEN«
Almindelig bestemmelse