Cirkulære om overenskomst for faste dyrlæger ved eksportslagterierne (* 1)

Bilag 1

PROTOKOLLAT

Der er aftalt følgende vedrørende deltidsansættelse af dyrlæger ved eksportslagterierne.

Arbejdstid

Den ugentlige arbejdstid udgør mellem 15 timer og den til enhver tid gældende sædvanlige ugentlige arbejdstid for slagteridyrlæger. Den ugentlige arbejdstid skal fremgå af stillingsopslaget.

Veterinærdirektoratet fastlægger beskæftigelsens omfang.

Ændring i beskæftigelsens omfang kan ved varige ændringer i dyrlægebehovet finde sted med 3 måneders varsel. Omfanget kan i øvrigt - varigt eller for en periode - ændres efter aftale mellem Veterinærdirektoratet og dyrlægen.

Merarbejde

Den ansatte er ikke pligtig til at udføre arbejde ud over den fastlagte ugentlige arbejdstid.

Udføres sådant arbejde betragtes det som merarbejde og aflønnes som sådant.

Andre bestemmelser

I øvrigt gælder bestemmelserne i overenskomsten mellem Finansministeriet og Den danske Dyrlægeforening vedrørende ansættelse af dyrlæger ved eksportslagterierne. Løn, pensionsbidrag og pensionstilskud i henhold til henholdsvis § 2 og 5 udbetales henholdsvis indbetales forholdsmæssigt.

København, den 11. september 1989

Den danske Dyrlægeforening Finansministeriet

Børge Jensen P.M.V.

E.B.

Thorkild Rotenberg

§ 1. Ansættelse af dyrlæger i faste reservedyrlægestillinger ved de af Landbrugsministeriet autoriserede eksportslagterier, kreatureksport- og fjerkræeksportslagterier foretages af Landbrugsministeriet eller Veterinærdirektoratet og sker i henhold til opslag.

Stk. 2. Overenskomsten omfatter ikke

1) tjenestemænd,

2) pensionerede tjenestemænd fra

a) staten, folkeskolen, folkekirken,

b) kommuner,

c) statsfinansierede virksomheder,

d) koncessionerede virksomheder,

3) andre pensionerede, der får understøttelse eller egenpension fra en pensionsordning, som det offentlige har ydet tilskud til, og

4) personer, der er fyldt 70 år.

Stk. 3. Dyrlæger, der ansættes som vikarer i nogen af de af denne overenskomst omfattede stillinger, ansættes for så vidt angår arbejdsvilkår i overensstemmelse med, hvad der er fastsat i nærværende overenskomst.

Løn

Bilag 2

PROTOKOLLAT

1. Der er truffet aftale om følgende retningslinier for opgørelse og honorering af overarbejdstimer og antallet af arbejdstimer ud over 9 timer daglig for dyrlæger ansat i henhold til overenskomsten vedrørende eksportslagterierne

a) For arbejde ud over 38 timer (fra 1. september 1990 37 timer) ugentlig betales den til enhver tid gældende kvotatimeløn med tillæg af 50 pct. Overarbejdstiden for dyrlæger opgøres ved, at den daglige arbejdstid regnet fra det tidspunkt, hvor dyrlægen i henhold til forud truffet aftale møder på slagteriet, og indtil han efter endt arbejde kan forlade slagteriet, opgøres så nøjagtigt som muligt i timer og minutter, idet der for spisepauser gælder følgende regler

Dyrlægen kan i almindelighed forlade slagteriet i de forud fastsatte spisepausr på en halv times varighed eller derover. Dyrlægen skal dog forblive på slagteriet i sådanne pauser, såfremt overdyrlægen af hensyn til kontrolarbejdet stiller krav om, at dyrlægen er til rådighed. I så fald medregnes spisepausen ved opgørelsen af den daglige arbejdstid.

Ved ugens slutning sammenlægges den daglige arbejdstid (timer og minutter). Herfra trækkes 38 timer (fra 1. september 1990 37 timer) og det herved fremkomne tal afrundes opefter til nærmeste hele timetal.

b) For arbejde ud over 9 timer daglig betales der et beløb svarende til 20 pct. af den til enhver tid gældende kvotatimeløn pr. påbegyndt time opgjort på ugebasis, dog således at timetallet i tilfælde af overarbejde i samme uge nedsættes med et timetal svarende til antallet af overarbejdstimer.

Arbejde udover 9 timer daglig opgøres på ugebasis ved, at de daglige overskridelser opgjort i timer og minutter sammenlægges og afrundes opefter til nærmeste hele timetal. Fra det således fremkomne timetal trækkes antallet af overarbejdstimer i den pågældende uge.

For alle former for beskæftigelse uden for arbejde på slagteriet gælder, at beskæftigelsen ikke kan udøves i den arbejdstid, i hvilken dyrlægen er forpligtet til at arbejde for slagteriet. Ingen dyrlæge kan vægre sig ved at lade sig tilkalde til slagteriet af hensyn til udøvelse af beskæftigelse uden for arbejde på slagteriet. Privat virksomhed kan ikke udøves fra tjenestestedet. Såfremt beskæftigelsen uden for tjenesten på slagteriet skønnes at have taget et større omfang, end hensynet til arbejdet på slagteriet tillader, og virksomheden ikke efter henstilling begrænses i tilstrækkeligt omfang, kan styrelsen opsige dyrlægen med 3 måneders varsel.

c) Overarbejde eller arbejdstimer ud over 9 timer daglig opgjort i henhold til pkt. a eller b kan konverteres til afspadsering med tillæg i tid med samme procentsatser som nævnt i pkt. a eller b.

2. Til dyrlæger omfattet af overenskomsten for faste dyrlæger ved eksportslagterierne ydes fra 1. april 1987 et slagteritillæg til ansatte på 1.-4.trin på 24.200,47 kr. og til ansatte på 5.-15. trin på 33.319,87 kr. i årligt grundbeløb. Tillæg i henhold til aftalen af 29. februar 1984 bortfalder samtidig.

København, den 11. september 1989

Den danske Dyrlægeforening Finansministeriet

Børge Jensen P.M.V.

E.B.

Thorkild Rotenberg

§ 2. Den normale pensionsgivende grundløn udgør i forhold til pågældendes anciennitet følgende årlige beløb

Anciennitet Pr. 1.4.1989 og 1.4.1990 1. år 144.943,00 kr. 2. år 151.523,00 kr. 3. år 156.633,00 kr. 4. år 161.758,00 kr. 5. år 166.546,00 kr. 6. år 172.093,00 kr. 7. år 177.263.00 kr. 8. år 182.503,00 kr. 9. år 187.834,00 kr. 10. år 193.573,00 kr. 11. år 197.369,00 kr. 12. år 203.441,00 kr. 13. år 210.126,00 kr. 14. år 217.139,00 kr. 15. og flg. år 225.092,00 kr.

Stk. 2. Der ydes ud over grundlønnen et pensionsgivende tillæg med følgende årlige beløb

Anciennitet Pr. 1.4.1989 og 1.4.1990 1. år 7.903,80 kr. 2. år 4.394,80 kr. 3. år 3.748,80 kr. 4. år 3.714,80 kr. 5. år 3.569,80 kr. 6. år 3.534,80 kr. 7. år 3.382,80 kr. 8. år 3.346,80 kr. 9. år 3.190,80 kr. 10. år 3.157,80 kr. 11. år 2.709,80 kr. 12. år 2.675,80 kr. 13. år 2.398,80 kr. 14. år 2.365,80 kr. 15. og flg. år 2.331,80 kr.

Lønanciennitet

Bilag 3

3.1 Den fælles-akademiske lønskala. 1. april 1989 --------------------------------------------------------------------- Ancien- Grundløn Pensions- Pensions- Pensions- Nettoløn nitet givende givende løn bidrag inkl. trin tillæg inkl. pct.- 5 pct. procent regulering regulering --------------------------------------------------------------------- kr. kr. kr. kr. kr. 1 144.943,00 7.903,80 179.150,00 8.957,50 170.192,50 1 12.078,58 658,65 14.929,17 746,46 14.182,71 2 151.523,00 4.394,80 182.750,00 9.137,50 173.612,50 2 12.626,92 366,23 15.229,17 761,46 14.467,71 3 156.633,00 3.748,80 187.982,00 9.399,10 178.582,90 3 13.052,75 312,40 15.665,17 783,26 14.881,91 4 161.758,00 3.714,80 193.949,00 9.697,45 184.251,55 4 13.479,83 309,57 16.162,42 808,12 15.354,30 5 166.546,00 3.569,80 199.391,00 9.969,55 189.421,45 5 13.878,83 297,48 16.615,92 830,80 15.785,12 6 172.093,00 3.534,80 205.852,00 10.292,60 195.559,40 6 14.341,08 294,57 17.154,33 857,72 16.296,62 7 177.263,00 3.382,80 211.733,00 10.586,65 201.146,35 7 14.771,92 281,90 17.644,42 882,22 16.762,20 8 182.503,00 3.346,80 217.833,00 10.891,65 206.941,35 8 15.208,58 278,90 18.152,75 907,64 17.245,11 9 187.834,00 3.190,80 223.899,00 11.194,95 212.704,05 9 15.652,83 265,90 18.658,25 932,91 17.725,34 10 193.573,00 3.157,80 230.586,00 11.529,30 219.056,70 10 16.131,08 263,15 19.215,50 960,78 18.254,73 11 197.369,00 2.709,80 234.510,00 11.725,50 222.784,50 11 16.447,42 225,82 19.542,50 977,13 18.565,38 12 203.441,00 2.675,80 241.587,00 12.079,35 229.507,65 12 16.953,42 222,98 20.132,25 1.006,61 19.125,64 13 210.126,00 2.398,80 249.099,00 12.454,95 236.644,05 13 17.510,50 199,90 20.758,25 1.037,91 19.720,34 14 217.139,00 2.365,80 257.280,00 12.864,00 244.416,00 14 18.094,92 197,15 21.440,00 1.072,00 20.368,00 15 225.092,00 2.331,80 266.561,00 13.328,05 253.232,95 15 18.757,67 194,32 22.213,42 1.110,67 21.102,75

§ 3. Ancienniteten regnes normalt efter kandidatalder, hvorved forstås det antal år, den pågældende efter bestået eksamen har været beskæftiget med veterinært arbejde i eller uden for statens tjeneste, herunder eventuel værnepligtstjeneste.

Ancienniteten afrundes opad til et helt antal måneder, dog således at den tidligst beregnes fra udgangen af den måned, i hvilken den pågældende har bestået eksamen.

Stk. 2. Hvor forholdene taler derfor, kan der mellem overenskomstens parter træffes aftale om fastsættelse af anciennitet efter andre regler. Styrelsen kan dog i ganske særlige tilfælde begrænse lønancienniteten til 14. anciennitetstrin uden forudgående aftale mellem overenskomstens parter. Varsel med frist som ved opsigelse skal i så fald være afgivet til den ansatte, organisationen og Finansministeriet til det tidspunkt, da den pågældende opnår nævnte anciennitet.

Stk. 3. Hvis organisationen finder, at en varslet anciennitetsbegrænsning efter stk. 2 er foretaget med urette, kan den efter forhandling med styrelsen om sagen og inden for en frist af 3 måneder efter varslets afgivelse kræve sagen indbragt for det i § 19 omtalte nævn. Nævnet afsiger motiveret kendelse. Det kan ved kendelsen pålægges styrelsen at annullere begrænsningen. I øvrigt finder reglerne i § 19, stk. 1-3, anvendelse.

Stk. 4. Ancienniteten for kandidater, hvis anciennitet i henhold til stk. 1 regnes fra 1. maj 1979 eller senere, men før 1. maj 1980, ændres, således at den regnes fra 1. april 1979.

Stk. 5. Ancienniteten for kandidater, hvis anciennitet i henhold til stk. 1 regnes fra 1. maj 1980 eller senere, men før 1. april 1981, ændres, således at den regnes fra 1. april 1980.

Stk. 6. Ancienniteten for kandidater, hvis anciennitet i henhold til stk. 1 regnes fra 1. april 1981 eller senere, forhøjes på det tidspunkt, hvor de opnår 1 års anciennitet, med 1 år.

Procentregulering

§ 4. Den samlede faste løn i henhold til denne overenskomst mv. forhøjes pr. 1. april 1989 med 17,2091 pct. og pr. 1. april 1990 med 18,0695 pct.

Stk. 2. Pr. 1. april 1990 foretages desuden eventuel ekstraordinær lønregulering af den aktuelle løn i overensstemmelse med de for tjenestemænd gældende regler.

Pension

§ 5. Som bidrag til den ansattes pensionering betaler styrelsen indtil udgangen af den måned, hvori den pågældende fylder 70 år, 10 pct. af grundlønnen og det pensionsgivende tillæg og procentregulering heraf. Endvidere tilbageholder styrelsen indtil samme tidspunkt i den ansattes løn et beløb på 5 pct. af den samme løn.

Stk. 2. Tilsvarende bestemmelser gælder for tillæg efter overenskomstens § 7, stk. 1, på 43.021,91 kr. årlig i grundbeløb eller højere.

Stk. 3. Der tilkommer ud over nævnte pensionsbidrag ikke den ansatte nogen ret til pension eller understøttelse fra staten på grundlag af ansættelsen.

Udbetaling af løn og indbetaling af pensionsbidrag

§ 6. Lønnen udbetales månedsvis bagud. Samtidig med udbetaling af lønnen indbetaler vedkommende styrelse såvel sit som den ansattes pensionsbidrag til den mellem Finansministeriet og Den danske Dyrlægeforening aftalte pensionsordning.

Tillæg

§ 7. Ved ansættelse i en stilling, der i arbejdsmæssig, administrativ, kvalifikationsmæssig eller anden henseende indtager en sådan særstilling, at den ikke omfattes af de almindelige forudsætninger for overenskomstens lønninger mv., træffes der mellem Finansministeriet og organisationen speciel aftale om tillæg til lønnen og eventuelle andre vilkår.

Stk. 2. Der kan i overenskomstperioden ikke ydes nye tillæg eller ske forhøjelse af bestående tillæg i henhold til stk. 1. Dog vil der fortsat kunne indgås aftaler om ydelse af nye tillæg i tilfælde af nyansættelser og om ydelse af nye tillæg eller forhøjelse af bestående tillæg i tilfælde af, at der sker væsentlige ændringer i den pågældendes stilling.

Stk. 3. Anmodning om ydelse af tillæg i forbindelse med nyansættelse skal være indgivet til Finansministeriet senest 1/2 år efter ansættelsen.

Konstitution i tjenestemandsstilling

§ 8. En overenskomstansat, der med henblik på eventuel senere tjenestemandsansættelse konstitueres på overenskomstvilkår, får udover den overenskomstmæssige løn et ikke-pensionsgivende tillæg. Tillægget beregnes som forskellen mellem den løn, inkl. generelt og særligt tillæg, hun/han ville opnå ved ansættelse som tjenestemand på prøve, og den skalaløn, der tilkommer den pågældende i henhold til overenskomsten, inkl. eventuelle tillæg, men med fradrag af eget ordinært pensionsbidrag.

Stk. 2. Under en sådan konstitution kan der ydes tjenestefrihed uden løn i indtil 1 år fra den hidtidige stilling, uanset om konstitutionen finder sted i anden styrelse.

Stk. 3. Den overenskomstansatte kan dog vælge straks at lade sig ansætte som tjenestemand på prøve.

Stk. 4. En overenskomstansat, der

1) konstitueres i en chefstilling i lønramme 36 eller højere lønramme og

2)er konstitueret i stillingen i over 15 dage i sammenhæng,

får for hele perioden et ikke-pensionsgivende tillæg. Tillægget beregnes som forskellen mellem den løn, inkl. generelt og særligt tillæg, hun/han ville opnå ved udnævnelse i chefstillingen, og den skalaløn, der tilkommer den pågældende i henhold til overenskomsten, inkl. eventuelle tillæg, men med fradrag af eget ordinært pensionsbidrag.

Er varetagelsen af den højere stilling udelukkende begrundet i feriefravær, indtræder retten til betaling først, når den overenskomstansatte har udført en sådan midlertidig tjeneste i 22 dage i sammenhæng.

I øvrigt følges de for statens tjenestemænd gældende regler vedrørende ydelse af funktionsvederlag.

Arbejdsområde og arbejdstid mv.

§ 9. Dyrlæger er pligtige at deltage i det på slagteriet forefaldende veterinære arbejde i overensstemmelse med de af Landbrugsministeriet og Veterinærdirektoratet givne retningslinier og instruktioner.

Stk. 2. Dyrlægens sædvanlige ugentlige arbejdstid er 38 timer (fra 1. september 1990 37 timer). Den daglige arbejdstid skal sædvanligvis lægges samlet, kun afbrudt af sædvanlige spisepauser. Pauser forårsaget af uregelmæssigheder i slagteriets drift henregnes til arbejdstiden. I den daglige arbejdstid indgår fornøden tid til vask af knive og forklæder.

Stk. 3. På virksomheder, der arbejder på skift, arbejder dyrlægen ligeledes på skift. Arbejdstiden for dyrlæger på første skift svarer til den sædvanlige arbejdstid, jf. stk. 2, på andet og tredje skift er arbejdstiden 36 timer om ugen (fra 1. september 1990 35 timer).

Stk. 4. For tjeneste på ubekvemme arbejdstider ydes med de for tjenestemænd gælende satser natpenge for tjeneste i tiden kl. 17-22, kl. 22-06, godtgørelse for tjeneste på lørdage efter kl. 14, mandage kl. 00-04, søn- og helligdage fra kl. 00-24, grundlovsdag efter kl. 12 og juleaftensdag efter kl. 14 samt godtgørelse for tjeneste i tidsrummet kl. 00-04 på hverdage efter følgende helligdage: Nytårsdag, langfredag, 2. påskedag, bededag, Kristi himmelfartsdag, 2. pinsedag og 2. juledag.

Stk. 5. Til dyrlæger, der tilkaldes uden for normaltjenesten, ydes betaling for mindst 2 timer.

Opsigelsesvarsel, løn under sygdom, militærtjeneste mv.

§ 10. Funktionærlovens regler om opsigelse, løn under fravær på grund af sygdom og afskedigelse som følge af sygdom, indkaldelse til militærtjeneste samt efterløn finder anvendelse for ansatte efter denne overenskomst.

Ferie

§ 11. De ansatte er omfattet af ferieloven.

§ 12. Ansatte, der holder ferie med løn, er berettiget til særlig feriegodtgørelse i stedet for ferietillæg efter ferielovens § 14, stk. 1.

Stk. 2. Beregningsgrundlaget for den særlige feriegodtgørelse er det indkomstskattepligtige beløb for tjenstligt arbejde i optjeningsåret med tillæg af

1) den ansattes egetbidrag til ATP og

2) den ansattes bidrag til AUD

Stk. 3. I det beløb, der er beregnet efter stk. 2 fradrages

udbetalt særlig feriegodtgørelse.

Stk. 4. Den særlige feriegodtgørelse udgør 1,5 pct. af beregningsgrundlaget efter stk. 2 og 3.

Graviditet, barsel og adoption

§ 13. Aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne under Centralorganisationernes Fællesudvalg om fravær fra arbejdet i forbindelse med graviditet, barsel og adoption finder anvendelse for ansatte efter denne overenskomst.

Tjenestefrihed

§ 14. Tjenestefrihed uden løn kan gives, når det ikke strider mod styrelsens interesse.

Stk. 2. Tjenestefrihed med hel eller delvis løn og eventuelt pensionsbidrag kan gives, når

1) det er aftalt mellem overenskomstens parter,

2) tjenestefriheden bruges til studier, og

3) studierne er i styrelsens interesse.

Stk. 3. Tjenestefrihed kan gives i indtil 5 år. Det er vedkommende styrelses ansvar, at der er en stilling ledig til den pågældende ved tjenestefrihedens ophør.

§ 15. Ansatte har ret til tjenestefrihed uden løn til de formål og af den varighed, der er nævnt i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 851 af 28. november 1986 om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål.

Stk. 2. Finansministeriet og organisationen kan aftale, at styrelsen indbetaler 10 pct. i pensionsbidrag af den hidtidige løn, mod at den ansatte selv indbetaler 5 pct. i pensionsbidrag af den samme løn i de tilfælde, hvor tjenestefrihed ville kunne medregnes i pensionsalderen for tjenestemænd.

§ 16. Styrelsen kan give den ansatte hel eller delvis tjenestefrihed uden lønafkortning til pasning af et sygt barn, når

1) det er barnets første sygedag,

2) hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt,

3) forholdene på tjenestestedet tillader det,

4) barnet er under 18 år, og

5) barnet er hjemmeværende

Stk. 2. Sygelisten suppleres med oplysning om fravær på grund af barns første sygedag.

Stk. 3. Ordningen kan for den enkelte inddrages ved misbrug.

Afskedigelse

§ 17. Styrelsen skal skriftligt meddele enhver opsigelse til den ansatte og organisationen. Denne meddelelse skal indeholde begrundelse for opsigelsen.

§ 18. Skønner organisationen, at en afskedigelse af en efter nærværende overenskomst ansat ikke kan anses for rimeligt begrundet i pågældendes eller styrelsens forhold, kan den inden for en frist af 1 måned efter opsigelsen kræve spørgsmålet forhandlet med styrelsen.

§ 19. Opnås der ikke enighed ved forhandling, kan spørgsmålet inden for en frist af 1 måned efter forhandlingen af organisationen kræves gjort til genstand for behandling i et i denne anledning nedsat nævn. Nævnet består af en repræsentant valgt af hver af parterne samt en af Højesterets præsident blandt rettens dommere udpeget formand. Nævnet fastsætter selv sin forretningsorden. For nævnet kan foretages afhøring af parter og vidner.

Stk. 2. Nævnet afsiger en motiveret kendelse, og i de tilfælde, hvor nævnet måtte finde, at den foretagne opsigelse ikke er rimeligt begrundet i den pågældendes eller styrelsens forhold, kan det pålægges styrelsen at afbøde virkningerne af opsigelsen. Det kan herved pålægges styrelsen, såfremt den pågældende og styrelsen ikke begge ønsker ansættelsesforholdet opretholdt, da at betale den pågældende en erstatning. Erstatningens størrelse fastsættes af nævnet og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet ved styrelsen.

Stk. 3. Nævnets omkostninger i forbindelse med sagen fastsættes af nævnet og fordeles mellem parterne eller pålægges den tabende part.

Stk. 4. Bestemmelsen om afskedigelsessagens eventuelle indbringelse for foranstående nævn finder ikke anvendelse ved opsigelse af

1) en ansat, som ikke har været uafbrudt beskæftiget i statens tjeneste i mindst 1 år før afskedigelsen,

eller

2) en ansat, med hvem der er truffet aftale om, at arbejdet er af rent midlertidig karakter, og arbejdsforholdet ikke vedvarer ud over 2 år.

Befordringsgodtgørelse samt time- og dagpenge

§ 20. Ansatte har på tjenesterejser og ved udstationering ret til befordringsgodtgørelse samt time- og dagpenge efter de for tjenestemænd til enhver tid gældende regler og satser.

Stk. 2. Tjenestemændenes regler for benyttelse af befordringsklasser mv. på tjenesterejser gælder for overenskomstansatte, i det omfang disse hidtil har fulgt tjenestemændenes regler.

Ved flyrejser på oversøiske ruter godtgøres billetudgiften til turist- eller økonomiklasse for ansatte på 1. - 9. anciennitetstrin og for ansatte på 10. anciennitetstrin eller derover godtgøres billetudgiften til businessclass eller tilsvarende. Dog godtgøres billetudgiften til almindelig 1. klasse for ansatte, hvis samlede udbetalte faste løn svarer til eller overstiger lønnen til en statstjenestemand i lønramme 38.

Flyttegodtgørelse

§ 21. Såfremt en ansat uden at overgå til andet ansættelsesområde forflyttes til et andet tjenestested og i denne anledning nødsages til at foretage flytning af husstand og bohave, ydes godtgørelse efter de regler, der gælder for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.

Stk. 2. Det supplerende godtgørelsesbeløb, der reguleres og eventuelt forhøjes eller nedsættes som for tjenestemænd, udgør følgende grundbeløb pr. 1. oktober 1975

Anciennitetsår 1. - 2. 2.010 kr. 3. - 10. 2.450 kr. 11. - 16. 3.280 kr. 17. og flg. år 3.500 kr.

Stk. 3. Efter aftale mellem overenskomstens parter kan der dog i særlige tilfælde fastsættes et grundbeløb på 3.940 kr.

Stk. 4. For ansatte, der oppebærer pensionsgivende § 7, stk. 1-tillæg, udgør grundbeløbet 4.380 kr.

Opsigelse af overenskomsten

§ 22. Overenskomsten, der ikke omfatter ansatte i Grønland, har virkning fra 1. april 1989 og kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts 1991.

København, den 11. september 1989

Den danske Dyrlægeforening Finansministeriet

Børge Jensen P.M.V.

E.B.

Thorkild Rotenberg

Cirkulære om overenskomst for faste dyrlæger ved eksportslagterierne (* 1)

1. Finansministeriet og Den danske Dyrlægeforening har indgået vedlagte overenskomst af 11. september 1989, der træder i stedet for overenskomsten af 10. juni 1987.

Ændringer i forhold til de hidtidige bestemmelser er markeret med streger i margenen.

Finansministeriet og en række organisationer på akademikerområdet, herunder Den danske Dyrlægeforening, har i tilslutning til overenskomsterne indgået et protokollat, som udsendes særskilt. Dette protokollat (AC-fællesprotokollatet) supplerer de enkelte overenskomster.

En række bestemmelser af særskilt betydning for denne overenskomst, der tidligere har været indføjet i AC-fællesprotokollatet, er nu optaget som protokollat til overenskomsten.

Almindelige bemærkninger

2. Tillæg i cirkulæret og i overenskomsten er anført med de pr. oktober 1984 gældende grundbeløb, medmindre andet er nævnt.

3. Vedrørende puljesystemet henvises til Finansministeriets cirkulære af 22. maj 1989 om ministeriepuljer (LP.nr. 40/89) med tilhørende vejledning.

4. Vedrørende opslag af stillinger henvises til kap. 17, pkt. 35, i Personaleadministrativ Vejledning (PAV).

Det henstilles til styrelserne, at der ved opslag af stillinger gives en nærmere beskrivelse af det til stillingen knyttede arbejds- og ansvarsområde i tilfælde, hvor stillingsbetegnelsen i sig selv ikke giver tilstrækkelig oplysning herom.

5. Det henstilles til styrelserne, at der i forbindelse med en ansættelse i henhold til overenskomsten gives hurtig meddelelse herom til Den danske Dyrlægeforening.

6. For så vidt angår varsling over for dyrlæger af overarbejde for slagteriarbejdere er der enighed mellem overenskomstens parter om, at varsling af overarbejde af længere varighed end 1 time skal ske senest den foregående dag inden normal arbejdstids ophør. Ved senere varsling gives der, såfremt også slagteriarbejderne er varslet for sent for overarbejde efter normal arbejdstid, 45 minutters spisepause. Dagen efter søn- og helligdage kan overarbejde dog varsles rettidigt indtil slagteriarbejdernes første overenskomstmæssige spisepauses påbegyndelse. Varslingskravet bortfalder ved overarbejde foranlediget af maskinskade og andre forhold, slagteriet ikke er herre over.

Der er mellem parterne enighed om, at overarbejde skal udføres i nødvendigt omfang.

En dyrlæge kan i konkrete tilfælde af personlige grunde fritages for at deltage i overarbejde. Ønske om fritagelse skal med angivelse af begrundelsen meddeles overdyrlægen i umiddelbar tilslutning til varslingen af overarbejdet.

7. Kan en ansat i en længere periode ikke varetage sin stilling, f.eks. på grund af tjenestefrihed uden løn, sygdom eller barselorlov, og skønner styrelsen, at fraværet vil give anledning til merarbejde af betydeligt omfang, henstilles det til styrelsen at overveje at ansætte vikar fremfor at yde godtgørelse for merarbejde i henhold til merarbejdsaftalen.

8. Det henstilles til styrelserne, at

1) personalereduktioner, der agtes gennemført i forbindelse med større rationaliseringsforanstaltninger og omlægning af virksomheder/institutioner, samt

2) strukturrationaliseringer, der berører de ansatte,

drøftes mellem vedkommende virksomhed/institution og repræsentanter for de berørte faglige organisationer, forinden de pågældende foranstaltninger besluttes og iværksættes. Der henvises til Finansministeriets cirkulære af 21. november 1979 om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner (jf. PAV, kap. 7).

9. Det henstilles til styrelserne, at ansatte, der er blevet afskediget på grund af sygdom, genansættes, når de pågældende på ny er blevet tjenstdygtige, og forholdene i øvrigt tillader det.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1. Overenskomstens område

10. Vedrørende ansættelsesformer for ansættelse i statens tjeneste henvises til cirkulæreskrivelse nr. 35 af 26. februar 1973 (se PAV, kap. 2).

Til § 3. Lønanciennitet

11. For ansatte, der var ansat i henhold til denne overenskomst den 1. april 1981, gælder følgende

Ansatte, der med virkning fra 1. april 1981 har fået forbedret deres anciennitet i henhold til overenskomstens § 3, stk. 4 eller 5, får denne forbedring medregnet fuldt ud ved senere ansættelser efter overenskomsten, men der kan ikke opnås yderligere anciennitetsforbedring efter stk. 4 og 5.

Ansatte, der den 1. april 1981 i henhold til overenskomstens § 3, stk. 1, havde over 2 års anciennitet, kan ikke i forbindelse med senere ansættelse få anciennitetsforbedring efter § 3, stk. 4 eller 5.

12. For ansatte, der ikke var ansat i henhold til overenskomsten den 1. april 1981, men som har anciennitetsgivende beskæftigelse forud for dette tidspunkt, gælder følgende

Ancienniteten opgøres pr. 1. april 1981 i henhold til overenskomstens § 3, stk. 1.

Hvis ancienniteten efter nævnte opgørelse ligger i tidsrummet fra 1. maj 1979 eller senere, men før 1. april 1981, finder bestemmelsen i overenskomstens § 3, stk. 4 eller 5 anvendelse. Anciennitetsforbedring efter stk. 4 og 5 medregnes fuldt ud ved ansættelsen og medregnes ligeledes ved senere ansættelser efter overenskomsten, men der kan ikke ved de senere ansættelser opnås yderligere anciennitetsforbedringer efter stk. 4 og 5.

Hvis ancienniteten efter nævnte opgørelse pr. 1. april 1981 regnes fra 1. april 1979 eller tidligere, kan der hverken i forbindelse med første eller ved senere ansættelse opnås anciennitetsforbedring efter overenskomstens § 3, stk. 4 eller 5.

Til § 5. Pension

13. Der kan mellem en ansat og organisationen eller pensionskassen træffes aftale om tilbageholdelse af et ekstraordinært pensionsbidrag over en nærmere fastsat periode.

Til § 6. Udbetaling af løn og indbetaling af pensionsbidrag

14. Til ansatte kan der alene udbetales løn i henhold til overenskomsten med fradrag af eget pensionsbidrag.

Til § 7. Tillæg

15. Til dyrlæger omfattet af overenskomsten vedrørende faste dyrlægers ansættelse ved eksportslagterierne ydes fra 1. april 1987 et slagteritillæg til ansatte på 1.-4. trin på 24.200,47 kr. og til ansatte på 5.-15. trin på 33.319,87 kr. (niveau oktober 1984). Tillæg i henhold til aftalen af 29. februar 1984 bortfalder samtidig.

16. I forbindelse med omlægningen af puljesystemet pr. 1. april 1989 er kravene til, hvornår der foreligger en væsentlig stillingsændring, der kan give sig udslag i tillæg uden for pulje, blevet præciseret.

Lønændringer, der begrundes med »væsentlig stillingsændring« kan fremover alene ydes uden for pulje ved egentlig forfremmelse - typisk efter stillingsopslag.

Dersom en stilling ændres i et omfang, der må sidestilles med ansættelse i en ny stilling, kan der dog ligeledes ydes tillæg uden for pulje.

Til § 8. Konstitution

17. Spørgsmål om ydelse af funktionsvederlag i tilfælde, der ikke er omfattet af overenskomstens § 8 eller af AC-fællesprotokollatets bestemmelse om udligningstillæg til lønramme 35, men som vedrører funktion i overenskomststillinger på lønramme 35-niveau eller derover, skal forelægges for Finansministeriet.

Til § 9. Arbejdsområde og arbejdstid

18. Der er enighed mellem overenskomstens parter om, at der på det enkelte eksportslagterier efter drøftelse mellem Veterinærdirektoratet og Den danske Dyrlægeforening kan træffes udtrykkelig bestemmelse om, at de overenskomstansatte dyrlæger har ret til visse pauser i løbet af arbejdsdagen i overensstemmelse med hidtidig praksis på det enkelte eksportslagteri.

Vedrørende deltidsansættelse henvises til bilag 1 til overenskomsten.

Til §§ 14-16. Tjenestefrihed

19. Bestemmelser om tjenestefrihed for deltagelse i kursus eller anden form for efteruddannelse findes i Ministeriet for Statens Lønnings- og Pensionsvæsens cirkulære af 23. juni 1971 (se PAV, kap. 28).

20. Bestemmelser om frihed til varetagelse af borgerligt ombud er fastsat i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 536 af 25. november 1985, jf. Finansministeriets cirkulære af samme dato (se PAV, kap. 28).

21. Finansministeriet henstiller, at der vises imødekommenhed over for ansøgninger om tjenestefrihed uden løn til ansatte, hvis ægtefælle eller samlever rejser til udlandet i forbindelse med systemeksport eller lignende.

Til §§ 17-19. Afskedigelse

22. Det henstilles, at meddelelse til organisationen om opsigelse så vidt muligt fremsendes samtidig med, at opsigelsen meddeles til den ansatte. Meddelelse til organisationen skal gives, selv om den ansatte har fremsat anmodning om, at en sådan meddelelse ikke gives. Meddelelse til vedkommende tillidsrepræsentant kan ikke træde i stedet for meddelelse til organisationen.

Til § 20. Befordringsgodtgørelse samt time- og dagpenge

23. For så vidt angår flyrejser på oversøiske ruter har Finansministeriet intet at indvende imod, at billetudgiften til businessclass eller tilsvarende godtgøres for ansatte i ledende stillinger, som har tillæg efter § 7 på 43.021,91 kr. eller derover, selv om de ikke er indplaceret på 10. anciennitetstrin eller derover.

Ikrafttræden

24. Cirkulæret har virkning fra 1. april 1989. Samtidig ophæves cirkulære af 6. juli 1987 (LP.nr. 68/87) om overenskomst for faste dyrlæger ved eksportslagterierne.

Finansministeriet,

Administrations- og Personaledepartementet,

den 27. september 1989

P.M.V.

E.B.

Torben Møller

OVERENSKOMST FOR FASTE DYRLÆGER VED EKSPORTSLAGTERIERNE

Overenskomstens område

(* 1) Udsendt som APD.nr. 76/89