Budgetvejledning. Regler og anvisninger vedrørende statens budget- og bevillingssystem

§ 00...... 32......Erhvervelse af ejendommen matr.nr. 000 7.500.000

§ 00...... 88......Overtagelse af prioriteter i

ejendommen matr.nr. 000 4.775.000

Eksempel 2: Forslag vedr. salg af ejendom.

e. Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til at sælge ejendommen matr.nr. 000, således at der på forslag til lov om tillægsbevilling for B-året opføres følgende: kr.

§ 00...... 84......Afgang af prioriteter i

ejendommen matr.nr. 000 75.200

§ 00...... 81......Udstedelse af sælgerpantebrev i

forbindelse med salg af ejendommen matr.nr. 000 105.000

§ 00...... 43......Salg af ejendommen matr.nr. 000 230.000

Eksempel 3: Forslag om merudgift mod kompenserende besparelse.

e. Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til at erhverve ejendommen matr.nr. 000 mod en kompenserende besparelse på den på finansloven for B-året opførte bevilling til ombygning af ...., således at der på forslag til lov om tillægsbevilling for B-året opføres følgende: kr.

§ 00...... 31......Ombygning af -235.000

§ 00...... 32......Erhvervelse af ejendommen matr.nr. 000 235.000

Eksempel 4: Forslag, der ikke medfører udgifter.

e. Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til at .... ministeriet godkender ændringer af vedtægter for .... Forslaget medfører ikke udgifter.

Eksempel 5: Forslag, der medfører udgifter i senere finansår.

e. Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til at .... ministeriet indgår kontrakt med .... om levering af .... Udgiften vil blive optaget på ministeriets forslag til finanslov for......

Bilag 1

Anvendte forkortelser

Bevillingslove m.m.

Forslag til finanslov .......................... FFL Finanslov ...................................... FL Ændringsforslag til forslag til finanslov ...... ÆF Forslag til tillægsbevillingslov ............... FTB Tillægsbevillingslov ........................... TB Aktstykke nr. .................................. Akt Lov nr. ........................................ L Lovbekendtgørelse .............................. LB Anordning ...................................... A Cirkulære, cirkulæreskrivelse .................. C Beløb: Regnskabstal ................................... R Bevillingstal .................................. B Bevillingsforslagstal, FFL ..................... F Bevillingsforslagstal, FTB ..................... TB Dato og år for cirkulærer, akstykker m.v. angives ved .................................. 00/00 19.. For love og bekendtgørelser angives ikke dato, men kun nummer og årstal Finansår angives ............................... 19..-.. I vejledningen er desuden anvendt følgende forkortelser: Det foregående finansår ........................ R-år Det løbende finansår ........................... B-år Det kommende finansår .......................... F-år Budgetoverslagsårene ........................... B.0.1.,

B.0.2., B.0.3.

Bilag 2

Bevillingslovenes opdeling på paragraffer § 1. Dronningen § 2. Medl. af det Kgl. Hus § 3. Folketinget § 5. Statsministeriet § 6. Udenrigsministeriet § 7. Finansministeriet § 8. Økonomiministeriet § 9. Skatteministeriet § 11. Justitsministeriet § 12. Forsvarsministeriet § 13. Indenrigsministeriet § 14. Boligministeriet § 15. Socialministeriet § 16. Sundhedsministeriet § 17. Arbejdsministeriet § 20. Undervisningsministeriet § 21. Kulturministeriet § 22. Kirkeministeriet § 23. Miljøministeriet § 24. Landbrugsministeriet § 25. Fiskeriministeriet § 26. Industriministeriet § 26. Post- og Telegrafvæsenet § 28. Trafikministeriet § 29. Energiministeriet § 35. Generelle reserver § 36. Pensionsvæsenet § 37. Renter § 38. Skatter og afgifter § 40. Obligationskøb m.v. § 41. Beholdningsbevægelser og kursregulering § 42. Statsgældsafdrag § 43. Statslånsoptagelse § 44. Træk på Danmarks Nationalbank § 45. Bevillingsparagraffen

Bilag 3

Standardkontoplanen

Hovedarter

1. Driftsudgifter

2. Driftsindtægter

3. Anlægsudgifter

4. Anlægsindtægter

5. Overførselsudgifter

6. Skatter og overførselsindtægter

7. Overførsler mellem offentlige myndigheder

8. Finansielle poster

9. Beholdningsbevægelser

Standardkonti

1. Driftsudgifter 11. Lønninger 14. Køb af varer og tjenesteydelser 15. Erhvervelse af materiel, netto 16. Leje, vedligeholdelse og skatter 17. Afskrivninger 19. Diverse driftsudgifter

2. Driftsindtægter 21. Salg af varer og tjenesteydelser 25. Kontrol- og tilsynsafgifter 29. Diverse driftsindtægter.

3. Anlægsudgifter 31. Byggeri og anlægsproduktion 32. Erhvervelse af anlæg m.v.

4. Anlægsindtægter 41. Refusion vedr. anlæg m.v. 42. Afhændelse af anlæg m.v. 47. Afskrivninger

5. Overførselsudgifter 51. Tilskud til Færøerne, Grønland samt udland 52. Tilskud til personer 53. Tilskud til erhverv 54. Tilskud til anden virksomhed 55. Investeringstilskud m.v. 57. Renteudgifter m.v. 58. Beregnet forrentning

6. Skatter og overførselsindtægter 61. Skatter og afgifter 62. Obligatoriske bidrag, bøder m.v. 63. Løbende overførselsindtægter 64. Øvrige overførselsindtægter 67. Renteindtægter og udbytter m.v. 68. Beregnet forrentning.

7. Overførsler mellem offentlige myndigheder Udgifter 71. Interne statslige overførselsudgifter 72. Tilskud til kommuner 74. Reserver og budgetregulering 75. Refusionsberettiget købsmoms Indtægter 76. Interne statslige overførselsindtægter 77. Overførsler fra kommuner.

8. Finansielle poster Finansielle udgifter 81. udlån m.v. 82. Erhvervelse af værdipapirer 83. Tilgang af andre langfristede aktiver 84. Nedbringelse af langfristet gæld. Finansielle indtægter 85. Nedbringelse af udlån m.v. 86. Afhændelse og indfrielse af værdipapirer 87. Nedbringelse af andre langfristede aktiver 88. Forøgelse af langfristet gæld.

9. Beholdningsbevægelser 91. Ændring af kontantkasser 92. Ændring af indenlandske girokonti 93. Ændring af mellemværender med Danmarks Nationalbank 94. Ændring af private pengeinstitutkonti m.v. 95. Ændring af kortfristet tilgodehavende (debitorer) 96. Ændring af lagerbeholdninger 97. Ændring af kortfristet gæld (kreditorer) 98.-99 Regnskabstekniske konti.

Bilag 4

STANDARD-OG REGNSKABSKONTOPLANDRIFTSUDGIFTER

11. Lønninger 11.10 Egentlig løn (med årsværk) 11.30 Overarbejde (med årsværk) 11.40 Merarbejde (uden årsværk) 11.50 Løn og overarbejde (uden årsværk) 11.60 Særskilt vederlæggelse (uden årsværk) 11.80 Pensionsbidrag m.v. (uden årsværk) 11.90 Fradrag for refusion (dagpengerefusion m.v.).

14. Køb af varer og tjenesteydelser 14.10 Rejser og befordring 14.20 Repræsentation 14.30 Føde- og drikkevarer 14.40 Energi 14.50 Køb af varer og tjenester hos kommuner bortset fra energi 14.60 Køb af varer iøvrigt 14.90 Køb af tjenesteydelser iøvrigt

15. Erhvervelse af materiel, netto 15.10 Erhvervelse af transportmateriel 15.20 Erhvervelse af maskiner, inventar og andet materiel 15.70 Afhændelse af brugt transportmateriel 15.80 Afhændelse af brugte maskiner, inventar og andet materiel

16. Leje, vedligeholdelse og skatter 16.10 Husleje 16.20 Leje ar arealer, udgifter vedrørende rettigheder 16.30 Leasing og leje iøvrigt 16.50 Reparations- og vedligeholdelsesudgifter 16.60 Arbejdsmarkedsbidrag (AMBI) 16.70 Ejendomsskatter og vægtafgifter 16.80 Øvrige skatter og afgifter

17. Afskrivninger 17.30 Afskrivning af anlæg m.v. 17.40 Afskrivning vedrørende drift

19. Diverse driftsudgifter 19.10 Fradrag for anlægsløn 19.20 Beskæftigelsesordninger 19.30 Omkostningsdækkende ydelser 19.40 Kontante godtgørelser 19.50 Kantinetilskud 19.80 Kasse-, kurs- og momsdifferencer 19.90 Øvrige driftsudgifter

DRIFTSINDTÆGTER

21. Salg af varer og tjenesteydelser 21.10 Salg af varer og tjenesteydelser til kommunerne 21.50 Husleje og boligbidrag 21.60 Leje af arealer, forpagtningsafgifter m.v. 21.80 Salg i øvrigt af varer 21.90 Salg i øvrigt af tjenester samt leje og leasing iøvrigt

25. Kontrol- og tilsynsafgifter 25.10 Kontrol- og tilsynsafgifter

29. Diverse driftsindtægter 29.10 Refusion vedrørende beskæftigelsesordninger 29.90 Øvrige driftsindtægter

ANLÆGSUDGIFTER

31. Byggeri og anlægsproduktion 31.30 Bygninger 31.40 Veje, broer, baner, havne o.lign. 31.50 Transportmateriel 31.60 Maskiner, inventar og andet materiel

32. Erhvervelse af anlæg m.v. 32.10 Jord 32.20 Rettigheder og koncessioner 32.30 Bygninger 32.40 Veje, broer, baner, havne o.lign. 32.50 Transportmateriel 32.60 Maskiner, inventar og andet materiel 32.90 Tab/gevinst ved erhvervelse af anlæg m.v.

ANLÆGSINDTÆGTER

41. Refusion vedr. anlæg m.v. 41.30 Refusion vedrørende bygninger 41.40 Refusion vedrørende veje, broer, baner, havne o.lign. 41.50 Refusion vedrørende transportmateriel 41.60 Refusion vedrørende maskiner, inventar og andet materiel

42. Afhændelse af anlæg m.v. 42.10 Jord 42.20 Rettigheder og koncessioner 42.30 Bygninger 42.40 Veje, broer, baner, havne o.lign. 42.50 Transportmateriel 42.60 maskiner, inventar og andet materiel 42.90 Tab/gevinst ved afhændelse af anlæg m.v.

47. Afskrivninger 47.20 Rettigheder og koncessioner 47.30 Bygninger 47.40 Veje, broer, baner, havne o.lign. 47.50 Transportmateriel 47.60 Maskiner, inventar og andet materiel

OVERFØRSELSUDGIFTER

51. Tilskud til Færøerne, Grønland samt udland 51.10 Færøerne 51.20 Grønland 51.30 EF 51.40 Andre internationale organisationer 51.90 Udland iøvrigt

52. Tilskud til personer 52.10 Tjenestemandspensioner 52.20 Ventepenge og rådighedsløn 52.30 Understøttelesordninger m.v. 52.90 Løbende overførsler til personer iøvrigt

53. Tilskud til erhverv 53.10 Tilskud til erhverv

54. Tilskud til anden virksomhed 54.10 Sociale kasser og fonde 54.20 Løbende overførsler til tilskudsinstitutioner 54.90 Øvrige tilskud

55. Investeringstilskud m.v. 55.10 Investeringstilskud 55.30 Erstatninger 55.90 Ikke-løbende overførsler iøvrigt

57. Renteudgifter m.v. 57.10 Prioriteter 57.20 Morarenter 57.50 Fordelte emmissionskursustab 57.90 Øvrige renteudgifter

58. Beregnet forrentning 58.10 Forrentning af anlægskapital 58.90 Beregnet forrentning iøvrigt

SKATTER OG OVERFØRSELSINDTÆGTER

61. Skatter og afgifter 61.10 Indkomstskat af personer 61.20 Indkomstskat af selskaber 61.30 Realrenteafgift 61.40 Øvrige skatter på indkomst 61.50 Skatter på formue og besiddelse 61.60 Told- og forbrugsafgifter 61.80 Overførte skatter 61.90 Andre skatter og afgifter

62. Obligatoriske bidrag, bøder m.v. 62.10 Obligatoriske bidrag til sikringsordninger 62.20 Andre obligatoriske bidrag 62.40 Afgifter i forbindelse med koncessioner 62.60 bøder, konfiskationer o.lign. 62.90 Andet

63. Løbende overførselsindtægter 63.10 Overførsler fra sociale kasser og fonde 63.20 Overførsler fra tilskudsinstitutioner 63.50 Løbende overførselsindtægter fra EF 63.90 Øvrige løbende overførselsindtægter

64. Øvrige overførselsindtægter 64.90 Øvrige overførselsindtægter

67. Renteindtægter og udbytter 67.10 Kasse, bank, giro 67.20 Udlån 67.30 Værdipapirer 67.40 Morarenter 67.50 Udbytter 67.90 Øvrige renteindtægter

68. Beregnet forrentning 68.10 Forrentning af anlægskapital 68.90 Beregnet forrentning iøvrigt

OVERFØRSLER MELLEM OFFENTLIGE MYNDIGHEDER

Udgifter

71. Interne statslige overførselsudgifter 71.10 Interne statslige overførsler

72. Tilskud til kommuner 72.10 Kommuner 72.20 Amtskommuner

74. Reserver og budgetregulering 74.10 Reserver og budgetregulering

75. Refusionsberettiget købsmoms 75.10 Varer og tjenester 75.20 Erhvervelse af materiel 75.30 Leje, vedligeholdelse og skatter 75.40 Øvrig drift 75.60 Anlægsudgifter 75.90 Øvrig refusionsberettiget købsmoms

Indtægter

76. Interne statslige overførselsindtægter 76.10 Interne statslige overførsler

77. Overførsler fra kommuner 77.10 Fra kommuner 77.20 Fra amtskommuner

FINANSIELLE POSTER

Udgifter

81. Udlån m.v. 81.10 Udlån med pant i fast ejendom 81.20 Udlån uden pant i fast ejendom 81.30 Rente- og afdragsfrit udlån 81.50 Kapitalindskud 81.80 Andre udlån 81.90 Tab/gevinst ved udlån

82. Erhvervelse af værdipapirer 82.10 Børsnoterede indeksobligationer 82.20 Andre børsnoterede obligationer, løbetid under 2 år 82.30 Andre børsnoterede obligationer, løbetid 2 år og derover 82.40 Ikke-børsnoterede obligationer 82.50 Pantebreve 82.60 Aktier og andelsbreve o.lign. 82.90 Andre værdipapirer

83. Tilgang af andre langfristede aktiver 83.10 Emissionskurstab, statslån

84. Nedbringelse af langfristet gæld 84.10 Prioritetsgæld 84.30 Indelandsk statsgæld 84.40 Udenlandsk statsgæld 84.80 Anden gæld 84.90 Forskel mellem nominel værdi af afdrag og betalt afdrag

Indtægter

85. Nedbringelse af udlån m.v. 85.10 Udlån med pant i fast ejendom 85.20 Udlån uden pant i fast ejendom 85.30 Rente- og afdragsfri udlån 85.50 Nedbringelse af kapitalindskud 85.80 Andre udlån 85.90 Forskel mellem nominel værdi af afdrag og indbetalt afdragsprovenu

86. Afhændelse og indfrielse af værdipapirer 86.10 Børsnoterede indeksobligationer 86.20 Andre børsnoterede obligationer, løbetid under 2 år 86.30 Andre børsnoterede obligationer, løbetid 2 år og derover 86.40 Ikke-børsnoterede obligationer 86.50 Pantebreve 86.60 Aktier og andelsbreve o.lign. 86.80 Andre værdipapirer 86.90 Forskel mellem salgsprovenu og bogført værdi for solgte værdipapirer

87. Nedbringelse af andre langfristede aktiver 87.10 Fordelte emissionskurstab

88. Forøgelse af langfristet gæld 88.10 Prioritetsgæld 88.30 Indenlandsk statsgæld 88.40 Udenlandsk statsgæld 88.80 Anden gæld 88.90 Forskel mellem værdi og provenu af optagne og overtagne prioriteter

Bilag 5

Vejledning til Standardkontoplanen

Standardkontoplanens opbygning

Standardkontoplanen er ud fra økonomiske hensyn opbygget af 9 hovedarter, der underopdeles på omkring 40 standardkonti.

Hovedarter

1. Driftsudgifter

2. Driftsindtægter

3. Anlægsudgifter

4. Anlægsindtægter

5. Overførselsudgifter

6. Skatter og overførselsindtægter

7. Overførsler mellem offentlige myndigheder

8. Finansielle poster

9. Beholdningsbevægelser

Hovedart 1.-6. svarer, med visse undtagelser, til statens økonomiske transaktioner med den private sektor og udlandet. Hovedart 7. vedrører overførsler mellem stat og kommuner samt forskellige interne statslige overførsler. Hovedart 8. vedrører langsigtede finansielle bevægelser, dvs. ændringer i statens tilgodehavender og gæld. Hovedart 9. vedrører kortsigtede finansielle bevægelser. På bevillingslovforslagene anvendes hovedart 9. alene på visse fællesparagraffer.

Der sondres mellem udgifts- og indtægtsstandardkonti: -------------------------------------------------------------------- Hovedarter Udgifts- Indtægts- standardkonti standardkonti -------------------------------------------------------------------- Drift 1 og 2 11-19 21-29 -------------------------------------------------------------------- Anlæg 3 og 4 31-39 41-49 -------------------------------------------------------------------- Overførsler 5 og 6 51-59 61-69 -------------------------------------------------------------------- Overførsler mellem off. myndigheder 7 71-75 76-79 -------------------------------------------------------------------- Finansielle poster: 8 Tilgodehavender 81-83 85-87 Gæld 84 88 --------------------------------------------------------------------

I enkelte tilfælde konteres indtægter dog på udgiftsstandardkonti med negativt fortegn. Det gælder for

- Standardkonto 11. Lønninger for så vidt angår dagpengerefusion, refusion i anledning af ansattes kursusdeltagelse og refusion i henhold til bistandsloven (erhvervsmæssig optræning m.v.)

- Standardkonto 15. Erhvervelse af materiel, netto hvorunder indtægter fra salg af brugt materiel og inventar m.v. posteres.

- Standardkonto 16. Leje, vedligeholdelse og skatter for så vidt angår arbejdsmarkedsbidrag (AMBI).

Under standardkonto 19. konteres fradrag for anlægsløn med negativt fortegn.

Hovedarternes indbyrdes afgrænsning

Hovedarterne 1.-4. omfatter de udgifter og indtægter, der umiddelbart følger af institutionens produktion og anskaffelse af varer og tjenester til offentligt forbrug eller salg. Desuden indgår udgifter og indtægter i forbindelse med køb, salg og leje af ikke-finansielle aktiver, dvs. fast ejendom, jord og rettigheder.

Sondringen mellem hovedart 1. Driftsudgifter og hovedart 3. Anlægsudgifter kan i visse tilfælde give anledning til tvivl. Vejledende for, om en udgift til vedligeholdelses- og ombygningsarbejder bør henføres under driftsudgifter eller under anlægsudgifter, er dels om arbejdet indebærer væsentlige ændringer i bestående bygninger eller anlæg, dels om formålet eller brugen af bygningen m.v. ændres væsentligt. Er dette tilfældet bør udgiften konteres som anlægsudgift. Udgifter vedrørende lejede lokaler bør dog i alle tilfælde afholdes som driftsudgift.

Udgifter til anskaffelser af materiel, inventar m.v. bør som hovedregel afholdes som driftsudgifter. Anskaffelser, der medfører en væsentlig forskydning af institutionens driftsudgiftsniveau, bør dog søges som anlægsudgift. Vægten lægges således ikke på, om den konkrete anskaffelse er ordinær eller ekstraordinær. Anskaffelser af materiel og inventar i forbindelse med nybyggeri afholdes i alle tilfælde som en del af byggeudgiften.

Udgiften til behovsanalyse og programoplæg for et bygge- eller anlægsarbejde kan afholdes som driftsudgift. Hvor der er etableret særlige byggeadministrationer, kan også udgifter til udarbejdelse af byggeprogram afholdes som driftsudgift. Alle øvrige bevillinger til projekteringsudgifter skal søges som anlægsudgifter.

Hovedarterne 5. og 6. vedrører betalinger uden direkte real modydelse, dvs. uden forbrug af varer og tjenester eller overdragelse af ikke-finansielle aktiver. Disse hovedarter omfatter dels rene overførsler (tilskud, skatter m.v.), dels transaktioner med en direkte finansiel modydelse, dvs. renter, beregnet forrentning m.v.

Dog henregnes kantinetilskud og ydelser til enkeltpersoner under institutionsophold eller lignende (f.eks. lommepenge) til hovedart 1. Driftsudgifter.

Visse kontrol-og tilsynsafgifter, der statistisk betragtes som skatter, henregnes til hovedart. 2. Driftsindtægter, idet der kan siges at være en regulerende modydelse (autorisationer, tilladelser).

Hovedart 7. Overførsler mellem offentlige myndigheder omfatter som udgangspunkt betalinger mellem offentlige myndigheder uden real modydelse, jf. ovenfor vedr. sondringen mellem hovedart 1.-4. og hovedart 5.-6. Køb af varer og tjenester (eksempelvis fra Statens Regnskabsdirektorat eller Slots- og ejendomsstyrelsen) konteres under hovedart 1. Driftsudgifter. Refusioner af andre statslige eller kommunale myndigheders udgifter konteres derimod under hovedart 7.

Dagpengerefusion m.v. konteres dog under hovedart 1. Driftsudgifter (som fradrag).

Hovedart 8. Finansielle poster vedrører langfristede tilgodehavender og gæld, dvs. udlån, erhvervelse eller afhændelse af værdipapirer m.v.

Ved sondringen mellem tilskud (under hovedart 5. Overførselsudgifter) og udlån (under hovedart 7. Finansielle poster) lægges der vægt på formelle forhold. Ydelser der formelt er udlån (dvs. ydet med forbehold om tilbagebetaling) regnes som udlån, uanset om der er tilknyttet rente- eller afdragsforpligtelser.

Hovedart 1. Driftsudgifter

11. Lønninger

Lønudgift omfatter som udgangspunkt forbrug af og tilhørende pengeværdi for personlige arbejdsydelser fra konkrete enkeltpersoner udført som led i et tjeneste- eller ansættelsesforhold. Arbejdsydelser, der af udøveren præsteres som erhvervsmæssig (momsregistreret) virksomhed, falder uden for lønbegrebet.

Ikke-momsbelagte tjenesteydelser betragtes som lønudgift, hvis ydelsen medfører ret til feriegodtgørelse. Regelmæssigt tilbagevendende og løbende opgaver, f.eks. konsulentopgaver, der udføres af (ikke-momsregistrerede) enkeltpersoner efter en fast aftale herom, er omfattet af lønbegrebet.

For Grønland og Færøerne anvendes tilsvarende afgrænsninger. Det afgørende er, om en tjenesteydelse i Danmark ville medføre ret til feriegodtgørelse.

Ikke alle lønudgifter skal dog konteres under 11. Lønninger. Denne standardkonto svarer for almindelige institutioner alene til den bevillingsmæssige lønsum.

Visse lønudgifter, der for almindelige institutioner ikke skal medregnes i lønsummen, konteres under standardkonto 19. Diverse driftsudgifter, jf. bemærkningerne hertil.

Det bemærkes, at også lønudgiften til eget personale i forbindelse med bygge- og anlægsvirksomhed medregnes i lønsummen. I visse tilfælde indregnes også tilskud til selvejende institutioner, uanset at udgiften konteres som overførsel.

Under 11. Lønninger konteres følgende lønudgifter: Egentlig løn (med årsværk) Overarbejde (med årsværk) Merarbejde (uden årsværk) Løn og overarbejde (uden årsværk) Særskilt vederlæggelse (uden årsværk) Pensionsbidrag m.v. (uden årsværk) Fradrag for refusion (dagpengerefusion m.v.)

Ad egentlig løn (med årsværk)

- lønninger til statsansat personale, herunder prøveansatte. (Herved forstås ansatte, med hvilke der er indgået en sædvanlig arbejdsmæssig aftale, hvor betalingen er fastsat enten i henhold til gældende aftaler med de faglige organisationer eller ved særlig godkendelse)

- funktionsvederlag

- løn til værnepligtige

- feriegodtgørelse, uanset om de ydelser, der danner grundlag for beregningen er afholdt af andre konti

- rådighedstillæg

- repræsentationstillæg

- hjemmetillæg

- særlige tillæg, andre tillæg i øvrigt

Ad overarbejde (med årsværk)

- overarbejdsbetaling til statsansat personale med højeste tjenestetid

- godtgørelse for mistede fridage

Ad merarbejde (uden årsværk)

- betaling for merarbejde til statsansat personale, for hvem der ikke gælder en højeste tjenestetid

Ad løn og overarbejde (uden årsværk)

- jubilæumsgratialer

- arbejdsbestemte tillæg (som følge af arbejdets særlige beskaffenhed/særlige forhold, hvorunder arbejdet udføres)

- naturalieydelser til ansatte (vederlag for arbejdsydelse i form af andet end penge, og for hvilke der ikke sker fradrag i lønnen)

Ad særskilt vederlæggelse

- betaling, herunder feriegodtgørelse, til ikke-statsansatte og (undtagelsesvis) til statsansatte for sæde i kollegiale organer, udvalg, kommissioner, nævn og råd m.v.

Ad Pensions-bidrag m.v. (uden årsværk)

- ATP-bidrag m.v.

- pensionsbidrag

Ad fradrag for refusion (dagpengerefusion m.v.)

- arbejdsgiverrefusion

- refusion i anledning af ansattes kursusdeltagelse

- bistandslovsrefusion vedr. erhvervsmæssig optræning eller oplæring, samt beskyttet beskæftigelse

- anden refusion vedr. løn til ordinært ansatte

Refusion konteres som negativ udgift.

14. Køb af varer og tjenesteydelser

Under denne standardkonto konteres alle køb af varer og tjenesteydelser, bortset fra sådanne som skal henføres til standardkonto 15.-19., jf. bemærkningerne hertil.

Rejser og befordring Repræsentation Føde- og drikkevarer Energi Køb af varer og tjenester hos kommuner og amtskommuner Køb af varer i øvrigt Køb af tjenesteydelser i øvrigt

Ad rejser og befordring

- befordring under tjenesterejser, herunder udstationering, samt til medlemmer af kommissioner, nævn og udvalg

- overnatningsudgifter samt time- og dagpenge under tjenesterejser, herunder udstationering, samt til medlemmer af kommissioner, nævn og udvalg

- studierejser

- befordringsudgifter i forbindelse med uddannelse

- time- og dagpenge til personale under beordret uddannelse

- taxikørsel

- godtgørelse for kørsel i eget automobil

- cykelgodtgørelse

- forsikringsudgifter ved tjenesterejser

Ad repræsentation

Indkøb, der på købstidspunktet er tiltænkt repræsentation.

Ad føde- og drikkevarer

- køb af varer, der på købstidspunktet er bestemt til menneskeføde (evt. efter tilberedning), dog ikke i forbindelse med repræsentation

Ad energi

- køb af drivmidler til maskiner, motorkøretøjer, skibe o. lign.

- brændsel, fjernvarmeafgifter, varmebidrag m.v.

- udgifter til el og gas (men ikke til vand, som henføres til varer og tjenesteydelser i øvrigt)

Ad køb af varer og tjenester hos kommuner og amtskommuner

Herunder samles alle køb af varer og tjenester hos kommuner og amtskommuner, bortset fra energi.

15. Erhvervelse af materiel, netto

Herunder konteres erhvervelse af varige goder (enheder) med en levetid på over eet år og af en betydende størrelse. Afhændelse af brugt materiel posteres som negativ udgift. Erhvervelse af transportmateriel Erhvervelse af maskiner, inventar og andet materiel Afhændelse af brugt transportmateriel Afhændelse af brugte maskiner, inventar og andet materiel

16. Leje, vedligeholdelse og skatter

Herunder konteres: Husleje Leje af arealer, udgifter vedr. rettigheder Leasing og leje i øvrigt Reparations- og vedligeholdelsesudgifter Arbejdsmarkedsbidrag (AMBI) Ejendomsskatter og vægtafgifter Øvrige skatter og afgifter

Ad husleje

- udgifter til leje af bygninger, kontorer, værelser, lokaler, garager m.v.

- leje af jord med bygninger, hvor bygningen er det afgørende

- udgifter til varme og vand, der ikke kan udskilles fra huslejebetalingen. (Beregnes varme og vand særskilt, henføres udgifterne til standardkonto 14. Køb af varer og tjenesteydelser)

Depositum og forudbetalt leje skal opføres her i det finansår, lejemålet er indgået. Beløbet opføres på status.

Ad leje af arealer, udgifter vedr. rettigheder

- leje og forpagtningsafgifter o.lign. vedr. jord, kajpladser, sportspladser m.v.

- leje af jord med bygninger, hvor jorden er det afgørende element

- udgifter vedr. rettigheder, f.eks. bibliotekernes forfatterafgifter

Ad reparations- og vedligeholdelsesudgifter

Følgende udgifter, når arbejdet sker ved anvendelse af fremmede håndværkere (incl. materialer)

- reparation og vedligeholdelse af inventar, maskiner, kontormaskiner, motorkøretøjer, edb-anlæg m.v.

- vedligeholdelse af bygninger og disses tekniske anlæg, vejanlæg m.v., herunder lejede bygninger og anlæg.

Hvis reparation og vedligeholdelse er indeholdt i en leje, kan hele lejen posteres som husleje.

Ad arbejdsmarkedsbidrag (AMBI)

Arbejdsmarkedsbidrag (AMBI) nettoposteres.

Ad ejendomsskatter og vægtafgifter

- ejendomsskatter

- ejendomsafgifter

- dækningsafgifter

- pålignede udgifter til kloakering, herunder afdrag på overtagen kloakgæld

- vægtafgifter for motorkøretøjer

17. Afskrivninger

Herunder konteres beregnede omkostninger i forbindelse med nedskrivning af reale aktiver eller fordringer opstået ved kreditsalg o. lign. Afskrivning af anlæg m.v. Afskrivning vedr. drift

Denne standardkonto anvendes bl.a. af statsvirksomheder og private institutioner, der anvender statens kontoplan, samt hvor der i øvrigt stilles krav om indregning af afskrivning.

19. Diverse driftsudgifter

Under denne standardkonto posteres bl.a. visse lønudgifter, der ikke indgår i almindelige statsinstitutioners bevillingsmæssige lønsum, jf. bemærkningerne til standardkonto 11. Lønninger.

Under 19. Diverse driftsudgifter konteres: Fradrag for anlægsløn Lønudgifter vedr. beskæftigelsesordninger Omkostningsdækkede ydelser Kontante godtgørelser Kantinetilskud Kasse-, kurs- og momsdifferencer Øvrige driftsudgifter

Ad fradrag for anlægsløn

Den del af lønudgifterne, der afholdes af anlægsbevillinger i forbindelse med bygge- og anlægsvirksomhed ved anvendelse af egen arbejdskraft, posteres her som negativ udgift.

Ad lønudgifter vedr. beskæftigelsesordninger

Løn til personer ansat som led i beskæftigelsesordninger. Lønudgifterne optages brutto. Refusion knyttet til lønudgifterne posteres under standardkonto 29. Diverse driftsindtægter.

Ad omkostningsdækkede ydelser

Herunder konteres udgifts-/omkostningsdækkende tillæg til ansatte (tillæg til dækning af udgifter, den ansatte har måttet afholde som led i sin udførelse af arbejdet). Følgende elementer indgår

- uniformsgodtgørelse, uniformer, arbejdstøj, kitler

- flyttegodtgørelse

- bosættelsesudgifter

- børnebesøgsrejser

- flytning af bohave for udstationerede tjenestemænd

- udrustningshjælp

- telefongodtgørelse (for tjenestetelefon)

- tællingsgodtgørelse

Ad kontante godtgørelser

Herunder konteres kontante godtgørelser

- en række ydelser til elever, alumner, patienter m.v. (konstante ydelser til personer, der er i statens »varetægt« uden der er tale om et tjeneste- og ansættelsesforhold, og som ydes som led i denne »varetægt«), f.eks. kontante udbetalinger til elever, alumner, indsatte i fængslerne, civile værnepligtige m.fl.

- beklædningsgodtgørelse

- kostpenge, kostgodtgørelse

- lommepenge

- arbejdspenge

- befordringsgodtgørelse

Ad kantinetilskud

Kantinetilskud vedrørende institutionens eget personale konteres her, dvs. som driftsudgift og ikke som overførsel.

Ad øvrige driftsudgifter

- udgifter under hovedart 1. Driftsudgifter, der ikke kan henføres til andre standardkonti

- erstatninger af ordinær karakter (driftsmæssige risici) og af mindre størrelse

Hovedart 2. Driftsindtægter

Som driftsindtægter medregnes fortrinsvis indtægter ved levering af varer og tjenester, hvis anvendelse er frivilling, og hvor prisen er bestemt på grundlag af produktionsomkostninger og efterspørgsel.

Endvidere medregnes afgifter og gebyrer for tilladelse til erhvervsmæssig aktivitet m.v. Øvrige afgifter, gebyrer, obligatoriske bidrag m.v. henregnes til hovedart 5. Skatter og overførselsindtægter.

21. Salg af varer og tjenesteydelser Salg af varer og tjenesteydelser til kommuner og amtskommuner Husleje- og boligbidrag Leje af arealer, forpagtningsafgifter m.v. Salg i øvrigt af varer Salg i øvrigt af tjenester samt leje og leasing i øvrigt

Ad husleje- og boligbidrag

- bidrag for tjenestebolig

- huslejeindtægt, indtægter fra lejeboliger

Ad leje af arealer, forpagtningsafgifter m.v.

- indtægter ved udleje af arealer, forpagtningsafgifter

- indtægter vedr. rettigheder (licenser, royalties og afgifter for koncessioner med et reelt indhold, f.eks. ret til udnyttelse af naturforekomster)

Indtægter fra kommuner og amtskommuner samles uanset art. Standardkontoen omfatter i øvrigt

- salg af varer og tjenesteydelser

- salg af beredskabslagre

- billet- og entreindtægter, postvæsenets portoindtægter

- varmebidrag (ved tjenesteboliger og lejeboliger)

- fradrag for naturalydelser

- betaling for patienter, elever

- driftsindtægter for skovvæsenet, landbrugsejendomme m.fl.

25. Kontrol- og tilsynsafgifter

Standardkontoen omfatter afgifter og gebyrer til dækning af en regulerende modydelse fra det offentliges side. Disse indtægter, der indgår i skattetrykket, vedrører

- afgifter og gebyrer i forbindelse med det offentliges direkte erhvervs-, produkt- og materielkontrol.

- afgifter og gebyrer m.v. for tilladelse til erhvervsmæssige aktiviteter (bevillinger, autorisationer og koncessioner).

- øvrige gebyrer i forbindelse med offentlige aktiviteter af regulerende karakter.

29. Diverse driftsindtægter

Standardkontoen omfatter bl.a. refusion vedrørende beskæftigelsesordninger.

Hovedart 3. Anlægsudgifter

31. Byggeri og anlægsproduktion

- Bygninger

- Veje, broer, baner, havne o.lign.

- Transportmateriel

- Maskiner, inventar og andet materiel

I anlægsudgifterne indgår lønudgifter i forbindelse med byggeri og anlægsproduktion, der er overført fra driften via dobbeltkontering, jf. bemærkningerne til st.kt. 19 ovenfor.

32. Erhvervelse af anlæg m.v.

- Jord

- Rettigheder og koncessioner

- Bygninger

- Veje, broer, baner, havne o.lign.

- Transportmateriel

- Maskiner, inventar og andet materiel

- Tab/gevinst ved erhvervelse af anlæg m.v.

Til denne standardkonto henføres erhvervelse af færdige kapitalgenstande. Disse er karakteriseret ved umiddelbart at kunne benyttes i institutionens drift, uden at blive genstand for en egentlig arbejdsmæssig bearbejdning i institutionen (færdige), samt at være goder med umiddelbar markedsmæssig værdi (kapitalgenstande).

Hovedart 4. Anlægsindtægter

41. Refusion vedr. anlæg m.v.

- Refusion vedrørende bygninger

- Refusion vedrørende veje, broer, baner, havne o.lign.

- Refusion vedrørende transportmateriel

- Refusion vedrørende maskiner, inventar og andet materiel

Standardkontoen omfatter erstatninger ved ødelagte anlæg m.v. (refusion af afholdte merudgifter) samt refusioner for byggeri og anlægsproduktion udført for andre, f.eks. kommuner eller amtskommuner.

42. Afhændelse af anlæg m.v.

- Jord

- Rettigheder og koncessioner

- Bygninger

- Veje, broer, baner, havne o.lign.

- Transportmateriel

- Maskiner, inventar og andet materiel

- Tab/gevinst ved afhændelse af anlæg m.v.

Standardkontoen omfatter indtægter ved afhændelse af ejendomme og anlæg. Hele salgsindtægten (transaktionsværdi) optages som indtægt på denne konto.

47. Afskrivninger

- Rettigheder og koncessioner

- Bygninger

- Veje, broer, baner, havne o.lign.

- Transportmateriel

- Maskiner, inventar og andet materiel

Standardkontoen anvendes til kontering af nedbringelse af anlægs bogførte værdi ved en udgiftspostering under drift, jf. bemærkningerne til standardkonto 17. ovenfor.

Hovedart 5. Overførselsudgifter

51. Tilskud til Færøerne, Grønland samt udland

- Færøerne

- Grønland

- EF

- Andre internationale organisationer

- Udland i øvrigt

Standardkontoen omfatter generelle tilskud til Færøerne og Grønland, bidrag til internationale organisationer, EF m.v.

52. Tilskud til personer

- Tjenestemandspensioner

- Ventepenge og rådighedsløn

- Understøttelsesordninger m.v.

- Løbende overførsler til personer i øvrigt

Ad løbende overførsler til personer i øvrigt

Overførslerne indgår i modtagerens løbende indkomst. Som eksempel på overførsler kan nævnes

- statens uddannelsesstøtte, stipendier og befordring

- godtgørelser for tabt arbejdsfortjeneste

- fripladsordninger

53. Tilskud til erhverv

Standardkontoen omfatter overførsler til private virksomheder, hvor staten ikke modtager nogen direkte modydelse, eller hvor vilkårene for virksomhedens produktion ikke er underlagt statslig kontrol. Som eksempel kan nævnes

- eksportfremmeforanstaltninger

- generelle støtteordninger til erhverv m.v.

54. Tilskud til anden virksomhed

- Sociale kasser og fonde

- Løbende overførsler til tilskudsinstitutioner

- Øvrige tilskud

Ad løbende overførsler til tilskudsinstitutioner

Hertil henføres driftstilskud til selvejende institutioner m.v., som udgør mere end 50 pct. af institutionens samlede udgifter.

Ad øvrige tilskud

Driftstilskud til øvrige selvejende institutioner og fonde, private organisationer m.v.

55. Investeringstilskud m.v.

- Investeringstilskud

- Erstatninger

- Ikke-løbende overførsler i øvrigt

57. Renteudgifter m.v.

- Prioriteter

- Morarenter

- Fordelte emissionskurstab

- Øvrige renteudgifter

58. Beregnet forrentning

- Forrentning af anlægskapital

- Beregnet forrentning i øvrigt

Standardkontoen anvendes til kalkulatoriske renter for statsvirksomheder, samt hvor der i øvrigt stilles krav om indregning af forrentning.

Hovedart 6. Skatter og overførselsindtægter

61. Skatter og afgifter

- Indkomstskat af personer

- Indkomstskat af selskaber

- Realrenteafgift

- Øvrige skatter på indkomst

- Skatter på formue og besiddelse

- Told- og forbrugsafgifter

- Overførte skatter

- Andre skatter og afgifter

Ad indkomstskat af personer

- Fordelte emissionskurstab

- Øvrige renteudgifter

58. Beregnet forrentning

- Forrentning af anlægskapital

- Beregnet forrentning i øvrigt

Standardkontoen anvendes til kalkulatoriske renter for statsvirksomheder, samt hvor der i øvrigt stilles krav om indregning af forrentning.

Hovedart 6. Skatter og overførselsindtægter

61. Skatter og afgifter

- Indkomstskat af personer

- Indkomstskat af selskabet

- Realrenteafgift

- Øvrige skatter på indkomst

- Skatter på formue og besiddelse

- Told- og forbrugsafgifter

- Overførte skatter

- Andre skatter og afgifter

Ad indkomstskat af personer

Indkomstskatter betalt af personer og dødsboer

Ad indkomstskat af selskaber

Indkomstskatter betalt af virksomheder, fonde, foreninger m.v.

- Øvrige løbende overførselsindtægter

64. Øvrige overførselsindtægter

67. Renteindtægter og udbytter

- Kasse, bank, giro

- Udlån

- Værdipapirer

- Morarenter

- Udbytter

- Øvrige renteindtægter

68. Beregnet forrentning

- Forrentning af anlægskapital

- Beregnet forrentning i øvrigt

Hovedart 7. Overførsler mellem offentlige myndigheder

Udgifter

71. Interne statslige overførselsudgifter

Standardkontoen omfatter overførsler mellem forskellige statslige institutioner, men ikke køb af varer og tjenester. Eksempelvis skal betaling til Statens Regnskabsdirektorat for SCR konteres under standardkonto 14.

72. Tilskud til kommuner

- Til kommuner

- Til amtskommuner

Standardkontoen omfatter dels generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, dels refusionstilskud til dækning af udgifter til f.eks. kontanthjælp, folkepension m.v.

74. Reserver og budgetregulering

75. Refusionsberettiget købsmoms

- Varer og tjenester

- Erhvervelse af materiel

- Leje, vedligeholdelse og skatter

- Øvrig drift

- Anlægsudgifter

- Øvrig refusionsberettiget købsmoms

Indtægter

76. Interne statslige overførselsindtægter

77. Overførsler fra kommuner

- Fra kommuner

- Fra amtskommuner

Hovedart 8. Finansielle poster

Udgifter

81. Udlån m.v.

- Udlån med pant i fast ejendom

- Udlån uden pant i fast ejendom

- Rente- og afdragsfrit udlån

- Kapitalindskud

- Andre udlån

- Tab/gevinst ved udlån

Standardkontoen omfatter for det første udlån, dvs. såvel ydelser hvor der er fastsat rente- eller afdragsbetingelser som ydelser, hvor der blot foreligger forbehold om tilbagebetaling (formelle udlån).

Herudover indgår kapitalindskud dvs. udlån, der af den modtagende institution eller virksomhed bliver registreret som en del af egenkapitalen, og giver staten rettigheder og pligter som følge af medejerskab af den pågældende institution eller virksomhed. Indskud, der ydes som drifts- eller anlægstilskud skal ikke medregnes her, men under hovedart 5.

Til denne standardkonto henføres endvidere udlån, hvor betaling af renter og afdrag afhænger af debitors fremtidige driftsresultat (kapitalindskudslignende udlån).

Ad udlån med pant i fast ejendom

- udlån for hvilke der er aftalt rente- og afdragsforpligtelser og som er sikret ved pantebreve med staten som oprindelig kreditor.

Ad udlån uden pant i fast ejendom

- andre udlån for hvilke der er aftalt rente- og afdragsforpligtelser.

Ad rente- og afdragsfri udlån

- rente- og afdragsfrie udlån, dvs. ydelser der reelt er tilskud, men hvor der formelt er forbehold om tilbagebetaling.

82. Erhvervelse af værdipapirer

- Børsnoterede indeksobligationer

- Andre børsnoterede obligationer, løbetid under 2 år

- Andre børsnoterede obligationer, løbetid 2 år og derover

- Ikke-børsnoterede obligationer

- Pantebreve

- Aktier og andelsbreve o.lign.

- Andre værdipapirer

Standardkontoen omfatter børsnoterede obligationer samt pantebreve, hvor staten ikke er oprindelig kreditor.

83. Tilgang af andre langfristede aktiver

- Emissionskurstab, statslån

84. Nedbringelse af langfristet gæld

- Prioritetsgæld

- Indenlandsk statsgæld

- Udenlandsk statsgæld

- Anden gæld

- Forskel mellem nominel værdi af afdrag og betalt afdrag

Ad prioritetsgæld

Prioritetsgæld (hvad enten det er i form af pengeinstitutgæld, realkreditgæld eller lån optaget f.eks. i pensionskasser, fonde og lignende.

Ad indenlandsk statsgæld

Indenlandsk statsgæld bl.a. i form af værdipapirer udstedt til finansiering af statens kasseunderskud (indenlandske statsgældsbeviser, statsobligationer, præmieobligationer og ikke-omsættelige statsgældsinstrumenter).

Ad udenlandsk statsgæld

Udenlandsk statsgæld dvs. gæld optaget til finansiering af Danmarks valutariske behov, herunder gæld til udenlandske pengeinstitutter, private placeringer samt statsobligationsgæld optaget til notering på udenlandske fondsbørser. Heri indgår obligationer denomineret i danske kroner optaget til notering på udenlandske fondsbørser.

Indtægter

85. Nedbringelse af udlån m.v.

- Udlån med pant i fast ejendom

- Udlån uden pant i fast ejendom

- Rente- og afdragsfri udlån

- Nedbringelse af kapitalindskud

- Andre udlån

- Forskel mellem nominel værdi af afdrag og indbetalt afdragsprovenu

Jf. bemærkningerne til standardkonto 81.

86. Afhændelse og indfrielse af værdipapirer

- Børsnoterede indeksobligationer

- Andre børsnoterede obligationer, løbetid under 2 år

- Andre børsnoterede obligationer, løbetid 2 år og derover

- Ikke-børsnoterede obligationer

- Pantebreve

- Aktier og andelsbreve o.lign.

- Andre værdipapirer

- Forskel mellem salgsprovenu og bogført værdi for solgte værdipapirer

Jf. bemærkningerne til standardkonto 82.

87. Nedbringelse af andre langfristede aktiver

- Fordelte emissionskurstab

88. Forøgelse af langfristet gæld

- Prioritetsgæld

- Indenlandsk statsgæld

- Udenlandsk statsgæld

- Anden gæld

- Forskel mellem værdi og provenu af optagne og overtagne prioriteter

Jf. bemærkningerne til standardkonto 84.

Sammenhængen mellem den hidtidige bevillings- og standardkontoplan og den nye standardkontoplan.

Hidtidige Bevillingskonti

og standardkonti Nye standardkonti 00. Driftsudgifter 01.01. Lønninger m.v. .......................... 11 01.03. Lønninger m.v., fradrag. Refusioner ..... 11 01.04. Lønninger m.v., fradrag. Anlægsarbejder . 19 02. Særskilt vederlæggelse ..................... 11 03. Overarbejdsbetaling ........................ 11 04. Merarbejdsbetaling ......................... 11 05. Pensioner og understøttelser ............... 52 06. Særlige ydelser ............................ 19 07. Tjenesterejser og befordring ............... 14 08. Lønudgifter vedr. beskæftigelsesordninger .. 19 10. Kontorhold ................................. 14 12. Fremmede tjenesteydelser ................... 14 (lejeudg. til 16) 15. Køb af materialer .......................... 14 20. Anskaffelse af materiel m.v. ............... 15 21. Driftsmidler m.v. .......................... 14 22. Reparations- og vedligeholdelsesarbejder ... 16 25. Husleje .................................... 16 30.01. Kommunale skatter og afgifter ........... 16 30.02. Amtskommunale skatter og afgifter ....... 16 31. Renter ..................................... 57 32. Forrentning af egne aktiver ................ 58 33. Afskrivning ............................... 17 37. Interne statslige overførsler .............. 71 (bl.a.) 38. Budgetregulering ........................... 74 39. Diverse udgifter ........................... 19 40. Indtægter 41. Leje ....................................... 21 42. Salg af brugt materiel og inventar ......... 15 (modsat fortegn) 43. Salg af producerede ydelser ................ 21 44. Skatter og afgifter ........................ 61 45. Renter ..................................... 67 46. Bøder, konfiskation, gebyrer ............... 62 og 25 47. Interne statslige overførsler .............. 76 (bl.a.) 48.01. Kommunale refusioner .................... 63 48.02. Amtskommunale refusioner ................ 63 49. Diverse indtægter .......................... 63 (bl.a.) 50. Tilskud 51. Lovbundne tilskud .......................... De nuværende st.kt. 51-53 fordeles på 51-54 og 72 afhængig af arten 52. Tilskud i henhold til bemyndigelse i lovgivningen ............................. 53. Andre tilskud .............................. 54. Erstatning ................................. 55 55.01. Ikke-fradragsberettiget købsmoms, der refunderes .......................... 74 61. Lovbundne tilskud .......................... 55 62. Tilskud i henhold til en bemyndigelse i lovgivningen ............................. 55 63. Andre tilskud .............................. 55 70. Anlægsudgifter ............................. 31 72. Ejendomserhvervelser, herunder ekspropriationer ........................... 32 73. Afdrag på prioritetsgæld ................... 84 74. Udlån, herunder tilgang af langfristede tilgodehavender, prioritetsgæld, tilskrivning til udlån ..................... 81 75. Køb af værdipapirer, tilskrivning til værdipapirer ........................... 82 76. Emissionskurstab ved optagelse af statslån . 83 78. Afdrag på statsgæld ........................ 84 80. Refusion til staten. Refusioner fra kommuner m.fl. af anlægs- og kapitaludgifter. Erstatning vedrørende anlægsarbejder ....... 41 ( bl.a.) 81. Afskrivning på anlæg og ejendom. Statsvirksomhedernes afskrivninger ......... 47 82. Salg af ejendom og anlæg ................... 43 83. Optagelse og overtagelse af prioritetsgæld.. 88 84. Afdrag på udlån, afskrivning/nedskrivning af langfristede tilgodehavender ............... 85 (bl.a.) 85. Salg af værdipapirer (incl. indfrielse), afskrivning/nedskrivning af værdipapirer... 86 86. Fordelte emissionskurstab vedr. statsgæld... 87 88. Forøgelse af statsgæld ..................... 88 Bilag 6 Skema vedr. tilsagnsgivning om lån eller tilskud Finanslovkonto /tekstanmærkning nr. ad finanslovkonto --------------------------------------------------------------------- Forventede udbetalinger Efter Mill. kr. Tilsagn B-år F-år B.0.1 B.0.2 B.0.3 B.0.3 --------------------------------------------------------------------- Udestående tilsagn pr. 31. dec. R-år Tilsagnsgivning: B-år F-år B.0.1 B.0.2 B.0.3 Ialt --------------------------------------------------------------------- Bilag 7.1. § 17. Arbejdsministeriet A. Oversigter: Bevillingsoversigt: --------------------------------------------------------------------- Nettotal Udgift Indtægt - Mill.kr. - --------------------------------------------------------------------- Udgiftsbudget 35.821,8 38.381,6 2.559,8 Indtægtsbudget 9.762,0 - 9.762,0 --------------------------------------------------------------------- Fællesudgifter -454,8 23,5 17.11. Centralstyrelsen -454,8 23,5 Arbejdsmiljø 268,1 17,4 17.21. Arbejdsmiljø 268,2 17,5 Arbejdsformidling og beskæftigelsesfremme 3.957,7 396,6 17.31. Arbejdsformidling 610,4 136,1 17.32. Arbejdstilbud 2.706,1 - 17.33. Beskæftigelsesfremmeordninger 452,7 - 17.34. Beskæftigelsesfremme inden for EF m.v. 188,4 260,5 Arbejdsløshedsforsikring 32.490,3 9.813,0 17.41. Fællesudgifter 90,3 9.813,0 17.42. Arbejdsløshedsdagpenge 22.400,0 - 17.43. Efterløn 10.000,0 - Arbejdsmarkedsuddannelser 2.120,3 2.071,3 17.51. Fællesudgifter 132,2 2.070,2 17.52. Uddannelse af specialarbejdere 572,9 1,1 17.53. Efteruddannelse af faglærte 259,6 - 17.54. Uddannelse af flygtninge 41,8 - 17.58. Andre uddannelsesforanstaltninger 201,5 - 17.59. Deltagerstøtte 912,4 - --------------------------------------------------------------------- Artsoversigt: --------------------------------------------------------------------- Bevilling ialt 38.381,6 12.321,8 Nettostyrede aktiviteter 32,8 32,8 Aktivitet ialt 38.414,4 12.354,6 --------------------------------------------------------------------- Driftsudgifter 562,8 Driftsindtægter 130,3 Anlægsudgifter 5,6 Overførselsudgifter 2.130,3 Overførselsindtægter og skatter 6.075,5 Overførsler mellem off. myndigheder 35.703,4 6.148,8 Finansielle poster 12,3 - --------------------------------------------------------------------- Udgift Indtægt ---------------- --Mill. kr.-- B. Bevillinger: Fællesudgifter 17.11 Centralstyrelsen 01. Departementet (Driftsbev.) 47,8 23,4 02. Medlemsbidrag til Den internationale arbejdsorganisation (Lovbunden) 8,0 - 04. Forsknings- og forsøgsvirksomhed (tekstanm. 50, 51) 5,6 - 11. Arbejdsretten (Driftsbev.) 1,2 0,2 21. Forligsinstitutionen (Driftsbev.) 2,3 - 79. Budgetregulering -519,8 - Arbejdsmiljø 17.21. Arbejdsmiljø 01. Direktoratet for arbejdstilsynet (tekstanm. 52) (Driftsbev.) 212,8 17,4 03. Arbejdsmiljøinstituttet (Driftsbrev.) 44,6 0,1 05. Arbejdsmiljørådet (Driftsbev.) 0,4 - 11. Konsulenttjeneste for branchesikkerhedsråd 1,7 - 13. Bedriftssundhedstneneste (Lovbunden) 3,4 - 15. Arbejdsmiljøfond (Lovbunden) 4,1 - 17. Arbejdsmiljø på Grønland (tekstanm. 53) 1,1 - Arbejdsformidling og beskæftigelsesfremme 17.31. Arbejdsformidling 01. Arbejdsdirektoratet (tekstanm. 54) (Driftsbev.) 52,7 0,2 11. Rådet for uddannelses- og erhvervsvejledning (Driftsbev.) 6,1 2,1 21. Offentlige arbejdsformidlingskontorer 551,6 133,8 25. Frikommuneforsøg med lokalarbejdsformidlingsenhed (Driftsbev.) - 0,1 17.32. Arbejdstilbud 01. Bruttoudgifter m.v. til langtidsledige ansat i staten (tekstanm. 55) 375,0 - 02. Genoptræningsydelse til private arbejdsgivere (Lovbunden) 350,0 - 03. Genoptræningsydelse til kommuner 1.130,0 - 11. Iværksætterydelse 185,0 - 21. Uddannelsesydelse 666,1 - 17.33. Beskæftigelsesfremmeordninger 01. Beskæftigelsesmuligheder for unge (tekstanm. 1, 56, 57, 58) 439,6 - 05. Beskæftigelsesarbejder - - 11. Personlig assistance til handicappede i erhverv (tekstanm. 2) 5,1 - 51. Mobilitetsfremmende ydelse (Lovbunden) 7,6 - 52. Erstatning under ophold i erhvervspraktik o.lign. (tekstanm. 59) 0,4 - 17.34. Beskæftigelsesfremme inden for EF m.v. 01. Europæiske Socialfond (Lovbunden) 188,1 256,5 03. Landbrugsfonden vedr. uddannelse - 4,0 05. Faglig udveksling af unge arbejdstagere 0,3 - Arbejdsløshedsforsikring 17.41. Fællesudgifter 01. Direktoratet for arbejdsløshedsforsikringen (Driftsbev.) 31,8 - 11. Ankenævnet for arbejdsløshedsforsikringen (Driftsbev.) 5,0 - 21. Vederlag til ATP for opkrævning af arbejdsgiverbidrag 2,5 - 22. Bidrag fra arbejdsgivere - 5.170,0 23. Kompensation for arbejdsgivernes bidrag til ATP - -1.423,0 24. Indbetalt medlemsbidrag fra arbejdsløshedskasser 6.015,0 31. Lønmodtagernes garantifond 51,0 17.42 Arbejdsløshedsdagpenge 01. Statsanerkendte arbejdsløshedskasser, dagpengeudgifter (Lovbunden) 22.400,0 - 17.43. Efterløn 01. Efterløn (Lovbunden) 10.000,0 Arbejdsmarkedsuddannelser 17.51. Fællesudgifter 01. Direktoratet for arbejdsmarkedsuddannelserne (Driftsbev.) 56,6 1,8 02. Forsøgs- og udviklingsarbejde 1,0 - 21. Pilotprojekt på Fyn 69,4 - 22. Pilotprojekt på Fyn (Driftsbev.) 0,3 0,7 41. Arbejdsmarkedsuddannelsesfond 5,0 2.068,0 17.52. Uddannelse af specialarbejdere 01. Statens specialarbejderskoler (tekstanm. 60) (Driftsbev.) 61,5 1,1 05. Selvejende specialarbejderskoler (tekstanm. 61) 483,8 - 09. Specialarbejderskoler (Anlægsbev.) 17,7 - 21. Læreruddannelse 8,3 - 22. Brancheudvalg 1,5 - 17.53. Efteruddannelse af faglærte 01. Kurser for faglærte 259,6 - 17.54 Uddannelse af flygtninge 01. Uddannelsesforanstantninger 41,8 - 17.58. Andre uddannelsesforanstaltninger 01. Træningsskolen i Storkøbenhavn for unge arbejdsledige 8,5 - 03. Træningsskolen i Storkøbenhavn (Anlægsbev.) 0,3 - 11. Arbejdsmarkedsuddannelser af længere varighed for langtidsledige over 25 år. 40,0 - 13. Erhvervsforberedende kurser 130,1 - 21. Omskolingsforanstaltninger 7,4 - 31. Andre grupper 15,3 - 17.59. Støtte til deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser 11. Støtte vedr. uddannelse af specialarbejdere (tekstanm. 62) 558,9 - 21. Støtte vedr. efteruddannelse af faglærte 243,9 - 31. Støtte vedr. uddannelse af flygtninge 27,7 - 41. Støtte vedr. EIFU-kurser 58,4 - 51. Støtte vedr. omskoling 7,5 - 61. Støtte til andre grupper 16,1 -

C. Tekstanmærkninger

Disponeringsrammer m.v.

Nr. 1. ad 17.33.01.

Arbejdsministeren bemyndiges til at overføre tilskudsbeløb, der er bevilget til konkrete aktiviteter efter lov om beskæftigelsesmuligheder for unge m.v., og som ikke er kommet til udbetaling i det finansår, hvori de er bevilget, til udbetaling i det følgende finansår.

Nr. 2. ad 17.33.11.

Arbejdsministeren bemyndiges til at igangsætte en forsøgsordning med udbetaling af tilskud til delvis dækning af omkostninger til personlig assistance til personer med handicap i erhverv.

Andre bestemmelser

Nr. 50 ad 17.11.04.

Arbejdsministeren bemyndiges til at yde tilskud til projekter m.v., der iværksættes af departementet eller direktoraterne eller under ministerområdet i øvrigt.

Nr. 51. ad 17.11.04.

Arbejdsministeren bemyndiges til på denne konto kumulativt at overføre fra et finansår til et andet, hvad der ikke måtte være anvendt.

Nr. 52. ad 17.21.01.

Af kontoen kan ydes vederlag til tjenestemænd for foredrags- og kursusvirksomhed ved Arbejdstilsynets kurser.

Nr. 53. ad 17.21.17.

Arbejdsministeren bemyndiges til at yde tilskud til uddannelse af instruktører, der skal undervise sikkerhedsorganisationens medlemmer.

Nr. 54. ad 17.31.01.

Af kontoen kan ydes vederlag til tjenestemænd for foredragsvirksomhed og for varetagelse af hvervet som kursusleder og kursussekretær ved de af Arbejdsdirektoratet foranstaltede kurser.

Nr. 55. ad 17.32.01.

Statens pligt til at ansætte langtidsledige i henhold til L 277 1981 fastsættes til 10 pct. af de langtidsledige, der indenfor hvert amt får arbejde efter loven. Herudover kan staten ansætte langtidsledige i henhold til loven på vilkår, at bopælskommunen betaler den fulde lønudgift og tilsvarende modtager statens tilskud i form af genoptræningsydelsen.

Nr. 56. ad 17.33.01.

Af bevillingen kan der i finansåret anvendes indtil 700.000 kr. til foranstaltninger med henblik på fremme af vinterbeskæftigelse, herunder til konsulentvirksomhed og propaganda.

Nr. 57. ad 17.33.01.

Af bevillingen afsætter arbejdsministeren et beløb i 1989 til fortsættelse af visse særlige beskæftigelsesforanstaltninger, der hidtil har været iværksat i medfør af § 97 a i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring.

Nr. 58. ad 17.33.01.

Af bevillingen afsættes et beløb på maksimum 2.000.000 kr. til information om de foranstaltninger, der kan iværksættes efter lov om beskæftigelsesmuligheder for unge m.v. Denne bevilling administreres af Arbejdsdirektøren.

Nr. 59. ad 17.33.52.

Arbejdsministeren bemyndiges til af statskassen at udrede erstatning efter arbejdsskadeforsikringslovens regler til skoleelever og andre vejledningssøgende ved tilskadekomst i forbindelse med ophold i erhvervspraktik og andre arrangementer, hvor erhvervsorientering er et væsentligt formål, samt at yde erstatning for skader, som de vejledningssøgende måtte forvolde under praktikophold eller i forbindelse med tilsvarende arrangementer, og som de efter almindelige erstatningsregler kan drages til ansvar for.

Ordningen administreres af Arbejdsdirektoratet.

Nr. 60. ad 17.52.01.

Arbejdsministeren bemyndiges til at forhøje bevillingen mod tilsvarende nedskrivning af 28.53.01., 28.54.01., og 28.58.11.-21. og 31.

Nr. 61. ad 17.52.11.

Arbejdsministeren bemyndiges til at godkende, at de selvejende specialarbejderskoler kan afholde udgifter til kursisters indlogering i stedet for at yde logitilskud.

Nr. 62. ad 17.59.11.

Arbejdsministeren bemyndiges til af kontoen at yde deltagere i længerevarende specialarbejderuddannelsesforløb en godtgørelse i praktikperioder, der godkendes som et led i et samlet uddannelsesforløb, svarende til den støtte pr. time, som fastsættes i henhold til § 2, stk. 2 i lov om arbejdstilbud til ledige, jf. L 535 1985.

Bilag 7.2

§ 6. Udenrigsministeriet: U-landsbistand

Bilag 10

Bilag 12

xx.31.01 (...)styrelsen (Nettobev.)

(...)styrelsen varetager i henhold til lov om (beskrivelse af

styrelsens opgaver, regelgrundlag mv.)

Styrelsen er opdel i

- en central administration, der varetager overordnet ledelse og fælles økonomi- og personalefunktioner m.v. samt regelfastsættelse og klagebehandling i henhold til lov om ...

- (virksomhedsområde A)

- (virksomhedsområde B)

Almindelige bevillingsbestemmelser:Styrelsen er forpligtet til at overholde det anførte nettotal, idet udgifter og indtægter kan forøges eller reduceres med bibeholdelse af nettotallet.

Over- og underskud i forhold til finanslovens nettotal kan umiddelbart uden særskilt forelæggelse overføres til følgende finansår.

Saldoen for de akkumulerede udsving i forhold til nettotallet må ikke uden særskilt forelæggelse overstige x procent af finanslovens bruttoudgifter, når denne er i plus, og y procent, når den er i minus. For 1989 er overgrænsen for akkumulerede udsving henholdsvis X mill. kr. og Y mill. kr.

Saldoen for de akkumulerede udsving i forhold til nettotallet må ikke i fire år i træk være negativ. Kan kravet herom ikke overholdes, optages forhandling med Finansministeriet om en afviklingsprofil for det akkumulerede underskud.

Budgetspecifikationen er af orienterende art og angiver de foreløbige overvejelser under budgettets udarbejdelse, og er ikke bindende med hensyn til anvendelsen af de opførte beløb. Styrelsen har efterfølgende adgang til at omdisponere inden for det samlede budget, herunder ved overførsel mellem drift og anlæg. Den samlede lønsum og personaleforbruget i de enkelte bevillingslønrammer kan dog ikke forøges.

Der kan på driftsbudgettet afholdes udgifter til foreninger, organisationer mv. som styrelsen er medlem af ud fra faglige og erhvervsmæssige interesser.

Budgetteringsforudsætninger:Udgifter og indtægter er budgetteret under forudsætning af de mængdeangivelser og takstændringer, der findes i det følgende. Ud over omkostningsbestemte takstforhøjelser er det i budgettet forudsat, at kontrol- og tilsynsafgifter vedr. (...) forhøjes med z kr. pr. 1. januar 1989.

Der budgetteres med forrentning og afskrivning under (virksomhedsområde B).

Der budgetteres med uændret aktivitet på (virksomhedsområde A) i perioden 1989-92, mens der på (virksomhedsområde B) forudsættes en årlig aktivitetsstigning på ca. 2 procent i perioden.

Resultatopgørelse

Nettotaloversigt

--------------------------------------------------------------------- Mill. kr. 1987 1988 F 1990 1991 1992 --------------------------------------------------------------------- Driftsbudget: Udgifter 107,1 109,4 111,9 109,7 108,0 105,7 Indtægter 65,3 79,2 98,8 99,9 101,2 102,3 Anlægsbudget: Udgifter 0,0 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 Indtægter 1,9 1,8 1,7 1,7 1,6 1,6 --------------------------------------------------------------------- Nettotal 39,9 28,9 11,9 8,6 5,7 2,3 --------------------------------------------------------------------- Note: Inklusive forrentning og afskrivning vedr. (virksomhedsområde B). Budgetspecifikation: --------------------------------------------------------------------- Mill. kr. 1987 1988 F 1990 1991 1992 --------------------------------------------------------------------- Nettoudgifts- bevilling 39,9 28,9 11,9 8,6 5,7 2,3 Udgift 107,1 109,9 112,4 110,2 108,5 106,2 Indtægt 67,2 81,0 100,5 101,6 102,8 103,9 --------------------------------------------------------------------- 10. Administration m.v.: Nettoudgift 7,8 8,3 8,2 8,0 7,7 7,4 Udgift 7,8 8,3 8,2 8,0 7,7 7,4 11. Lønninger 6,5 6,9 6,6 6,5 6,3 6,1 14. Køb af varer og tjenester 0,5 0,6 0,7 0,7 0,6 0,6 15. Erhvervelse af materiel, netto 0,3 0,2 0,4 0,3 0,3 0,2 16. Leje, vedlige- holdelse og skatter 0,3 0,3 0,3 0,4 0,4 0,4 19. diverse driftsudgifter 0,2 0,3 0,2 0,1 0,1 0,1 20. (virksomhedsområde A): Nettoudgift 28,7 29,3 14,1 12,6 11,6 10,6 Udgift 46,3 45,6 47,1 45,6 44,6 43,6 11. Lønninger 28,9 31,7 32,5 31,5 31,0 30,0 14. Køb af varer og tjenester 5,4 5,0 4,9 5,0 5,0 5,0 15. Erhvervelse af materiel, netto 4,7 3,5 4,1 4,0 3,5 3,5 16. Leje, vedlige- holdelse og skatter 7,0 5,3 5,5 5,0 5,0 5,0 19. Diverse driftsudgifter 0,3 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 indtægt 17,6 16,3 33,0 33,0 33,0 33,0 25. Kontrol- og tilsynsafgifter 17,5 16,3 33,0 33,0 33,0 33,0 29. Diverse driftsindtægter 0,1 - - - - - 30. (virksomhedsområde B): Nettoudgift 5,3 -7,4 -9,2 -10,8 -12,5 -14,6 Udgift 53,0 55,5 56,6 56,1 55,7 54,7 11. Lønninger 30,8 36,4 37,0 36,6 36,3 35,9 14. Køb af varer og tjenester 8,2 7,5 8,0 8,0 8,0 8,0 15. Erhvervelse af materiel, netto 4,5 3,3 3,8 3,5 3,5 3,0 16. Leje, vedlige- holdelse og skatter 1,9 1,5 1,2 1,5 1,5 1,5 17. Afskrivning 1,9 1,8 1,7 1,7 1,6 1,6 19. Diverse driftsudgifter 0,8 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 58. Beregnet forrentning 4,9 4,9 4,8 4,7 4,7 4,6 Indtægt 47,7 62,9 65,8 66,9 68,2 69,3 21. Salg af varer og tjenester 42,6 58,0 61,0 62,2 63,5 64,7 29. Diverse driftsindtægter 0,2 - - - - - 68. Beregnet forrentning 4,9 4,9 4,8 4,7 4,7 4,6 70. Anlægsbudget: Nettoudgift -1,9 -1,3 -1,2 -1,2 -1,1 -1,1 Udgift 0,0 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 31. Byggeri og anlægsproduktion - 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 84. Nedbringelse af langfristet gæld 0,0 - - - - - Indtægt 1,9 1,8 1,7 1,7 1,6 1,6 47. Afskrivninger 1,9 1,8 1,7 1,7 1,6 1,6 --------------------------------------------------------------------- 10. Administration mv. Personaleoversigt: --------------------------------------------------------------------- Personaleforbrug omregnet til årsværk Bevillingslønramme: 1987 1988 1989 1990 1991 1992 R B F BO 1 BO 2 BO 3 38 1,0 1,0 1,0 36 3,0 3,0 3,0 Øvrige 24,5 26,0 24,0 --------------------------------------------------------------------- Antal årsværk ialt 28,5 30,0 28,0 27,2 26,7 26,0 Lønsum (mill. kr.) 6,5 6,9 6,6 6,5 6,3 6,1 --------------------------------------------------------------------- (Bemærkninger til personaleoversigt) (Bemærkninger til standardkonti) 20. (virksomhedsområde A) (Indledende bemærkninger) Aktivitetsoversigt: --------------------------------------------------------------------- 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992

I. Udgiftsbehov 1. Antal (...)virksomheder (.....) 2. Antal (...)installationer (i 1.000) 3. Antal ansøgninger 4. Vægtet behovsindeks (* 1)

II. Behovsdækning 2. Andel kontrollerede installationer (pct.) 3. Gennsn. sagsbehandlingstid for ansøgninger (mdr.)

III. Produktion 2. Antal kontroller 3. Antal afsluttede sager 4. Vægtet produktionsindeks (* 1)

IV. Ressourceforbrug 2. Tidsforbrug, kontrolbesøg (antal årsværk) (* 2) 3. Tidsforbrug, sagsbehandling (antal årsværk) (* 2) 4. Årsværk ialt

V. Produktivitet/effektivitet 2. Antal kontroller pr. årsværk (* 2) 3. Antal afsluttede sager pr. årsværk (* 2) 4. Vægtet produktivitetsindeks (* 3) 5. Antal tilskadekomster ved (...)installationer

VI. Bemærkninger

(* 1) Vægtet på grundlag af det i 1987 registrerede direkte tidsforbrug ved henholdsvis kontroller og behandling af ansøgninger.

(* 2) Direkte tidsforbrug.

(* 3) III.4 divideret med antal årsværk ialt.

--------------------------------------------------------------------- Personaleforbrug omregnet til årsværk Bevillingslønramme: 1987 1988 1989 1990 1991 1992 R B F BO 1 BO 2 BO 3 37 1,0 1,0 1,0 36 3,0 3,0 3,0 35 1,0 1,0 1,0 Øvrige 143,7 149,0 147,0 --------------------------------------------------------------------- Antal årsværk ialt 148,7 154,0 152,0 147,5 145,0 139,0 Lønsum (mill. kr.) 28,9 31,7 32,5 31,5 31,0 30,0 --------------------------------------------------------------------- (Bemærkninger til personaleoversigt) (Bemærkninger til standardkonti) 30. (virksomhedsområde B) Resultatopgørelse: --------------------------------------------------------------------- Mill. kr. 1987 1988 F 1990 1991 1992 --------------------------------------------------------------------- Driftsudgifter, excl. afskrivning 46,2 48,8 50,1 49,7 49,4 48,5 Driftsindtægter 42,8 58,0 61,0 62,2 63,5 64,7 --------------------------------------------------------------------- 3,4 -9,2 -10,9 -12,5 -14,1 -16,2 Afskrivning 1,9 1,8 1,7 1,7 1,6 1,6 Forrentning 4,9 4,9 4,8 4,7 4,7 4,6 --------------------------------------------------------------------- 10,2 -2,5 -4,4 -6,1 -7,8 -10,0 Ikke-budgetterede poster: Pensionsbidrag 0,9 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 Administrationsbidrag 3,1 3,3 3,3 3,2 3,1 3,0 --------------------------------------------------------------------- 14,2 1,9 0,0 -1,8 -3,6 -6,9 --------------------------------------------------------------------- Aktivitetsoversigt: --------------------------------------------------------------------- 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 --------------------------------------------------------------------- III. Produktion 1. Antal rekvirerede undersøgelser (.....) 2.a. Antal producerede x-enheder (1.000 stk.) 2.b. Antal solgte x-enheder (1.000 stk.) IV. Ressourceforbrug 1. Antal årsværk, rekvirerede undersøgelser 2. Antal årsværk, produktion 3. Årsværk ialt V. Produktivitet/effektivitet 1. Antal undersøgelser pr. årsværk 2. Antal producerede x-enheder pr. årsværk 3. Salgsindtægter ialt pr. årsværk ialt (1.000 kr.) Personaleoversigt: --------------------------------------------------------------------- Personaleforbrug omregnet til årsværk Bevillingslønramme: 1987 1988 1989 1990 1991 1992 R B F BO 1 BO 2 BO 3 37 1,0 1,0 1,0 36 1,0 1,0 1,0 35 3,0 4,8 5,0 Øvrige 167,7 180,7 178,0 --------------------------------------------------------------------- Antal årsværk ialt 172,7 187,5 185,0 183,0 181,3 179,4 Lønsum (mill. kr.) 30,8 36,4 37,0 36,6 36,3 35,9 ---------------------------------------------------------------------

(Bemærkninger til personaleoversigt)

(Bemærkninger til standardkonti)

70. Anlægsbudget

Der kan afholdes udgifter til mindre byggearbejder samt inventar- og apparaturanskaffelser i overensstemmelse med reglerne for rådighedsbevilling.

Bilag 13

28.31.01. Statens Luftfartsvæsen (statsvirksomhed)

Statens Luftfartsvæsen er en statsvirksomhed, hvis opgaver er fastlagt ved lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 408 af 11. september 1985 som ændret ved lov nr. 117 af 11. marts 1987. Blandt opgaverne er en vis mindre obligatorisk virksomhed.

Statens Luftfartsvæsens opgaver løses af

- Luftfartstilsynet, der udarbejder tekniske, sikkerhedsmæssige normer samt udfører teknisk, sikkerhedsmæssigt tilsyn med lufthavne og flyvepladser, luftfarttøjer, luftfartsvirksomheder og luftfartspersonel.

- Luftfartstjenesten, der varetager Statens Luftfartsvæsens produktion af tjenesteydelser, infrastrukturopgaver: Drift af statslufthavnene i Aalborg, Rønne, Odense og Vagar på Færøerne, lufttrafiktjeneste, flyvevejrtjeneste, luftfartsinformationstjeneste samt teletekniske tjeneste.

- En Økonomi-, en Personale- og en Administrativ afdeling, der varetager økonomiske, personalemæssige, juridiske og servicemæssige funktioner.

Almindelige bevillingsbestemmelser

Statens Luftfartsvæsen er forpligtet til at overholde det anførte nettotal, idet udgifter og indtægter kan forøges eller reduceres med bibeholdelde af nettotallet. Nettotallet korrigeres umiddelbart for ændringer i udgifter til afholdelse af eftersøgningsaktiviteter på Grønland, jf. tekstanmærkning nr. 50. Endvidere korrigeres nettotallet umiddelbart for udgifter, der afholdes over reserverne på finanslovens ª 35 vedr. Statens selvforsikring.

Over- og underskud i forhold til finanslovens nettotal kan umiddelbart uden særskilt forelæggelse overføres til følgende finansår.

Saldoen for de akkumulerede udsving i forhold til nettotallet må ikke uden særskilt forelæggelse overstige 15 procent af finanslovens drifts- og anlægsudgifter, når denne er i plus, og 5,5 procent, når den er i minus. For 1989 udgør det akkumulerede udsving henholdsvis 110 mill. kr. og 40 mill. kr.

Saldoen af de akkumulerede udsving i forhold til nettotallet må ikke i fire år i træk være negativ.

Inden for og imellem de på finansloven opførte enkeltstående anlægsprojekter kan der, i det omfang en ændret prioritering af gennemførelsestakten for de enkelte projekter eller mindre væsentlige ændringer i de enkelte projekters omfang tilsiger det, foretages en ændret fordeling af forbruget.

Bevilling til anlægsarbejder på under 5 mill. kr. opføres samlet som rådighedsbevilling under et selvstændigt projektnummer »Mindre anlægsarbejder«. Bevilling til de enkelte anlægsarbejder er et-årig, men kan omfatte såvel eet som flerårige projekter. Der er ikke adgang til genbevilling af uforbrugte dele af bevillingen i de enkelte år. Rådighedsbevillingen kan inden for nettotallet med tilhørende udsvingsmargen ved optagelse på tillægsbevillingslov reguleres med indtil 30 pct.

De anførte oplysninger er af orienterende art og angiver de foreløbige overvejelser under budgettets udarbejdelse, og er ikke bindende med hensyn til anvendelse af de opførte beløb. Statens Luftfartsvæsen har efterfølgende adgang til at omdisponere inden for det samlede budget, herunder overførsel mellem driftudgifter og anlægsudgifter.

Inden for bevillingen kan der indgås leje- og leasingkontrakter med udgiftsvirkning ud over finansåret i tilfælde, hvor forholdene gør sådanne kontrakter økonomisk eller på anden måde fordelagtigere end køb.

Der kan på driftsbudgettet afholdes udgifter til foreninger, organisationer m.v., som Statens Luftfartsvæsen er medlem af ud fra faglige og erhvervsmæssige interesser.

Der kan endvidere ydes vederlag til ansatte i forbindelse med afholdelse af certificatprøver.

SLV's lufthavne er registreret i henhold til lov om almindelig omsætningsafgift.

Budgetterningsforudsætninger

Udgifter og indtægter er budgetteret under forudsætning af de mængdeangivelser og takstændringer, som findes i det følgende. Ud over omkostningsbestemte takst- og gebyrforhøjelser er det i budgettet forudsat, at passagerafgifterne forhøjes med 15 kr. pr. 1. januar 1989, og yderligere 15 kr. pr. 1. januar 1990, samt at serviceenhedsraten for en-route forhøjes fra 290 kr. til 370 kr. pr. 1. oktober 1988.

Taksterne forudsættes taget op til overvejelse årligt i lyset af prisudviklingen, trafikudviklingen og den etablerede indtægtspolitik og på de respektive virksomhedsområder. Denne forudsætning giver de efterfølgende oplysninger og beregninger, for så vidt angår BO-årene, en vis usikkerhed.

SLV forventer pr. 1. januar 1990 mod fuld udgiftsdækning at overtage tårn- og indflyvningskontroltjenesten i Sdr. Strømfjord fra USAF, hvorfor der i forslaget for 1989 er budgetteret med ca. 6,2 mill. kr. til uddannelse af 10 flyveledere.

Forslagene til anlægsbevillinger vedrører hovedsagelig udskiftninger, der er nødvendige for at opretholde det nuværende serviceniveau.

Til drift af den af Luftfartsvæsenet drevne kantine, jf. Finansministeriet cirkulære af 21. december 1988, er budgetteret med lønudgifter på i alt 801.000 kr., hvoraf andel i rengøring og afrydning m.v. udgør 166.000 kr. Restbeløbet 635.000 kr. dækkes ind over kantinedrift, hvorved bemærkes, at de budgetterede udgifter til varekøb udgør 750.000 kr., medens indtægten udgør 1.385.000 kr. Udgiften til køkkenudstyr mv., jf. ª 2, stk. 2 er budgetteret til 71.000 kr.

Resultatopgørelse

Nettotalsoversigt

(Finanslovens PL-niveau) --------------------------------------------------------------------- Mill. kr. R B F BO1 BO2 BO3 1987 1988 1989 1990 1991 1992 --------------------------------------------------------------------- Driftsbudget: Indtægter 401,1 407,2 535,7 575,1 590,5 605,3 Udgifter 709,2 520,3 602,3 607,0 619,9 629,3 Anlægsbudget: Udgifter 113,8 42,9 79,7 99,0 105,2 96,9 Indtægter 241,4 46,0 56,6 58,9 64,2 65,8 --------------------------------------------------------------------- Nettotal -180,5 -110,0 -89,7 -72,0 -70,4 -55,1 --------------------------------------------------------------------- Nettotalsoversigt: (1989 PL-niveau) --------------------------------------------------------------------- Mill. kr. R B F BO1 BO2 BO3 1987 1988 1989 1990 1991 1992 --------------------------------------------------------------------- Driftsbudget: Indtægter 431,5 419,5 535,7 575,1 590,5 605,3 Udgifter 744,0 534,8 602,3 607,0 619,9 629,3 Anlægsbudget: Udgifter 125,5 45,7 79,7 99,0 105,2 96,9 Indtægter 241,4 46,0 56,6 58,9 64,2 65,8 --------------------------------------------------------------------- Nettotal -196,4 -114,9 -89,6 -72,0 -70,4 -55,1 --------------------------------------------------------------------- (Eventuelle bemærkninger til nettotalsoversigterne.) Oversigt over de budgetterede direkte driftsresultater samt driftsnettotal for Statens Luftfartsvæsen: Driftsnettotal: (Finanslovens PL-niveau) Driftsbudget: Indtægter 356,2 351,3 485,7 523,6 535,2 549,0 Udgifter 423,3 418,4 505,0 505,9 509,7 516,5 --------------------------------------------------------------------- Direkte drifts- resultat -19,3 17,7 25,5 32,5 Forrentning 44,9 55,9 50,0 51,5 55,3 56,3 Afskrivninger 240,9 46,0 56,6 58,9 64,2 65,8 Pensionsbidrag 17,7 18,0 18,1 18,1 --------------------------------------------------------------------- Driftsnettotal -143,6 -110,7 -112,1 -107,0 --------------------------------------------------------------------- Note: Driftsbudgettet er excl. forrentning, afskrivning og tilskud. Driftsnettotal: (1989 PL-niveau) --------------------------------------------------------------------- Mill. kr. R R R R R B F BO1 BO2 BO3 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 --------------------------------------------------------------------- Driftsbudget: Indtægter 386,6 363,3 485,7 523,6 535,2 549,0 Udgifter 458,1 432,9 505,0 505,9 509,7 516,5 --------------------------------------------------------------------- Direkte drifts- resultat -19,3 17,7 25,5 32,5 Forrentning 44,9 55,9 50,0 51,5 55,3 56,3 Afskrivninger 240,9 46,0 56,6 58,9 64,2 65,8 Pensionsbidrag 17,7 18,0 18,1 18,1 --------------------------------------------------------------------- Driftsnettotal -143,6 -110,7 -112,1 -107,0 --------------------------------------------------------------------- Note: Driftsbudgettet er excl. forrentning, afskrivning og tilskud. (Eventuelle bemærkninger til oversigterne over driftsnettotallet.) Budgetspecifikation: --------------------------------------------------------------------- Mill. kr. 1987 1988 F 1990 1991 1992 --------------------------------------------------------------------- Nettoindtægts- bevilling -180,5 -110,0 -89,7 -72,0 -70,4 -55,1 Udgift 822,9 563,2 682,0 706,0 725,1 726,2 Indtægt 642,4 453,2 592,3 634,0 654,7 671,1 --------------------------------------------------------------------- 10. Administration og fællesomkostninger: Nettoindtægt -276,4 -81,4 -99,4 -101,6 -108,3 -108,2 Udgift 328,6 144,0 156,3 160,3 170,0 170,7 11. Lønninger 30,0 31,5 34,6 34,8 35,0 34,0 14. Køb af varer og tjenester 7,0 5,4 8,3 7,8 8,4 8,2 15. Erhvervelse af materiel, netto 1,0 1,0 0,9 0,9 0,9 0,9 16. Leje, vedligeholdelse og skatter 0,7 0,5 0,5 0,8 0,6 0,3 17. Afskrivning 241,2 46,0 56,6 58,9 64,2 65,8 19. Diverse driftsudgifter 2,1 1,5 2,3 2,5 2,5 2,5 51. Tilskud til Færøerne, Grønland samt udland 1,7 2,2 2,7 2,7 2,7 2,7 55. Investerings- tilskud m.v. - - 0,4 0,4 0,4 0,4 58. Beregnet forrentning 44,9 55,9 50,0 51,5 55,3 56,3 Indtægt 52,2 62,6 56,9 58,7 61,7 62,5 68. Beregnet forrentning 44,9 55,9 50,0 51,5 55,3 56,3 76. Interne statslige overførsels- indtægter 7,3 6,7 6,9 7,2 6,4 6,2 20. Lufthavne: Nettoindtægt -25,0 -30,0 -35,4 -23,8 -23,1 -22,5 Udgift 75,0 80,0 88,6 86,5 88,1 89,8 11. Lønninger 36,0 41,0 41,3 41,1 41,3 42,1 14. Køb af varer og tjenester 8,0 9,0 9,9 8,8 9,5 10,0 15. Erhvervelse af materiel, netto 1,0 1,0 1,1 1,1 1,1 1,1 16. Leje, vedligeholdelse og skatter 30,0 29,0 36,3 35,5 36,2 36,6 Indtægt 50,0 50,0 53,2 62,7 65,0 67,3 21. Salg af varer og tjenester 50,0 50,0 53,2 62,7 65,0 67,3 30. Flyvesikringstjeneste, Danmark: Nettoindtægt 32,0 40,0 112,2 123,2 132,7 137,6 Udgift 220,0 225,0 254,4 256,1 260,7 261,8 11. Lønninger 163,0 170,0 188,6 191,0 192,8 193,0 14. Køb af varer og tjenester 32,0 32,5 45,0 43,0 46,5 47,0 15. Erhvervelse af materiel, netto 12,5 10,0 7,0 7,0 7,0 7,0 16. Leje, vedligeholdelse og skatter 12,5 12,5 13,8 15,1 14,4 14,8 Indtægt 252,0 265,0 366,6 379,3 393,4 399,4 21. Salg af varer og tjenester 247,9 260,7 362,0 374,7 388,8 394,8 77. Overførsler fra kommuner 4,1 4,3 4,6 4,6 4,6 4,6 40. Flyvesikringstjeneste, Grønland: Nettoindtægt -42,0 -44,0 -47,3 -33,4 -33,7 -33,7 Udgift 65,0 50,0 81,4 83,0 78,5 84,1 11. Lønninger 12,6 21,3 21,8 22,0 21,8 21,4 14. Køb af varer og tjenester 40,0 25,0 57,2 57,2 53,4 59,5 15. Erhvervelse af materiel, netto 10,0 1,7 0,5 0,5 0,5 0,5 16. Leje, vedligeholdelse og skatter 2,4 2,0 1,9 3,3 2,8 2,7 Indtægt 23,0 6,0 34,1 49,6 44,8 50,4 21. Salg af varer og tjenester - - 34,1 49,6 44,8 50,4 50. Tilsynsopgaver: Nettoindtægt 3,3 2,2 2,9 3,3 2,6 2,4 Udgift 20,5 21,3 22,0 21,5 23,0 23,3 11. Lønninger 15,0 16,0 16,3 16,3 16,8 16,8 14. Køb af varer og tjenester 3,0 3,5 3,9 3,6 4,1 4,4 15. Erhvervelse af materiel, netto 1,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 16. Leje, vedligeholdelse og skatter 1,0 1,3 1,3 1,1 1,6 1,6 Indtægt 23,8 23,5 24,9 24,8 25,6 25,7 21. Salg af varer og tjenester 3,5 3,5 3,9 3,7 4,5 4,6 25. Kontrol- og tilsyns- afgifter 20,3 20,0 21,0 21,1 21,1 21,1 70. Anlægsbudget: Nettoindtægt 127,6 3,1 -22,7 -39,7 -40,6 -30,7 Udgift 113,8 42,9 79,3 98,6 104,8 96,5 31. Byggeri og anlægs- produktion 113,8 42,3 79,1 98,8 105,0 96,7 32. Erhvervelse af anlæg mv. - 0,6 0,2 -0,2 -0,2 -0,2 Indtægt 241,4 46,0 56,6 58,9 64,2 65,8 42. Afhændelse af anlæg mv. 0,5 - - - - - 47. Afskriv- ninger 240,9 46,0 56,6 58,9 64,2 65,8 ---------------------------------------------------------------------

10. Administration og fællesomkostninger

De samlede afskrivninger og forrentning konteres under denne underkonto, men fordeles sammen med administrationsudgifterne på øvrige underkonti i oversigterne over driftsnettotallet.

(Eventuelle øvrige bemærkninger.)

Personaleoversigt: --------------------------------------------------------------------- Personaleforbrug omregnet til årsværk Bevillingslønramme: 1987 1988 1989 1990 1991 1992 --------------------------------------------------------------------- R B F BO1 BO2 BO3 39 37 36 35 Øvrige --------------------------------------------------------------------- Antal årsværk ialt --------------------------------------------------------------------- (Bemærkninger til personaleoversigt.) (Bemærkninger til standardkonti.)

20. Lufthavne

SLV driver Aalborg, Rønne, Odense og Vagar lufthavne.

Indtægter fra SLV's lufthavne omfatter primært lufthavnsafgifter, jf. takstregulativ, godkendt af Folketingets Finansudvalg. Lufthavnsafgifterne omfatter hovedsagelig startafgifter og passagerafgifter. Øvrige indtægter omfatter leje- og forpagtningsafgifter mv.

For indenrigsrutetrafikkens vedkommende forventes et mindre fald i passagertallet i 1988. For perioden 1989-1992 ventes en gennemsnitlig årlig vækst på 3,5 pct.

Driftsnettotal: (1989 PL-niveau) --------------------------------------------------------------------- Mill. kr. R R R R R B F BO1 BO2 BO3 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 --------------------------------------------------------------------- Driftsbudget: Indtægter 53,2 62,7 65,0 67,3 Udgifter 88,6 86,5 88,1 89,8 --------------------------------------------------------------------- Direkte drifts- resultat -35,4 -28,8 -23,1 -22,5 Fordelte omkostninger: Forrentning 15,8 16,0 16,8 18,8 Afskrivninger 15,3 15,6 16,7 19,5 Pensionsbidrag 2,1 2,1 2,1 2,1 Administration 6,4 6,4 6,4 6,4 --------------------------------------------------------------------- Driftsnettotal -70,0 -63,9 -65,4 -69,6 --------------------------------------------------------------------- Produktions- og aktivitetsoplysninger: --------------------------------------------------------------------- 1989 PL- niveau 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 --------------------------------------------------------------------- Passagerer (1.000 stk.) 720 754 780 894 920 934 967 1000 1032 1065 Driftsudgifter (mill. kr.) 142 133 128 127 131 137 Årsværksforbrug 201 214 215 217 219 219 Enhedsom- kostninger (Driftsudg./ passagerer) 154 143 131 127 127 129 Produktivitet (Passagerer/ årsværk) 4579 4362 4485 4610 4708 4859 Real takstudvikling (lufthavnsafgifter) --------------------------------------------------------------------- Investeringsoplysninger: --------------------------------------------------------------------- Mill. kr. 1989 PL- niveau 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 Aalborg Lufthavn 4,9 5,9 16,3 11,9 Rønne Lufthavn 3,9 3,8 4,8 2,6 Odense Lufthavn 5,2 3,9 14,3 12,1 Vagar Lufthavn 4,8 12,5 4,5 19,4 ---------------------------------------------------------------------

(Personaleoversigt med bemærkninger.)

(Bemærkninger til standardkonti.)

30. Flyvesikringstjeneste, Danmark

SLV har til opgave inden for dansk ansvarsområde at varetage lufttrafiktjeneste, kommunikations- og navigationssystemer, metorologisk betjening af luftfarten samt luftfartsinformationstjeneste til brug for lufttrafikken.

SLV oppebærer afgifter for flyvninger i dansk kontrolleret luftrum, de såkaldte en-route afgifter. Trafikministeren fastsætter størrelsen for afgifterne.

Antallet af en-route operationer inden for dansk luftrum forventes for 1988 uændret i forhold til 1987. For perioden 1989-1992 ventes en gennemsnitlig vækst på 4 pct.

Endvidere modtager SLV refusion fra såvel statsdrevne som ikke statsdrevne lufthavne til dækning af sikringstjenesternes driftsudgifter til lokal flyvesikring.

Driftsnettotal

(1989 PL-niveau) --------------------------------------------------------------------- Mill. kr. R R R R R B F BO1 BO2 BO3 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 --------------------------------------------------------------------- Driftsbudget: Indtægter 366,6 379,3 393,4 399,4 Udgifter 254,4 256,1 260,7 261,8 --------------------------------------------------------------------- Direkte drifts- resultat 112,2 132,2 132,7 137,6 Fordelte omkostninger: Forrentning 33,9 35,1 38,0 36,4 Afskrivninger 41,0 42,8 46,9 44,9 Pensionsbidrag 13,5 13,5 13,6 13,6 Administration 25,2 25,5 26,0 26,0 --------------------------------------------------------------------- Driftsnettotal -1,4 6,3 8,2 16,7 --------------------------------------------------------------------- Produktions- og aktivitetsoplysninger, en-route: --------------------------------------------------------------------- Mill.kr. 1989 PL- niveau 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 --------------------------------------------------------------------- Kontrollerede flyvninger (1000 stk.) 218 226 248 263 289 289 300 312 324 335 Driftsud- gifter (mill.kr.) 227 230 215 216 223 224 Årsværksforbrug 518 530 520 525 529 527 Enhedsomkost- ninger (driftsudg./ flyvning) 793 816 716 691 688 667 Produktivitet (flyvninger/ årsværk) 517 516 577 595 612 635 Real takst- udvikling (en-route afgift) --------------------------------------------------------------------- Investeringer, en-route: --------------------------------------------------------------------- Mill.kr. 1989 PL- niveau 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 --------------------------------------------------------------------- En-route anlæg 38,0 44,1 55,7 31,1 --------------------------------------------------------------------- Produktions- og aktivitetsoplysninger, lokal flyvesikring: --------------------------------------------------------------------- Mill.kr. 1989 PL- niveau 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 --------------------------------------------------------------------- Kontrollerede flyvninger (1000 stk.) 353 352 367 402 437 444 460 475 488 504 Driftsud- gifter (mill.kr.) 148 150 153 157 162 159 Årsværksfor- brug 390 390 397 399 403 403 Enhedsomkost- ninger (driftsudg./ flyvning) 340 339 333 331 333 316 Produktivitet (flyvninger/ årsværk) 1121 1140 1157 1190 1212 1250 Real takst- udvikling (en-route afgift) --------------------------------------------------------------------- Investeringer, lokal flyvesikring: --------------------------------------------------------------------- Mill.kr. 1989 PL- niveau 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 Københavns Luft- havn, Kastrup 16,3 25,7 7,5 10,3 Københavns Lufthavn, Roskilde 2,9 1,7 0,0 3,6 Sikrings- tjenes- ternes lokale, Kastrup 2,1 0,0 1,4 0,8 --------------------------------------------------------------------- (Personaleoversigt med bemærkninger.) (Bemærkninger til standardkonti.) 40. Flyvesikringstjeneste, Grønland SLV's driftsbudget indeholder udgifter på ca. 48 mill. kr. til sikringstjeneste i Grønland, hvorfra SLV ingen indtægter oppebærer. Driftsnettotal: (1989 PL-niveau) --------------------------------------------------------------------- Mill. kr. R R R R R B F BO1 BO2 BO3 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 --------------------------------------------------------------------- Driftsbudget: Indtægter 34,1 49,6 44,8 50,4 Udgifter 81,4 83,0 78,5 84,1 --------------------------------------------------------------------- Direkte drifts- resultat -47,3 -33,4 -33,7 -33,7 Fordelte omkostninger: Forrentning 0,3 0,3 0,4 0,5 Afskrivninger 0,4 0,5 0,6 0,6 Pensionsbidrag 0,7 0,9 0,9 0,9 Administration 5,2 5,3 5,4 5,4 --------------------------------------------------------------------- Driftsnettotal -53,9 -40,4 -41,0 -41,1 --------------------------------------------------------------------- Investeringer: --------------------------------------------------------------------- Mill.kr. 1989 PL- niveau 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 --------------------------------------------------------------------- Investeringer 1,0 1,5 1,0 5,2 ---------------------------------------------------------------------

(Personaleoversigt med bemærkninger.)

(Bemærkninger til standardkonti.)

50. Tilsynsopgaver

SLV udfører tilsyn med luftfartssystemets sikkerhed. Indtægtsmæssigt omfatter tilsynsopgaverne dels tilsynsforretninger dels kontrolflyvning.

Tilsynsforretningerne foregår i henhold til det af trafikministeren godkendte gebyrreglement.

Driftsnettotal

(1989 PL-niveau)

--------------------------------------------------------------------- Mill. kr. 1989 PL- niveau 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 --------------------------------------------------------------------- Driftsbudget: Indtægter 24,9 24,8 25,6 25,7 Udgifter 22,0 21,5 23,0 23,3 --------------------------------------------------------------------- Direkte drifts- resultat 2,9 3,3 2,6 2,4 Fordelte omkostninger: Forrentning 0,1 0,1 0,1 0,1 Afskrivninger 0,1 0,1 0,1 0,1 Pensionsbidrag 0,6 0,7 0,7 0,7 Administration 2,5 2,5 2,5 2,6 --------------------------------------------------------------------- Driftsnettotal -0,4 -0,1 -0,8 -1,1 --------------------------------------------------------------------- Produktions- og aktivitetsoplysninger, tilsynsforretninger: --------------------------------------------------------------------- Mill.kr. 1989 PL- niveau 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 --------------------------------------------------------------------- Gebyrforret- ninger (1000 stk.) 14,3 14,6 14,9 15,2 15,5 15,8 Driftsudgifter (mill.kr.) 15,7 15,8 16,0 16,1 16,1 16,1 Årsværksforbrug 43,0 42,6 45,0 45,0 45,0 45,0 Enhedsomkost- ninger (driftsudg./ tilsynsforret- ninger) 1098 1082 1074 1059 1039 1019 Produktivitet (tilsynsforret- ninger/årsværk) 333 343 331 337 344 351 Real takstudvik- ling (gebyrer) --------------------------------------------------------------------- Produktions- og aktivitetsoplysninger, kontrolflyvning: --------------------------------------------------------------------- Mill.kr. 1989 PL- niveau 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 --------------------------------------------------------------------- Anlæg under kontrol 80,0 80,0 81,0 82,0 83,0 83,0 Driftsudgifter (mill.kr.) 7,7 8,6 9,3 8,8 10,3 10,7 Årsværksforbrug 9,2 9,7 9,3 9,3 9,3 9,3 Enhedsomkost- ninger (driftsudg./ anlæg) 97,0 108,0 115,0 107,0 124,0 129,0 Produktivitet (anlæg/årsværk) 8,7 8,2 8,7 8,8 8,9 8,9 Real takstudvik- ling (gebyrer) --------------------------------------------------------------------- Investeringer, kontrolflyvning: --------------------------------------------------------------------- Mill.kr. 1989 PL- niveau 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 --------------------------------------------------------------------- MLS-måle- udstyr i kontrolfly 0,6 0,5 0,3 0 ---------------------------------------------------------------------

(Personaleoversigt med bemærkninger.)

(Bemærkninger til standardkonti.)

70. Anlægsbudget

Statens Luftfartsvæsens investeringsplan afspejler hovedsagelig reinvesteringer med henblik på at opretholde det nuværende produktionsapparat på en økonomisk og teknisk forsvarlig måde. I perioden 1988-1997 vil der være ekstraordinære udgifter til udskiftning af landingshjælpemidler som følge af, at det internationalt er besluttet at overgå fra Instrument Landing System (ILS) til Microwave Landing System (MLS). Af udgiften i 1989 på 79.895.00 kr. vedrører de 56.381.000 kr. nye og ændrede projekter, der ikke tidligere har været forelagt.

Ad anlægsudgiftger: --------------------------------------------------------------------- (1.000 kr.) Tidligere Nye og ændrede forelagte projekter projekter --------------------------------------------------------------------- Udvidelse af terminalbygning på Odense Lufthavn 2.267.000 - MLS-anlæg, bane 22L, Københavns Lufthavn, Kastrup - 1.990.000 Udskiftning af navigationsanlæg 1987-90, en-route-anlæg 4.630.000 - Radardækning København FIR ØST, en-route-anlæg 12.457.000 - Ny kontrolcentral og radarsimulatorer, en-route-anlæg 1.483.000 - Betjeningsudstyr, Søndre Strømfjord 327.000 Ændring af adgangsforholdene til sikringstjenestens lokaler på Københavns lufthavn, Kastrup 1.550.000 - Udskiftning af ILS/DME-anlæg CAT II/III, bane 22L, Københavns lufthavn, Kastrup - 1.405.000 Navigationsmåleudstyr CAT III, Københavns lufthavn, Kastrup - 860.000 Nødstrømsanlæg, Københavns lufthavn, Kastrup - 1.075.000 Erstatning af OMR-system, en-route-anlæg - 540.000 Radiokommunikation Nordsøområdet, en-route-anlæg - 210.000 Mindre anlæg (rådighedsbevilling) - 50.301.000 --------------------------------------------------------------------- I alt 22.714.000 56.381.000 --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- Mill.kr. Anslået Rest- Forbrug Restud- Ønsket total- udgift gift udgift pr. ultimo 1/1 89 FFL89 BO90 BO91 BO92 BO92 BO93 --------------------------------------------------------------------- 70.21. Anlægsud- gifter (pulje- bevilling 997,4 668,8 79,1 98,8 105,0 96,7 286,0 210,5 01. Ud- videlse af terminal- bygning på Odense lufthavn 5,4 2,3 2,3 - - - - - 02. MLS- anlæg bane 22 L Københavns lufthavn, Kastrup 14,3 12,6 2,0 0,6 - - - - 05. Udskift- ning af navigations- anlæg 1987-90, en-route-anlæg 13,8 7,7 4,6 3,1 - - - - 06. Radar- dækning København Fir Øst, en-route-anlæg 60,2 59,9 12,5 28,1 19,3 - - - 08. Ny kontrol- central og radar- simulatorer, en-route-anlæg 314 1,5 1,5 - - - - - 09. Betje- ningsudstyr Sdr. Strøm- fjord 3,3 0,3 0,3 - - - - - 10. Ændring af adgangs- forholdene til sikrings- tjenestens lokaler på Københavns lufthavn 3,1 1,6 1,6 - - - - - 11. Udskiftning af ILS/DME anlæg CAT II/III bane 22L på Københavns lufthavn, Kastrup 7,9 7,9 1,4 6,5 12. Navigations- måleudstyr CAT III, Københavns lufthavn, Kastrup 2,2 2,2 0,8 1,4 13. Nødstrøms- anlæg på Københavns lufthavn, Kastrup 1,6 1,6 1,1 0,5 14. Erstatning af OMR-system en-route-anlæg 3,9 3,9 0,5 3,4 15. Radio- kommunikation i Nordsøen, en-route-anlæg 2,0 2,0 0,2 1,5 0,3 99. Mindre anlægsarbejder (rådigheds- bevil- ling) (* 1) 197,3 197,3 50,3 28,9 56,0 32,5 26,4 26,4 Planlagte projekter i BO-årene 219,9 219,9 - 14,8 29,4 64,2 11,5 88,4 Planlagte projekter i BO-4 (1993) 148,1 148,1 - - - - 148,1 95,7 72.01. Servitutpålæg, herunder ekspropriation i forbindelse med etablereing af navigations- hjælpemidler (rådigheds- bevilling) (* 1) - - 0,6 0,2 0,2 0,2 - - 81.01. Afskrivning på (anlæg) (* 1) - - 56,6 58,9 64,2 65,8 - -

---------------------------------------------------------------------

(* 1) Mindre anlægsarbejder (rådighedsbevilling) omfatter hovedsageligt: a) Arealer og bygninger. Diverse arbejder på banesystemer, flystandpladser og vejnet samt byggemodning af arealer. Udskiftning, forbedring og udbygning af bygningsanlæg. b) Flyvesikringsanlæg. Udskiftning, forbedring og udbygning af kommunikations-, navigations- og vejinformationsanlæg, samt indkøb af diverse måleudstyr. c) Indkøb af rullende materiel. d) Indkøb af udviklings- og undervisningsudstyr.

(* 2) I henhold til luftfartsloven kan ekspropriation ske til sikring af luftfartsanlæg m.v.

(* 3) Der henvises til bemærkninger til konto 10.17. Afskrivning.

(Bemærkninger til de enkelte projekter.)

§ 13. Indenrigsministeriet: Bloktilskud

Bilag 14

Eksempler på udformningen af pkt. e i skrivelser til Finansudvalget

Eksempel 1: Forslag vedr. køb af ejendom.

e. Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til at erhverve ejendommen matr.nr. 000, således at der på forslag til lov om tillægsbevilling for B-året opføres følgende: kr.

Bilag 15

Fortegnelse over særlige fonde 1. Jordfonden 2. Jagtfonden 3. Danmarks Erhvervsfond 4. Vejnings- og målingsfonden 5. Handelsflådens velfærdsråd 6. Sorø Akademi 7. Den Kulturelle fond 8. Kulturministeriets tipsfond (idrætsformål) 9. Undervisnings- og forskningsministeriets og Kulturministeriets tipsfond (almene kulturelle formål)

10. Finansministeriets tipsfond (andre almennyttige formål)

11. Miljøministeriets tipsfond (ungdommens friluftsliv)

12. Undervisnings- og forskningsministeriets tipsfond (andre ungdomsformål)

13. Statens Bygge- og boligfond

14. Investeringsgarantifonden

15. Fondet til fremme af teknisk og industriel udvikling

16. Den sociale pensionsfond

17. Landshavnekassen

Stikordsregister

Afgifter, se skatter og afgifter.

Afskrivning, statsvirksomheder, 51.54. indtægtsdækket virksomhed, 51.23.6. (prisberegning).

Aktieselskaber, statslige, 34.2.

Aktivitetsområde, 15.12., 41.11., 41.14.-15.

Aktivitetsoversigt, 41.53.2.

Aktivitetsskema, se aktivitetsoversigt.

Aktstykker, se finansudvalgsforelæggelse.

Anden bevilling, 35.2.-3. opstilling, finanslovtekst, 41.43.

Anlægsbevilling, begreb, 35.2. opstilling, finanslovtekst, 41.43. opstilling, finanslovanm., 41.53.3. anlægsudgifter, 51.31. aktstykker, 62.25.

Anlægsskema, finanslovanmærkninger, 41.53.3.

Anmærkninger, generelt, 15.13. finanslovforslag, 41.5. ændringsforslag, 42.32. tillægsbevillingslov, 83.2.

Arbejdsgiverfusion, 32.2.

Artsopdeling, økonomisk, 15.12.

Artsoversigt, finanslovtekst, 41.42.

Betalingshenstand, generelt, 31.4. indtægtsdækket virksomhed, 51.23.8.

Betalingsordninger, 22.23., 83.25.

Betinget bevilling, 31.5., 61.13.

Bevilling, begreb, 31. bevillingshjemmel, 31.2., 31.6. bevillingsafholdelse, 31.3., 50.1-3. bevillinger, finanslovtekst, 41.43.

Bevillingslovinddeling, 41.11.f

Bevillingslønramme, begreb, 71.12. disponering, 71.14. finanslovforslag, 75.12. nyoprettelser, 76.22.

Bevillingslønramme 35, afgrænsning, 71.22.

Bevillingsoversigt, finanslovtekst, 41.42.

Bevillingsparagraf, 41.13., 61.21., 82.1.

Bevillingsstyrede budgetområder, 12.4.

Bevillingstyper, 15.14., 35.1-2., 51.1.

Bilag, finanslovforslag personale, 76.12

Biler, 51.21.6.

Bistandslov, beskæftigelse, 32.2., 71.18.

Bloktilskud, 14.22., 21.5., 24.23.-24., 24.5.

Brugt materiel, 32.2., 51.22.3.

Bruttokassebudget, 41.12.

Bruttoprincip, 32.

Budgetkontrol, Finansministeriets, 21.6., 22.4.

Budgetkæde, 22.13.

Budgetoverslag, 12.2., 22.12.-13., 22.32.

Budgetreguleringskonto, generelt, 23.41., 82.1 totalrammeredegørelse, 23.56.

Budgetspecifikation, finanslovanmærkninger, 41.52.2. nettostyret virksomhed, statsvirksomhed og indtægtsdækket virksomhed, 41.52.3.-4.

Budgetteringsrammer, 21.3., 22.21., 22.3.

Byggeprogram, 51.21.5.

Cirkulærer m.v. økonomiske konsekvenser, 24.4.

DAU-budget, 41.12.

Depositum, lejemål, 51.21.4.

Dispositionsbevilling, personale, 71.41., 75.15.

Dispositionsrammer, ved lov, 31.6. ved tekstanmærkning, 31.6., 33.1., 41.44.

Dom udgifter på tillægsbevillingslov, 61.24., 82.1.

Driftsbevilling, begreb, 35.2.-4. finanslovanmærkninger, 41.53.2. disponeringsregler, 51.2. tillægsbevillingslov, 83.14.

Driftsindtægter, 51.22.

Driftsnettotal, statsvirksomheder, 51.52.

Edb-udstyr, anskaffelse, 51.21.6.

EF-retsakter økonomiske konsekvenser, 24.41.-42.

EF-tilskud, 23.22.

Ejendomserhvervelser, 51.31.8.-9. aktstykker, 62.22., 62.26. tillægsbevillingslov, 83.28. fra anden statsinstitution, 62.26. Statsskattedirektoratets vurdering, 62.29.

Ejendomssalg, 51.32.1.-3. rammepåvirkning, 23.22., 51.32.3. optagelse på tillægsbevillingslov, 61.27., 82.1. aktstykker, 62.27. Statsskattedirektoratets vurdering, 61.27., 62.29.

Ekspropriation, 51.31.8.-9.

Elever, se lære- og praktikpladser.

Enkeltprojekt, anlægsbevilling, 51.31.5.

Erstatninger, se selvforsikring.

Finanslovforslag, 11., 12. budgetoverslag, 12.2., 22.12.-13., 22.32. systematik, 41.

Finansministeriet, mindre budgetafvigelser, 61.31., 82.1.

Finansredegørelse, 22.14.

Finansudvalgsforelæggelse, generelt, 61.41.-42. fremgangsmåde, 62.11. frist, 62.12. udformning af aktstykker, 62.2. personale, 75.3. tillægsbevillingslov, 83.12.

Finansår, 22.11.

Fonde (særlige), 91.4.

Forrentning, statsvirksomheder, 51.54., 51.52. indtægtsdækket virksomhed, 51.23.6., 51.23.14. generelt, 51.22.2. nettostyret virksomhed, 51.65.

Forsikring, se selvforsikring.

Forudbetaling, 31.4. lejemål, 51.21.4.

Friliste, 72.2.

Fællesparagraffer, 41.12.

Garantier, indfrielse, 61.23., 82.1., se også tilsagn.

Gaver, 51.22.4.

Genbevilling, 61.29., 82.1., 83.12.

Grundlov, bevillingslove, 12.1. »Gummiparagraffen«, 61.31., 82.1.

Hovedarter, udgifter, 41.42.

Hovedkonto, 15.12., 41.11., 41.16. anmærkninger, finanslov, 41.52.1.

Hovedområde, 15.12., 41.11., 41.14.-15.

Igangsættelse, byggearbejder, finansudvalgsforelæggelse, 51.31.5. statsvirksomheder, 51.55.

Indkaldelsescirkulære, 22.26., 22.34., 23.54.

Indløbsvejledning, 51.21.6.

Indtægter, indtægtsdækket virksomhed, 51.23.6. se også driftsindtægter.

Indtægtsbudget, 23.21., 41.2

Indtægtsdækket virksomhed, 32.2., 35.3., 35.5., 41.42., 51.23., 82.1. rammer, 22.33., 51.23.5. personale, 73. tillægsbevillingslov, 83.12., 83.22.

Initiativforpligtelse, 14.22., 21.4., 23.4.

Jordbrugsdirektoratet, landbrugsarealer, 51.22.2.

Kammeradvokat, 61.24., 61.26., 82.1.

Kapitaladvis, 62.26

Kapitalindtægter, 51.32.

Kategorisering, tillægsbevillingslov, 83.12.

Kommunale udgifter, 14.22., 15.11., 21., 23.41., 24.22.-24., 24.5. finanslovanmærkninger, 41.51.

Kontoplan, 15., 41.1.

Kumulativ overførsel tekstanmærkning, 33.1. se også opsparing og udsving på nettotal

Købsmoms, ikke-fradragsberettiget, 22.27., 82.1., 83.15.

Langtidsledige, 75.42., 83.12.

Leasing, 51.21.8.

Lejemål 51.21.4.

Lov- og cirkulæreprogram, 24.3., 24.5.

Lovbundne bevillinger, 12.4., 22.24., 23.43.-45., 35.2., 82.1. opstilling, finanslovtekst, 41.43. disponering, 51.4.

Lovgivning, ny, 23.41.-42.

økonomiske konsekvenser, 24.4. tillægsbevillingslov, 82.1., 83.12.

Lovprogram, 21.1., 27.7., 24.31.

Lære- og praktikpladser, 72.41.

Lønningsrådet, 76.21.

Lønsum, begreb, 71.26.

Lønsumsrammer, 21.3., 22.21., 22.3., 71.31., 76.11.

Lønsumsreserve, 75.16.

Mageskifte, 51.31.8.

Materielanskaffelser, 51.21.6.

Materielsalg, 32.2.

Midlertidig bevillingslov, 12.1.

Mindre supplerende virksomhed, se supplerende mindre virksomhed

Ministerbiler, 51.21.6.

Ministerområde, 41.11.-12.

Moms, finanslovanmærkninger, 41.52.1. se også købsmoms

Momsreserve, 22.27., 22.51.

Nettodisponering, 32.2., 51.22.5.

Nettokassebudget, 41.12.

Nettostyret virksomhed, 32.2., 41.42., 82.1. nettoramme, 22.33. begreb, 35.2.-4. opstilling, finanslovtekst, 41.43. disponering, 51.6. tillægsbevillingslov, 83.12., 83.22.

Nettotal, 23.33. statsvirksomheder, 51.51. driftsnettotal, statsvirksomheder, 51.52. nettostyrede virksomheder, 51.61.-63.

Normering (personale), 72.1.

Offentligt budget, 15.12., 21.

Opregning, rammer, 22.34., 41.18.

Opsparing, 31.5., 61.22., 82.1., 83.12.

Orlov (barsel, sygdom m.v.), 71.16.

Over- og merarbejde, 71.23.

Overenskomstansættelse anvendelse, 72.32. løn og ansættelsesvilkår, 72.2.

Overførsel fra løn til ikke løn, 22.32., 51.23.12. (indtægtsdækket virksomhed) driftsudgifter, mellem hovedkonti, 31.1. statsvirksomheder, 51.53., 51.51. (mellem år) årsværk mellem hovedkonti, 71.15.

Oversigter finanslovtekst, 41.42. ændringsforslag, 42.32. tillægsbevillingslov, 83.1.

Paragraffer, se bevillingslovinddeling

Pensionsudgifter, 51.22.2., 51.23.6., 51.57.

Personale, statsvirksomheder, 51.56.-57. indtægtsdækket virksomhed, 51.23.15. nettostyret virksomhed, 51.64. aktstykkeansøgning, 62.24., 76.15. personaleforbrugsbegreb, 71.25. udlån af personale, 71.28. bilag, finanslovforslag, 76.12.-14. bilag, tillægsbevillingslovforslag, 76.16. ændringsforslag, 76.24. tillægsbevillingslov, 83.21.

Personaleoversigt, finanslovforslag 41.53.2., 71.1., 75.1.

Pris- og lønniveau, 22.25.

Puljebevilling, 51.31.4. forelæggelse for Finansudvalget, 51.31.6.

Regnskab, 13., 91.

Regnskabskonto, 41.11., 41.18.

Regnskabsmæssig forklaring, 13.2., 92.1.

Reguleringsbevilling, anlægsudgifter, 31.5., 51.31.7.

Rente, se forrentning

Repræsentationsudgifter, 51.21.7.

Reserver, ny lovgivning, 21.3. generelle, 22.5., 41.61. reserveforbrug, aktstykker, 62.22. lønsumsreserve, 71.4.

Ressortændringer, 23.32. finanslov, anmærkninger, 41.52.1.-2. tillægsbevillingslov, 83.12.

Resultatopgørelse, indtægtsdækket virksomhed, 51.23.14.

Revision, 13.92.

Rådighedsbevilling, anlægsbevilling, 51.31.3. ejendomserhvervelser, 51.31.9.

Salg, af ejendom, se ejendomssalg og materielsalg

SCR, 13.1., 91.3.-4.

Selvejende institutioner, 51.24., 91.1.

Selvforsikring generelt, 61.25., 82.1. indtægtsdækket virksomhed, 51.23.13.

Skatter og afgifter, 41.12., 41.21.-22., 51.22.2.

»Skræddersyet byggeri«, 51.21.8.

Standardkonto, 15.12., 41.11., 41.18. finanslovanmærkninger, 41.53.1. tillægsbevillingslov, 83.14.

Statsvirksomheder, 32.2., 35.2.-3., 35.5., 41.42. opstilling, finanslovtekst, 41.43. disponering, 51.5., 82.1. personale, 74. tillægsbevillingslov, 83.12., 83.22.

Supplementsperiode, 31.4.

Supplerende mindre virksomhed, 22.33., 32.2., 51.21.9., 82.1., 83.12., 83.24.

Systemeksport, indtægtsdækket virksomhed, 51.23.16.

Tekst, bevillingslovenes 15.13., 41.4.

Tekstanmærkninger, 33.1.-2., 41.44. finanslovanmærkninger, 41.54.

ændringsforslag, 42.32.

tillægsbevillingslov, 83.16., 83.29.

Tidsplan, finansåret,

25.

Tillægsbevillingslov, generelt, 12.5., 61.1., 81. personale, 75.4. indhold, 82.1. teksten, 83.1. anmærkninger, 83.2.

Tillægsbevillingsreserve, 22.52.

Tilsagn, 31.6., 83.27. se også garantier

Tjenestemænd generelt, 72.32. indtægtsdækket virksomhed, 73.12. nedlæggelse, 72.33

Totalrammer, 12.3., 14.22., 21.3., 22.21., 22.32., 23. totalrammer, særlige, 23.21.

Totalrammeredegørelser, 21.6., 23.5.

Udsving på nettotal, statsvirksomheder, 51.51. nettostyrede virksomheder, 51.62. indtægtsdækket virksomhed, 51.23.1.

Ubenyttede ejendomme, register, 51.31.8.-9.

Udvidede totalbalanceprincip, 21.6.

Underkonto, 15.12., 41.11., 41.17. finanslovanmærkninger, 41.53. indtægtsdækket virksomhed, 51.23.4.

Vikarer, 71.16., 71.24.

Ændringsforslag, generelt, 22.11., 42.1. indhold, 42.2. opstilling, 42.3. personaleoversigt, 75.21., 76.24.

Årsværk, begreb 71.21.

§ 17. Arbejdsministeriet : Arbejdsløshedsdagpenge

§ 17. Arbejdsministeriet

A. Oversigter

Bevillingsoversigt

--------------------------------------------------------------------- Nettotal Udgift Indtægt ----- Mill. kr. ----- --------------------------------------------------------------------- Udgiftsbudget -2.015,0 -2.300,9 -285,1 Indtægtsbudget -27,0 - -27,0 --------------------------------------------------------------------- Fællesudgifter 104,7 -21,3 17.11 Centralstyrelsen 104,7 -21,3 Arbejdsmiljø 51,1 -3,5 17.21. Arbejdsmiljø 51,1 -3,5 Arbejdsformidling og beskæftigelsesfremme -661,4 -115,5 17.31. Arbejdsformidling 83,9 -0,0 17.32. Arbejdstilbud -608,2 - 17.33. Andre beskæftigelsesfremmeordninger -8,1 - 17.34. Beskæftigelsesfremme inden for EF m.v. -128,9 -115,5 Arbejdsløshedsforsikring -1.850,1 -27,0 17.41. Fællesudgifter -0,1 -27,0 17.42. Arbejdsløshedsdagpenge -1.350,0 - 17.43. Efterløn -500,0 - Arbejdsmarkedsuddannelser 54,7 -144,8 17.51. Fællesudgifter 9,0 -144,3 17.52. Uddannelse af specialarbejdere 57,6 -0,5 17.53. Efteruddannelse af faglærte 23,9 - 17.54. Uddannelse af flygtninge -7,0 - 17.58. Andre uddannelsesforanstaltninger -7,6 - 17.59. Deltagerstøtte -21,2 - --------------------------------------------------------------------- Artsoversigt: Bevilling ialt -2.300,9 -312,1 Nettostyrede aktiviteter -1,8 -1,8 Aktivitet ialt -2.302,7 -313,9 --------------------------------------------------------------------- Driftsudgifter 68,4 Driftsindtægter -28,4 Anlægsudgifter -2,4 Overførselsudgifter -2.269,3 Overførselsindtægter og skatter -285,5 Overførsler mellem off. myndigheder -103,1 - Finansielle poster 3,7 - --------------------------------------------------------------------- Udgift Indtægt ----- Mill. kr. ----- B. Bevillinger: Fællesudgifter 17.11. Centralstyrelsen 01.Departementet (Driftsbev.) B 47,9 20,9 TB 23,4 -21,3 02. Medlemsbidrag til Den internationale arbejds- organisation (Lovbunden) B 8,0 - TB 0,2 - 04. Forsknings- og forsøgs- virksomhed (tekstanm. 50,51) B 5,6 - TB 1,1 - 11. Arbejdsretten (Driftsbev.) B 1,2 0,2 TB 0,1 -0,0 21. Forligsinstitutionen (Driftsbev.) B 2,3 - TB -0,0 - 79. Budgetregulering B -79,9 - TB 79,9 - Arbejdsmiljø 17.21. Arbejdsmiljø 01. Direktoratet for arbejds- tilsynet (tekstanm. 52) (Driftsbev.) B 214,8 19,9 TB 50,0 -3,5 02. Arbejdsmiljøinstituttet (Driftsbev.) B 44,7 0,2 TB 3,2 - 05. Arbejdsmiljørådet (Driftsbev.) B 0,4 - TB -0,2 - 11. Konsulenttjeneste for branchesikkerhedsråd B 1,7 - TB -0,3 - 13. Bedriftssundhedstjeneste (Lovbunden) B 3,4 - TB -0,9 - 15. Arbejdsmiljøfond (Lovbunden) B 4,1 - 17. Arbejdsmiljø på Grønland (tekstanm. 53) B 1,1 - TB -0,7 - Arbejdsformidling og beskæftigelsesfremme 17.31. Arbejdsformidling 01. Arbejdsdirektoratet (tekstanm. 54) (Driftsbev.) B 52,7 0,2 TB 18,2 -0,1 11. Rådet for uddannelses- og erhvervsvejledning (Driftsbev.) B 6,1 2,1 TB 2,0 0,1 21. Offentlige arbejdsformidlingskontorer B 453,3 1,0 TB 63,7 - 25. Frikommuneforsøg med lokalarbejds- formidlingsenhed (Driftsbev.) B - 0,1 TB - -0,0 17.32. Arbejdstilbud 01. Bruttoudgifter m.v. til langtidsledige ansat i staten (tekstanm. 55) B 460,0 - TB -460,0 - 02. Genoptræningsydelse til private arbejdsgivere (Lovbunden) B 350,0 - TB -195,0 - 03. Genoptræningsydelse til kommuner B 1.455,0 - TB 234,1 - 11. Iværksætterydelse B 285,0 - TB -46,0 - 21. Uddannelsesydelse B 966,1 - TB -141,3 - 17.33. Beskæftigelsesfremmeordninger 01. Beskæftigelsesmuligheder for unge (tekstanm. 1, 56, 57, 58) B 413,9 - TB -7,9 - 05. Indsats mod langvarig ledighed (tekstanm. 3) (Driftsbev.) B - - TB 0,5 - 11. Personlig assistance til handicappede i erhverv (tekstanm. 2) B 5,1 - TB -1,3 - 51. Mobilitetsfremmende ydelse (Lovbunden) B 7,6 - 52. Erstatning under ophold i erhvervspraktiv o.lign. (tekstanm. 59) B 0,4 - TB 0,6 - 17.34. Beskæftigelsesfremme inden for EF m.v. 01. Europæiske Socialfond (Lovbunden) B 188,1 256,5 TB -128,9 -118,3 03. landbrugsfonden vedr. uddannelse B - 4,0 TB - 2,8 05. Faglig udveksling af unge arbejdstagere B 0,5 - Arbejdsløshedsforsikring 17.41. Fællesudgifter 01. Direktoratet for arbejdsløshedsforsikringen (Driftsbev.) B 31,8 - TB -0,2 0,0 11. Ankenævnet for arbejdsløshedsforsikringen (Driftsbev.) B 5,0 - TB 0,6 0,0 21. Vederlag til ATP for opkrævning af arbejdsgiverbidrag B 2,5 - TB -0,7 - 22. Bidrag fra arbejdsgivere B - 5.170,0 TB - 17,7 23. Kompensation for arbejdsgivernes bidrag til ATP B - -1.423,0 24. Indbetalt medlemsbidrag fra arbejdsløshedskasser B - 6.035,0 TB - -44,7 31. Lønmodtagernes Garantifond B 51,0 51,0 17.42. Arbejdsløshedsdagpenge 01. Statsanerkendte arbejdsløshedskasser, dagpengeudgifter (Lovbunden) B 22.485,0 - TB -1.350,0 - 17.43. Efterløn 01. Efterløn (Lovbunden) B 9.100,0 - TB -500,0 - Arbejdsmarkedsuddannelser 17.51. Fællesudgifter 01. Direktoratet for arbejdsmarkedsuddannelserne (Driftsbev.) B 56,6 1,8 TB 8,2 -0,1 02. Forsøgs- og udviklingasarbejde B 1,0 - TB -0,9 - 21. Pilotprojekt på Fyn B 69,4 - TB 1,8 - 22. Pilotprojekt på Fyn (Driftsbev.) B 0,4 0,8 TB -0,1 -1,2 41. Arbejdsmarkedsuddannelsesfond B 5,0 3.263,0 TB - -143,0 17.52. Uddannelse af specialarbejdere 01. Statens specialarbejderskoler (tekstanm. 60) (Driftsbev.) B 61,5 1,1 TB 11,6 -0,5 05. Selvejende specialarbejderskoler (tekstanm. 61) B 483,0 - TB 44,6 - 09. Specialarbejderskoler (Anlægsbev.) B 17,7 - TB 1,0 - 21. Læreruddannelse B 8,3 - TB 0,4 - 22. Brancheudvalg B 2,3 - 17.53. Efteruddannelse af faglærte 01. Kurser for faglærte B 259,6 - TB 23,9 - 28.54. Uddannelse af flygtninge 01. Uddannelsesforanstaltninger B 41,8 - TB -7,0 - 17.58. Andre uddannelsesforanstaltninger 01. Træningsskolen i Storkøbenhavn for unge arbejdsledige B 8,5 - TB 0,2 - 03. Træningsskolen i Storkøbenhavn (Anlægsbev.) B 0,3 - TB 0,3 - 11. Arbejdsmarkedsuddannelser af længere varighed for langtidsledige over 25 år B 40,0 - TB -0,3 - 13. Erhvervsforberedende kurser B 130,1 - TB -0,4 - 21. Omskolingsforanstaltninger B 7,3 - TB -4,6 - 31. Andre grupper B 15,3 - TB -3,0 - 41. Indsats mod langvarig ledighed B 30,0 - TB 0,5 - 17.59. Støtte til deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser 11. Støtte vedr. uddannelse af specialarbejdere (tekstanm. 62) B 558,9 - TB -16,0 - 21. Støtte vedr. efteruddannelse af faglærte B 243,9 - TB 31,6 - 31. Støtte vedr. uddannelse af flygtninge B 27,7 - TB -5,0 - 41. Støtte vedr. EIFU-kurser B 58,4 - TB -25,0 - 51. Støtte vedr. omskoling B 7,5 - TB -3,4 - 61. Støtte til andre grupper B 16,1 - TB -3,4 -

C. Tekstanmærkninger

Nr. 3. ad 17.33.05.

Arbejdsministeren bemyndiges til at indgå aftale om køb af udstyr samt leje og indretning af lokaler i finansårene 1989 og 1990 inden for en beløbsramme på 15 mill. kr. til forberedelse af gennemførelsen af revisionen af arbejdstilbudsloven (jf. L 55).

Bilag 11.1.

Anm. til § 17. Arbejdsministeriet

TB-oversigt

--------------------------------------------------------------------- Lønsums udgift Udgift ialt Indtægt --------------------------------------------------------------------- TB-ialt 14,5 -2.300,9 -312,1 2. Aktstykker 31,4 57,3 -3,0 3. Nye skøn - -1.910,3 -212,4 4. Ressortændringer 0,4 4,5 - 5. Tekniske korrektioner -1,7 -301,0 -13,4 Heraf købsmoms - 33,8 - 6. Forbrug af opsparing og genbevilling fra tidligere år - 111,7 - 7. Budgetafvigelser i.h.t. de særlige regler for statsvirksomhed, nettostyret virksomhed og indtægtsdækket virksomhed, samt supplerende mindre virksomhed - -3,2 -4,9 8. Langtidsledige - 20,3 - 9. Andre bevillingsforslag, herunder mindreforbrug til opsparing eller genbevilling i senere finansår -15,6 -280,2 -78,4

---------------------------------------------------------------------

Ad nye skøn: Mindreudgiften vedrører fortrinsvis arbejdsløshedsdagpenge og efterløn. En mindreudgift på 990 mill. kr. skyldes lavere ledighedsskøn, og der er et yderligere mindreforbrug som følge af lavere skøn over størrelsen af de gennemsnitlige udbetalte arbejdsløshedsdagpenge. Skønnet for efterløn nedsættes med 500 mill. kr. Der er en mindreindtægt på 143 mill. kr. på Arbejdsmarkedsuddannelsesfonden.

Ad tekniske korrektioner: Der er en mindreudgift på 460 mill. kr. som følge af udkontering til andre ministerområder af puljen for langtidsledige ansat i staten.

Ad andre bevillingsforslag: Der er et mindreforbrug på knap 80 mill. kr. til opsparing eller genbevilling i senere finansår. En mindreindtægt på 129 mill. kr. skyldes forskydninger i betalingsterminer for tilskud fra Den europæiske Socialfond. Den modsvarende mindreindtægt er 118 mill. kr.

Genbevillingsoversigt

--------------------------------------------------------------------- Mill. kr. Saldo Opsparing/ Forbrug Saldo primo mindre- 1989 ultimo 1989 forbrug 1989 --------------------------------------------------------------------- Opsparing 120,4 15,5 95,9 40,0 Genbevilling af anlægsbevilling 41,2 13,4 14,8 39,8 Øvrige genbevillingsmuligheder 1,0 50,6 1,0 50,6 -------------------------------------------------------------------- Ialt 162,6 79,5 111,7 130,4 --------------------------------------------------------------------

Ad opsparing: Af opsparede midler fra tidligere år er bl.a. forbrugt knap 26 mill. kr. på indhusning af Arbejdsmiljøinstituttet og 31 mill. kr. på opbygning af et landsdækkende edb-arbejdsformidlingssystem.

Personaleoversigt

--------------------------------------------------------------------- Årsværk Tillægs- bevilling ----------------------- Bevil- Bevil- Akt- Over- Modsvaret Bev.mæssige Ajourført lings- ling styk- flyt- arbejds- ændringer bevilling løn- 1989 ker ning giverref. i øvrigt ramme mellem konti --------------------------------------------------------------------- 40 1,0 1,0 39 1,0 1,0 38 4,0 4,0 37 7,0 0,2 7,2 36 83,0 2,2 85,2 35 38,0 4,8 42,8 Øvrige 5.564,9 105,0 3,6 29,5 -91,5 5.611,5 --------------------------------------------------------------------- Ialt b 5.698,9 105,0 3,6 29,5 -84,3 5.752,7 Anm. til de enkelte hovedkonti Fællesudgifter 17.11. Centralstyrelsen (....) Bilag 11.2. 17.21.01. Direktoratet for arbejdstilsynet (tekstanm. 52) (Driftsbev.) TB-oversigt: --------------------------------------------------------------------- Lønsums- Udgift Indtægt udgift ialt --------------------------------------------------------------------- TB-ialt -3,0 50,0 -3,5 3. Nye skøn: Mindreindtægter fra kontrol- og tilsynsafgifter - - -4,7 Øvrige indtægter - - 0,6 5. Tekniske korrektioner: Overførsel fra Finansministeriets reserve for fleksible lønsystemer 0,1 0,1 - Reserver, uddannelsespulje 0,1 0,1 - Overførsel fra ª 17.11.79.20. Omdisponeringsreserve - 11,6 - Overførsel fra ª 17.11.04. Forsknings- og forsøgsvirksomhed - 0,5 - Overførsel fra lønninger til øvrig drift -0,6 - - Købsmoms - 13,3 - 6. Forbrug af opsparing og genbevilling fra tidligere år: Forbrug af opsparing - 26,0 - 7. Budgetafvigelser i.h.t. de særlige regler for statsvirksomhed, nettostyret virksomhed og indtægtsdækket virksomhed, samt supplerende mindre virksomhed: Indtægtsdækket virksomhed - - 0,2 Supplerende mindre virksomhed, bogsalg - 0,4 0,4 8. Langtidsledige: 20 langtidsledige i.h.t. statskvote. - 1,4 - 9. Andre bevillingsforslag, herunder mindreforbrug til opsparing eller genbevilling i senere finansår: Dispositionsbegrænsning -2,6 -2,6 - Opsparing - -0,7 - ------------------------------------------------------------------- Budgetspecifikation: --------------------------------------------------------------------- Mill. kr. B TB B+TB --------------------------------------------------------------------- Udgiftsbevilling 214,8 50,0 264,8 Indtægtsbevilling 19,9 -3,5 16,4 --------------------------------------------------------------------- 10. Almindelig virksomhed Udgift 214,7 50,0 264,7 11. Lønninger 171,0 -3,0 168,0 14. Køb af varer og tjenester 24,8 8,8 33,6 15. Erhvervelse af materiel, netto 7,4 5,6 13,0 16. Husleje, vedligeholdelse og skatter 9,6 24,4 34,0 19. Øvrige driftsudgifter 1,0 1,6 2,6 71. Interne statslige overførselsudgifter 0,9 -0,7 0,2 75. Refusionsberettiget købsmoms - 13,3 13,3 Indtægt 17,9 -3,7 14,2 21. Salg af varer og tjenester 0,3 1,0 1,3 25. Kontrol- og tilsynsafgifter 17,5 -4,7 12,8 29. Øvrige driftsindtægter 0,1 - 0,1 70. Den internationale arbejdsmiljøorganisation: Udgift 0,1 - 0,1 51. Tilskud til Færøerne, Grønland samt udland 0,1 - 0,1 90. Indtægtsdækket virksomhed Nettoindtægt 2,0 0,2 2,2 Udgift 6,5 2,1 8,6 11. Lønninger 3,8 1,7 5,5 14. Køb af varer og tjenester 1,9 0,2 2,1 15. Erhvervelse af materiel, netto 0,8 0,1 0,9 16. Leje, vedligeholdelse og skatter - 0,1 0,1 Indtægt 8,5 2,3 10,8 21. Salg af varer og tjenester 2,5 4,1 6,6 29. Øvrige driftsindtægter 2,5 4,1 6,6 ---------------------------------------------------------------------

10. Almindelig virksomhed

Arbejdsmiljøinstituttet er udskilt på særskilt hovedkonto ª 17.21.04., jf. anmærkninger hertil. Over nærværende konto afholdes fortsat udgifter til Arbejdsmiljøinstituttets indhusning, jf. opsparingsoversigten.

Personaleoversigt: --------------------------------------------------------------------- Årsværk Tillægs- bevilling ----------------------- Bevil- Bevil- Akt- Over- Modsvaret Bev.mæssige Ajourført lings- ling styk- flyt- arbejds- ændringer bevilling løn- 1989 ker ning giverref. i øvrigt ramme mellem konti --------------------------------------------------------------------- 39 1,0 1,0 37 3,0 3,0 36 36,0 36,0 35 26,0 -5,3 20,7 Øvrige 628,4 +0,8 +16,0 -8,9 636,3 --------------------------------------------------------------------- Ialt 694,4 +0,8 +16,0 -14,2 697,0 --------------------------------------------------------------------- Bemærkninger: Ad overflytning mellem konti: Der overflyttes 0,8 årsværk (Ø) fra Finansministeriets reserver (Uddannelsespulje). Opsparingsoversigt: --------------------------------------------------------------------- Formål Første Primosaldo Indeværende års opsparingsår opsparing forbrug saldo ult. --------------------------------------------------------------------- 1. AMI indhusning, etableringsudgifter (jf. Akt 305 13/8 86) 1986 29.830.200 - 25.583.700 4.246.500 2. Decentralt økonomisystem (jf. Akt 65 3/12 86) 1986 947.000 - 242.000 705.000 3. Totalsystem for arbejdsskade- anmeldelser 1987 700.600 - 150.600 550.000 4. Arbejdsmiljø på Grønland 1987 206.000 - - 206.000 5. Lederudvikling 1988 - 200.000 - 200.000 6. Informations- forsøg 1988 - 135.000 - 135.000 7. Direct Mail 1988 - 353.000 - 353.000 --------------------------------------------------------------------- I alt 31.683.800 688.000 25.976.300 6.395.500 --------------------------------------------------------------------- 90. Indtægtsdækket virksomhed: Resultatsopgørelse: --------------------------------------------------------------------- Indtægter ialt 10.789.400 - Ikke-disponibel andel af omsætningen 419.000 - Udgifter ialt 8.598.000 --------------------------------------------------------------------- Årets resultat 1.772.400 --------------------------------------------------------------------- + Overskud fra forrige år 2.011.000 + Opregning af overskud 72.400 --------------------------------------------------------------------- Overskud at overføre til næste år 3.855.400 ---------------------------------------------------------------------

Indtægter og udgifter ved fondsfinansieret virksomhed udgør kr. 6.599.400, og personaleforbruget ved denne del af virksomheden udgør 20,0 årsværk.

Indtægter fra den øvrige indtægtsdækkede virksomhed udgør kr. 4.190.000 og de direkte omkostninger kr. 1.790.000, heraf lønninger kr. 1.400.800, svarende til 8,1 årsværk.

Det forventede dækningsbidrag udgør kr. 2.400.000, svarende til 57,3 pct. af omsætningen, excl. fondsfinansieret virksomhed.

Bilag 11.3.

20.62.02. Københavns Universitet (tekstanm. 89) (Anlægsbev.)

TB-oversigt: --------------------------------------------------------------------- Lønsumsudgift Udgift ialt Indtægt --------------------------------------------------------------------- TB-ialt - 8,1 - 6. Forbrug af opsparing og genbevilling fra tidligere år: Forbrug af genbevilling - 10,1 - 9. Andre bevillingsforslag, herunder mindreforbrug til opsparing eller genbevilling i senere finansår: Mindreforbrug til genbevilling - -2,0 - --------------------------------------------------------------------- Budgetspecifikation: --------------------------------------------------------------------- Mill. kr. B TB B+TB --------------------------------------------------------------------- Udgiftsbevilling 21,0 8,1 29,1 10. Hovedbygningen, Frue Plads: Udgift 4,6 0,1 4,7 31. Byggeri og anlægsproduktion 4,6 0,1 4,7 20. Frederiksholms Kanal 4 m.fl.: Udgift 4,0 -1,2 2,8 31. Byggeri og anlægsproduktion 4,0 -1,2 2,8 30. Juliane Mariesvej-området: Udgift 6,1 10,0 16,1 31. Byggeri og anlægsproduktion 6,1 10,0 16,1 40. Zoologisk Centralinstitut: Udgift 4,0 -0,8 3,2 31. Byggeri og anlægsproduktion 4,0 -0,8 3,2 50. Mindre byggearbejder: Udgift 2,0 - 2,0 31. Byggeri og anlægsproduktion 2,0 - 2,0 70. Prioritetsgæld: Udgift 0,3 - 0,3 84. Nedbringelse af langfristet gæld 0,3 - 0,3 ---------------------------------------------------------------------

10. Hovedbygningen, Frue Plads

Hovedistandsættelsen omfatter udskiftning af forældet varme- og ventilationsanlæg samt anden nødvendig renovering og istandsættelse for tilpasning af den 150 år gamle bygning til nutidig brug.

Anlægsskema: --------------------------------------------------------------------- Projektbeskrivelse: Renovering af varmeanlæg og istandsættelse af 10 auditorier. Hjemmel: Akt 29 27/5 1987. Igangsættelse: Medio 1988. Færdiggørelse: Ultimo 1990. Specifikation af totaludgift: ----------- 1.000 kr. ----------- Totaludgift Statsudgift Totaludgift (indeks 545) 15.710 Ændringer i forhold til ovenstående: Indekskorrektion 144 Revideret totaludgift ultimo TB-året (indeks 550) 15.854 Forbrug, primo TB-året 8.087 Forventet forbrug, TB-året 4.700 Restudgift, ultimo TB-året 3.067 Specifikation af forslag til tillægsbevilling: Forbrug af genbevillinger 100 Specifikation af bevillinger, forbrug og genbevillingssaldo: --------------------------------------------------------------------- 1.000 kr. FL TB ekskl. Samlet Forbrug Mindre Mindreforb. bevill. genbevill. bevill. forbrug indeks 550 --------------------------------------------------------------------- Ult. 1985 - 146 146 146 - - 1986 600 29 629 466 163 200 1987 4.768 -1.030 3.738 1.030 2.708 2.943 1988 2.090 1.460 3.550 6.445 -2.895 -2.943 1989 4.600 - 4.600 4.700 -100 -100 --------------------------------------------------------------------- Ialt 12.663 12.787 100 --------------------------------------------------------------------- Genbevillingssaldo 100 ---------------------------------------------------------------------

20. Frederiksholms Kanal 4 m.fl.

Projektet vedrører bygningerne Frederiksholms Kanal 4 og Vandkunsten 5. Renoveringen af bygningerne, der er opført i henholdsvis 1889 og 1934, påregnes at omfatte dele af varmeanlæg, istandsættelse af facader og vinduer samt etablering af handicapfaciliteter.

(. . . . . .)

§ 23. Miljøministeriet

A. Oversigter

Bevillingsoversigt

--------------------------------------------------------------------- Nettotal Udgift Indtægt - Mill.kr. - --------------------------------------------------------------------- Udgiftsbudget 1.373,4 863,9 -509,5 Indtægtsbudget 775,0 - 775,0 Fællesudgifter 253,7 775,1 23.11. Centralstyrelsen 253,7 775,1 Miljøbeskyttelse 417,6 16,0 23.21. Fællesudgifter 214,7 - 23.22. Affaldsbehandling 88,8 - 23.23. Renere teknologi og genanvendelse 31,0 - 23.24. Miljøforanstaltninger i landbruget 55,9 16,0 23.25. Vandmiljø 27,2 - 23.28. Vandforsyning - - Miljøundersøgelser - -90,9 23.31. Miljøundersøgelser - -90,9 Arealanvendelse, byudvikling og bygningsbevaring 145,0 1,0 23.41. Fællesudgifter 87,5 1,0 23.42. Bygningsbevaring og ø-støtte 57,5 - 23.48. Jordforsyning - - Naturforvaltning 47,5 -360,4 23.51. Skovvæsen og naturforvaltning 47,5 -360,4 23.52. Parker og legepladser - - Geologisk forskning og undersøgelser - -75,3 23.61. Geologisk forskning og undersøgelser - -75,3 --------------------------------------------------------------------- Artsoversigt: --------------------------------------------------------------------- Bevilling i alt 863,9 265,6 Nettostyrede aktiviteter 935,0 935,0 Aktivitet i alt 1.798,9 1.200,6 --------------------------------------------------------------------- Driftsudgifter 1.192,6 Driftsindtægter 350,2 Anlægsudgifter 33,6 Anlægsindtægter 3,4 Overførselsudgifter 314,8 Overførselsindtægter og skatter 831,0 Overførsler mellem off. myndigheder 257,8 16,0 Finansielle poster 0,1 - --------------------------------------------------------------------- B. Bevillinger Udgift Indtægt --Mill. kr.-- Fællesudgifter 23.11. Centralstyrelsen 01. Departementet (tekstanm. 50) (Driftsbev.) 47,4 0,1 11. Miljøankenævnet (Driftsbev.) 5,4 - 21. Overfredningsnævnet (Driftsbev.) 3,7 - 71. Miljøafgifter - 775,0 79. Reserver og budgetregulering 197,2 - Miljøbeskyttelse 23.21. Fællesudgifter 01. Miljøstyrelsen (Nettostyret virksomhed) 214,7 - 23.22. Affaldsbehandling 01. Afhjælpning af affaldsproblemer 75,0 - 05. Afhjælpende foranstaltninger vedr. kemikalieaffaldsdepoter 13,8 - 23.23. Renere teknologi og genanvendelse 01. Renere teknologi 15,0 - 11. Genanvendelse 16,0 - 23.24. Miljøforanstaltninger i landbruget 01. Forskning vedr. NPO-forurening 10,0 - 05. Forskning vedr. bekæmpelsesmidler 11,0 - 11. Miljøinvesteringer i landbruget 34,9 16,0 23.25. Vandmiljø 01. Vandmiljøforskning 19,8 - 05. Overvågningsprogram (Anlægsbev.) 0,3 - 11. Vandløbsforbedninger 7,1 - Miljøundersøgelser 23.31. Miljøundersøgelser 01. Danmarks Miljøundersøgelser (Statsvirksomhed) - -90,9 Arealanvendelse, byudvikling og bygningsbevaring 23.41. Fællesudgifter 01. Planstyrelsen (Driftsbev.) 87,3 1,1 05. Diverse udgifter (tekstanm. 1) 0,2 - 23.42. Bygningsbevaring og ø-støtte 01. Støtte til de små øsamfund (Lovbunden) 12,8 - 02. Anden støtte til de små øsamfund 5,9 - 05. Støtte til lokalsamfundsprojekter 3,6 - 11. Statens bygningsfredningsfond (Lovbunden) 15,0 - 13. Istandsættelse af fredede bygninger (tekstanm. 51) 19,2 - 15. Undersøgelses- og oplysningsvirksomhed 1,1 - Naturforvaltning 23.51. Skovvæsen og naturforvaltning 01. Skov- og Naturstyrelsen (tekstanm. 52) (Statsvirksomhed) - -360,4 11. Sandflugtens bekæmpelse (Lovbunden) 7,8 - 13. Arealfredning m.v. (tekstanm. 53) 25,5 - 17. Samejet angående Amager Fælled m.v. (Lovbunden) 14,2 - Geologisk forskning og undersøgelser 23.61. Geologisk forskning og undersøgelser 01. Danmarks Geologiske Undersøgelser (Statsvirksomhed) - -75,3

C. Tekstanmærkninger

Dispositionsrammer m.v.

Nr. 1. ad 23.41.05.

Miljøministeren bemyndiges til i finansåret 1989 at give tilsagn om lån til de i § 5, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om statens bygge- og boligfond angivne formål til udbetaling i 1990-93 inden for en samlet udbetalingsramme på 0,1 mill. kr. i hvert af årene 1990, 1991, 1992 og 1993.

Andre bestemmelser

Nr. 50. ad 23.11.01.

Miljøministeren bemyndiges til i tilfælde af omfattende forurening af danske tilstødende farvande med olie og kemikalier at afholde alle fornødne udgifter til bekæmpelse heraf på havet og på danske strande og til at afholde de fornødne udgifter ved ydelse af bistand til olie- og kemikaliebekæmpelse på havet efter anmodning fra andre lande, med hvilke der måtte være indgået aftale om gensidig bistand.

Miljøministeren bemyndiges endvidere til i tilfælde af katastrofer forårsaget af produktion, anvendelse, oplagring og transport af gifte og andre sundhedsfarlige stoffer at afholde alle fornødne udgifter ved ydelse af bistand til bekæmpelse af disse katastrofer.

Nr. 51. ad 23.42.13.

På kontoen kan kumulativt overføres fra et finansår til et andet hvad der spares af bevillingen. Der kan på kontoen ydes lån.

Nr. 52. ad 23.51.01.

Skov- og Naturstyrelsen bemyndiges til i finansåret at kontrahere maskiner, herunder skovbrugsmaskiner, med lang leveringstid til levering i næste finansår.

Nr. 53. ad 23.51.13.

Miljøministeren bemyndiges til på statens vegne at indgå aftale med Dansk Skovforening, der medfører en forpligtelse for staten til at betale erstatning til private skovejere for brand- og hærværksskader samt tyveri, som følger af offentlighedens adgang til private skove i henhold til naturfredningsloven (LB 530 1984).

Bilag 8.1.

Anm. til § 23. Miljøministeriet

Ministeriet varetager opgaver vedrørende miljøbeskyttelse, genanvendelse, fysisk planlægning, bygningsbevaring, naturfredning, skovvæsen, råstoffer og genteknologi.

Regeringen fremlagde i april 1988 en plan for prioritering af miljøinvesteringer 1989-94, der indebærer offentlige investeringer på ca. 21 mia. kr., og et loft på ca. 12 mia. kr. for de private investeringer på miljøområdet. Som opfølgning heraf indbudgetteres den statslige del heraf med 260 mio. kr. for finansåret 1989.

Flerårsbudget: --------------------------------------------------------------------- Mill. kr. 1987 1988 F 1990 1991 1992 --------------------------------------------------------------------- Udgiftsbudget: Nettotal 852,0 880,7 1.373,4 1.454,4 1.461,6 1.459,6 Udgift 501,6 482,5 863,9 940,0 943,6 971,4 Indtægt -350,4 -398,2 -509,5 -514,4 -518,0 -488,2 --------------------------------------------------------------------- Specifikation af nettotal: Fællesudgifter 41,2 -63,1 253,7 339,8 360,4 392,0 23.11. Central- styrelsen 41,2 -63,1 253,7 339,8 360,4 392,0 Miljøbeskyttelse 287,9 368,0 401,6 393,0 386,3 385,0 23.21. Fælles- udgifter 160,7 168,7 214,7 239,7 236,6 230,1 23.22. Affalds- behandling 17,6 103,4 88,8 88,9 88,9 88,9 23.23. Renere teknologi og genanvendelse71,0 34,0 31,0 16,0 21,0 21,0 23.24. Miljøforan- staltninger i landbruget 31,2 29,0 39,9 21,4 12,8 12,8 23.25. Vandmiljø 7,4 32,9 27,2 27,0 27,0 32,2 23.28. Vandforsyning - - - - - - Miljøundersøgelser 47,7 52,6 90,9 91,1 90,6 89,9 23.31. Miljøunder- søgelser 47,7 52,6 90,9 91,1 90,6 89,9 Arealanvendelse, byudvikling og bygningsbevaring 110,5 135,6 144,0 147,6 146,4 144,0 23.41. Fælles- udgifter 64,8 78,6 86,5 93,1 92,0 89,5 23.42. Bygnings- bevaring og ø-støtte 45,7 57,0 57,5 54,5 54,4 54,5 23.48. Jordforsyning - - - - - - Naturforvaltning 294,8 320,4 407,9 402,9 398,7 374,1 23.51. Skovvæsen og natur- forvaltning 294,8 320,4 407,9 402,9 398,7 374,1 23.52. Parker og legepladser - - - - - - Geologisk forskning og undersøgelser 69,7 67,0 75,3 80,0 79,1 74,6 23.61. Geologisk forskning og undersøgelser69,7 67,0 75,3 80,0 79,1 74,6 Indtægtsbudget: Nettotal 152,8 335,4 775,0 775,0 775,0 775,0 Indtægt 152,8 335,4 775,0 775,0 775,0 775,0 Specifikation af nettotal: Fællesudgifter 152,8 335,4 775,0 775,0 775,0 775,0 23.11. Central- styrelsen 152,8 335,4 775,0 775,0 775,0 775,0

Ministeriet består af Departementet, Miljøstyrelsen, Planstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen, samt forsknings- og undersøgelsesinstitutionerne Danmarks Geologiske Undersøgelser og Danmarks Miljøundersøgelser. Budgettet er opdelt i 6 hovedområder, svarende til hver af disse enheders opgaver.

Kommunerne afholder inden for ministeriets område især udgifter til affaldsbehandling, vandmiljø, vandforsyning, jordforsyning samt naturforvaltning, jf. det offentlige budget.

Arbejdsdelingen og samarbejdet mellem departement og styrelser er tilrettelagt således, at ministeriet fungerer som en enhedsorganisation (koncernstruktur). Personalet ansættes i ministeriet som helhed.

Departementet er sekretariat for ministeren og varetager de overordnede planlæggende og styrende funktioner.

Styrelserne varetager den løbende administration inden for hver deres område, indsamler og bearbejder oplysninger og forbereder udkast til lovforslag, bekendtgørelser m.v. samt udarbejder vejledninger. Styrelserne forbereder endvidere principielle enkeltsager, der skal forelægges for ministeren, og varetager rådgivnings- og informationsvirksomhed over for ministeren, øvrige myndigheder og offentligheden.

Hovedkonto 23.11.71. Miljøafgifter er henregnet til statens indtægtsbudget.

Der udføres nettostyrede aktiviteter efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed, nettostyret virksomhed og statsvirksomhed på følgende hovedkonti

Indtægtsdækket virksomhed: 23.41.01. Planstyrelsen Nettostyret virksomhed: 23.21.01. Miljøstyrelsen Statsvirksomhed: 23.31.01. Danmarks Miljøundersøgelser 23.51.01. Skov- og Naturstyrelsen 23.61.01. Danmarks Geologiske Undersøgelser Artsoversigt: --------------------------------------------------------------------- Mill. kr. 1987 1988 F 1990 1991 1992 --------------------------------------------------------------------- Udgift ialt 501,6 482,5 863,9 940,0 943,6 971,4 Indtægt ialt -197,6 -62,8 265,5 260,6 257,0 286,8 Nettostyrede aktiviteter 782,5 820,7 935,1 942,3 943,4 914,6 --------------------------------------------------------------------- Aktivitet ialt: Udgift 1.284,1 1.303,2 1.798,9 1.822,3 1.887,0 1.866,0 Indtægt 584,9 757,9 1.200,6 1.202,9 1.200,4 1.201,4 Specifikation af aktivitet ialt: Driftsudgifter 933,3 1.084,0 1.192,6 1.237,9 1.235,6 1.191,1 Driftsindtægter 333,7 345,8 350,2 350,0 350,0 351,0 Anlægsudgifter 37,9 43,3 33,6 36,3 35,3 35,3 Anlægsindtægter 6,6 4,6 3,4 5,9 3,4 3,4 Overførselsudgifter 312,1 288,5 314,8 272,5 259,7 264,9 Skatter og over- førselsindtægter 208,5 391,4 831,0 831,0 831,0 831,0 Overførsler mellem off. myndigheder: Udgifter - -112,7 257,8 335,5 356,3 394,6 Indtægter 36,0 16,0 16,0 16,0 16,0 16,0 Finansielle poster: Udgifter 0,6 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 ---------------------------------------------------------------------

Ad Anlægsudgifter: Hovedparten af Skov- og Naturstyrelsens anlægsudgifter vedrører arealerhvervelser til naturbevarende formål. Der henvises iøvrigt til anmærkningerne til de nævnte hovedkonti.

--------------------------------------------------------------------- Mill. kr. 1987 1988 F 1990 1991 1992 --------------------------------------------------------------------- Anlægsudgifter 37,9 43,3 33,6 36,3 35,3 35,3 --------------------------------------------------------------------- 23.21.01. Miljø- styrelsen - 5,0 0,3 - - - 23.51.01 Skov- og Natur- styrelsen 37,9 38,3 33,3 36,3 35,3 35,3 --------------------------------------------------------------------- Ad Overførselsudgifter: Der ydes investeringstilskud til en række miljøforbedrende formål. --------------------------------------------------------------------- Mill. kr. 1987 1988 F 1990 1991 1992 --------------------------------------------------------------------- Investerings- tilskud 151,3 88,9 85,4 52,1 58,5 58,5 --------------------------------------------------------------------- 23.11.01. Departe- mentet - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 23.22.05. Afhjælpende foranstaltninger vedr. kemikalie- affalds- depoter 17,6 13,4 13,8 13,9 13,9 13,9 23.23.01. Genbrugs- projekter 65,0 20,0 16,0 16,0 21,0 21,0 23.23.11. Renere teknologi 6,0 14,0 15,0 - - - 23.24.11. Miljøin- vesteringer i landbruget 55,3 33,5 33,4 14,9 16,3 16,3 23.25.11. Vandmiljø 7,4 7,9 7,1 7,2 7,2 7,2 --------------------------------------------------------------------- Ad Skatter og overførselsindtægter: Beløbene vedrører miljøafgifter samt beregnet forrentning for Skov- og Naturstyrelsen. Ad Overførsler mellem off. myndigheder: Udgifter: Beløbet vedrører ministeriets reserver. Ad Finansielle poster: Udgifter: --------------------------------------------------------------------- Mill. kr. 1987 1988 F 1990 1991 1992 --------------------------------------------------------------------- Udlån 0,6 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 --------------------------------------------------------------------- 23.41.05. Diverse udgifter 0,6 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 ---------------------------------------------------------------------

ANM. TIL DE ENKELTE HOVEDKONTI

FÆLLESUDGIFTER

23.11. Centralstyrelsen

Herunder henhører Departementet, Miljøankenævnet, Overfredningsnævnet, samt fælleskontiene Reserver og budgetregulering og Miljøafgifter.

Der er adgang til overførsel mellem driftsbevillinger inden for aktivitetsområdet.

23.11.01. Departementet (tekstanm. 50) (Driftsbev.)

Departementet forestår den overordnede planlægning og styring inden for ministeriets område og de tilknyttede administrative opgaver, udarbejdelse af lovforslag samt sekretariatsopgaver, herunder koordinering af ministeriets budgetter og personaleadministration.

Departementet tilvejebringer endvidere i samarbejde med styrelserne grundlag for den langsigtede tilrettelæggelse af ministeriets arbejde. Departementet varetager i denne forbindelse med bistand fra styrelserne undersøgelser af virkninger af den gældende lovgivning og følger i samarbejde med styrelserne samfundsudviklingen for at belyse (...)

Bilag 8.2

Arbejdsmiljø

17.21. Arbejdsmiljø

Samtlige bevillingsforslag på dette aktivitetsområde henhører under Direktoratet for arbejdstilsynet.

Der er adgang til overførsel mellem driftsbevillinger.

17.21.01. Direktoratet for arbejdstilsynet (tekstanm. 52) (Driftsbev.)

Arbejdstilsynets arbejdsområde omfatter administrationen af

- L 681 1975 om arbejdsmiljø, som ændret ved L 158 1978 om bedriftssundhedstjeneste (BST) og L 247 1979 om stoffer og materialer,

- L 135 1986 om arbejdsmiljø i Grønland,

- ferielovgivningen, Lb 352 1981 om ferie og dele af medhjælperloven, L 256 1961 med senere ændringer.

Arbejdsmiljøloven omfatter principielt ethvert arbejde for en arbejdsgiver. Lovens formål er at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet.

Arbejdstilsynets opgaver i forbindelse med arbejdsmiljøloven er bl.a. at

- vejlede virksomheder, branchesikkerhedsråd, arbejdsmarkedets organisationer og offentligheden om arbejdsmiljømæssige spørgsmål,

- påse at loven og forskrifter med hjemmel i loven overholdes,

- behandle planer for arbejdsprocesser, arbejdssteder, tekniske hjælpemidler m.v. samt stoffer og materialer, og meddele tilladelse i henhold til loven eller administrative regler,

- vejlede og rådgive virksomhederne og de ansatte ved etableringen af bedriftssundhedstjeneste,

- udføre en række bundne opgaver ved kontrol af dampkedler, beholdere og elevatorer,

- myndighedskontrol med anlæg m.v. i forbindelse med indførelse af naturgas i Danmark.

Organisatorisk er Arbejdstilsynet opbygget af et direktorat og 14 afgrænsede tilsynskredse. Arbejdsmiljøinstituttet hører, jf. L 681 1975 § 70, under arbejdstilsynet.

Arbejdstilsynet registrerer i henhold til bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen m.v. værdi af varebeholdninger på beholdningskonti.

Tilsynet er registreret i henhold til lov om almindelig omsætningsafgift for så vidt angår salg af publikationer. Den udgående moms forventes at udgøre 150.000 kr.

Som led i Arbejdstilsynets vejledningspligt udgiver direktoratet bl.a. en række publikationer, herunder kortfattede foldere som udleveres gratis, og mere fyldige vejledninger, pjecer, rapporter m.v. ofte i forbindelse med udstedelse af nye regler, som udleveres mod betaling (supplerende mindre virksomhed).

Budgetspecifikation

--------------------------------------------------------------------- Mill. kr. 1987 1988 F 1990 1991 1992 --------------------------------------------------------------------- Udgiftsbevilling 281,7 259,4 212,8 207,9 205,8 202,8 Indtægtsbevilling 11,7 14,9 17,4 17,1 16,8 16,5 --------------------------------------------------------------------- 10. Almindelig virksomhed: Udgift 281,6 259,3 212,7 207,8 205,7 202,7 11. Lønninger 187,3 200,0 170,6 168,0 165,6 161,5 14. Køb af varer og tjenester 45,9 34,6 23,2 21,1 21,3 22,4 15. Erhvervelse af materiel, netto 17,0 7,7 7,4 7,4 7,5 7,5 16. Leje, vedlige- holdelse og skatter 29,6 14,8 9,6 9,5 9,5 9,5 19. Diverse drifts- udgifter 0,9 0,5 1,0 1,0 1,0 1,0 71. Interne statslige overførsels- udgifter 0,9 1,7 0,9 0,8 0,8 0,8 Indtægt 9,3 14,8 15,4 15,1 14,8 14,5 21. Salg af varer og tjenester 0,4 0,2 0,3 0,3 0,3 0,3 25. Kontrol- og tilsynsafgifter 8,7 14,5 15,0 14,7 14,4 14,1 29. Øvrige drifts- indtægter 0,2 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 70. Den internationale arbejdsmiljøorganisation: Udgift 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 51. Tilskud til Færøerne, Grønland samt udland 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 90. Indtægtsdækket virksomhed: Nettoindtægt 2,4 0,1 2,0 2,0 2,0 2,0 Udgift 5,7 4,4 6,5 7,0 7,4 7,4 11. Lønninger 3,6 2,3 3,8 4,1 4,4 4,4 14. Køb af varer og tjenester 1,5 1,5 1,9 1,9 2,2 2,2 15. Erhvervelse af materiel, netto 0,6 0,6 0,8 1,0 0,8 0,8 16. Leje, vedlige- holdelse og skatter 0,0 - - - - - Indtægt 8,2 4,5 8,5 9,0 9,4 9,4 21. Salg af varer og tjenester 2,3 4,5 6,0 6,5 6,9 6,9 29. Øvrige drifts- indtægter 5,9 - 2,5 2,5 2,5 2,5 --------------------------------------------------------------------- 10. Almindelig virksomhed Aktivitetsoversigt: --------------------------------------------------------------------- 1983 1984 1985 1986 1987 --------------------------------------------------------------------- I. Efterspørgsel 1. Beskæftigede lønmodtagere på fuldtidsbasis opdelt på hovedbrancher (i 1000). Landbrug 36 37 37 36 37 Fremstilling 364 383 398 406 416 Bygge og Anlæg 100 108 116 124 130 Service m.v. 1.284 1.313 1.338 1.359 1.359 I alt 1.784 1.841 1.889 1.925 1.965 III. Produktion 1. Tidsforbrug til ikke-lovbunden arbejde opdelt på hovedbrancher (i timer). Landbrug 5.869 3.326 2.579 1.821 1.915 Fremstilling 40.722 42.147 38.150 34.277 38.115 Bygge og Anlæg 21.232 20.548 19.054 16.941 18.410 Service 23.252 26.706 24.862 26.122 27.710 I alt 91.075 92.727 84.645 79.161 85.250 2. Tidsforbrug til lovbunden arbejde (i timer) 27.403 26.593 27.115 26.783 21.451 3. Indstillinger til retslig tiltale mod arbejdsgivere (i timer) 206 333 240 320 395 IV. Ressourceforbrug 1. Antal udnyttede årsværk 876 891 858 832 860 V. Produktivitet 1. besøgstid pr. tilsynsførende (i timer) 378 403 371 400 432 --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- 1988 1989 1990 1991 1992 --------------------------------------------------------------------- I. Efterspørgsel 1. Beskæftigede lønmodtagere på fuldtidsbasis opdelt på hovedbrancher (i 1000). Landbrug - - - - - Fremstilling - - - - - Bygge og Anlæg - - - - - Service m.v. - - - - - I alt - - - - - III. Produktion 1. Tidsforbrug til ikke-lovbunden arbejde opdelt på hovedbrancher (i timer). Landbrug 2.000 2.000 2.000 2.000 2.000 Fremstilling 40.000 40.000 40.000 40.000 40.000 Bygge og Anlæg 19.000 19.000 19.000 19.000 19.000 Service 29.000 29.000 29.000 29.000 29.000 I alt 90.000 90.000 90.000 90.000 90.000 2. Tidsforbrug til lovbunden arbejde (i timer) 30.000 30.000 30.000 30.000 30.000 3. Indstillinger til retslig tiltale mod arbejdsgivere (i timer) 400 400 400 400 400 IV. Ressourceforbrug 1. Antal udnyttede årsværk 837 695 684 670 656 V. Produktivitet 1. besøgstid pr. tilsynsførende (i timer) 440 440 440 440 440 --------------------------------------------------------------------- Personaleoversigt: --------------------------------------------------------------------- Personaleforbrug omregnet til årsværk Bevillingslønramme: 1987 1988 1989 1990 1991 1992 R B F BO 1 BO 2 BO 3 39 1,0 1,0 1,0 37 3,1 3,0 3,0 36 20,4 41,0 36,0 35 5,3 30,0 26,0 Øvrige 830,5 762,0 626,4 --------------------------------------------------------------------- Antal årsværk i alt 860,3 837,0 692,4 681,5 667,8 654,4 Lønsum (mill. kr.) 187,3 200,0 170,6 168,0 165,6 161,5 ---------------------------------------------------------------------

Bemærkninger

Som følge af oprettelsen af Arbejdsmiljøinstituttet som en selvstændig hovedkonto søges om overførsel af 1 årsværk i bvlr. 37, 5 årsværk i bvlr. 36, 4 årsværk i bvlr. 35 og 104,5 i bvlr. øvrigt til 17.21.02. Arbejdsmiljøinstituttet.

Der søges om overførsel af 1 årsværk i bvlr. 37 fra 17.31.01. Arbejdsdirektoratet til 17.21.01. Direktoratet for arbejdstilsynet.

ad 11. Lønninger: Der udbetales vederlag på 278,84 kr. pr. møde til 120 medlemmer af kontaktgrupper vedrørende bygge- og anlægsarbejder.

ad 19. Øvrige driftsudgifter: Der ydes tilskud til direktoratets kantine, der er bortforpagtet. tilskuddet er budgetteret til 205.000 kr., beregnet ud fra forpagterens budget for kantinedriften. Tilskuddet inkluderer moms.

ad 25. Kontrol- og tilsynsafgifter: Arbejdstilsynet opkræver i henhold til 3 arbejdsministerielle bekendtgørelser fra 1983 og 1984 gebyrer for en række forretninger i forbindelse med tilsynet med dampkedler, trykbeholdere og elevatorer.

Efter de foretagne beregninger forventes indtægterne at blive 15,0 mill. kr. Indtægterne forventes fordelt således, at der opkræves 5,2 mill. kr. vedrørende kedler, ca. 6,1 mill. kr. vedrørende elevatorer, ca. 3,5 mill. kr. vedrørende beholdere og endelig et mindre beløb vedrørende stempling af plader til kedelfremstilling.

Der er ialt ca. 4.000 dampkedler, godt 18.000 trykbeholdere og ca. 20.000 elevatorer under tilsyn. De gældende gebyrer er for henholdsvis trykprøvning og besigtigelse af dampkedler, der udføres henholdsvis hvert 6. og 4. år, afhængig af kedlens hedeflade og varierer fra kr. 300 til kr. 15.000. de gældende gebyrer for opstillingskontrol varierer fra kr. 900 til kr. 3.600, afhængig af kedlens hedeflade.

For trykbeholdere betales et gebyr varierende fra kr. 225 til kr. 1.800 afhængig af beholderens volumen.

For stemplingskontrol betales et gebyr på kr. 90 pr. påbegyndt time, stemplingsforretningen varer.

Elevatorer besigtiges og der foretages faldprøver hvert 2. år. for dette betales et gebyr varierende fra kr. 300 til kr. 700.

For besigtigelse og afprøvning, før en elevator tages i brug som ny eller efter ombygning eller flytning, betales et gebyr varierende fra kr. 300 til kr. 925.

På en række områder forventer Arbejdstilsynet, at der i 1989 indføres nye gebyrer. Det drejer sig blandt andet om gebyrer for myndighedsgodkendelse af forskellige maskiner, produktionsanlæg m.v., samt vurderinger indenfor arbejdsmiljøområdet.

ad 71. Interne statslige overførselsudgifter: Beløbet dækker udgifter til Statens Regnskabsdirektorat og Danmarks Statistik for medvirken ved udarbejdelse af statistik over arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser.

70. Den internationale arbejdsmiljøorganisation

Udgiften omfatter Danmarks medlemsbidrag til organisationen.

90. Indtægtsdækket virksomhed

I forbindelse med gennemførelse af interne kurser på højt prioriterede områder i arbejdsmiljøindsatsen udbyder Arbejdstilsynet en del af disse kurser til salg.

Endvidere udføres ikke-lovpligtig kontrol- og undersøgelsesvirksomhed på kedel- og beholderområdet, jf. bemærkningerne til 10. Almindelig virksomhed.

Endelig er det påregnet, at der vil indgå udgivelse af bøger i mindre omfang. Den øvrige udgivelse af publikationer, pjecer m.v. er opført under 10. Almindelig virksomhed.

Til ovenstående budgetteres med et personaleforbrug svarende til 10 fuldtidsbeskæftigede. Der budgetteres med direkte produktionsomkostninger på 3,5 mill. kr., heraf lønninger 2,1 mill. kr. Dækningsbidraget budgetteres til 2,5 mill. kr., svarende til 42 pct. af omsætningen på 6,0 mill. kr. Den ikke-disponible andel af omsætningen udgør 0,6 mill. kr.

Arbejdstilsynet udfører endvidere fondsfinansieret forsknings- og undersøgelsesvirksomhed, fortrinsvis for Arbejdsmiljøfondet. Til denne del af virksomheden budgetteres med et personaleforbrug svarende til 6 fuldtidsbeskæftigede. Der budgetteres med indtægter på 2,5 mill. kr. og direkte produktionsomkostninger på 2,4 mill. kr., heraf lønninger 1,4 mill. kr.

Arbejdstilsynets indtægtsdækkede virksomhed er registreret i henhold til lov om almindelig omsætningsafgift for så vidt angår salg af publikationer. Den indgående og udgående moms forventes at udgøre 150.000 kr. og 350.000 kr.

Arbejdstilsynet registrerer i henhold til bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen m.v. værdi af varebeholdninger på beholdningskonti.

7.21.02. Arbejdsmiljøinstituttet (Driftsbev.)

Arbejdsmiljøinstituttet henhører under Direktoratet for Arbejdstilsynet, jf. L 681 1975 § 70.

Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) beskæftiger sig med forskning, en række undersøgelsesopgaver, rådgivning og information samt uddannelse. Som led heri skal instituttet ikke mindst sørge for, at eksisterende forskningsresultater bringes ud til praktisk brug på arbejdspladserne.

Blandt forskningsopgaverne ligger hovedvægten på højtprioriterede områder, heriblandt indsats mod sundhedsskadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet fra især kræftfremkaldende, reproduktionsskadende, allergifremkaldende og nervesystemsskadende stoffer samt påvirkninger ved bioteknologisk arbejde.

Hertil kommer indsats mod uheldige ergonomiske påvirkninger og generelt indsats med sigte på teknisk forebyggelse af sundhedsskadelige påvirkninger, f.eks. gennem substitution af stoffer eller materialer.

Undersøgelsesopgaverne omfatter bl.a. landsdækkende kortlægning af udsættelse for visse stofgrupper som f.eks. opløsningsmidler eller samlet belysning af sundhedsskadelige påvirkninger i enkelte brancher, f.eks. træindustrien.

Hertil kommer metodeudvikling, analysearbejde og håndtering af anmeldelser vedr. stoffer og materialer.

Under instituttet er oprettet et, med Miljøministeriet fælles, register for anmeldelse af stoffer og materialer (produktregistreret) jf. L 212 1979 om kemiske stoffer og produkter og L 247 1979 om ændring af lov om arbejdsmiljø kap. 8 om stoffer og materialer.

Anmeldelserne er senest udvidet efter såvel lov om arbejdsmiljø som lov om miljø og genteknologi vedr. forskningsprojekter, produktion og klassifikation af laboratorier m.v. ved arbejde hvori indgår genteknologi.

Formidlingen af resultater fra AMI's virksomhed sker bl.a. gennem udarbejdelse af lærebøger og af rapporter, såvel i egne serier som internationalt, gennem afholdelse af kurser eller temadage og gennem en telefontjeneste (»kemiservice«) med besvarelse af konkrete henvendelser, f.eks. vedr. risici ved kemiske stoffer og materialer.

Budgetspecifikation: --------------------------------------------------------------------- Mill. kr. 1987 1988 F 1990 1991 1992 --------------------------------------------------------------------- Udgiftsbevilling - - 44,6 43,8 43,4 42,8 Indtægtsbevilling - - 0,1 0,1 0,1 0,1 --------------------------------------------------------------------- 10. Almindelig virksomhed: Udgift - - 44,6 43,8 43,4 42,8 11. Lønninger - - 26,9 26,1 25,8 25,1 14. Køb af varer og tjenester - - 7,2 7,2 7,2 7,2 15. Erhvervelse af materiel, netto - - 2,1 2,1 2,1 2,1 16. Leje, vedlige- holdelse og skatter - - 8,4 8,4 8,4 8,4 Indtægt - - 0,1 0,1 0,1 0,1 21. Salg af varer og tjenester - - 0,1 0,1 0,1 0,1 --------------------------------------------------------------------- 10. Almindelig virksomhed Aktivitetsoversigt: --------------------------------------------------------------------- 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 --------------------------------------------------------------------- III. Aktiviteter 1. Publicerede forsknings- rapporter m.v. 38 36 38 50 45 - - - - - 2. Arbejds- pladsunder- søgelser 73 98 188 48 60 - - - - - 3. Labora- torie- analyser 12.441 11.786 8.909 7.129 12.630 - - - - - 4. Kurser 4 5 2 5 7 - - - - - 5. Infor- mations- møder 6 8 8 9 9 - - - - - 6. Foredrag iøvrigt 85 81 101 140 144 - - - - - 7. Produkt- register, sum af an- meldelser 6.031 9.66 5 13.757 16.335 19.133 - - - - - --------------------------------------------------------------------- Personaleoversigt: --------------------------------------------------------------------- ---Personaleforbrug omregnet til årsværk--- Bevillingslønramme: 1987 1988 1989 1990 1991 1992 R B F BO 1 BO 2 BO 3 37 - - 1,0 36 - - 5,0 35 - - 4,0 Øvrige - - 104,5 --------------------------------------------------------------------- Antal årsværk i alt - - 114,5 115,5 113,2 110,9 Lønsum (mill. kr.) - - 26,9 26,1 25,8 25,1 ---------------------------------------------------------------------

Bemærkninger

Som følge af oprettelsen af Arbejdsmiljøinstituttet som en selvstændig hovedkonto søges om overførsel af 1 årsværk i bvlr. 37, 5 årsværk i bvlr. 36, 4 årsværk i bvlr. 35 og 104,5 i bvlr. øvrige fra 17.21.02. Arbejdsmiljøinstituttet.

17.21.11. Konsulenttjeneste for branchesikkerhedsråd

Budgetspecifikation: --------------------------------------------------------------------- Mill. kr. 1987 1988 F 1990 1991 1992 --------------------------------------------------------------------- Udgiftsbevilling 1,0 1,7 1,7 1,8 1,8 1,8 10. Konsulent- tjeneste for branchesikker- hedsråd: Udgift 1,0 1,7 1,7 1,8 1,8 1,8 53. Tilskud til erhverv 1,0 1,7 1,7 1,8 1,8 1,8 ---------------------------------------------------------------------

10. Konsulenttjeneste for branchesikkerhedsråd

Tilskud til konsulenttjeneste for branchesikkerhedsråd ydes i henhold til § 14 i L 681 1975 om arbejdsmiljø med 60 pct. af den løn, der udbetales til højst 12 heltidsansatte konsulenter, jf. Akt 335 11/5 77. Tilskuddet pr. konsulent er for 1989 beregningsteknisk fastsat til 120.000 kr. Endvidere refunderes 50 pct. af konsulenternes rejseudgifter, herunder diæter for rejser inden for landets grænser. Udgifterne beregnes efter regler godkendt af arbejdsministeren.

17.21.13. Bedriftssundhedstjeneste m.v. (Lovbunden)

Budgetspecifikation

--------------------------------------------------------------------- Mill. kr. 1987 1988 F 1990 1991 1992 --------------------------------------------------------------------- Udgiftsbevilling 2,2 3,3 3,4 3,4 3,4 3,4 --------------------------------------------------------------------- 10. Bedrifts- sundhedstjeneste: Udgift 1,4 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 53. Tilskud til erhverv 1,4 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 20. Honorarer til læger: Udgift 0,8 0,9 1,0 1,0 1,0 1,0 53. Tilskud til erhverv 0,8 0,9 1,0 1,0 1,0 1,0 ---------------------------------------------------------------------

10. Bedriftssundhedstjenester

I henhold til § 13 i L 681 1975 om arbejdsmiljø som ændret ved L 158 1978 ydes til oprettelse af obligatoriske BST tilskud med 50 pct. af etableringsomkostningerne, incl. udgifter til indretning af lokaler og indkøb af inventar, udstyr og mobile enheder inden for visse nærmere fastsatte grænser. Udgiften til tilskud i de følgende år vil bl.a. afhænge af udbygningstakten og udbygningsstrukturen af den obligatoriske BST og vil blive søgt på de årlige bevillingslove. Udbygningstakten overvejes p.t. på baggrund af den 5-årige forsøgsordning. Herudover ydes der tilsvarende tilskud til oprettelse af frivillig BST.

Pr. 1. januar 1988 var ca. 400.000 ansatte tilsluttet BST-ordningen, men en yderligere tilgang på ca. 160.000 vil finde sted i 1988/89. Af disse modtager hovedparten service fra ca. 60 BST-centre, medens resten blive betjent af godt 50 virksomheds-BST'er og 9 branche-BST'er. Tilskuddet i 1989 skønnes at andrage ca. 2,4 mill. kr. Endelig kan der ydes tilskud til forsøgsordninger i en 5-årig periode med henblik på den videre udbygning af BST.

De nærmere regler for statens tilskud til oprettelse af BST er fastsat efter forhandling med Finansministeriet (Bekendtgørelse nr. 533 af 24. oktober 1978).

20. Honorarer til læger

Tilskuddet vedrører honorarer til læger for anmeldelse af arbejdsbetingede lidelser.

Bilag 8.3

20.62.02. Københavns Universitet (tekstanm. 89) (Anlægsbev.)

Der søges om bevilling til nye projekter vedr. henholdsvis Frederiksholms Kanal, Juliane Mariesvej-området og Zoologisk Centralinstitut.

Budgetspecifikation: --------------------------------------------------------------------- Mill. kr. 1987 1988 F 1990 1991 1992 --------------------------------------------------------------------- Udgiftsbevilling 60,6 32,8 21,0 13,7 11,4 10,2 10. Hovedbygningen, Frue plads: Udgift 1,0 2,1 4,6 4,5 - - 31. Byggeri og anlægsproduktion 1,0 2,1 4,6 4,5 - - 20. Frederiksholms Kanal 4 m.fl.: Udgift - - 4,0 4,5 - - 31. Byggeri og anlægsproduktion - - 4,0 4,5 - - 30. Juliane-Marie- vejområdet: Udgift 0,2 12,0 6,1 - - - 31. Byggeri og anlægsproduktion 0,2 12,0 6,1 - - - 40. Zoologisk Centralinstitut: Udgift - - 4,0 2,3 - - 31. Byggeri og anlægsproduktion - - 4,0 2,3 - - 50. Mindre byggearbejder: Udgift 2,9 1,1 2,0 2,0 10,9 9,7 31. Byggeri og anlægsproduktion 2,9 1,1 2,0 2,0 10,9 9,7 60. Øvrige byggearbejder: Udgift 56,2 17,3 - - - - 31. Byggeri og anlægs- produktion 56,2 17,3 - - - - 70. Prioritetsgæld: Udgift 0,3 0,3 0,3 0,4 0,5 0,5 84. Nedbringelse af langfristet gæld 0,3 0,3 0,3 0,4 0,5 0,5 ---------------------------------------------------------------------

10. Hovedbygningen, Frue Plads

Hovedistandsættelsen omfatter udskiftning af forældet varme- og ventilationsanlæg samt anden nødvendig renovering og istandsættelse for tilpasning af den 150 år gamle bygning til nutidig brug.

Anlægsskema

--------------------------------------------------------------------- Projektbeskrivelse: Renovering af varmeanlæg og istandsættelse af 10 auditorier. Hjemmel: Akt 29 27/5 1987. Igangsættelse: Medio 1988. Færdiggørelse: Ultimo 1990. Bruttoetageareal: (* 1) Byggeudgifter pr. kvadratmeter: (* 1) --------- 1.000 kr.--------- Totaludgift Statsudgift Totaludgift pr. juli 1988 (indeks 530) 15.322 Senere reguleringer: Indeksregulering 388 Totaludgift (indeks 545) 15.710 Bevillinger og forbrug: Bevilling Forbrug Ultimo 1987 4.513 1.642 1988 2.090 4.961 1989 4.600 4.600 1990 4.507 4.507 --------------------------------------------------------------------- (* 1) På grund af arbejdets karakter anføres intet. 20. Frederiksholms Kanal m.fl. Projektet vedrører bygningerne Frederiksholms Kanal 4 og Vandkunsten 5. Renoveringen af bygningerne, der er opført i henholdsvis 1889 og 1934, påregnes at omfatte dele af varmeanlæg, istandsættelse af facader og vinduer samt etablering af handicapfaciliteter. Anlægsskema: Projektbeskrivelse: Renovering og ombygning af bygningskomplekset til brug ved sammenføring af antropologiske/sociologiske fag. Hjemmel: Nyt projekt. Igangsættelse: Medio 1989. Færdiggørelse: Ultimo 1990. Bruttoetageareal: (* 1) Byggeudgifter pr. kvadratmeter: (* 1) --------- 1.000 kr.--------- Totaludgift Statsudgift Totaludgift (indeks 545) 8.500 Bevillinger og forbrug: Bevilling Forbrug 1989 4.000 4.000 1990 4.500 4.500

---------------------------------------------------------------------

(* 1) På grund af arbejdets karakter anføres intet. 30. Juliane Mariesvej-området: Anlægsskema: Projektbeskrivelse: Rockefeller-komplekset Juliane Mariesvej 20 og 22 ombygges til brug for andre lægevidenskabelige institutter og for Rigshospitalet. Hjemmel: Nyt projekt. Igangsætelse: Primo 1989. Færdiggørelse: Medio 1992. Bruttoetageareal: (* 1) Byggeudgifter pr. kvadratmeter: (* 1) --------- 1.000 kr.--------- Totaludgift Statsudgift Totaludgift pr. juli 1988 (indeks 530) 36.300 Senere reguleringer: Indeksregulering 1.000 Totaludgift (indeks 545) 37.300 Bevillinger og forbrug: Bevilling Forbrug Ultimo 1987 13.276 370 1988 12.000 500 1989 6.100 12.000 1990 - 8.000 1991 - 8.000 1992 - 7.430 --------------------------------------------------------------------- (* 1) på grund af arbejdets karakter anføres intet. 40. Zoologisk Centralinstitut Projektet vedrører etablering af indblæsningsanlæg og supplering af udrensningsanlæg i en laboratoriebygning fra 1965, således at der sker en tilpasning til nutidig brug. Anlægsskema: ---------------------------------------------------------------------

Projektbeskrivelse: Etablering af indblæsningsanlæg og supplering af udsugningsanlæg. Hjemmel: Nyt projekt. Igangsættelse: Primo 1989. Færdiggørelse: Ultimo 1990. Bruttoetageareal: (* 1) Byggeudgifter pr. kvadratmeter: (* 1) --------- 1.000 kr.---------- Totaludgift Statsudgift Totaludgift (indeks 545) 6.275 Bevillinger og forbrug: Bevilling Forbrug 1989 4.000 4.000 1990 2.275 2.275 Driftsmæssige konsekvenser: Der påregnes en mindre driftsmæssig besparelse. ---------------------------------------------------------------------

(* 1) På grund af arbejdets karakter anføres intet.

50. Mindre byggearbejder

Af kontoen kan afholdes udgifter til mindre byggearbejder samt inventar- og apparaturanskaffelser i overensstemmelse med reglerne for rådighedsbevilling. Af kontoen anvendes midler til opgaver, hvor totaludgiften ikke overstiger 5 mill. kr.

På kontoen er endvidere afsat reserver i Bo-årene.

60. Øvrige byggearbejder

På denne konto er anført nedenstående afsluttede byggearbejder.

--------------------------------------------------------------------- 1.000 kr. 1987 1988 60.07. Panum Instituttet 48.091 16.000 60.37. Østervoldkomplekset, område IV 8 - 60.42. Østervoldkomplekset, område V 110 - 60.43. Sølvtorvskomplekset, auditorier 80 - 60.45. Universitetsparken 1-3 2.364 - 60.88. Humanistplanen 5.563 1.320 --------------------------------------------------------------------- I alt 56.216 17.320 --------------------------------------------------------------------- 70. Prioritetsgæld Kontoen vedrører afdrag på prioritetsgæld i universitetes bygninger. Bilag 9 Ændringsforslag § 17. Arbejdsministeriet A. Oversigter: Bevillingsoversigt: --------------------------------------------------------------------- Nettotal Udgift Indtægt --- Mill. kr. --- Udgiftsbudget -1,7 1,3 3,0 --------------------------------------------------------------------- Fællesudgifter -0,1 - 17.11. Centralstyrelsen -0,1 - Arbejdsmiljø 2,0 2,5 17.21. Arbejdsmiljø 2,0 2,5 Arbejdsformidling og beskæftigelsesfremme -0,6 0,5 17.31. Arbejdsformidling - 0,5 17.33. Beskæftigelsesfremmeordninger -0,7 - 17.34. Beskæftigelsesfremme inden for EF 0,1 - Arbejdsmarkedsuddannelser - - 17.51. Fællesudgifter - - 17.52. Uddannelse af specialarbejdere - - --------------------------------------------------------------------- Artsoversigt: --------------------------------------------------------------------- Bevilling i alt 1,3 3,0 Nettostyrede aktiviteter 0,5 0,5 Aktivitet i alt 1,8 3,5 --------------------------------------------------------------------- Driftsudgifter 2,5 Driftsindtægter 3,5 Overførselsudgifter 0,1 Overførsler mellem off. myndigheder -0,8 - --------------------------------------------------------------------- Udgift Indtægt --------Mill kr.-------- B. Bevillinger: Fællesudgifter 17.11.Centralstyrelsen 79. Budgetregulering F -519,8 - Af finansministeren ÆF -0,1 - Overførsler til andre konti, jf. ÆF til § 14.41.01 og § 28.34.03. Arbejdsmiljø 17.21. Arbejdsmiljø 01. Direktoratet for arbejdstilsynet (Driftsbev.) F 212,8 17,4 Af finansministeren ÆF 2,0 2,5 Nye eftersyn for visse maskiner og produktionsanlæg samt gebyrforhøjelser for konstruktionsgodkendelser. Arbejdsformidling og beskæftigelsesfremme 17.31 Arbejdsformidling 22. Offentlige arbejdsformidlings- kontorer (Driftsbev.) Af finansministeren ÆF - 0,5 Ny konto vedr. indtægtsdækket virksomhed ved arbejdsformidlingen. 17.33. Beskæftigelsesfremmeordninger 01. Beskæftigelsesmuligheder for unge (tekstanm. 1, 56, 57, 58) F 439,6 - Af finansministeren ÆF -0,7 - Overførsel af vinterkonsulent- tjenesten til Boligministeriet, jf. ÆF til § 14.31.03. 17.34. Beskæftigelsesfremme inden for EF m.v. 05. Faglig udveksling af unge arbejdstagere F 0,3 - Af finansministeren ÆF 0,2 - Styrkelse af udvekslingsprogrammet Arbejdsmarkedsuddannelser 17.51. Fællesudgifter 01. Direktoratet for arbejdsmarkeds uddannelserne (Driftsbev.) F 56,6 1,8 Af finansministeren ÆF - - Direktoratets indtægtsdækkede virksomhed (ændret anvendelse) 17.52. Uddannelse af specialarbejdere 05. Selvejende specialarbejderskoler (tekstanm. 61) F 483,8 - Af finansministeren ÆF -0,8 - Overførsel til brancheudvalg, jf. ÆF til § 17.52.22. 22. Brancheudvalg F 1,5 - Af finansministeren ÆF 0,8 - Ansættelse af to konsulenter m.v., jf. ÆF til § 17.52.11. C. Tekstanmærkninger: Tekstanmærkning nr. 56 ad 17.33.01. Af finansministeren: Tekstanmærkning nr. 56 udgår Tekstanmærkning nr. 57 ad 17.33.01. Af finansministeren: Ordene »afsætter arbejdsministeren« ændres til »kan Arbejdsministeren afsætte« og ordene »i 1989« udgår. Anmærkninger til ændringsforslag Anmærkninger til de enkelte ændringsforslag 17.11.79. Budgetregulering Der søges overført 98.000 kr. fra Boligministeriets Ejendomsdirektorat § 14.41.01. vedrørende lejemål i Ravnsborggade og Landemærket. Der søges overført 150.000 kr. til § 17.34.03. Faglig udveksling af unge arbejdstagere inden for EF. Specifikation af ændringsforslag: --------------------------------------------------------------------- Mill. kr. F 1990 1991 1992 --------------------------------------------------------------------- Udgiftsbevilling -0,1 20. Omdisponeringsreserve: Udgift -0,1 - - - 74. Reserver og budgetregulering -0,1 - - - --------------------------------------------------------------------- 17.21.01. Direktoratet for arbejdstilsynet (tekstanm. 52) (Driftsbev.) Der indføres nye eftersyn på visse maskiner og produktionsanlæg. Merudgiften andrager 2,0 mill. kr. og dækkes gennem gebyrer. I forbindelse hermed søges oprettet 2,0 årsværk (Ø). Endvidere forhøjes gebyrer for konstruktionsgodkendelser m.v. med 0,5 mill. kr. Det samlede provenu fra kontrol- og tilsynsafgifter skønnes at stige fra 15,0 mill. kr. til 17,5 mill. kr. Specifikation af ændringsforslag: --------------------------------------------------------------------- Mill. kr. F 1990 1991 1992 --------------------------------------------------------------------- Udgiftsbevilling 2,0 2,0 2,0 2,0 Indtægtsbevilling 2,5 2,5 2,5 2,5 --------------------------------------------------------------------- 10. Almindelig virksomhed: Udgift 2,0 2,0 2,0 2,0 11. Lønninger 0,4 0,4 0,4 0,4 14. Køb af varer og tjenester 1,6 1,6 1,6 1,6 Indtægt 2,5 2,5 2,5 2,5 25. Kontrol- og tilsyns- afgifter 2,5 2,5 2,5 2,5 --------------------------------------------------------------------- Ændring af personaleoversigt: --------------------------------------------------------------------- Bevillingslønramme Personaleforbrug omregnet til årsværk F 1990 1991 1992 --------------------------------------------------------------------- Øvrige 2,0 2,0 2,0 2,0 --------------------------------------------------------------------- Antal årsværk i alt 2,0 2,0 2,0 2,0 Lønsum (mill.kr.) 0,4 0,4 0,4 0,4 --------------------------------------------------------------------- Revideret bevilling: Antal årsværk i alt 694,4 683,5 669,8 656,4 Lønsum (mill.kr.) 171,0 168,4 166,0 161,9 ---------------------------------------------------------------------

17.31.22. Offentlige arbejdsformidlingskontorer (Driftsbev.)

Der foreslås etableret indtægtsdækket virksomhed på arbejdsformidlingens område med henblik på AF-kontorernes salg af ydelser og konsulenttjenester til private og institutioner. De direkte omkostninger er i 1989 budgetteret til at blive ca. 0,5 mill. kr., hvoraf lønningerne udgør 0,4 mill. kr., svarende til et forventet personaleforbrug på ca. 2 årsværk. Dækningsbidraget forventes at udgøre ca. 0,5 mill. kr., svarende til 50 pct. af den forventede omsætning på 1,0 mill. kr. Den ikke-disponible andel af omsætningen udgør 0,1 mill. kr.

Specifikation af ændringsforslag

--------------------------------------------------------------------- Mill. kr. F 1990 1991 1992 --------------------------------------------------------------------- Indtægtsbevilling 0,5 0,4 0,4 0,4 90. Indtægtsdækket virksomhed: Nettoindtægt 0,5 0,4 0,4 0,4 Udgift 0,5 0,6 0,6 0,6 11. Lønninger 0,4 0,4 0,4 0,4 14. Køb af varer og tjenester 0,1 0,2 0,2 0,2 Indtægt 1,0 1,0 1,0 1,0 21. Salg af varer og tjenester 1,0 1,0 1,0 1,0 ---------------------------------------------------------------------

17.33.01. Beskæftigelsesmuligheder for unge (tekstanm. 1, 56, 57, 58)

Ifølge lov om beskæftigelsesmuligheder for unge m.v. (LB79 1988) vil vinterkonsulenttjenesten blive overført til Boligministeriet, § 14.31.03. Forskning og oplysning.

Specifikation af ændringsforslag

--------------------------------------------------------------------- Mill. kr. F 1990 1991 1992 --------------------------------------------------------------------- Udgiftsbevilling -0,7 -0,7- 0,7 0,7 10. Beskæftigelsesmuligheder for unge m.v.: Udgift -0,7 -0,7 -0,7 -0,7 72. Tilskud til kommuner -0,7 -0,7 -0,7 -0,7 --------------------------------------------------------------------

17.34.05. Faglig udveksling af unge arbejdstagere For at øge kendskabet til de øvrige EF-lande, forhøjes tilskuddet, således at det bliver muligt at støtte flere udviklingsprogrammer. Kontoens forhøjelse modsvares af en nedskrivning af § 17.11.79.20. Omdisponeringsreserve. Specifikation af ændringsforslag

--------------------------------------------------------------------- Mill. kr. F 1990 1991 1992 --------------------------------------------------------------------- Udgiftsbevilling 0,1 0,1 0,1 0,1 10. Faglig udveksling af unge arbejdstagere inden for EF: Udgift 0,1 0,1 0,1 0,1 52. Tilskud til personer 0,1 0,1 0,1 0,1 ---------------------------------------------------------------------

17.51.01. Direktoratet for arbejdsmarkedsuddannelserne (Driftsbev.)

I henhold til LB nr. 79 af 15. februar 1988 § 23.a. i lov om beskæftigelsesmuligheder for unge m.v. kan arbejdsmarkedsnævn, kommuner og amtskommuner til ledige under 30 år og særligt udsatte grupper finansiere uddannelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

Aktiviteter i henhold hertil kan etableres som indtægtsdækket virksomhed mod reduceret betaling, idet overheadtillægget dog maksimalt vil kunne udgøre 4/5 af det på sædvanlig vis beregnede IDV overheadtillæg.

17.52.11. Selvejende specialarbejderskoler (tekstanm. 61)

0,8 mill. kr. søges overført til ª 17.52.22. Brancheudvalg.

Specifikation af ændringsforslag

--------------------------------------------------------------------- Mill. kr. F 1990 1991 1992 --------------------------------------------------------------------- Udgiftsbevilling -0,8 -0,8 -0,8 -0,8 20. Drift af uddannelsesforan- staltninger, øvrige driftsudgifter: Udgifter -0,8 -0,8 -0,8 -0,8 54. Tilskud til anden virksomhed -0,8 -0,8 -0,8 -0,8 ---------------------------------------------------------------------

17.52.22. Brancheudvalg

Til ansættelse af to konsulenter i henholdsvis brancheudvalget for bygge og anlæg og brancheudvalget for rengørings-, ejendoms- og sikkerhedsservice med 85 pct. tilskud samt til styrkelse af PR-virksomheden (brochurer m.v.) søges 0,8 mill. kr., der modsvares af en tilsvarende nedsættelse under § 17.52.11.

Specifikation af ændringsforslag

--------------------------------------------------------------------- Mill. kr. F 1990 1991 1992 --------------------------------------------------------------------- Udgiftsbevilling 0,8 0,8 0,8 0,8 10. Brancheudvalg: Udgifter 0,8 0,8 0,8 0,8 53. Tilskud til erhverv 0,8 0,8 0,8 0,8 ---------------------------------------------------------------------

Tekstanmærkning nr. 56 ad 17.33.01.

Forslaget er en følge af overførslen til Boligministeriet.

Tekstanmærkning nr. 57 ad 17.33.01.

Ændringen foreslås i konsekvens af forslag til lov om ændring af lov om beskæftigelsesmuligheder for unge m.v.

§ 24. Landbrugsministeriet: EF-markedsordningerne

§ 27. Post og Telegrafvæsenet

§ 35. Generelle reserver

23.22.Totalrammen omfatter alle udgifter og indtægter, der opføres på udgiftsbudgettet på det pågældende ministerområde.

Den angiver overgrænsen for de samlede nettoudgifter, d.v.s. bruttoudgifterne fratrukket indtægter. Totalrammen begrænser således ikke aktiviteter, hvor udgiftsbevillingen kan overskrides mod tilsvarende indtægtsdækning, jfr. pkt. 32.2.

For visse indtægter er fastsat særlige bestemmelser

a. Totalrammerne fastsættes normalt under bestemte forudsætninger om størrelsen af tilskud fra EF.

b. Ved indtægter fra afhændelse af ejendomme og anlæg, der skal forelægges for Finansudvalget, tages der i det enkelte tilfælde stilling til, om indtægten kan henregnes under totalrammen, eller om totalrammen skal nedsættes, jfr. pkt. 62.22.

23.3. Fastsættelsen af totalrammer23.31. Totalrammerne fastsættes gennem en regeringsbeslutning, der træffes på grundlag af en samlet stillingtagen til, hvor store nettoudgifter der højst vil kunne påregnes afholdt på de enkelte ministerområder i de nærmeste finansår.

Ved totalrammefastsættelsen kan det være forudsat, at der som led i udgiftspolitikken skal gennemføres lovgivning m.v. med merudgifter eller besparelser til følge på kommunale områder.

Totalrammefastsættelsen sker på baggrund af det senest foreliggende budgetoverslag for de kommende finansår samt eventuelle oplysninger om ændrede udgifts- eller indtægtsskøn, som måtte være fremkommet i forbindelse med bl.a. udarbejdelsen af tillægsbevillingslovforslag for det foregående finansår. Ved totalrammefastsættelsen tages der endvidere stilling til, hvorvidt nye merudgiftskrævende foranstaltninger skal give anledning til en budgetudvidelse på de pågældende ministerområder.

23.32.Da totalrammerne fastsættes mere end trekvart år før finansårets begyndelse, kan der senere fremkomme væsentligt ændrede udgifts- og indtægtsskøn eller opstå behov for at gennemføre merudgiftskrævende foranstaltninger. Sådanne ændringer forudsættes gennem kompenserende besparelser indpasset under totalrammerne. En eventuel beslutning om ændret totalrammefastsættelse vil normalt kun blive truffet på grundlag af totalrammeredegørelser fra samtlige ministerier, jfr. pkt. 23.51.

Udover ændringer af totalrammerne, der er en følge af en ændret udgiftsprioritering, kan der under budgetlægningen og senere i finansårets løb foretages tekniske korrektioner, der f.eks. skyldes ressortændringer eller beror på ministeriernes udgiftsansvar for afledede konsekvenser på andre områder, jfr. pkt. 24.22.

23.33.Totalrammerne meddeles i Finansministeriets indkaldelsescirkulære og er derefter gældende for budgetlægningen. Efter finanslovforslagets fremsættelse fremgår totalrammen af ministerområdeparagraffens nettotal, jfr. dog afsnit 23.2. om totalrammeopdelingen.

Der kan således ikke inden for de enkelte totalrammer være afsat andre beløb end de, der er indbudgetteret på finanslovforslaget og medregnet i nettotallet.

De nettotal, der fremgår af den vedtagne finanslov, er tilsvarende gældende som totalrammer i finansåret, jfr. dog pkt. 23.32.

23.4. Rammeansvar og initiativforpligtelse

23.41. Ministeriernes finanslovbidrag skal udarbejdes inden for den totalramme, der er fastsat for det enkelte ministerium.

Såfremt ministeriets udgifter sammenlagt vil overstige totalrammen, må der under budgetlægningen tages initiativ til ændring af den lovgivning, der er gældende for ministeriets udgiftsordninger, eller udgiftsbegrænsningen må gennemføres administrativt herunder ved besparelser på bevillingsstyrede udgifter.

Lader en påtænkt lovgivning sig ikke gennemføre inden finanslovforslagets fremsættelse, udformes bidraget under forudsætning af lovgivningens senere gennemførelse. Finansministeriet kan dog tillade, at der optages en budgetreguleringskonto til senere udmøntning.

Beror en overskridelse eller manglende udnyttelse af totalrammen på, at konkret planlagte initiativer på kommunale udgiftsområder først senere kan gennemføres, optages der tilsvarende budgetregulerings- eller reserveposter. Disse kan først betragtes som endeligt udmøntede ved Finansudvalgets tiltrædelse af aktstykket om bloktilskud den følgende juni og med de beløb, som fremgår af aktstykket.

23.42.Merudgifter ved ny lovgivning eller administrativt gennemførte foranstaltninger skal afholdes inden for totalrammen. Såfremt der ikke inden for totalrammen er afsat reserver, må nye initiativer finansieres ved samtidige besparelser, jfr. dog pkt. 23.45. Hvis regelændringer har udgiftsmæssige konsekvenser på kommunale områder eller på andre ministeriers budgetter, vil totalrammen blive korrigeret svarende hertil.

Det er endvidere en forudsætning for gennemførelsen af nye initiativer, at samtlige merudgifter i budgetoverslagsårene finansieres gennem omprioriteringer, jfr. afsnit 24.2.

23.43.Totalrammeordningen indebærer for de enkelte ministerier en forpligtelse til at søge udgifterne i finansåret afholdt inden for den gældende totalramme. Ministerierne må derfor nøje følge udviklingen i ikke-bevillingsstyrede udgifter og indtægter samt tage de fornødne skridt til at imødegå en overskridelse af totalrammen.

Finansministeriet skal tidligst muligt og senest ved førstkommende totalrammeredegørelse underrettes om større ændringer i udgifts- og indtægtsskøn, jfr. afsnit 23.5. Denne underretningspligt gælder også et forventet mindreforbrug.

23.44.Såfremt der må påregnes en overskridelse af totalrammen som følge af en uforudset udgiftsudvikling på det ikke-bevillingsstyrede område eller på grund af svigtende indtægter, må der snarest muligt iværksættes foranstaltninger, der kan afværge denne udvikling.

Anses dette ikke for hensigtsmæssigt eller gennemførligt, må der i stedet ske kompensation på ministeriets øvrige områder d.v.s. ved begrænsning af bevillingsstyrede udgifter, besparelsesinitiativer over for ikke-bevillingsstyrede udgifter eller ved forhøjelser af indtægter. Der kan endvidere gennemføres besparelser eller indtægtsforhøjelser ved regelændringer på kommunale områder.

23.45.Såfremt der som følge af en ændret udgiftsudvikling forventes et mindreforbrug på ikke-bevillingsstyrede udgifter eller forventes højere indtægter end oprindeligt skønnet, kan ministeriet foreslå dette anvendt til finansiering af nye initiativer. Inden iværksættelse af merudgiftskrævende foranstaltninger må Finansministeriets tilslutning indhentes, idet et mindreforbrug må vurderes i sammenhæng med eventuelle merudgifter på andre ministerområder.

23.5. Totalrammeredegørelser

23.51. Ministerierne udarbejder to gange årligt totalrammeredegørelser. Formålet med denne procedure er at tilvejebringe en samlet udgiftspolitisk status for såvel udgiftsudviklingen i det løbende finansår som udarbejdelsen af finanslovforslaget for det kommende finansår.

Regeringens stillingtagen til prioriteringsspørgsmål, der er foranlediget af en uforudset udgiftsudvikling eller væsentlige nye udgiftsbehov, der ikke kunne forudses ved totalrammefastsættelsen, kan hermed ske ud fra et ajourført kendskab til udgiftsudviklingen på samtlige ministerområder.

23.52.Tidspunkterne for redegørelsernes afgivelse fastsættes således, at nye beslutninger umiddelbart kan indarbejdes i finanslovforslaget. Redegørelserne afgives primo maj og ultimo september.

De nøjagtige tidspunkter for totalrammeredegørelsernes oversendelse til Finansministeriet meddeles i forbindelse med indkaldelsen af bidrag til henholdsvis finanslovforslag og ændringsforslag.

23.53.Sigtet med maj-redegørelserne er dels at give en første status for udgiftsudviklingen i B-året, dels en fremstilling af større omprioriteringer, oplæg til ny lovgivning m.v. og andre nye beslutninger samt større ændringer i udgifts- og indtægtsskøn, som er indarbejdet i bidragene til finanslovforslaget. I redegørelserne gøres endvidere status for de økonomiske virkninger af indeværende folketingsårs kommunale lov- og cirkulæreprogram med henblik på kompensationsforhandlingerne med kommunerne.

Gennem september-redegørelserne søges tilvejebragt en samlet midtvejs-status for statens udgifter, idet ministeriernes redegørelser baseres på en opgørelse over udviklingen i 1. halvår. Redegørelserne vedrørende F-året tager bl.a. sigte på vurderingen af behovet for ændringsforslag til finanslovforslaget, samt vurderingen af de økonomiske konsekvenser af det kommunale lov- og cirkulæreprogram for det nye folketingsår.

23.54.Totalrammeredegørelserne udarbejdes særskilt for udgifterne i B-året og F-året. Budgetændringer i B-året, der tillige har konsekvenser i F-året eller et senere år, medtages også i redegørelsen for F-året. I denne redegørelse oplyses endvidere altid om væsentlige ændringer vedrørende BO-årene.

Nærmere retningslinjer for de enkelte redegørelsers indhold og udformning fastsættes i Finansministeriets indkaldelsescirkulærer. I det følgende redegøres for de almindelige krav, der stilles til redegørelserne.

23.55.Der foretages en særskilt vurdering af alle større ikke-bevillingsstyrede udgiftsordninger og større indtægtsposter. Øvrige bevillingskonti medtages i det omfang, der er budgetændringer.

Såfremt der på ikke-bevillingsstyrede områder er udsigt til større budgetafvigelser, redegøres der for årsagerne hertil samt for hvilke foranstaltninger, der er eller overvejes iværksat for at afværge eller kompensere en overskridelse af totalrammen.

Såfremt der forberedes nye initiativer, der ikke var forudset ved budgetlægningen, redegøres der for disses udgifts- og personalemæssige konsekvenser for staten samt eventuelle udgiftsmæssige konsekvenser for kommunerne. Det anføres, hvorledes merudgifter agtes finansieret i såvel indeværende som følgende år.

23.56.Der redegøres endvidere for udmøntningen af eventuelle budgetregulerings- eller reservekonti.

Såfremt udmøntningen af sådanne konti beror på ny lovgivning eller anden regeludstedelse med udgiftsmæssige konsekvenser for kommunerne, eller såfremt der i øvrigt er eller overvejes gennemført foranstaltninger med udgiftsmæssige konsekvenser for kommunerne, redegøres der herfor.

I denne forbindelse oplyses det endvidere, om der er opnået enighed med de kommunale organisationer om vurderingen af de udgiftsmæssige konsekvenser, samt hvorpå en eventuel uenighed beror.

Forud for ministeriernes afgivelse af totalrammeredegørelser vil Finansministeriet udsende oversigter over ministeriernes registrerede bidrag til det kommunale lov- og cirkulæreprogram.

23.57.I forbindelse med redegørelserne indrapporteres via statens budgetsystem en kontospecificeret oversigt over budgetændringer i forhold til finansloven (redegørelsen vedrørende B-året) eller finanslovforslaget (redegørelsen vedrørende F-året). I maj-redegørelsen vedrørende F-året medtages i stedet en oversigt over større ændringer i forhold til finanslovens budgetoverslag.

I redegørelserne vedrørende F-året specificeres tillige ændringer i BO-årene.

24. Udgiftspolitisk samordning af nye initiativer

24.1. Samordningens formål

24.11. Formålet med den udgiftspolitiske samordning af nye initiativer er at sikre, at nye initiativer gennemføres i overensstemmelse med udgiftspolitikken på kortere såvel som på længere sigt.

I det enkelte finansår bygger samordningen primært på totalrammerne, og der stilles i almindelighed krav om, at samtlige merudgifter finansieres gennem tilsvarende besparelser d.v.s. ved omprioritering, således at de samlede udgifter ikke forøges.

Som led i den udgiftspolitiske samordning iværksættes også initiativer, der tager sigte på at ændre en fremtidig udgiftsudvikling, ligesom budgetterings- og lønsumsrammerne tilpasses under hensyn til den flerårige udgiftspolitik.

24.2. Omprioritering og udgiftsansvar

24.21. Samordningshensynene tilgodeses gennem totalrammeordningen, der er flerårig.

Det er således ikke tilstrækkeligt, at der skaffes dækning for merudgiften i finansåret. Der skal tillige tilvejebringes finansiering gennem besparelser eller indtægtsforhøjelser i forhold til gældende lovgivning i hvert af budgetoverslagsårene.

24.22.Omprioriteringsprincippet er også gældende over for udgiftsmæssige konsekvenser på kommunale områder og kan endvidere gøres gældende, såfremt der på andre ministeriers budgetter påføres merudgifter.

Totalrammekorrektionerne i forbindelse med nye initiativer, der påfører kommunerne eller andre ministerier merudgifter, skal sikre, at sådanne initiativer prioriteres i sammenhæng med udgifter på ministeriets eget budget.

Hvor et andet ministerium berøres, vil dettes totalrammer kunne korrigeres. Ved udgiftsmæssige konsekvenser på kommunale områder foretages korrektioner af totalrammen for bloktilskud.

24.23.Hvor kommunerne berøres, foretages korrektioner af det initiativtagende ministeriums totalramme og af bloktilskuddene. Bloktilskudsreguleringen foretages ved byrde- og opgaveomlægninger samt ved regelændringer via lovgivning, bekendtgørelser eller cirkulærer af bindende karakter, herunder også sådanne regelændringer, hvor kommunalbestyrelser eller amtsråd efterfølgende selv må tage stilling til, hvordan - og eventuelt i hvilket omfang - gennemførelsen skal finde sted i den enkelte kommune.

Besparelser eller merudgifter, der alene hviler på ikke-bindende henstillinger, er derimod ikke omfattet, men forudsættes som hidtil samlet ikke at påføre kommunerne merudgifter.

Såfremt denne forudsætning ikke er opfyldt eller er en ministeriel henstilling, der efter sit indhold reelt er af bindende karakter, kan kompensationskrav også i disse tilfælde blive rejst.

Der ydes endvidere bloktilskudskompensation ved ændringer af statslige takster m.v., der ligger ud over den almindelige prisudvikling. Kompensationen ydes dog kun, såfremt takstændringerne vedrører ydelser, som kommunerne er forpligtet eller reelt nødsaget til at aftage.

24.24.Bloktilskudsjusteringerne - hvorved kommunernes finansieringsgrundlag afstemmes med budgetændringer som følge af nye statslige initiativer - og de tilsvarende totalrammekorrektioner skal bl.a. sikre, at omprioriteringer kan foretages mellem statslige og kommunale områder. Nye initiativer på kommunale områder kan således kompenseres ved statslige besparelser, mens omvendt statslige merudgifter kan kompenseres ved regelbesparelser på kommunale områder.

24.3. Lov- og cirkulæreprogrammer

24.31. Som led i regeringens planlægning af lovgivningsarbejdet udarbejdes hvert år et lovprogram, som fremlægges i begyndelsen af oktober og vedrører regeringens lovgivning i de kommende to folketingsår.

Med henblik herpå indkalder statsministeren hvert forår oversigter fra ministerierne over den påtænkte lovgivning og udstedelse af bekendtgørelser, cirkulærer m.v. med væsentlige kommunaløkonomiske konsekvenser i de kommende to folketingsår.

I tilknytning til lovprogrammet udarbejdes et særligt kommunalt lov- og cirkulæreprogram. Det danner bl.a. udgangspunkt for totalrammekorrektioner og bloktilskudsjusteringer i forbindelse med regelændringer.

24.4. Forelæggelse af lovforslag, cirkulæreudkast m.v.

24.41. Lovforslag skal senest samtidig med oversendelsen til Justitsministeriet til lovteknisk gennemgang sendes til Budgetdepartementet, Administrations- og Personaledepartementet og Statsministeriet samt, hvis lovforslaget har væsentlige kommunaløkonomiske konsekvenser, de kommunale organisationer, som også skal modtage ændringsforslag senest samtidig med disses oversendelse til Folketinget.

Endvidere skal udkast til bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger m.v., som har væsentlige økonomiske konsekvenser for staten eller kommunerne, tidligst muligt forinden udsendelsen forelægges for Budgetdepartementet. Forelæggelse skal tillige ske for Administrations- og Personaledepartementet i tilfælde, hvor der vil være væsentlige administrative konsekvenser. Ved forslag med kommunaløkonomiske konsekvenser inddrages Indenrigsministeriet og de kommunale parter, jfr. afsnit 24.5.

Endelig skal udkast til bekendtgørelser m.v., der gennemfører, supplerer eller kundgør EF-retsakter, og som har økonomiske eller administrative konsekvenser for staten eller kommunerne, med visse undtagelser forelægges for Budgetdepartementet og Administrations- og Personaledepartementet til udtalelse.

24.42.Udgifter i medfør af vedtagne EF-retsakter (forordninger, beslutninger) skal meddeles Finansudvalget. Orienteringen foretages ved ressortministeriets foranstaltning i form af en aktstykkeskrivelse, der forelægges Finansministeriet forinden fremsendelsen til Finansudvalget.

24.43.De i ministerierne udarbejdede beregninger, redegørelser m.v., der uddyber, supplerer eller ændrer tidligere skøn over lovforslags økonomiske eller administrative konsekvenser eller ændrer forudsætningerne for lovforslags økonomiske eller administrative virkninger, skal senest samtidig med afgivelsen til Folketinget, folketingsudvalg eller offentligheden sendes til Budgetdepartementet, Administrations- og Personaledepartementet og Statsministeriet til orientering.

Tilsvarende gælder beregninger, redegørelser m.v., der udarbejdes i forbindelse med den administrative gennemførelse af lovgivning, og som afgives til Folketinget, folketingsudvalg og offentligheden.

24.44.Bemærkninger til lovforslag bør udformes således, at de giver et fyldestgørende grundlag for vurdering af forslagets begrundelse og forventede virkninger. Bemærkningerne bør indeholde skøn over de økonomiske og administrative konsekvenser for såvel staten som kommunerne samt andre lokale forvaltningsorganer. I bemærkninger til lovforslag anføres for så vidt angår de personalemæssige konsekvenser: »De personalemæssige ressourcer vil blive tilvejebragt ved omprioriteringer indenfor lønsumsrammen«.

24.45.Ved oversendelsen til Budgetdepartementet af lovforslag, cirkulæreudkast m.v. bør de økonomiske og personalemæssige konsekvenser oplyses så detaljeret som muligt, for statens vedkommende svarende til finanslovens opdeling på konti.

Oplysningerne gives såvel for finansåret som for budgetoverslagsårene samt også for efterfølgende år, såfremt den fulde virkning først viser sig senere.

24.46.Skønnet over forventede økonomiske konsekvenser bør så vidt muligt underbygges kvantitativt, f.eks. ved angivelse af det forventede elevtal, det forventede patienttal, det forventede antal sengedage, det forventede antal tilskudsmodtagere eller det forventede antal sagsekspeditioner. Såfremt forslaget fastsætter eller forudsætter fastsættelse af særlige standarder og normer for de pågældende ydelsers kvalitet, bør der redegøres for indholdet af disse samt for deres forhold til eventuelle hidtidige standarder og normer inden for området eller inden for sammenlignelige områder.

24.47.Indeholder et lovforslag bemyndigelser til vedkommende minister med henblik på foranstaltninger til gennemførelse af lovforslagets intentioner, bør det oplyses, om udnyttelsen af sådanne bemyndigelser kan forventes at få selvstændige økonomiske konsekvenser.

24.48.Vurderingen af de enkelte lovforslags administrative konsekvenser tager udgangspunkt i den generelle administrationspolitik. I vurderingerne indgår således bedømmelse af opgavemængde og fordeling inden for den offentlige forvaltnings forskellige dele herunder konsekvenser for forvaltningens opbygning. Der lægges vægt på forenklingsmuligheder både i henseende til administrative procedurer og i henseende til de krav, der stilles til erhvervslivet og privatpersoner i forbindelse med administrationen af de foreslåede lovbestemmelser.

24.5. Kompensationsforhandlinger med kommunerne

24.51. Umiddelbart efter folketingsårets start fremlægges en oversigt over det kommunale lov- og cirkulæreprogram. Heri indgår nye initiativer, som regeringen forventer vil give anledning til kompensation i de kommunale bloktilskud. De kommunaløkonomiske konsekvenser af nye love, cirkulærer m.v. forhandles med de kommunale parter og fastlægges endeligt i forbindelse med Finansudvalgets behandling af Indenrigsministeriets årlige aktstykke om regulering af bloktilskud, hvilket normalt sker i begyndelsen af juni. Der kan dog ske efterregulering det følgende år, såfremt det kan dokumenteres, at det oprindeligt fastsatte beløb har været væsentligt fejlvurderet.

Bloktilskudsaktstykket vedrører regelændringer i det forløbne år frem til folketingssamlingens afslutning i begyndelsen af juni.

24.52. Forud føres kompensationsdrøftelser med de kommunale parter, d.v.s. Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark samt Københavns og Frederiksberg kommuner.

Kompensationsdrøftelserne indledes umiddelbart efter folketingets åbning, idet de kommunale parter orienteres om regeringens kommunale lov- og cirkulæreprogram. Det pågældende ministerium og de berørte kommunale parter søger derefter i fællesskab at afklare de enkelte forslags udgiftsmæssige konsekvenser for kommunerne i såvel finansåret som hvert af de følgende år. Der gøres status over disse drøftelser i totalrammeredegørelserne, jfr. afsnit 23.5.

Forhandlingerne bør indledes og om muligt afsluttes, inden lovforslag fremsættes eller bekendtgørelser, cirkulærer m.v. udsendes.

Uafklarede kompensationsspørgsmål kan om nødvendigt tages op på kommunekontaktudvalgets møde i begyndelsen af juni.

24.53. Ministerierne redegør i totalrammeredegørelserne for udmøntningen af det kommunale lov- og cirkulæreprogram samt for forløbet af kompensationsdrøftelserne.

Kompensationsbeløbene indgår i den udgiftspolitiske samordning, jfr. pkt. 24.22.

25. Tidsplan B-året F-året -------------------------------------------------------------------- Januar-februar Fastsættelse af totalrammer og budgetteringsrammer. Primo marts Indkaldelse af totalramme- Indkaldelse af bidrag redegørelser, herunder til finanslovforslaget lov- og cirkulæreprogram. og af totalramme- redegørelser. Marts Statsministeren indkalder bidrag til lov- og cirkulære- programmerne for de kommende to folketingsår. Primo maj Frist for fremsendelse Frist for fremsendelse til Finansministeriet af til Finansministeriet totalrammeredegørelser. af bidrag til finanslovforslaget, totalrammeredegørelser, samt fremsendelse til Statsministeriet af bidrag til lov- og cirkulæreprogrammerne for de kommende to folketingsår. Maj-Juni Finanslovforslaget behandles i Finansministeriet. Medio maj Stedfortræderudvalget gør status for kommunalt lov og cirkulæreprogram for indeværende folketingsår. Primo juni Møde i Kommunekontaktudvalget om bl.a. endeligt kommunalt lov- og cirkulæreprogram, hvorefter bloktilskudsaktstykke forelægges for Finansudvalget. Medio august Finanslovforslaget fremsættes af finansministeren. Ultimo august Indkaldelse af Indkaldelse af totalrammeredegørelser . ændringsforslag til finanslovforslaget og af totalrammeredegørelser Medio september Indkaldelse af bidrag til Frist for tillægsbevillingslovforslag fremsendelse til Ultimo september Frist for fremsendelse til Finansministeriet af Finansministeriet af totalrammeredegørelser totalrammeredegørelser. og ændringsforslag til finanslovforslaget. Nyt lovprogram og kommunalt lov- og cirkulæreprogram fremlægges i forbindelse med folketingssamlingens åbning. Medio oktober Ændringsforslag fremsendes til Finansudvalget af Finansministeriet. Medio oktober Kommunalt lov- og cirkulæreprogram behandles i stedfortræderudvalget. Primo december Frist for fremsendelse Finansministeren til Finansministeriet fremsætter afsluttende af bidrag til ændringsforslag til tillægsbevillings- finanslovforslaget. lovforslaget. Medio december Finansloven vedtages. December-januar Tillægsbevillings- lovforslaget behandles i Finansministeriet. Ultimo februar Tillægsbevillings- lovforslaget fremsættes af Finansministeren. Marts Tillægsbevillingsloven vedtages. Juni Statsregnskabet fremlægges. --------------------------------------------------------------------

Bevillingssystemet

3. Bevillingssystemet

31. Bevillingsbegrebet

31.1. En bevilling er en bemyndigelse til en minister til i finansåret at afholde udgifter til et angivet formål eller oppbære indtægter af en angivet art i overensstemmelse med de forudsætninger, hvorunder bevillingen er givet.

Bevillingen er en bemyndigelse til en minister. Hvor en administrativ ledelse har dispositionsbeføjelser i henhold til givne bevillinger, beror adgangen til at disponere således på delegation og er undergivet de vilkår, hvorunder delegationen er sket.

Den disponerende administrative ledelses anvendelse af bevillingen til det givne formål skal ske i overensstemmelse med de forudsætninger, hvorunder bevillingen er givet, jfr. kapitel 5. Herudover kan der i forbindelse med delegation af dispositionsbeføjelsen administrativt være fastsat yderligere vilkår for anvendelsen af bevillingen, ligesom dispositionsbeføjelsen kan tilbagekaldes på ethvert tidspunkt i finansåret.

Der er i almindelighed ikke adgang til at overføre besparede beløb af en bevilling til en anden uden bevillingsmyndighedernes forudgående godkendelse. Vedrørende driftsbevillinger kan der dog i anmærkningerne være givet særskilt hjemmel til at overføre beløb mellem hovedkonti. En sådan hjemmel giver mulighed for at overflytte beløb fra en hovedkonto til en anden hovedkonto dog således, at der ikke herved kan ske samlet forøgelse af lønkonti.

31.2. Den bevillingsmæssige hjemmel skal foreligge forud for gennemførelsen af en disposition.

Da det tilsigtes at gøre finansloven til et fuldstændigt budget for statens indtægter og udgifter i finansåret, er det hovedreglen, at den forudgående bevillingsmæssige hjemmel for en disposition tilvejebringes ved en bevilling på finansloven.

I en række tilfælde vil der imidlertid i finansårets løb være behov for at gennemføre dispositioner, der ikke har været forudset eller har kunnet forudses under udarbejdelsen af finansloven. I disse tilfælde kan den forudgående hjemmel tilvejebringes ved tilslutning fra Finansudvalget til at disponere på forventet efterbevilling, jfr. kapitel 6, idet dispositionen i så fald efterfølgende optages på tillægsbevillingsloven.

31.3. En bevilling er en bemyndigelse til at afholde udgifter eller oppebære indtægter, d.v.s. disponere med udgifts- eller indtægtsmæssige konsekvenser.

Enhver statsfinansiel disposition kan opdeles i tre led: På udgiftssiden Indgåelse af forpligtelse (kontrahering) Udgiftens afholdelse Udbetaling På indtægtssiden Skabelse af fordring Indtægtens oppebørsel Indbetaling

Den bemyndigelse, som en bevilling er udtryk for, omfatter alle disse tre led i en disposition. Afholdelsen af udgifter (oppebørsel af indtægter) sker dog i en række tilfælde til opfyldelse af forpligtelser (fordringer), der allerede er etableret ved lov, (lovbundne bevillinger), eller er indgået forud for bevillingen med anden forudgående hjemmel, jfr. nedenfor.

En udgift anses for afholdt, når leveringen af en vare eller tjenesteydelse har fundet sted, eller et arbejde er udført.

På tilsvarende måde anses en indtægt for oppebåret, når en leverance fra staten af varer og tjenesteydelser er effektueret.

Når udgifter og indtægter ikke hidrører fra levering af varer og tjenesteydelser, anses en udgift for afholdt og en indtægt for oppebåret, så snart beløbet kan opgøres og senest på betalingstidspunktet. Som eksempler på sådanne udgifter og indtægter kan nævnes lovbundne udgifter, skatter og afgifter.

31.4. En bevilling er en bemyndigelse til at disponere i det finansår, for hvilket bevillingen er givet. Med mindre der er tilvejebragt særlig forudgående hjemmel for indgåelse af en forpligtelse, f.eks. ved særlig lov, kan forpligtelsen derfor kun indgås i det finansår, hvor udgiften bevilges.

Hvis der ikke er tilvejebragt særlig hjemmel for forudbetaling eller betalingshenstand, bør det samtidig tilstræbes, at der ikke er væsentlige tidsmæssige forskydninger mellem afholdelsen af en udgift og dennes udbetaling og mellem oppebørslen af en indtægt og dennes indbetaling.

I den regnskabsmæssige supplementsperiode, der løber fra finansårets udgang indtil midten af februar, kan der dog ske udbetaling og indbetaling i medfør af dispositioner, truffet inden finansårets udløb, såfremt leveringen af en vare eller tjenesteydelse til eller fra staten har fundet sted, eller anden fordring er opstået inden dette tidspunkt.

31.5. Inden for finansåret kan der disponeres efterhånden som de formål, til hvilken bevillingen er givet, skal tilgodeses. I visse tilfælde er anvendelsen af en bevilling betinget af, at de enkelte dispositioner forudgående godkendes af Finansudvalget. Dispositioner i henhold til sådanne betingede bevillinger kan først gennemføres, når denne godkendelse foreligger. Dette gælder f.eks. visse anlægsbevillinger.

Hvor gennemførelsen af en disposition bliver forsinket, således at bevillingen ikke udnyttes fuldt ud i finansåret, vil den uudnyttede del af bevillingen i visse tilfælde kunne søges genbevilget i et følgende finansår.

Der er herudover adgang til at foretage en opsparing af uforbrugte udgifter under »driftsbevilling« til anvendelse inden for de følgende finansår under forudsætning af, at opsparingsformålet angives på tillægsbevillingslovforslag, jfr. pkt. 61.22.

Endelig kan uudnyttede reguleringsbevillinger vedrørende bygge- og anlægsarbejder overføres til anvendelse som reguleringsbevilling i et senere finansår, jfr. pkt. 51.31.7.

31.6. Dispositioner, der indebærer indgåelse af forpligtelse eller skabelse af fordring med udgifts- eller indtægtsvirkning i et senere finansår, kræver særlig hjemmel.

Hjemlen kan foreligge i særlig lov, der for eksempel fastsætter regler for afgivelse af tilsagn om lån eller tilskud eller for pålæggelse af skatter og afgifter.

Hjemlen kan også gives i tekstanmærkning til finanslov eller tillægsbevillingslov for det finansår, hvor forpligtelsen indgås eller fordringen skabes. En række tekstanmærkninger til finansloven fastsætter således rammer for ydelse af tilsagn om lån eller tilskud, der først får udgiftsvirkning i følgende finansår.

Endvidere kan hjemlen til i et finansår at disponere med udgiftsvirkning i et senere finansår fremgå af forudsætningerne for bevillingen i det første finansår. Bevillinger til bygge- og anlægsarbejder må således anses for givet under den forudsætning, at den disponerende myndighed kan indgå aftaler, der medfører anlægsudgifter i senere finansår, hvis kontraheringen er nødvendig af hensyn til den valgte entrepriseform og forudsat, at den godkendte totaludgift for projektet ikke overskrides. De samme forudsætninger gælder tillige ofte bevillinger til indgåelse af lejemål, antagelse af personale eller lignende.

Endelig kan hjemlen til i et finansår at indgå forpligtelser med udgiftsvirkning i senere finansår skabes ved Finansudvalgets tilslutning til forpligtelsens indgåelse. Hvor der som konsekvens af forpligtelser indgået i et finansår afholdes udgifter i et senere finansår, skal der foreligge bevilling til udgiften i dette finansår.

32. Bruttoprincippet

32.1. Bevillinger er med nedennævnte undtagelser baseret på et bruttokonteringsprincip. Hvor en disposition indebærer såvel afholdelse af udgifter som oppebørsel af indtægter konteres såvel udgifterne som indtægterne brutto. Forbrug af udgiftsbevillingen kan derfor ikke registreres som differencen mellem udgiften og indtægten.

Bruttokonteringsprincippet hænger sammen med, at indtægterne på statsbudgettet normalt ikke er reserveret til bestemte formål, »øremærkede«, idet indtægterne medgår til dækning af udgifterne i almindelighed.

En undtagelse fra bruttokonteringsprincippet gælder rene udlægsforretninger i relation til anden statslig eller kommunal myndighed. Herved forstås betalinger, hvor det på udbetalingstidspunktet er veldefineret, at samme beløb skal afholdes som udgift af en anden statslig eller kommunal myndighed, og hvor der ikke påhviler den udbetalende institution noget selvstændigt ansvar for udgiftsafholdelsen. For udlægsforretninger mellem statslige myndigheder er det endvidere et krav, at udbetaling og udgiftsafholdelse sker i samme finansår.

Herudover kan udgifter til køb af materiel konteres med fradrag af indtægter ved salg af udslidt materiel.

32.2. Udover det nævnte bruttokonteringsprincip gælder det desuden, at udgiftsbevillinger ikke i almindelighed kan overskrides med henvisning til tilsvarende merindtægter.

Undtagelse fra dette bruttobevillingsprincip gælder for så vidt angår statsvirksomheder (afsnit 51.5), nettostyrede virksomheder (afsnit 51.6) og indtægtsdækket virksomhed, jfr. pkt. 51.23. Endvidere gælder undtagelse fra denne regel for supplerende mindre virksomhed jfr. pkt. 51.21.9., for arbejdsgiverrefusion vedrørende løn, jfr. pkt. 71.16., for refusion ved beskyttet beskæftigelse i henhold til bistandsloven, jfr. pkt. 71.18. og for salg af brugt materiel, pkt. 51.22.3.

De nævnte undtagelser vedrører dispositionsadgangen, altså adgangen til at afholde merudgifter mod tilsvarende merindtægter. Der består ikke herved (bortset fra salg af brugt materiel) adgang til at fravige bruttokonteringsprincippet, altså kravet om at såvel udgifter som indtægter konteres brutto.

33. Tekstanmærkninger

33.1. På bevillingslovene forekommer udover bevillingerne et antal tekstanmærkninger.

Tekstanmærkningerne bruges som et supplement til den bevillingsmæssige styring særlig i de tilfælde, hvor der i form af en dispositionsramme gives en bemyndigelse til at indgå forpligtelser, der medfører udgifter i senere finansår, jfr. pkt. 31.6. og 41.44.

Ved tekstanmærkning kan endvidere fastsættes særlige dispositionsbeføjelser i henhold til givne bevillinger, f.eks. om adgang til kumulativ overførsel, hvorved uforbrugte beløb i et finansår kan overføres til anvendelse i senere finansår, uden at ny bevilling er påkrævet.

Endelig kan der ved tekstanmærkning gives supplerende konkrete bestemmelser til gældende love. Ændring af eksisterende lovgivning ved tekstanmærkning - lovgivning på finansloven - bør kun finde sted, såfremt ændringen er tidsbegrænset, eller ændring af lovgivningen ikke kan afventes. Varige eller generelle lovændringer bør ikke søges gennemført ved lovgivning på finansloven.

Anvendelse af tekstanmærkninger til regulering af bevillingsfremmede forhold må ikke finde sted.

Såfremt det undtagelsesvis findes nødvendigt ved finansloven at ændre bestående lovgivning, kan dette ske ved tekstanmærkning, der vedtages af Folketinget i forbindelse med finanslovens tekst i øvrigt. Det må derimod undgås, at der ved oplysninger i de almindelige anmærkninger til finanslovsbevillingerne søges skabt hjemmel til at fravige eller ændre eksisterende materielle bestemmelser i anden lovgivning. Tilsvarende må der ikke ved forelæggelsen af aktstykke for Finansudvalget og den efterfølgende optagelse på tillægsbevillingslov søges gennemført fravigelser eller ændringer af eksisterende materielle bestemmelser i anden lovgivning.

33.2. Lovbestemmelser, der er fastsat ved tekstanmærkning, har kun gyldighed for det finansår, hvori de er optaget på en bevillingslov. Udstedelse af varige retsforskrifter med hjemmel i tekstanmærkning bør som ovenfor anført ikke finde sted. Ønskes en bestemmelse opretholdt i det følgende finansår, må tekstanmærkningen gentages på den følgende finanslov. Er en dispostitionsramme, der er fastsat i en tekstanmærkning, kun delvis udnyttet i finansåret, må der, hvis den resterende del af rammen ønskes udnyttet, søges bemyndigelse i en ny tekstanmærkning i det følgende finansår.

34. Afgrænsningen af statsmidler

34.1. Afgrænsningen af, hvilke udgifter og indtægter der skal opføres på bevillingslovene, ligger hos Folketinget.

I det omfang særlige forhold betinger, at offentlige institutioners og virksomheders midler ikke optages på bevillingslovene, begrænses mulighederne for styring gennem bevillinger tilsvarende.

34.2. Dispositioner vedrørende aktieselskaber, hvori staten er aktionær er ikke omfattet af bevillingssystemet. Eksempelvis kan nævnes Dansk Olie- og Naturgas A/S (D.O.N.G.), A/S Dansk Tipstjeneste, Det danske Luftfartsselskab (DDL) og Københavns Telefon Aktieselskab (KTAS).

I disse tilfælde kan staten imidlertid sikre sig den fornødne styringsmulighed på anden måde, for eksempel gennem repræsentation i bestyrelsen eller gennem koncessionsvilkår. Statens indskud af aktiekapital eller andre former for indskud samt eventuelle statslige tilskud er dog ligesom salg af statslige aktier undergivet den almindelige bevillingsmæssige styring.

35. Den bevillingsmæssige styring

35.1. Ved ydelsen af bevillinger sker der en styring af den virksomhed, hvortil statslige midler bevilges.

De almindelige grundsætninger for bevillingssystemet fremgår af afsnit 31.-34. Den konkrete bevillingsmæssige styring afhænger iøvrigt af de generelle og specielle forudsætninger, hvorunder den enkelte bevilling er givet.

En række af de generelle bevillingsforudsætninger sammenfattes i seks bevillingstyper. Hver bevilling vil tilhøre en af disse bevillingstyper, der således angiver bestemte forudsætninger for anvendelsen af den pågældende bevilling, jfr. kapitel 5.

Til visse bevillingstyper er endvidere knyttet særregler for anmærkningernes opstilling og indhold, jfr. kapitel 4.

35.2. Valget af bevillingstype afhænger af virksomhedens karakter og den ønskede grad af bevillingsmæssige styring.

a. Driftsbevilling anvendes som udgangspunkt, hvor bevillingsformålet fortrinsvis søges opnået ved statslig driftsvirksomhed, dvs. gennem ansættelse af personale og afholdelse af de hermed forbundne udgifter, herunder køb af tjenesteydelser, anskaffelse af materiel og drift af bygninger. Den anvendes også for indtægter i forbindelse med driftsvirksomheden.

Hvor der som en udløber af den virksomhed, hvortil bevillingen ydes, udføres forretningsmæssige aktiviteter eller modtages gaver, royalties eller tilskud fra fonde m.v., kan de hermed forbundne udgifter og indtægter afholdes som indtægtsdækket virksomhed.

Hvor det mellem vedkommende ministerium og Finansministeriet er aftalt, at tilskuddet til en selvejende institution skal anvendes efter reglerne for driftsbevilling, henføres den pågældende hovedkonto til bevillingstypen driftsbevilling.

b. Anlægsbevilling anvendes som udgangspunkt ved afhændelse, erhvervelse eller konstruktion af bygninger og anlæg. Den anvendes endvidere, hvor der ydes investeringstilskud eller udlån til konkrete bygge- og anlægsprojekter, dog ikke lovbundne.

c. Nettostyret virksomhed anvendes, hvor der i forbindelse med sædvanlig statslig drifts- og anlægsvirksomhed ønskes givet virksomhedens ledelse særlige muligheder for at tilpasse aktiviteten til ændringer i efterspørgslen, eller for at foretage omdisponering inden for rammerne af en flerårig virksomhedsplanlægning.

Denne bevillingstype er altså et alternativ til drifts- og anlægsbevillinger. Sonderingen går ikke på virksomhedens karakter, men fortrinsvis på den dispositionsfrihed, som det anses for hensigtsmæssigt at give bl.a. af hensyn til virksomhedens interne økonomistyring og mulighederne for at måle virksomhedens produktion.

d. Statsvirksomhed anvendes, hvor den statslige virksomhed som helhed har et forretningsmæssigt præg, og hvor der som følge heraf ønskes givet virksomhedens ledelse en øget frihed til at tilpasse aktiviteten til markedsmæssige forhold.

e. Lovbunden bevilling anvendes for bevillingsskøn, d.v.s. hvor bevillingen alene er udtryk for en bemyndigelse til at afholde udgifter eller opkræve indtægter i tilfælde, hvor den personkreds der skal modtage eller afkræves et beløb samt beløbets størrelse er fastsat i anden lovgivning.

f. Anden bevilling anvendes i øvrige tilfælde, hvor bevillingsformålet søges tilgodeset gennem ydelse af tilskud, udlån m.v., eller gennem opkrævning af indtægter, der ikke er naturligt knyttet til drifts- og anlægsvirksomhed. Generelt anvendes denne bevillingstype, hvor øvrige bevillingstyper ikke er hensigtsmæssige, herunder for bevillingen »Reserver og budgetregulering«.

35.3. Ovennævnte hovedregler for bevillingstypernes anvendelse kan i mindre omfang tillades fraveget, hvor der ikke er styringsmæssige betænkeligheder herved.

Ad driftsbevilling: Udover driftsudgifter og indtægter (hovedart 1 og 2) samt refusionsberettiget købsmoms og udgiftsarter, der tidligere blev betragtet som driftsudgift (dog ikke budgetregulering), kan det tillades, at mindre tilskud nært knyttet til driftsvirksomhedens formål eller udførelse (eksempelvis medlemsbidrag til organisationer eller undervisningsinstitutioners tilskud til elevekskursioner) afholdes af en driftsbevilling.

I forbindelse med indtægtsdækket virksomhed kan udføres bygge- og anlægsvirksomhed i det omfang, der ikke ifølge reglerne for anlægsbevilling skal ske forelæggelse for Finansudvalget.

Ad nettostyret virksomhed og statsvirksomhed: Disse bevillingstyper omfatter som udgangspunkt de samme udgifts- og indtægtsarter som drifts- og anlægsbevillingen. Der kan dog i videre omfang ydes tilskud (dog ikke lovbundne), f.eks. hvor et givet formål kan forfølges ved såvel driftsvirksomhed som tilskud. Finansministeriet kan dog forlange, at større tilskuds- eller udlånsprogrammer afholdes af særskilte bevillinger.

Ud over statsvirksomhed/nettostyret virksomhed kan der altså under en styrelses ressort henhøre hovedkonti, der tilhører andre bevillingstyper, ligesom statsvirksomheden/den nettostyrede virksomhed kan være opdelt på flere hovedkonti.

Ad anden bevilling: Bevillingstypen kan f.eks. anvendes for enkeltstående driftsudgifter (dog ikke lønninger), f.eks. hvor det på budgetteringstidspunktet er usikkert, om bevillingsformålet mest hensigtsmæssigt kan tilgodeses gennem køb af tjenesteydelser eller ydelser af tilskud. Disse driftsudgifter vil ikke være omfattet af reglerne om overførselsadgang, opsparing m.v.

35.4. Driftsbevilling, nettostyret virksomhed og statsvirksomhed er rammebevillinger, hvilket indebærer at den i anmærkningerne viste budgetspecifikation ikke er bindende, idet der dog er visse begrænsninger vedr. autoriserede underkontonumre og lønninger (dog ikke for statsvirksomhed), jfr. nærmere kapital 5. Endvidere kan særlige begrænsninger fremgå af anmærkningerne til de enkelte konti.

Med disse undtagelser kan der inden for rammen af den samlede udgifts- eller indtægtsbevilling i årets løb foretages overførsel mellem under- og standardkonti.

Anvendelsen af anlægsbevilling og anden bevilling er bundet til den i budgetspecifikationen viste fordeling på under- og standardkonti, med mindre der i anmærkningerne til de enkelte konti er hjemlet overførselsadgang.

Anvendelsen af lovbunden bevilling er altid bundet til det for de enkelte underkonti anførte formål og lovgrundlag.

35.5. Statsvirksomhed og indtægtsdækket virksomhed betragtes som forretningsmæssig aktivitet, og betegnes sammen med nettostyret virksomhed som nettostyrede aktiviteter.

Statsvirksomhed og nettostyret virksomhed er nettobevillinger, d.v.s. der anføres i bevillingslovenes tekst alene eet beløb i henholdsvis indtægtskolonnen og udgiftskolonnen.

Tilsvarende indregnes indtægtsdækket virksomhed alene med eet beløb i driftsbevillingens indtægtskolonne.

Sammenhængen mellem ovennævnte begreber og bevillingstyper m.v. er illustreret i nedenstående tabel. Vedr. sonderingen mellem udgifts- og indtægtsbudget henvises til pkt. 41.2.

Udgift Indtægt -------------------------------------------------------------------- Totalramme (Nettotal): Udgiftsbudget + - Indtægtsbudget - + --------------------- --------------------------------------------- Bevillinger: Brutto- Lovbunden bevilling + + styret Anden bevilling + + aktivitet Anlægsbevilling + + Driftsbevilling: - Generelt + + Netto- Forret- - Indtægtsdækket styret nings- virksomhed - + aktivitet mæssig Statsvirksomhed - + aktivitet Nettostyret virksomhed + - --------------------- ---------------------------------------------

4. Finanslovforslagets systematik og opstilling

41. Den systematiske opbygning af finanslovforslaget

41.1 Kontoplanen41.11. Den kontoplan der benyttes i bevillingslovene er opbygget af 10 cifre. I regnskabssystemet udbygges kontoplanen med yderligere 2 cifre (regnskabskonti).

Kontonummeret består af en områdeinddeling, en angivelse af bevillingsformål samt en økonomisk artsinddeling.

Disse tre kontoafsnit er sammensat af de nedenfor viste ialt 7 kontosegmenter

-------------------------------------------------------------- Kontoafsnit Kontosegment Ciffer -------------------------------------------------------------- Område: Ministerområde (paragraf) 1.-2. Hovedområde 3. Aktivitetsområde 4. Bevillingsformål: Hovedkonto 5.-6. Underkonto 7.-8. Økonomisk art: Standardkonto 9.-10. Regnskabskonto 11.-12. -------------------------------------------------------------

41.12. Paragraffer

Kontoplanens hovedinddeling er en inddeling i paragraffer. Hovedprincippet er, at alle bevillingsforslag vedrørende et ministeriums forretningsområde samles i en paragraf, en ministerområdeparagraf.

Visse bevillingsforslag udskilles dog og samles på fællesparagraffer.

Således opføres på een paragraf de fleste statsindtægter hidrørende fra skatter og afgifter (§ 38) og på en anden paragraf (§ 37) opføres hovedparten af statens renteindtægter. Sammen med ministerområdeparagrafferne og de øvrige, ovenfor nævnte paragraffer udgør disse paragraffer statens drifts-, anlægs- og udlånsbudget (DAU-budgettet). Når hertil lægges § 40 obligationskøb m.v. og § 41 beholdningsbevægelser og kursregulering fremkommer nettokassebudgettet. Lægges hertil § 42 statsgældsafdrag fås tal for bruttokassebudgettet. Endelig indeholder finanslovforslaget to finansieringsparagraffer: § 43 statslånsoptagelse og § 44 træk på Danmarks Nationalbank.

Bevillingsforslagene vedrørende de nævnte fællesparagraffer udarbejdes i Finansministeriet, idet de enkelte ministerier dog skal indgive bidrag til paragrafferne 36-42 for såvidt angår indtægter og udgifter under ministeriernes ressort.

41.13. Finanslovforslagets paragraf 45 - den såkaldte bevillingsparagraf - er en fællesparagraf vedrørende indtægter og udgifter i medfør af ny lovgivning. Paragraffen formuleres således

»Der kan yderligere oppebæres indtægter og afholdes udgifter, som følger af nye love, der vedtages i tiden fra 15. oktober (i B-året) indtil 31. december (ultimo F-året), og hvis størrelse eller beregningsgrundlag er anført i loven eller på anden måde oplyst over for Folketinget i forbindelse med lovforslagets fremsættelse eller behandling. Sådanne indtægter og udgifter optages på forslag til lov om tillægsbevilling for F-året«.

41.14. Hoved- og aktivitetsområder

Kontoplanens inddeling i ministerområdeparagraffer og hoved- og aktivitetsområder anvendes på både bevillingslovene og det offentlige budget. Sidstnævnte er en sammenstilling af statslige og kommunale budgetter. Det tilsigter at give et samlet overblik over de offentlige udgifters fordeling på ministerområder, væsentligste formål og økonomisk hovedart.

Inddelingen i hoved- og aktivitetsområder udformes således, at den giver et for budgettet som helhed rimeligt afbalanceret billede af de samlede offentlige udgifters anvendelse på hovedformål eller væsentlige foranstaltninger. Inddelingen udformes gennem en afvejning af de samlede statslige og kommunale aktiviteters formål, udgiftsmæssige vægt, lovmæssige grundlag samt den administrative organisation, herunder især hensigtsmæssige opdelinger i delrammer eller økonomistyringsområder.

41.15. Som følge af områdeinddelingens anvendelse på både bevilligslove og offentligt budget, bør inddelingen i hoved- og aktivitetsområder kun ændres i forbindelse med væsentlige ændringer i ministeriernes opgaver eller administrative opbygning.

Ændringer i hoved- og aktivitetsområders nummerering og benævnelse, samt nedlæggelse eller optagelse af nye hoved- og aktivitetsområder skal så vidt muligt forelægges for Finansministeriet i god tid forud for fremsendelsen af det berørte forslag til bevillingslov eller ændringsforslag.

41.16. Hovedkonti Kontoplanens inddeling i hovedkonti anvendes til angivelse af formål, hvortil der søges særskilt bevilling på bevillingslovene. Der oprettes en hovedkonto, når et formål anses for at være af selvstændig bevillingsmæssig interesse, idet dog formålmæssige hensyn må afvejes mod bl.a. administrativ hensigtsmæssighed og bevillingstype.

En institutions eller et institutionsområdes driftsvirksomhed, herunder indtægtsdækket virksomhed, bør normalt samles på en hovedkonto.

Hvor en institution forestår såvel drifts- som anlægsvirksomhed, må der oprettes særskilte hovedkonti for driftsbevilling og anlægsbevilling, med mindre der er tale om en statsvirksomhed eller en nettostyret virksomhed. Anlægsvirksomheden kan dog også samles under en enkelt hovedkonti, der dækker et antal institutioner, eksempelsvis alle institutioner inden for et aktivitetsområde.

Større støtteordninger bør gives særskilte hovedkonti.

Iøvrigt bør tilskud, udlån mv. samles efter formål, idet dog lovbundne og ikke-lovbundne udgifter ikke kan opføres under samme hovedkonto.

41.17. Underkonti

Underkonti, der alene anvendes i anmærkningerne, er en inddeling af hovedkonti i delaktiviteter eller underformål.

Underkontoen skal benyttes til angivelse af tilskuds- eller udlånsformål, større skatteindtægter m.v. samt til udskillelse af driftsaktiviteter, hvor der foreligger et særligt oplysnings- eller registreringsbehov, f.eks. for indtægtsdækket virksomhed eller midlertidige kommissioner og udvalg.

Underkontoen kan endvidere benyttes til bl.a. angivelse af anlægsprojekter og inddeling af driftsvirksomhed i virksomhedsområder eller delaktiviteter, jfr. dog pkt. 41.52.5. om de særlige begrænsninger vedrørende 1991.

41.18. Standardkonti

Standardkonti er en tværgående og standardiseret inddeling af statsbudgettet efter økonomisk art, jfr. den i bilag 3 viste standardkontoplan. Den udbygges i regnskabssystemet med yderligere to cifre (regnskabskonti), jfr. den i bilag 4 viste standard- og regnskabskontoplan.

Anvendelse af en sådan standardiseret inddeling gør det muligt, på tværs af ministerområder m.v., at foretage omregninger mellem forskellige finansårs prisniveauer, at opstille et offentligt budget samt at udtrække oplysninger om statsbudgettets økonomiske sammensætning til brug for Folketinget eller i forbindelse med de analyser, der ligger til grund for udformningen af den økonomiske politik.

Standardkontoplanen skal anvendes ved opstillingen af bevillingslovforslagenes anmærkninger. Standardkontoens 1. ciffer (d.v.s. kontoplanens 9. ciffer), der benævnes hovedart, benyttes endvidere i forskellige oversigter og ved opstillingen af det offentlige budget.

Bilag 5 indeholder en vejledning til standardkontoplanen.

41.2. Udgifts- og indtægtsbudget

41.21. Udskillelsen af visse udgifter og indtægter på fællesparagraffer, jfr. pkt. 41.12., har bl.a. til formål at muliggøre en opstilling af statsbudgettets saldi, der giver et overskueligt billede af statens udgifter og disses finansiering. Af samme grund sondres der mellem udgiftsbudget og indtægtsbudget. Denne sondring anvendes bl.a. i bevillingslovforslagenes indledende hovedoversigt over statsbudgettet.

I hovedoversigtens udgiftskolonne anføres for hver paragraf nettoudgiften på paragraffens udgiftsbudget. I indtægtskolonnen anføres indtægterne på paragraffens indtægtsbudget.

41.22. For ministerområdeparagraffer beror sondringen mellem udgifts- og indtægtsbudget hovedsageligt på, om indtægterne er af skattemæssig karakter eller ej. Indtægter på standardkonto 61. Skatter og afgifter og standardkonto 62. Obligatatoriske bidrag, bøder m.v. skal normalt henføres til indtægtsbudgettet, mens øvrige indtægter normalt henføres til udgiftsbudgettet.

Finansministeriet kan dog tillade, at mindre skatteindtægter henføres til udgiftsbudgettet, såfremt særlige forhold taler herfor.

Indtægter, der henføres til indtægtsbudgettet, konteres på sædvanlig vis i bevillingslovforslagenes anmærkninger, og udskilles kun i indledende oversigter jfr. pkt. 41.42.

41.23. Da rammefastsættelsen hviler på bestemte forudsætninger om henførsel af givne indtægter til udgifts- eller indtægtsbudget, skal ændringer i forhold hertil så vidt muligt forelægges Finansministeriet i god tid forud for fremsendelsen af det berørte forslag til bevillingslov eller ændringsforslag. Samme fremgangsmåde anvendes i forbindelse med optagelse af nye skattemæssige indtægter.

41.3. Tekst og anmærkninger

41.31. Finanslovforslaget består af to dele, tekst samt anmærkninger. Teksten er en systematisk fortegnelse over alle de bevillingsforslag, som Folketinget tager stilling til. Anmærkningerne indeholder beløbsangivelser, specificeret på under- og standardkonti, for regnskabstal (for seneste regnskabsår), (R), bevillingstal (for det indeværende finansår), (B), finanslovforslagstal (for det kommende finansår), (F) samt tre budgetoverslagsår (BO). Anmærkningerne indeholder desuden en række kommentarer til bevillingstallene, som nærmere præciseret og motiverer de enkelte bevillingsforslag og dermed angiver forudsætningerne for bevillingens udnyttelse. Opstillingen af tekst og anmærkninger sker efter samme systematik for at gøre det lettest muligt at finde frem til forudsætningerne for det enkelte bevillingsforslag.

41.4 Finanslovforslagets tekst

41.41. Tekstens opbygning

Teksten til hver ministerområdeparagraf består af tre afsnit: »A. Oversigter«, »B. Bevillinger« og »C. Tekstanmærkninger«.

Udgifter og indtægter opstilles i bevillingslovforslagenes tekst i særskilte kolonner. Beløb angive altid i mill.kr. med en decimal.

41.42. »A. Oversigter«.

Hver ministerområdeparagraf indledes med oversigter over bevillingerne og over budgettets økonomiske sammensætning. Oversigterne har til formål at give et samlet overblik over ministeriets budget. Eksempel på oversigter er vist i bilag 7.1. og 7.2.

Bevillingsoversigt

Der indledes med en bevillingsoversigt. I dens første linje vises summer for bevillingsforslag på udgiftsbudgettet. Nettotallet angives midtfor, mens summerne for bevillingsforslag for udgifter og indtægter angives til højre.

Hvor der på en ministerområdeparagraf forekommer indtægter på indtægtsbudgettet, angives summen for indtægtsbudgettet i bevillingsoversigtens anden linje.

Dernæst vises det offentlige budgets områdeinddeling på ministerområdet. Også områder, hvor der alene forekommer kommunale udgifter, anføres i forspalten. Der benyttes samme 4-cifrede numre og samme område-benævnelser som på det offentlige budget. Der anføres summer for bevillingsforslag på de områder, hvor der afholdes statslige udgifter.

Artsoversigt

Efter bevillingsoversigten følger en oversigt over budgettets fordeling på økonomiske hovedarter. Der vises først tre linjer for henholdsvis

Bevilling ialt, d.v.s. summen af bevillingsforslag på udgifts- og indtægtsbudgettet.

Nettostyrede aktiviteter, som ikke indgår i bevillingstallene, idet de er nettoficerede i henhold til reglerne for statsvirksomheder og indtægtsdækket virksomhed og nettostyret virksomhed.

Aktivitet ialt, der er summen af bevilling ialt og forretningsmæsige aktiviteter.

Derefter vises en oversigt over de samlede bruttoudgifters og indtægters fordeling på hovedarter.

Bevillingsoversigten summerer bevillinger, d.v.s. den vedrører styringsmæssige kategorier. Hovedartsoversigten vedrører derimod bruttoaktiviteten, d.v.s. økonomiske kategorier. Forskellen beror på, at bevillingsstyringen på de nettostyrede områder (statsvirksomheder, nettostyrede virksomheder og indtægtsdækket virksomhed) tager udgangspunkt i nettoindtægten/nettoudgiften. I bevillingsoversigten og bevillingsforslagene indgår derfor alene nettoindtægten/nettoudgiften på de nettostyrede områder.

I hovedartsoversigten og i anmærkningerne vises derimod den samlede bruttoaktivitet på udgifts- og indtægtsarter.

Linjen »nettostyrede aktiviteter« tjener som en afstemningspost, der sammenbinder bevillingstal og hovedartsfordeling.

41.43. »B. Bevillinger«.

Efter de indledende oversigter følger afsnit B. Bevillinger. Heri vises de enkelte bevillingsforslag, hvorom Folketinget skal stemme.

Afsnittet disponeres i overenstemmelse med område- inddelingen. Dog udelades områder, hvor der ikke fremsættes bevillingsforslag. Der anføres ikke summer for hoved- og aktivitetsområder. Afsnit B indeholder alene de beløb, hvorom der skal stemmes.

Efter hver aktivitetsområde-overskrift opregnes hovedkonti. I hovedkonto-teksten anføres i parantes bevillingstypen og evt. henvisning til tekstanmærkning.

Bevillingstyperne betegnes på følgende måde

- (Driftsbev.)

- (Anlægsbev.)

- (Lovbunden)

- (Statsvirksomhed)

- (Nettostyret virksomhed)

Anføres en af disse betegnelser ikke, tilhører hovedkontoen bevillingstypen »anden bevilling«.

Inden for hvert aktivitetsområde kan hovedkonti grupperes ved nummergrupper og linjespring

01. x-styrelsen (Driftsbev.)

03. x-tilskudsordning

09. Diverse tilskud

11. y-styrelsen (Driftsbev.)

13. y-styrelsen (Anlægsbev.)

15. Formål y

21. Formål z

For hver hovedkonto anføres et udgiftsbevillingsforslag og/eller eet indtægtsbevillingsforslag i henholdsvis udgifts- og indtægtskolonnen

--------------------------------------------------------------- Hovedkonto Bevillingstype Bevillingsforslag Udgift Indtægt 01. x-styrelsen (Driftsbev.) 35,0 3,5 ---------------------------------------------------------------

Kun hovedkontonumre under 80 kan benyttes, idet højere numre anvendes i forbindelse med fremtillingen af det offentlige budget.

Hovedkonto 79. kan kun benyttes til reserver og budgetregulering, som altid konteres på dette hovedkontonummer. Dog kan reservebeløb (men ikke budgetregulering), der er endeligt fordelt på institutioner eller ordninger, tillades konkret på særskilt hovedkonto under de pågældende institutioners eller ordningers hovedkonti. Det formål, hvortil sådanne reservebeløb er afsat, skal så præcist som muligt fremgå af underkontoteksten.

41.44. »C. Tekstanmærkninger«.

Teksten til hver ministerområdeparagraf afsluttes med afsnit C. Tekstanmærkninger. Tekstanmærkninger inddeles i to grupper

Under overskriften »Dispositionsrammer m.v.« anføres med mummerering fra 1 til 49 sådanne tekstanmærkninger, der fastsætter rammer for tilsagn om tilskud eller udlån, indeholder bemyndigelse til afgivelse af garantier, udstedelse af statsforskrivninger (gældsforpligtelser f.eks. over for internationale institutioner) eller på anden måde bemyndiger en minister til at disponere med udgiftsvirkning ud over det pågældende finansår.

Under overskriften »Andre bestemmelser« og med nummerering fra 50 anføres øvrige tekstanmærkninger.

Tekstanmærkninger skal angive, hvilken bevilling de vedrører. Er en tekstanmærkning af generel karakter, eller findes der ikke en bevilling, hvortil der kan henvises, anføres tekstanmærkningen først i hver af de nævnte grupper. Tekstanmærkningers indhold skal fremgå umiddelbart af finanslovforslaget for et enkelte finansår. Det er således ikke tilstrækkeligt at henvise til tidligere finanslove, selvom indholdet af den pågældende tekstanmærkning er uændret.

41.5. Finanslovforslagets anmærkninger

41.51. Generelle anmærkninger

Anmærkningerne til hver ministerområdeparagraf indledes med generelle beskrivelser af ministeriets hovedopgaver, organisation samt eventuelle særlige forhold, der væsentligt ændrer de budgetterede udgifter i forhold til seneste finanslov, jfr. eksemplet i bilag 8.1.

Disse bemærkninger knyttes til en tabel, der viser ministeriets flerårsbudget, fordelt på udgifts- og indtægtsbudget. Tabellen skal indeholde beløb for R-, B- og F-året samt de tre BO år. Tabellen udformes iøvrigt som tekstens Bevillingsoversigt, idet der dog alene vises nettotal for de enkelte hoved- og aktivitetsområder. Såfremt der indgår væsentlige beløb på statens indtægtsbudget, opregnes de berørte hovedkonti.

Såfremt der i kontoplanen indgår væsentlige kommunale udgiftsområder, kan der kortfattet redegøres herfor, herunder for sammenhæng mellem statslige og kommunale aktiviteter.

De indledende anmærkninger skal endvidere indeholde en artsoversigt, der svarer til tekstens artsoversigt, idet den dog omfatter R-, B- og F-år samt tre BO-år.

I tilknytning hertil redegøres for, under hvilke hovedkonti der udføres henholdsvis indtægtsdækket virksomhed, nettostyret virksomhed og statsvirksomhed.

Såfremt der afholdes anlægsudgifter (hovedart 3) skal der i tabelform vises berørte hovedkonti og beløb for R-,B- og F-år samt de tre BO-år.

Såfremt der ydes investeringstilskud (standardkonto 55) eller udlån (standardkonto 81) vises berørte hovedkonti og beløb på tilsvarende måde.

Iøvrigt bør der i tilknytning til artsoversigten kortfattes redegøres for beløb af usædvanlig størrelse og for større forskydninger over perioden.

41.52.1 Anmærkninger til hovedkontiEfter de generelle anmærkninger følger anmærkninger til de enkelte hovedkonti, jfr. eksemplet i bilag 8.2.

Anmærkningerne disponeres i overensstemmelse med inddelingen i hoved- og aktivitetsområder, der indgår som overskrifter. I tilknytning til disse overskrifter kan gives generelle kommentarer, samt bestemmelser om overførselsadgang mellem driftsbevillinger inden for området. Såfremt der ønskes overførselsadgang, der går på tværs af område-opdelingen, anføres dette i anmærkningerne til hver af de berørte hovedkonti.

Anmærkningerne til hver hovedkonto starter med en indledende beskrivelse. Først anføres det formål, der søges tilgodeset gennem bevillingsforslagene på den pågældende hovedkonto, med mindre dette umiddelbart fremgår af hovedkontoens betegnelse. De lovbestemmelser, anordninger, finansudvalgsaktstykker m.v. hvorved formålet er fastlagt, angives. Det anføres, om der er sket eller forventes at ske indskrænkninger eller udvidelser i arbejdsopgaverne. Er den institution eller virksomhed, der omfattes af hovedkontoen helt eller delvis registreret i henhold til loven om almindelig omsætningsafgift (merværdiafgiftsloven), anføres dette samt den forventede størrelse af henholdsvis indgående moms og udgående moms.

Såfremt hovedkontens omfang er ændret som følge af, at konti er blevet flyttet eller delt, redegøres for de skete ændringer og de beløbsmæssige konsekvenser heraf for R- og B-tal, jfr. pkt. 41.52.2.

41.52.2. Sidste del af den indledende beskrivelse er budgetspecifikationen, der afløser hidtidige Anm. I.

Budgetspecifikationen indledes med et resume af tekstens bevillingsforslag. De opstilles på følgende måde

------------------------------------------------ Udgiftsbevilling ............................... Indtægtsbevilling .............................. ------------------------------------------------

Herefter specificeres bevillingsforslagene på under- og standardkonti efter følgende retningslinjer: Der vises beløb for R-, B- og F-året samt BO-år.

Ved opstillingen af R- og B-tal er medtaget samtlige konti, der fremgår af det senest afsluttede statsregnskab og/eller finansloven for det pågældende finansår, således at også konti, hvorpå der ikke søges bevilling for det kommende finansår, angives. Tilsvarende medtages konti, hvorpå der påregnes fremsat bevillingsforslag i budgetoverslagsårene, men hvorpå der ikke søges bevilling for det kommende finansår.

Hvor bevillinger, f.eks. ved ressortomlægning flyttes fra en paragraf til en anden eller flyttes inden for samme paragraf, skal tillige de respektive R- og B-tal flyttes og opføres sammen med bevillingsforslagene. Deles en bevilling, f.eks. som følge af en ændret inddeling i hovedkonti, deles tillige R- og B-tallene, hvor dette er muligt. I modsat fald opføres de samlede R- og B-tal på de hidtidige konti.

* Beløb angives i mill.kr. med een decimal.

* Bevillingerne opdeles først på underkonti (angives med kontonummer og benævnelse).

* For hver underkonto vises summer for »udgift« og »indtægt«, og de enkelte standardkonti opregnes med nummer, benævnelse og beløb under hver af disse overskrifter.

* Underkontotekster, overskrifterne »Udgift« og Indtægt' samt de tilhørende summer angives med kraftige typer.

* Indtægtsstandardkonti angives i kursiv.

Der anvendes altså følgende generelle opstillingsform for hver underkonto

xx. Underkontobetegnelse: Udgift xx. Udgiftsstandardkonto xx. Udgiftsstandardkonto o.s.v. Indtægt xx. Indtægtsstandardkonto o.s.v.

41.52.3. For opstilling af budgetspecifikation til nettostyrede aktiviteter gælder visse særregler, idet alene nettoindtægt eller nettoudgift indregnes i finanslovforslagets bevillingsforslag.

Den generelle model for nettostyret virksomhed, statsvirksomhed samt indtægtsdækket virksomhed under driftsbevillingen er vist nedenfor

-------------------------------------------------------------------- Nettostyret virksomhed Statsvirksomhed Driftsbevilling -------------------------------------------------------------------- --------------------- --------------------- Nettoudgiftsbevilling Nettoindtægtsbevilling --------------------- --------------------- --------------------- Udgift Udgift Udgift Indtægt Indtægt Indtægt 10. (Underkontonavn): 10. (Underkontonavn): 10. (Alm. virksomhed): Nettoudgift Nettoindtægt Udgift Udgift Udgift 11. Lønninger 11. Lønninger 11. Lønninger o.s.v. o.s.v. o.s.v. Indtægt Indtægt Indtægt 21. Salg af varer 21. Salg af varer 21. Salg af varer o.s.v. o.s.v. o.s.v. 20. (Underkontonavn): 20. (Underkontonavn): 90. Indtægtsdækket virksomhed: Nettoudgift Nettoindtægt Nettoindtægt Udgift Udgift Udgift 11. Lønninger 11. Lønninger 11. Lønninger o.s.v. o.s.v. o.s.v. Indtægt Indtægt Indtægt 21. Salg af varer 21. Salg af varer 21. Salg af varer o.s.v. o.s.v. o.s.v. --------------------------------------------------------------------

41.52.4.Eksempel på budgetspecifikation til driftsbevilling med indtægtsdækket virksomhed fremgår af bilag 8.2. Eksempel på budgetspecifikation til statsvirksomhed og nettostyret virksomhed fremgår af bilag 13 og 12.

De ovennævnte særregler vedrører alene summationen på underkonti og for bevillingerne som helhed. Udgifts- og indtægtsbeløb anføres på standardkonti på helt samme måde som for øvrige bevillingstyper.

I tekstens bevillingsforslag (Afsnit B) og bevillingsoversigt indgår alene de nettoficerede beløb. I tekstens artsoversigt indgår derimod den samlede bruttoaktivitet, dvs. samtlige konterede udgifter og indtægter. De nettoficerede beløb fremgår af linjen »Nettostyrede aktiviteter« i artsoversigten, jfr. pkt. 41.42.

41.52.5. Underkontonumre under 80 kan anvendes frit. For finansåret 1991 kan dog som en overgangsordning alene følgende numre benyttes: 10,20,30,40,50,60 og 70.

Under anlægsbevillinger tildeles enkeltprojekter så vidt muligt hvert et underkontonummer. Som følge af overgangsreglerne for 1991 kan det dog være nødvendigt at samle et antal projekter på en underkonto, idet der så i bemærkningerne til pågældende underkonto anvendes en løbenummerering af enkeltprojekter, jfr. pkt. 41.53.3.

Tilsvarende gælder for statsvirksomheders og nettostyrede virksomheders anlægsbudget.

Underkontonummer 80-99 kan alene benyttes, hvor disse autoriseres af Finansministeriet, d.v.s. hvor det er fastlagt, at bestemte numre altid skal benyttes til nærmere angivne delaktiviteter eller omkostningsarter.

Således skal indtægtsdækket virksomhed altid konteres på underkonto 90, også hvis den indtægtsdækkede virksomhed undtagelsesvis konteres på særskilt hovedkonto.

Fra finansåret 1992 vil numrene 91-94 kunne benyttes, såfremt den indtægtsdækkede virksomhed ønskes opdelt.

Underkonto 90 skal dog altid benyttes til en af delvirksomhederne.

41.53. Anmærkninger til underkonti

41.53.1. Efter budgespecifikationen følger anmærkninger til hver af budgetspecifikationens underkonti samt i fornødent omfang til standardkonti.

Såfremt der med hjemmel i lov eller tekstanmærkning er afgivet tilsagn om tilskud, eller såfremt der ved tekstanmærkning søges sådan hjemmel, skal der i anmærkningerne til det dertil svarende bevilingsforslag i skematisk form gives oplysninger om størrelsen af udestående tilsagn, den forventde tilsagnsgivning samt de forventede udgifter i henhold til afgivne tilsagn og forventede nye tilsagn. Ved opstillingen anvendes den formular, der vises i bilag 6.

I tilknytning til skemaet oplyses hjemlen for tilsagnsgivningen samt hvilken myndighed, der kan afgive tilsagn.

41.53.2. Særligt om driftsbevillingen.

I bemærkningerne til underkonti indsættes personaleoversigter og aktivitetsoversigter, jfr. eksemplet i bilag 8.2. Om personaleoversigter henvises i øvrigt til afsnit 75.1.

Aktivitetsoversigterne skal gøre det muligt at vurdere udviklingen i behov, aktivitet og produktivitet m.v. Af hensyn til sammenligneligheden skal oversigten udformes i overensstemmelse med følgende standardformat

------------------------------------------------ 19xx ........ 19xx ------------------------------------------------ I. Behov/efterspørgsel II. Dækning af behov/ efterspørgsel III. Ydelse/produktion/ aktivitet IV. Ressourcer/kapacitet V. Produktivitet/ effektivitet/kvalitet/ kapacitetsudnyttelse IV. Bemærkninger ------------------------------------------------

Oversigten bør dække B- og F-året, BO-årene samt 5 regnskabsår. Overskrifterne nummereres som vist. Under hver overskrift anføres een eller flere indikatorer eller nøgletal, der nummereres 1,2,3 o.s.v.

De to første overskrifter udelades i de tilfælde, hvor det ikke er relevant eller muligt at give oplysninger om behov eller efterspørgsel.

Som generel retningslinje gælder, at der skal anføres indikatorer m.v. der giver et dækkende billede at aktiviteten, herunder særskilte indikatorer for forskellige hovedpunkter eller delaktiviteter. Hvor et givet forhold (behov, produktivitet o.s.v.) kan belyses ved mange forskellige indikatorer, eller hvor der er mange delprodukter, bør der så vidt muligt anvendes sammenvejede indeks for behov, produktivitet m.v.

Som udgangspunkt skal der vises en aktivitetsoversigt for alle underkonti med personaleforbrug, bortset fra udgiftsmæssigt små og uinteressante underkonti. Efter aftale med Finansministeriet kan aktivitetsoversigter udelades i andre tilfælde, hvor det enten ikke anses for hensigtsmæssigt eller ikke er muligt med det nuværende statistikgrundlag at give de fornødne oplysninger. I sidstnævnte tilfælde vil der normalt skulle aftales en tidsplan for tilvejebringelsen af de nødvendige basisoplysninger fra interne regnskabs- eller statistiksystemer.

Aktivitetsoversigterne bør så vidt muligt også anvendes i forbindelse med aktivitetsoplysninger til andre bevillingstyper end driftsbevillinger.

41.53.3. For anlægsbevillinger, herunder investeringstilskud og udlån til enkeltprojekter gælder, at det i anmærkningerne til hver hovedkonto indledningsvis skal oplyses, hvilke projekter, der er nye. Til »nye projekter« henregnes også bevillingsforslag vedrørende igangsættelse af et arbejde, uanset om der tidligere har været givet bevilling til projekteringsudgifter samt forslag vedrørende arbejder, der skal forelægges særskilt for Finansudvalget, men hvor forlæggelsen endnu ikke har fundet sted på tidspunktet for finanslovbidragets afgivelse.

For hver underkonto kan der gives oplysninger om projektets formål og eventuelle særlige forhold. Anmærkningerne opstilles iøvrigt i form af et anlægsskema, jfr. eksemplet i bilag 8.3. For arbejder med en samlet udgift på under 5 mill.kr. kan den skematiske opstilling dog undlades.

Hvor der som følge af begrænsningen på antallet af underkonti for finansåret 1991 må anvendes en løbenummerering, må der optages anlægsskema for hvert nyt eller igangværende projekt, idet anmærkningerne i så fald inddeles efter løbenumre. For afsluttede projekter vises R- og B-tal i oversigtsform.

Det anbefales at benytte de på finanslov 1990 anvendte løbenumre.

41.54. Anmærkninger til tekstanmærkninger

Anmærkninger til tekstanmærkninger opdeles på dispositionsrammer m.v. og andre bestemmelser.

Anmærkningerne benævnes: »ad tekstanmærkning nr. ...« og det angives, om tekstanmærkningen er gentaget uændret fra tidligere finansår, eller om den indeholder nye eller ændrede bestemmelser.

For tekstanmærkninger, der indeholder dispositionsrammer for afgivelse af tilsagn om tilskud eller udlån, skal der i skematisk form gives oplysninger om størrelsen af udestående tilsagn, den forventede tilsagnsgivning samt de forventede udgifter i henhold til afgivne tilsagn og forventede nye tilsagn. Ved opstillingen anvendes formularen i bilag 6. Hvor oplysningerne allerede er givet i tilknytning til et bevillingsforslag kan der henvises hertil.

Anmærkningerne til tekstanmærkninger, det indeholder en bemyndigelse til at afgive statsgarantier, skal indeholde oplysninger om eventuelle tidligere afgivne garantier og indfrielser heraf samt i muligt omfang et skøn over forventede udbetalinger i medfør af garantien. Hvor bemyndigelsen alene er formålsbestemt, gives tillige oplysninger om, på hvilken måde bemyndigelsen agtes udnyttet, samt om de forventede garantiforpligtelsers omfang.

41.6. Fastsættelse af reserver.

41.61. For at opnå budgetmæssig dækning på finanslovforslaget af de udgifter, der kan forventes i finansåret ud over beløbene på de enkelte bevillingsforslag, optages visse reservebeløb på finanslovforslaget.

Der afsættes således et reservebeløb (tillægsbevillingsreserven) til visse uforudsete udgifter. I de senere år er reserven afsat med et sådant beløb, at den alene kan dække udgifter i forbindelse med statens selvforsikringsordning. For institutioner, (excl. statsvirksomheder), der ikke er momsregistreret, udarbejdes finanslovforslaget excl. ikke-fradragsberettiget købsmoms. Der afsættes derfor en reserve til dækning af den ikke-fradragsberettigede købsmoms til udmøntning i forbindelse med tillægsbevillingsloven.

Om fastsættelse af eventuelle andre reserver eller budgetreguleringskonti, henvises til pkt. 22.5. Generelle reserver.

42. Ændringsforslag til finanslovforslaget.

42.1. Generelt om ændringsforslag.

42.11. Da udarbejdelsen og behandlingen af finanslovforslaget strækker sig over en periode på omkring et år, er det i en vis udstrækning påkrævet at foreslå ændringer til det fremsatte finanslovforslag, inden dette færdigbehandles af Folketinget.

Sådanne ændringsforslag forelægges på regeringens vegne af finansministeren. Ændringsforslagene fremsættes for Folketinget i Finansudvalgets tillægsbetænkning over finanslovforslaget og indgår i 3. behandling af finanslovforslaget. De ordinære ændringsforslag skal normalt være i Finansudvalget omkring midten af oktober.

42.12. Herudover fremsætter finansministeren omkring månedsskiftet november-december uden for Finansudvalgets tillægsbetænkning en række ændringsforslag, der indeholder regeringens endelige korrektioner til finanslovforslaget.

Der stilles således forslag bl.a. om korrektion af de på finanslovforslaget opførte reserver under hensyn til nettovirkningen af øvrige ændringsforslag, ligesom visse større indtægts- og udgiftsposter (f.eks. skatter, afgifter, lovbundne bevillinger) justeres på grundlag af de senest foretagne skøn.

42.2. Ændringsforslagenes indhold.42.21. De ordinære ændringsforslag kan angå følgende

a. Væsentlige korrektioner af skøn over indtægter og lovbundne bevillinger.

b. Forslag om merudgifter inden for de fastsatte rammer.

Ændringsforslag om forøgelse og formindskelse af årsværk i bevillingslønramme 35 og derover kan kun forventes godkendt, såfremt forhåndsgodkendelse foreligger.

c. Forslag om merudgifter, der følger af ny lovgivning gennemført i tiden fra finanslovbidragets afgivelse og indtil 15. oktober i B-året samt merudgifter ifølge finansudvalgsaktstykker efter finanslovbidragets afgivelse.

d. Forslag, som ikke vedrører forhøjelse af en udgiftsbevilling, men som alene tilsigter at tilvejebringe hjemmel for en ændret dispositionsadgang vedrørende et udgiftsområde eller enkelte konti.

Der gives oplysning om, hvorvidt ændringsforslagene har konsekvenser for budgetoverslagene, samt i givet fald hvorledes disse ændres. Oplysningerne gives for hver enkelt af de berørte konti. Jfr. i øvrigt eksemplet i bilag 9.

42.22. Forslag om ændringer i antallet af bevilgede årsværk vil i almindelighed være afgjort allerede i forbindelse med finanslovbidragets behandling i Finansministeriet. Er dette undtagelsesvis ikke tilfældet, foretages de nødvendige korrektioner om forøgelse eller indskrænkning i årsværk i de enkelte bevillingslønrammer ved ændringsforslag.

42.3. Opstillingen af ændringsforslag.

42.31. Ændringsforslag vedrørende samme paragraf samles af hvert ministerium og tilstilles Finansministeriet.

42.32. Ændringsforslagene opstilles som vist i bilag 9.

Ændringsforslagsskrivelserne opdeles på sammen måde som finanslovforslaget, d.v.s.

Tekst

A. Oversigter

B. Ændringsforslag

C. Tekstanmærkninger

Anmærkninger

I oversigterne medtages alene områder og hovedarter, hvor der sker beløbsændringer som følge af ændringsforslagene. Der anføres alene summer for ÆF.

For de berørte hovedkonti vises såvel F-tal som ÆF-tal. De førstnævnte opstilles som på FFL. Derefter angives i særskilt linje forslagsstiller (finansministeren ved regeringsforslag) og beløb. Endvidere angives så kort som muligt den ændring, forslaget vedrører. Der kan i anmærkningerne indledningsvis anføres generelle bemærkninger, hvorefter følger anmærkninger til hver af de berørte hovedkonti.

5. Dispositioner i henhold til givne bevillinger

50. Almindelige regler50.1. Når en bevilling er givet, er den pågældende minister eller den administrative ledelse, han delegerer sine beføjelser til, bemyndiget til inden for finansåret at disponere i henhold til bevillingen i overensstemmelse med de generelle og specielle forudsætninger, hvorunder bevillingen er givet. Om de almindelige grundsætninger for anvendelsen af bevillinger henvises i øvrigt til afsnit 31.

50.2. I dette afsnit gennemgås de dispositionsregler, der gælder for de forskellige bevillingstyper.

Dispositionsadgangen vil dog udover de nedenfor nævnte begrænsninger tillige materielt være reguleret af andre bestemmelser, f.eks. ved lov, anordning, cirkulære og intern instruks. I det følgende henvises alene til de mere væsentlige og generelle bestemmelser af denne art.

50.3. Da en administrativ ledelses dispositionsbeføjelser beror på delegation, er dispositionsadgangen desuden undergivet de begrænsninger, der er knyttet til delegationen, ligesom dispositionsbeføjelsen kan begrænses yderligere eller tilbagekaldes af den delegerende myndighed i finansårets løb.

51. Bevillingstyper

51.1. Seks bevillingstyperDisponeringsreglerne er knyttet til følgende seks bevillingstyper, (jfr. afsnit 35).

- Driftsbevilling

- Anlægsbevilling

- Lovbunden bevilling

- Statsvirksomhed

- Nettostyret virksomhed

- Anden bevilling

Det fremgår af finanslovforslagets tekst pkt. B »Bevillinger«, hvilken bevillingstype, der er tale om, idet bevillingstypen er anført i parantes efter hovedkontobetegnelsen. Hvis ingen bevillingstype her er anført, er der tale om »Anden bevilling«. Disponeringsreglerne, der behandles i resten af dette kapitel er iøvrigt afhængig af, om der er tale om udgifter eller indtægter.

51.2. Driftsbevilling

51.21. Driftsbevilling, udgifter51.21.1. Driftsbevillingen, således som denne måtte være opdelt på underkonti under nr. 80, er en rammebevilling til driften af den eller de statslige institutioner, hovedkontoen omfatter.

Det indebærer, at den disponerende administrative ledelse med de begrænsninger, der følger af lovgivningen i øvrigt eller af andre bestemmelser, kan afholde driftsudgifter og oppebære indtægter i overensstemmelse med den indledende beskrivelse i anmærkningerne til hovedkontoen, idet standardkontospecifikationen i anmærkningerne kun er bindende i den forstand, at der ikke er fri overførselsmulighed fra øvrige driftskonti til lønkonti. Bortset herfra er standardkontospecifikationen i finanslovens anmærkninger ikke bindende.

Mellem visse hovedkonti er der i finanslovforslagets anmærkninger etableret hjemmel til overførsel af driftsudgiftsbevillinger.

51.21.2. Hvis aktiviteten inden for det af hovedkontoen omfattede område bliver mindre end forudsat i den indledende beskrivelse, eller hvis der gennemføres rationaliseringer ud over det ved budgetteringen forudsatte, medfører dette ikke adgang til at forbedre den forudsatte standard af offentlige ydelser på det pågældende område. Besparelserne kan tillades overført til brug i et senere finansår i medfør af den i pkt. 61.22. omtalte opsparingsordning for driftsudgifter.

51.21.3. Om personalemæssige dispositioner, herunder om lønninger og andre ydelser, henvises til kap. 7.

51.21.4. Forinden endelig aftale om lejemål vedr. fast ejendom indgås, skal styrelsen rette henvendelse til Det centrale register over statens ubenyttede ejendomme (Boligministeriet) med henblik på at få oplyst, om der findes en ubenyttet statsejendom, som vil kunne anvendes til formålet.

Indgåelse af lejemål, der primært er beregnet til kontorbrug for ministerier, styrelser og andre centrale statskontorer i det storkøbenhavnske område, sker gennem Slots- og ejendomsstyrelsen.

Undtaget er institutioner, hvis virksomhed ikke primært omfatter kontoradministration, samt institutioner, der er underlagt styrelser med egen ejendoms- og lokaleadministration.

Der er med Slots- og ejendomsstyrelsen etableret betalingsordninger, således at ministerier og styrelser betaler »husleje« også for benyttelse af statsejet ejendom, ligesom der betales for visse tjenesteydelser, der leveres af Slots- og ejendomsstyrelsen.

Indgåelse af lejemål uden for det storkøbenhavnske område kan evt. ske i samråd med Statsskattedirektoratet eller evt. en af de særlige byggeadministrationer.

Ved indgåelse af nye lejemål bør der søges råd i Slots- og ejendomsstyrelsen, hvis der til lejemålet er knyttet usædvanlige vilkår, f.eks. uopsigelighed i en længere årrække, særlig stort depositum eller anden stor forudbetaling, samt hvis der skal afholdes større udgifter til indretning eller ombygning af det lejede.

Depositum og forudbetalt leje skal afholdes som driftsbevilling i det finansår, hvori lejemålet indgås. Af kontrolmæssige grunde skal sådanne beløb tillige optages på status under beholdninger og restancer, ved at der oprettes en aktivkonto for deposita (debet) og en passivkonto for deponenter (kredit).

51.21.5. Henhører hovedkontoen under en særlig byggeadministration, jfr. L. 228 af 19. maj 1971 (statsbyggeloven), kan der af bevillingen afholdes udgifter til gennemførelse af programmeringsfasen af et byggeri eller anlæg, d.v.s. udarbejdelse af behovsanalyse, programoplæg og byggeprogram. Afholdelse af videre projekteringsudgifter kræver en anlægsbevilling.

Styrelser uden særlig byggeadministration, der planlægger nye bygge- og anlægsarbejder, kan afholde udgifter til sagens forberedelse, d.v.s. gennemførelse af behovsanalyse og udarbejdelse af programoplæg. Afholdelse af de videre programmerings- og projekteringsudgifter forudsætter en anlægsbevilling.

51.21.6. For visse anskaffelser af materiel, inventar m.v. gælder en række særlige bestemmelser, der skal sikre, at statens anskaffelser sker så økonomisk fordelagtigt som muligt og efter en ensartet standard

Anskaffelse af tjenestebiler, der helt eller delvist anvendes til personbefordring skal normalt ske ved anvendelse af de af Direktoratet for Statens Indkøb udsendte indkøbsordninger. Dette gælder dog ikke for forsvaret, civilforsvaret, politiet, DSB, post- og telegrafvæsenet samt kriminalforsorgen. Salg af brugte tjenestebiler skal ske ved offentlig auktion, med mindre salg på anden måde skønnes mest fordelagtig.

Anskaffelse af ministerbiler sker i samråd med Budgetdepartementets sekretariat. Udgiften til anskaffelse afholdes af Skatteministeriet.

Anskaffelse (og anvendelse) af materiel til elektronisk databehandling sker i samråd med Administrations- og personaledepartementet.

For en række anskaffelser i øvrigt er der fastsat regler af Direktoratet for Statens Indkøb.

Direktoratet har foranlediget indgået en række indkøbsaftaler på statens vegne. En del af disse er såkaldte G-aftaler (Generelle aftaler), som samtlige statens institutioner forudsættes at anvende, når de indkøber de pågældende varer. Andre aftaler benævnes T-aftaler og er at betragte som tilbud. Disse skal benyttes, medmindre institutionerne selv har mere fordelagtige tilbud. Aftalerne udsendes af direktoratet, hvor yderligere materiale, oplysninger og assistance kan rekvireres. Direktoratet for Statens Indkøb har udarbejdet en Indkøbsvejledning for staten indeholdende en række retningslinier for, hvad der må anses for god forretningsmæssig optræden i indkøbets forskellige faser, samt for den optræden over for leverandører m.v., der følger af almindelige forvaltningsmæssige principper.

51.21.7. Repræsentationsudgifter af større omfang eller af ekstraordinær karakter bør ikke afholdes, uden at der er tilvejebragt særskilt hjemmel hertil, enten på finansloven eller ved særskilt forelæggelse for Finansudvalget.

51.21.8. Aftaler om leasing, hvor leasingperioden er kortere end formuegodets forventede økonomiske eller driftsmæssige levetid, kan indgås selv om leasingperioden strækker sig ud over finansåret. Aftaler om leasing, hvor leasingperioden svarer til formuegodets forventede økonomiske eller driftsmæssige levetid, kan ikke indgås. Anskaffelse af formuegodet skal i sådanne tilfælde ske ved køb, eventuelt som anlægsudgift. Disse regler om »leasing« gælder både for løsøre og for fast ejendom.

51.21.9. Supplerende mindre virksomhed.Statsinstitutioner, der i forhold til de egentlige institutionsopgaver har supplerende mindre virksomhed af servicemæssig eller publikumsorienteret karakter, f.eks. salg fra publikumscafeterier, kaffeautomater, postkort og programsalg, telefonbokse, notesalg til uddannelsessøgende samt mindre undersøgelser, kan på tillægsbevillingslovforslaget optage merudgifter, der måtte komme på de nævnte områder som følge af øget aktivitet eller efterspørgsel, mod at der på tillægsbevillingslovforslaget optages dertil svarende merindtægter. Udgifter og indtægter skal også på sådanne aktivitetsområder opføres brutto på tillægsbevillingslovforslaget, og aktivitetsreguleringer på de nævnte områder skal holdes inden for de givne lønsummer.

51.22. Driftsbevilling, indtægter51.22.1. Indtægter under en driftsbevilling indebærer en bemyndigelse til den disponerende administrative ledelse for en hovedkonto til at oppebære de indtægter, der er forbundet med driften af den eller de statsinstitutioner, der omfattes af hovedkontoen.

51.22.2. Afgifter af skattemæssig karakter kan kun oppebæres, såfremt afgiften er fastsat ved lov.

Andre afgifter og gebyrer kan oppebæres, hvor dette har hjemmel i lovgivningen eller er forudsat i forbindelse med bevillingen.

Om fastsættelse af takster i forbindelse med levering af varer og tjenesteydelser gælder som almindelig regel, at der skal tilstræbes dækning af de samlede udgifter i forbindelse med salget. Der skal herved tages hensyn til de direkte udgifter til løn og materialer, de indirekte udgifter, der ikke umiddelbart kan henføres til den enkelte ydelse (f.eks. udgifter til rejser, kontorhold, ledelses- og hjælpefunktioner m.v.) samt de komplementære udgifter, forstået som udgifter, der ikke fremgår af institutionens budget og regnskab (f.eks. pensionsforpligtelser, forrentning og afskrivning af anlægsværdier, beregnede udgifter til lokaler m.v., der er stillet gratis til rådighed for institutionen etc.). Udgifterne opgøres incl. den ikke-fradragsberettigede købsmoms, der påregnes refunderet ved tillægsbevillingsloven.

Det vil være hensigtsmæssigt, at der til brug for den løbende beregning af takster, efter en vurdering af de indirekte og komplementære udgifter, fastsættes et generalomkostningstillæg som et procentvis beregnet tillæg til de direkte udgifter og således, at tillæggets størrelse løbende vurderes.

Nedsættelse af administrativt fastsatte takster kan kun ske med forudgående tilslutning fra Finansministeriet.

Lejeindtægter og forpagtningsafgifter skal, hvor andet ikke fremgår af lovgivningen, fastsættes i overensstemmelse med det almindelige niveau på det pågældende område. Ved bortforpagtning af landbrugsarealer bør afgiften fastsættes i samråd med Jordbrugsdirektoratet.

Vejledning om fastsættelse af leje og vilkår for lejemål kan i øvrigt søges i Boligministeriet.

51.22.3. Salg af brugt materiel og inventar skal ske ved offentlig auktion, medmindre det skønnes, at der ved salg på anden måde kan opnås et større provenu. Ved salg af brugt materiel i forbindelse med køb af nyt foretages nettopostering på driftskontoen for køb af materiel. Udskiftning af materiel belaster således alene driftsudgifterne med prisdifferencen mellem gammelt og nyt.

51.22.4. Hvor der til modtagelsen af en gave er knyttet vilkår f.eks. om gavens anvendelse, skal der indhentes forudgående tilslutning fra Finansministeriet.

51.22.5. Merindtægter udover det under Indtægter opførte beløb kan oppebæres mod optagelse på forslag til lov om tillægsbevilling.

Oppebørsel af merindtægter indebærer ikke i almindelighed adgang til at afholde merudgifter. For bevillingstypen driftsbevillig gælder undtagelse fra denne regel for indtægtsdækket virksomhed pkt. 51.23., supplerende mindre virksomhed (pkt. 51.21.9), dagpengerefusion (pkt. 71.16) samt refusion ved beskyttet beskæftigelse i henhold til bistandsloven (pkt. 71.18) og endelig salg af brugt materiel, jfr. pkt. 51.22.3. For bevillingstypen statsvirksomhed gælder særlige regler, se afsnit 51.5., og om nettostyret virksomhed se afsnit 51.6.

51.23. Driftsbevilling, særligt om indtægtsdækket virksomhed

51.23.1. Hjemmel til at udføre indtægtsdækket virksomhed opnås på bevillingslov.

For indtægtsdækket virksomhed gælder som udgangspunkt de samme budget- og bevillingsregler som for andre statslige aktiviteter - dog med de nedenfor beskrevne undtagelser. Ved indtægtsdækket virksomhed kan der løbende afholdes udgifter svarende til aktivitetsniveauet og de disponible indtægter. Endvidere kan overskud og underskud i et finansår overføres til henholdsvis forbrug eller udligning i et senere finansår. Den indtægtsdækkede virksomhed skal dog til enhver tid udvise enten balance eller overskud, når de seneste 3 års resultater, opregnet til årets pris- og lønniveau summeres. Såfremt denne sum viser underskud skal Finansministeriet underrettes.

51.23.2. Hjemmel til at udføre indtægtsddækket virksomhed kan søges for statsinstitutioner samt for selvejende institutioner, der modtager statsligt driftstilskud på halvdelen eller mere af driftsudgifterne, når følgende betingelser er opfyldt

1. Der må ikke for kredsen af aftagere bestå en pligt til at aftage de pågældende varer eller tjenesteydelser.

2. Institutionen skal kunne adskille den produktion af varer eller tjenesteydelser, der søges udført med indtægtsdækning, fra institutionens øvrige opgaver, og de indtægtsdækkede aktivitetsområder skal være naturlige udløbere af institutionens ordinære virksomhed.

51.23.3. Den indtægtsdækkede virksomhed henhører under institutionens ansvarlige ledelse.

51.23.4. Indtægtsdækket virksomhed budgetteres på særskilt underkonto (90) på den hovedkonto hvor under den hører.

51.23.5. I forhold til rammestyringen er indtægtsdækket virksomhed stillet anderledes end almindelig virksomhed ved statsinstitutioner. Indtægtsdækket virksomhed er således ikke omfattet af budgetteringsrammer eller lønsumsrammer, men alene af totalrammer. Der skal i stedet følges særlige regler for prisfastsættelsen for varer og tjenesteydelser fra indtægtsdækket virksomhed.

51.23.6. Prisen på den enkelte vare eller tjenesteydelse under indtægtsdækket virksomhed fastsættes således, at der ikke sker konkurrenceforvridning over for private eller offentlige konkurrenter, og således at de langsigtede gennemsnitsomkostninger dækkes. Ved fastsættelsen af prisen skal der opnås dækning for de direkte produktionsomkostninger som f.eks. løn inkl. pensionsbidrag og andre løndele samt over- og merarbejde, rejseudgifter, materialer og specielt anskaffet apparatur. Endvidere skal der opnås dækning for de indirekte omkostninger, f.eks. fællesudgifter til ledelse, administration, husleje, udstyr, udviklingsomkostninger m.v.

Endelig skal der opnås dækning for de indirekte omkostninger, som ikke direkte fremgår af institutionens budget og regnskab, f.eks. pensionsforpligtelser, forrentning af driftskapital, forrentning og afskrivning af anlægsværdier, beregnede omkostninger til lokaler, der er stillet gratis til rådighed for institutionen m.v.

Såfremt den indtægtsdækkede virksomhed har monopol eller befinder sig i en monopollignende situation, udgør den pris, der sikrer dækning af de langsigtede gennemsnitsomkostninger, samtidig et maksimum for prisfastsættelsen på den pågældende vare eller tjenesteydelse, når afsætningen sker i Danmark.

En nærmere beskrivelse af de elementer, der bør ligge til grund for prisfastsættelsen, er indeholdt i vejledning af 22. september 1988, udarbejdet af Finansministeriet.

51.23.7. Institutionen kan normalt disponere over 9/10 af den samlede omsætning. Institutionen kan dog disponere i fuldt omfang over omsætning oppebåret efter pkt. 51.23.9. Efter konkret vurdering af omkostningsforholdene kan der for den enkelte institution med forudgående godkendelse i Finansministeriet søges hjemmel til at disponere over en anden andel af omsætningen end 9/10.

51.23.8. I tilfælde, hvor der produceres varer eller tjenesteydelser efter ordre, kan der højst ydes kredit med betalingen i 12 måneder fra produktionens påbegyndelse. Såfremt produktionen ikke er afsluttet i løbet af 12 måneder, må der udskrives delfaktura på den gennemførte del af produktionen.

51.23.9. På den indtægtsdækkede virksomhed kan der tillige optages indtægter og udgifter vedrørende aktiviteter, der finansieres af gaver og royalties eller af tilskud fra fonde eller organisationer. Sådanne aktiviteter er undtaget fra reglerne om ikke disponibel andel af omsætningen jfr. pkt 51.23.7.

51.23.10. Der kan i forbindelse med den indtægtsdækkede virksomhed oppebæres indtægter og afholdes udgifter til anlæg og ejendomskøb. Der kan ikke erhverves finansielle aktiver.

51.23.11. På finanslovforslaget budgetteres udgifterne under den indtægtsdækkede virksomhed på grundlag dels af de forventede direkte omkostninger dels af den forventede anvendelse af disponible indtægter iøvrigt.

I anmærkningerne til finanslovforslaget redegøres for de indtægtsdækkede aktiviteters art, forventede omfang og afgrænsning over for institutionens øvrige opgaver.

Det budgetterede dækningsbidrag (omsætning fratrukket direkte omkostninger), angives i kr. og i procent af den budgetterede samlede omsætning i året ekskl. indtægter efter pkt. 51.23.9.

Det oplyses særskilt hvor store udgifter og indtægter samt hvilket personaleforbrug, der vedrører aktiviteter efter pkt. 51.23.9.

Det budgetterede personaleforbrug ved den indtægtsdækkede virksomhed angives.

Aftalt forløb af tilbagebetaling og forrentning af investerings- og lånepuljemidler vises i en oversigt i årets pris- og lønniveau.

51.23.12. Under driftsudgiftsbevillingen gælder for indtægtsdækket virksomhed ingen begrænsning i adgangen til at overføre fra øvrig drift til lønudgifter. Overskud og underskud i et finansår vedrørende indtægtsdækket virksomhed kan overføres til henholdsvis forbrug eller udligning i næste finansår. Der kan dog ikke overføres underskud uden begrænsning jfr. pkt. 51.23.1.

51.23.13. Indtægtsdækket virksomhed er omfattet af statens selvforsikringsordning. Da forsikring for produktansvar og professionelt ansvar ikke er omfattet af selvforsikringsordningen, må der i disse tilfælde tegnes de sædvanlige forsikringer for de pågældende kontraktsforhold.

51.23.14.På forslag til tillægsbevillingslov justeres udgifts- og indtægtsbevillingerne for den indtægtsdækkede virksomhed i overensstemmelse med de seneste forventninger til årets resultat.

I anmærkningerne opgøres det forventede resultat for året således

Indtægter ialt - ikke-disponibel andel af omsætningen - udgifter ialt (inkl. anlæg) - tilbagebetaling og forrentning af eventuelle træk på statslige investerings- og lånepuljer m.v. + diverse TB-bevillinger (f.eks. udløst af statens selvforsikring)

--------------------------------------------------------------------

= årets resultat

--------------------------------------------------------------------

Summen af de seneste regnskabsresultater opreguleret til årets pris- og lønniveau og det forventede resultat for året angives.

Det forventede overskud eller underskud at overføre til næste finansår opgøres således

Årets resultat + overskud fra forrige år (kumulativt) - underskud fra forrige år (kumulativt) + opregning af overskud eller - opregning af underskud

--------------------------------------------------------------------

= overskud/underskud at overføre til næste år

--------------------------------------------------------------------

Det oplyses særskilt hvor store udgifter og indtægter samt hvilket personaleforbrug, der vedrører aktiviteter efter pkt. 51.23.9.

Det forventede personaleforbrug ved den indtægtsdækkede virksomhed anføres.

Det forventede dækningsbidrag (omsætning fratrukket direkte omkostninger), angives i kr. og i procent af årets forventede omsætning ekskl. indtægter efter pkt. 51.23.9.

Aftalte forløb af tilbagebetaling og forrentning af investerings- og lånepuljemidler vises i en oversigt i årets pris- og lønniveau.

51.23.15. Til indtægtsdækket virksomhed må der kun ansættes personale i et sådant omfang, at udgifterne hertil vil kunne dækkes af indtægterne ved virksomheden. I det omfang det skønnes nødvendigt for at sikre dette, skal ansættelserne være tids- eller opgavebegrænsede.

Tjenestemænd eller tjenestemandslignende personale ansat ved institutionens ordinære virksomhed kan udføre arbejde ved den indtægtsdækkede virksomhed. Der kan i disse tilfælde ansættes erstatningspersonale ved den ordinære virksomhed i overensstemmelse med reglerne for personale ansat direkte til den indtægtsdækkede virksomhed.

Der kan ikke ansættes tjenestemænd eller tjenestemandslignende personale med ret til rådighedsløn/ventepenge eller aktuel pension ved evt. afskedigelse direkte til den indtægtsdækkede virksomhed.

Det personale, der antages direkte til den indtægtsdækkede virksomhed, ansættes på de for staten almindeligt gældende vilkår for den pågældende personalekategori.

Såfremt der til den indtægtsdækkede virksomhed helt eller delvist er udlånt tjenestemænd eller tjenestemandslignende personale i bevillingslønramme 35 eller derover, søges det samlede antal årsværk på bevillingslovene under den ordinære virksomhed. På forslag til tillægsbevillingslov opføres den ordinære virksomheds faktiske forbrug af årsværk i de respektive bevillingslønrammer.

Lønudgifter til personale, der medvirker delvist ved indtægtsdækket virksomhed, konteres under den indtægtsdækkede virksomhed eller den ordinære virksomhed i overensstemmelse med den faktiske fordeling af tidsforbruget.

51.23.16. Den indtægtsdækkede virksomhed kan gennemføre eksport af viden, systemer og tjenesteydelser (systemeksport), når dette sker efter reglerne i Industriministeriets cirkulære om offentlige styrelsers deltagelse i eksportforretninger.

Ved igangsætning af systemeksport indhentes vejledning i Udenrigsministeriet og i Industri- og Handelsstyrelsen.

Alle systemeksportforretninger skal registreres i Industri- og Handelsstyrelsen.

Ved systemeksportforretninger fastsættes prisen for den enkelte ydelse således, at der mindst opnås dækning for de langsigtede gennemsnitsomkostninger, jfr. pkt. 51.23.6. Der gælder således intet maksimum for prisfastsættelsen ved systemeksportforretninger.

Der kan for systemeksport tegnes kreditforsikring for importørens betaling mod sædvanlig præmie i Eksportkreditrådet.

51.24. Særligt om selvejende institutionerI tilfælde hvor staten yder tilskud til driften af ikke-statslige institutioner gælder for såvidt angår institutioner, der ikke tidligere har modtaget tilskud, og som ved tilskuddet modtager dækning af driftsudgifter på halvdelen eller mere, at vedkommende ressortministerium skal godkende vedtægter og løbende orienteres om institutionens dispositionsberettigede personer.

Institutionerne skal udarbejde årsbudgetter med budgetoverslagsår, hvilke budgetter skal godkendes af tilskudsgivende ressortmyndighed. Indgåelse af lejemål og anlægsudgiftslignende investeringer skal godkendes af ressortmyndigheden og evt. bevillingsmyndigheder.

Det kan efter forhandling mellem vedkommende ministerium og Finansministeriet bestemmes, at tilskuddet skal anvendes i overensstemmelse med de regler, der gælder for driftsbevillinger.

I disse tilfælde henføres pågældende hovedkonto til driftbevillingen og i anmærkningerne specificeres på standardkonti. Regnskaber skal udarbejdes af statsautoriseret revisor eller anden af ressortmyndigheden godkendt revisor.

Løn- og ansættelsesforhold for institutionens personale skal forhandles af Administrations- og Personaledepartementet som for statsansat personale.

Nye institutioner skal i vedtægterne have bestemmelser om nettoformuens overgang til staten eller til et godkendt formål i tilfælde af institutionens ophør.

For institutioner, der allerede tidligere har modtaget tilskud til dækning af driften med halvdelen eller mere, skal ovennævnte krav gennemføres i videst muligt omfang, hvor ikke lov eller tidligere praksis, der ikke vil kunne ændres, stiller hindringer herfor.

For såvel nye institutioner som institutioner, der tidligere har modtaget tilskud gælder, at statens udgifter opdeles på særskilte underkonti i udgifter til løn og udgifter til drift iøvrigt.

51.3. Anlægsbevillinger

51.31. Anlægsbevilling, anlægsudgifter

Anlægsbevillingen vedrører den fysiske anlægsaktivitet, herunder køb

og salg af bygninger og anlæg. Under denne bevillingstype konteres

- Hovedarterne 3. anlægsudgifter og 4. anlægsindtægter.

- Investeringstilskud og udlån til enkeltprojekter, dog ikke lovbundne

- Eventuel optagelse og afdrag på prioritetsgæld.

Dette indebærer bl.a., at ejendomserhvervelser og byggeri vil kunne finansieres fra samme bevilling.

51.31.1. Den disponerende administrative ledelse er berettiget til - med de begrænsninger der følger af lovgivningen i øvrigt og af andre bestemmelser, herunder de af Boligministeriet fastsatte generelle retningslinier, - at afholde udgifter i finansåret i overensstemmelse med de forudsætninger om projektets totaludgift og årsforbrug, hvorunder bevillingen er givet.

Den administrative ledelse er tillige berettiget til at indgå aftaler, der medfører udgifter i senere finansår, hvis kontraheringen er nødvendig af hensyn til den valgte entrepriseform og forudsat, at den godkendte totaludgift ikke herved overskrides.

51.31.2. Dispositionsadgangen afhænger af den bevillingsart, hvortil den enkelte anlægsbevilling henføres. I forbindelse med væsentlige ændringer i det enkelte anlægsprojekt er det herudover af betydning, om ændringen sker fra finanslov til finanslov, således at ændringen først får virkning fra den nye finanslovs vedtagelse, eller om ændringen ønskes gennemført i løbet af finansåret, jfr. herved den skematiske oversigt i pkt. 51.31.6. Der sondres mellem rådighedsbevillinger, puljebevillinger og bevillinger til enkeltprojekt. Rådigheds- og puljebevillinger anvendes fortrinsvis af statsvirksomheder.

51.31.3. Rådighedsbevilling.

Rådighedsbevillinger kan anvendes i overensstemmelse med det i anmærkningerne til bevillingen angivne formål, herunder til den angivne art af projekter.

Bortset fra de særlige tilfælde, hvor rådighedsbevillinger ifølge bevillingsforudsætningerne kan forøges ved overførsel fra andre bevillinger, kan det bevilgede beløb ikke overskrides, og en eventuel uudnyttet del af en rådighedsbevilling kan ikke påregnes genbevilget i et følgende finansår.

51.31.4. Puljebevilling

For dispositioner i henhold til puljebevilling gælder, at bevillingen kun må anvendes til de projekter, der indgår i det i anmærkningerne til bevillingen beskrevne bygge- og anlægsprogram. Dispositioner, der indebærer væsentlige projektændringer, herunder dispositioner der medfører en væsentlig forhøjelse af den forudsatte totaludgift for det enkelte projekt, kan som hovedregel kun gennemføres med særskilt tilslutning fra Finansudvalget. Dette gælder dog ikke, hvis ændringen vedrører et projekt, hvis totaludgift ikke overstiger 5 mill.kr., eller hvis der er tale om en statsvirksomhed, og ændringen sker i forbindelse med vedtagelse af en ny finanslov.

Hvor udfyldningen af puljebevillingen beror på en særskilt forudgående forelæggelse for Finansudvalget af de projekter, der indgår i rammen, kan der først disponeres vedrørende det enkelte projekt, efter at dette har været forelagt og er godkendt af udvalget.

Ud over de ovenfor nævnte regler om ændring af de enkelte projekters totaludgifter gælder for puljebevillinger en betydelig rokeringsfrihed med hensyn til afløbet af de enkelte af rammen omfattede projekter. Den i anmærkningerne anførte fordeling af forbruget i finansåret på enkeltprojekter kan således ændres mod, at den reviderede fordeling udvises i anmærkningerne til forslag til lov om tillægsbevilling.

Hvor der i anmærkningerne er optaget en flerårig anlægsplan, kan fordelingen af forbruget på de enkelte projekter dog kun ændres i det omfang, det ikke medfører betydelige ændringer i anlægsplanen.

Hvor der er lovgivet om projekter, der indgår i en puljebevilling, og der i forbindelse hermed er forudsat en bestemt anlægsperiode, kan fordelingen af puljebevillingen kun ændres, såfremt sådanne ændringer ikke i betydelig grad påvirker den forudsatte anlægsperiode.

En eventuel uudnyttet del af en puljebevilling kan i almindelighed ikke påregnes genbevilget i senere finansår.

51.31.5. Bevilling til et enkeltprojekt

Vedrører bevillingen et projekt, hvis totaludgift ikke overstiger 5 mill. kr., kan der uden særskilt forelæggelse for Finansudvalget afholdes udgifter til projektering, byggeri og anlæg samt andre omkostninger i forbindelse med projektet i overensstemmelse med projektbeskrivelsen i anmærkningerne til bevillingen.

Dette gælder tillige for bevillinger til enkeltprojekter for statsvirksomheder, uanset om totaludgiften overstiger 5 mill.kr.

Overstiger projektets totaludgift 5 mill. kr. skal der ske særskilt forelæggelse for Finansudvalget forinden igangsættelse af projektet. Særskilt forelæggelse for Finansudvalget skal også finde sted med hensyn til projekteringsudgifter såfremt disse overstiger 5 mill.kr.

Et anlægsarbejde, hvor såvel totaludgiften som projekteringsudgifterne overstiger 5 mill.kr. skal således forelægges for Finansudvalget to gange, dels i forbindelse med projekteringsudgifternes afholdelse, dels i forbindelse med igangsættelse af selve byggeriet.

Er et arbejde opdelt i etaper, kan det foreskrives, at reglerne i dette pkt. finder anvendelse på hver enkelt etape.

51.31.6. Væsentlige ændringer i projektet kan som hovedregel kun gennemføres med særskilt forudgående tilslutning fra Finansudvalget. Dette gælder dog ikke

- for statsvirksomheder, såfremt ændringen gennemføres i forbindelse med vedtagelsen af en ny finanslov

- for andre statsinstitutioner såfremt projektets totaludgift er mindre end 5 mill.kr. og ændringen sker i forbindelse med vedtagelsen af en ny finanslov.

Som væsentlige projektændringer anses f.eks. ændringer i projektets formål eller art, udvidelser eller indskrænkninger i dets anvendelsesmuligheder, ændringer i etageareal eller i standarden af et byggeri, samt enhver projektændring, der medfører en væsentlig forhøjelse af projektets totaludgift.

Oversigt over anvendelsen af puljebevillinger og bevillinger til enkeltprojekter. Forelæggelse for Finansudvalget.

Oversigten viser, i hvilket omfang væsentlige ændringer i projekter skal forelægges særskilt for Finansudvalget.

-------------------------------------------------------------------- Samlet projektudgift Statsvirksomheder Andre instititutioner i mill. kr. FL TB FL TB -------------------------------------------------------------------- Pulje- mindre forelægges forelægges forelægges forelægges bevilling eller ikke ikke ikke ikke lig 5 --------------------------------------------------------- lig 5 forelægges forelægges forelægges forelægges ikke ------------------------------------------------------------------- Bevilling mindre forelægges forelægges forelægges forelægges til eller ikke ikke enkelt lig 5 projekt --------------------------------------------------------- lig 5 forelægges forelægges forelægges forelægges ikke --------------------------------------------------------------------

FL: Væsentlige ændringer fra finanslov til finanslov, hvor ændringen først får virkning fra den nye finanslovs vedtagelse.

TB: Væsentlige ændringer i årets løb.

51.31.7. På de enkelte ministerområders anlægsbevillinger kan der til bygge- og anlægsarbejder være afsat bevillinger til regulering af bevillinger til enkeltprojekter i henhold til bestemmelser i indgåede entreprisekontrakter.

Sådanne reguleringbevillinger udmøntes på tillægsbevillingsforslaget, således at reguleringsbevillingen overføres til de enkelte projekter, hvor entreprisekontrakterne har nødvendiggjort regulering.

Eventuelle uudnyttede reguleringsbevillinger kan overføres til anvendelse som reguleringsbevilling i et af de følgende finansår.

51.31.8. Særlig om ejendomserhvervelser (standardkonto 32)

En rådighedsbevilling til ejendomserhvervelser kan anvendes i overensstemmelse med forudsætningerne i anmærkningerne om formål, art og geografisk område for erhvervelserne.

Sker den enkelte erhvervelse ved ekspropriation fastsættes erstatningsbeløbet af ekspropriationsmyndigheden.

Sker erhvervelsen ved køb eller mageskifte fastsættes købsprisen i samråd med Statsskattedirektoratet.

Forinden endelig aftale om køb af ejendom indgås, skal der rettes henvendelse til Det centrale register over statens ubenyttede ejendomme (Boligministeriet) med henblik på at få oplyst, om der findes en ubenyttet statsejendom, som vil kunne anvendes til formålet.

Det bevilgede rådighedsbeløb kan ikke overskrides uden forudgående godkendelse fra Finansudvalget.

51.31.9. Konkrete bevillinger til ejendomserhvervelser.Den disponerende administrative ledelse for en bevilling til konkret angivne ejendomserhvervelser kan anvende bevillingen i overensstemmelse med de vilkår, der er oplyst over for bevillingsmyndighederne, som hovedregel ved særskilt forelæggelse for Finansudvalget, jfr. pkt. 62.26.

Bestemmelsen i pkt. 51.31.8 om Det centrale register over statens ubenyttede ejendomme finder tilsvarende anvendelse.

Finder en konkret erhvervelse sted ved ekspropriation, kan det erstatningsbeløb, der fastsættes af ekspropriationsmyndigheden afholdes, uanset om det bevilgede beløb herved overskrides. Merudgiften optages på forslag til lov om tillægsbevilling.

I andre tilfælde kan det bevilgede beløb kun overskrides i det omfang, det ved bevillingen er forudsat, at dele af købsprisen er anslået (omkostninger ved købet eller lign.).

51.32. Anlægsbevillinger, indtægter

Anlægsindtægter vedrører refusion vedr. byggeri og anlægsproduktion, afhændelse af fast ejendomme (m.v.) og afskrivning af ejendomme og anlæg.

51.32.1. Salg af fast ejendom tilhørende staten kan som hovedregel først ske, efter at der har været foretaget offentligt udbud, jfr. nærmere Finansministeriets cirkulære af 28. august 1984 om almindelige regler for salg af statens faste ejendomme.

Statsstyrelser, som har eller forventer at få »ubenyttede« ejendomme (d.v.s. ejendomme, som ikke anvendes til formål, som det påhviler den pågældende styrelse at varetage), skal på et så tidligt tidspunkt som muligt foretage indberetning herom til Det centrale register over statens ubenyttede ejendomme.

51.32.2. Ved bevillinger vedrørende salg af ejendom m.v. finder de pkt. 51.31.8.-9. anførte regler om ejendomserhvervelser som hovedregel anvendelse, jfr. dog pkt. 61.27.

Dispositioner, der medfører en mindre salgsindtægt end forudsat ved bevillingen, kan således kun gennemføres i samme omfang, som der ved ejendomserhvervelser er adgang til at afholde merudgifter ud over det bevilgede beløb.

Indtægter ved ekspropriation af statslig ejendom kan dog oppebæres uden forelæggelse for Finansudvalget mod optagelse på forslag til lov om tillægsbevilling.

Tilsvarende gælder hvor et salg træder i stedet for ekspropriation.

51.32.3 Indtægter ved de ejendomssalg, der ikke skal forelægges Finansudvalget, jfr. pkt. 61.27 indgår i totalrammeopgørelsen for den pågældende finanslovparagraf. Salgsindtægterne vil således kunne bruges som kompensation for hjemlede merudgifter.

For ejendomssalg, der forelægges Finansudvalget, tages der i forbindelse med aktstykkeforelæggelsen stilling til, hvorledes indtægten skal påvirke totalrammen. Det skal derfor i aktstykket anføres, at »indtægten forudsættes overført til (ressort-) ministeriets reserver, ª (..)», medmindre det i det konkrete tilfælde besluttes, at det pågældende ministeriums totalramme nedsættes, svarende til indtægten. I så fald anføres i aktstykket, at »indtægten forudsættes overført til finanslovens generelle reserver«.

51.4. Lovbunden bevilling

Bevillingstypen »lovbunden bevilling« anvendes primært til lovbundne tilskud, herunder lovbundne investeringstilskud. Den vil også kunne anvendes for visse indtægter, der hænger sammen med lovbundne tilskud.

Normalt vil andre indtægter end drifts- og anlægsindtægter (hovedart 2 og 4) dog skulle konteres under »anden bevilling«.

51.41. Lovbundne udgifter

Lovbundne udgifter omfatter f.eks. tilskud, hvor tilskudsmodtageren ifølge lovgivningen har erhvervet ret til et bestemt tilskudsbeløb, og hvor tilskuddets størrelse eller beregningsgrundlaget er fastsat ved loven.

For lovbundne udgifter gælder, at der udover det på finansloven opførte beløb mod optagelse på forslag til lov om tillægsbevilling kan afholdes merudgifter, der er en følge af, at de samlede tilskudsydelser i medfør af loven bliver større end skønnet ved budgetteringen.

51.5. Bevillingstypen statsvirksomhed

51.51. For statsvirksomhederne gælder som udgangspunkt de samme budget- og bevillingsregler som for andre statsstyrelser - dog med de nedenfor beskrevne undtagelser.

Den særlige bevillingsmæssige styring for statsvirksomhederne består i, at der fastsættes et nettotal, som forudsættes overholdt. Statsvirksomhedens nettotal fremkommer ved fra samtlige indtægter at fratrække samtlige udgifter heri indregnet forrentning og afskrivning.

Dette indebærer, at udgifter og indtægter kan bevæges parallelt. Der kan således ske en mængdemæssig tilpasning til efterspørgslen efter statsvirksomhedens ydelser, uden at dette skaber noget bevillingsmæssigt problem, hvis bevægelserne i udgifter og indtægter modsvarer hinanden.

Fastsættelse af nettotal og af udviklingen heri fra år til år sker særskilt for hver statsvirksomhed og vil være påvirket af, om virksomheden er i en konkurrencesituation, om man forventer et overskud af virksomheden eller ønsker at yde et tilskud hertil.

Der fastsættes for hver statsvirksomhed en mulighed for udsving på nettotallet. Det tilladte udsving anføres i anmærkningerne. Udsvinget forudsættes udlignet over årene. D.v.s. at underskud må kompenseres og overskud anvendes i de følgende år. Dette sker nærmere således, at de over årene akkumulerede udsving i forhold til nettotallet ikke på noget tidspunkt må overstige en for hver enkelt statsvirksomhed fastsat pct. af drifts- og anlægsudgifter, når den er i plus og en ligeledes fastsat pct., når den er i minus. Herudover gælder, at de akkumulerede udsving i forhold til nettotallet ikke må være negativ fire år i træk.

51.52. Udover ovennævnte nettotal, der er det bevillingsmæssigt styrende, vises for statsvirksomhederne i anmærkningerne et driftsnettotal til belysning af, om virksomheden er overskuds- eller underskudsgivende i sædvanlig forretningsmæssig forstand. Driftsnettotallet fremkommer ved fra driftsindtægterne at fratrække driftsudgifterne, herunder afskrivning, samt udgifter til forrentning og pensionsbidrag (for tjenestemænd og andet personale).

51.53. Styrelsen for en statsvirksomhed er ved anvendelsen af driftsudgifter ikke omfattet af den almindelige begrænsning i dispositionsadgangen, hvorefter der ikke kan flyttes driftsmidler fra øvrige driftskonti til lønkonti.

51.54. På statsvirksomhedens driftsbudget optages afskrivning og forrentning af anlæg. Afskrivningen opføres som udgift under driftsudgifter og som indtægt under anlægsindtægter.

Afskrivningen sker efter saldometoden, d.v.s. med en bestemt procentdel af den tilbageværende anlægskapital.

Forrentningen af anlægskapitalen opføres som både udgift og indtægt på statsvirksomhedens driftsbudget og er således ligesom afskrivningerne neutral i forhold til nettotallet.

Herudover sker der for de statsvirksomheder, der tildeles selvstændigt likviditet en forrentning af driftskapital via finanslovens rentekonto, § 37.

51.55. Der kan som anført ske tilpasning af udgifter og indtægter - med opretholdelse af nettotallet. Der kan for hver enkelt statsvirksomhed i anmærkningerne være opstillet regler for overførsel mellem driftsudgifter og anlægsudgifter og mellem bevilgede anlægsudgifter. Det er herved forudsat, at totaludgiften for det enkelte projekt ikke overskrides.

Statsvirksomheder kan nøjes med at søge bevilling til anlægsprojekter og skal ikke herudover søge tilslutning til igangsættelse. Hvis projektet ændres, men dispositioner ifølge det ændrede projekt kan vente til næste finansår, kan bemyndigelse til ændringen afvente vedtagelsen af næste finanslov. Skal der disponeres tidligere efter ændrede planer, skal der ske forelæggelse forinden for Finansudvalget, se herom skemaet pkt. 51.31.6.

Hvor statsvirksomheder udnytter adgangen til at omdisponere mellem flere anlægsprojekter for så vidt angår bevillinger i det løbende år, bortfalder modsvarende genbevillingsadgangen.

51.56. Statsvirkomhederne er ikke omfattet af lønsumsrammer, ligesom de ikke er bundet af de i personaleoversigterne opførte bevillinger af årsværk i bevillingslønrammerne 35, bevillingslønsumsrammen »øvrigt personaleforbrug« og den opførte lønsumsbevilling.

51.57. Statsvirksomhedernes afholder et beregnet pensionsbidrag til tjenestemænd foruden bidrag til pensionsforsikringer for personale med forsikringsordninger som driftsudgift.

51.58. Statsvirksomheder kan uden særskilt forelæggelse for Finansudvalget købe værdipapirer som led i samarbejde i internationale organisationer for et beløb op til 5 mill.kr. forudsat, at speciel hjemmel hertil er søgt, og principperne for dens anvendelse er beskrevet i anmærkningerne på finansloven.

51.59. Statsvirksomhederne har adgang til at føre lagerkonti for indkøbslagre.

51.6. Bevillingstypen nettostyret virksomhed51.61. Nettostyrede virksomheder er ligesom statsvirksomheder styret på det i bevillingsloven fastsatte nettotal. I modsætning til statsvirksomheder er de nettostyrede virksomheders nettotal en nettoudgiftsbevilling, opgjort som udgifter minus indtægter og opført i bevillingslovens udgiftskolonne. Se eksempel på finanslovsbevillingen i bilag 12.

Som for statsvirksomheder opføres de nettostyrede virksomheders driftsbevillinger og anlægsbevillinger normalt på samme hovedkonto, og der består omflytningsadgang mellem drift og anlæg.

51.62. Der fastsættes for hver nettostyret virksomhed en mulighed for udsving på nettotallet. Udsvinget forudsættes udlignet over årene, dog således at de over årene akkumulerede udsving i forhold til nettotallet ikke på noget tidspunkt må overstige en for den enkelte nettostyrede virksomhed fastsat pct. af drifts- og anlægsudgifter, når den er i plus og en ligeledes fastsat pct., når den er i minus. Herudover gælder, at de akkumulerede udsving i forhold til nettotallet ikke må være negative fire år i træk.

51.63. Nettotallet for nettostyrede virksomheder fremkommer ved fra samtlige udgifter at fratrække samtlige indtægter.

51.64. Nettostyrede virksomheder er undergivet samme lønsumsstyring og samme regler for personaledispositioner og anvendelse af lønudgifter, der gælder for almindelige statslige institutioner.

51.65. Finansministeriet kan bestemme, at de for statsvirksomheder gældende regler om afskrivning og forrentning af anlæg og forrentning af driftskapital jfr. pkt. 51.54. tillige er gældende for nettostyrede virksomheder.

51.66. Hvor der ikke i nærværende afsnit 51.6 er foreskrevet særlige regler for nettostyrede virksomheder gælder det for almindelig statslige institutioner fastsatte regelsæt.

6. Nye og ændrede dispositioner i finansåret

61. Dispositioner på forventet efterbevilling

61.1. Efterbevillingsordningen61.11. I en række tilfælde vil der i finansårets løb være behov for at gennemføre dispositioner, der ikke har hjemmel i givne bevillinger efter reglerne i kapitel 5.

Dette kan skyldes, at en disposition ikke har været forudset eller ikke har kunnet forudses under finanslovens udarbejdelse, eller at de forudsætninger, hvorunder en bevilling er givet, ændres. Endvidere vil der være tilfælde, hvor de nødvendige oplysninger om en forudset disposition ikke eller kun delvis har kunnet foreligge under udarbejdelsen af finansloven, ligesom der kan være planlagt dispositioner, som der ikke forud for finansloven er taget endelig stilling til i regeringen.

De udgiftsmæssige konsekvenser af sådanne dispositioner søges i videst muligt omfang taget i betragtning ved fastsættelsen af reserver på finansloven, jfr. pkt. 41.6. Disse reserver er imidlertid ikke bevillinger, og indeholder ikke dispositionsbeføjelser.

61.12. Til gennemførelsen af nye og ændrede dispositioner kræves tillægsbevilling. Der udarbejdes en årlig tillægsbevillingslov, som først fremsættes og vedtages efter finansårets udløb, og som derfor i det væsentlige er en efterbevillingslov. Den forudgående tilslutning fra bevillingsmyndighederne, der tilvejebringes efter de i afsnit 61.1.-61.4. angivne regler, vil derfor have karakter af en tilslutning til at disponere på forventet efterbevilling.

61.13. I de tilfælde, hvor de nødvendige oplysninger for endelig stillingtagen til en disposition ikke foreligger på tidspunktet for finanslovens vedtagelse, kan der være givet en bevilling, hvis anvendelse er betinget af særskilt forelæggelse for bevillingsmyndighederne. Denne forelæggelse sker på samme måde som ved indhentning af tilslutning til at disponere på forventet efterbevilling, jfr. afsnit 61.4.

61.14. Reglerne om adgangen til at foretage nye og ændrede dispositioner i finansåret fremgår af afsnit 61.2.-61.4. samt afsnit 62. I afsnit 61.2. redegøres for reglerne om dispositioner direkte på forventet efterbevilling. I afsnit 61.3. redegøres for reglerne om adgangen til at træffe dispositioner med forudgående tilslutning fra Finansministeriet. I afsnit 61.4. og i afsnit 62 redegøres endelig for reglerne om dispositioner på forventet efterbevilling med Finansudvalgets tilslutning samt for de procedureregler, der gælder ved finansudvalgsforelæggelser.

61.2. Dispositioner direkte på forventet efterbevilling.

61.21. Finanslovens såkaldte bevillingsparagraf, der optages som § 45 i finansloven, jfr. pkt. 41.13., indeholder en generel bemyndigelse til i finansåret at disponere på forventet efterbevilling med hensyn til udgifter og indtægter, som følger af nye love, der vedtages i tiden fra 15. oktober i B-året til udløbet af F-året.

Forudsætningen herfor er, at udgifternes og indtægternes størrelse eller beregningsgrundlag tydeligt fremgår af de i perioden fra fremsættelsen af ændringsforslag til finanslovforslaget indtil udløbet af finansåret vedtagne love, eller på anden måde er oplyst over for Folketinget i forbindelse med lovforslagenes fremsættelse eller behandling, f.eks. gennem bemærkningerne til lovforslagene, fremsættelsestalen eller betænkninger afgivet af de pågældende folketingsudvalg.

Forøgelse af antallet af årsværk og/eller den bevilgede lønsum kan dog kun ske med Finansministeriets forudgående tilslutning, jfr. pkt. 76.15.

61.22. Uudnyttede dele af driftsbevillinger, som ikke anvendes som kompenserende besparelser, kan på forslag til lov om tillægsbevilling reserveres til anvendelse inden for de efterfølgende finansår under forudsætning af, at det på tillægsbevillingslovforslaget angives, til hvilket projekt eller formål den senere anvendelse vil ske. Driftsudgifter kan ikke opspares til senere anvendelse som løn, medmindre der er tale om puljemidler, der senere vil blive udmøntet i henhold til stedfundne centrale forhandlinger.

Forbrug af opsparede beløb kan ikke overstige det mindreforbrugstal, som statsregnskabet for opsparingsåret måtte udvise, uanset at der på tillægbevillingslovforslaget var skønnet et større mindreforbrugstal. Udviser regnskabstallet større mindreforbrug end skønnet på tillægsbevillingslovforslaget gælder statsregnskabets højere tal som forbrugsmulighed.

61.23. Uforudselige udgifter til indfrielse af garantier, f.eks. statsgaranti for lån til uddannelsessøgende, eller statsforskrivninger, der er afgivet eller udstedt med hjemmel i lov eller tekstanmærkning, kan afholdes direkte på forventet efterbevilling.

61.24. Endvidere kan på samme måde afholdes udgifter, som staten ved dom tilpligtes at udrede, eller som det eventuelt efter indhentet udtalelse fra kammeradvokaten må anses for overvejende sandsynligt, at staten i tilfælde af et søgsmål vil blive tilpligtet at udrede. I sidstnævnte tilfælde bør særskilt forudgående tilslutning dog indhentes, hvis beløbet er af betydelig størrelse.

61.25. Af statens selvforsikringsprincip følger, at der kan afholdes udgifter, der foranlediges af brand eller anden skade på bygninger, løsøre m.v., jfr. Finansministeriets cirkulære nr. 24 af 26. februar 1975 om statens selvforsikringsordning. Ministeriernes budgetter skal dog dække det skadesniveau, der er sædvanligt inden for det pågældende område, og som derfor erfaringsmæssigt må påregnes i løbet af finansåret. Udgifter ud over de givne bevillinger kan alene optages på tillægsbevillingslovforslaget i det omfang, skadesniveauet for det pågældende område overstiger det sædvanligvis forekommende.

Hvor en skade er så omfattende, at der kan opstå spørgsmål om væsentlige ændringer af bygninger eller anlæg eller driften heraf, kan der kun disponeres med særskilt forudgående tilslutning fra Finansudvalget. I tilfælde af totalskade forelægges sagen for Finansministeriet til afgørelse af, om særskilt forudgående tilslutning fra Finansudvalget bør indhentes.

61.26. Som led i administrationen af statsaktiver kan det være nødvendigt at afholde udgifter til hel eller delvis bevarelse af aktiver, f.eks. udgifter ved eksekution (arrest og udlæg) eller udgifter, som kan opstå i forbindelse med realisation af en på tvangsauktion overtaget ejendom. Hvor sådanne udgifter er uforudseelige, kan de afholdes direkte på forventet efterbevilling. Tilsvarende kan afskrivning eller nedskrivning af en fordring ske direkte på forventet efterbevilling, hvor det efter udtømmende retsforfølgning må konstateres, eller hvor kammeradvokaten vurderer, at inddrivelse helt eller delvis er udelukket; i andre tilfælde bør der, hvor der er tale om væsentlige beløb, indhentes forudgående tilslutning fra Finansministeriet.

61.27. Salg af fast ejendom kan optages direkte på forslag til lov om tillægsbevilling, såfremt salgssummen omregnet til kontantsum ikke overstiger 3 mill.kr. og forudsat, at handelsvilkårene er godkendt af Statsskattedirektoratet samt endelig, at hovedreglen om offentligt udbud i Finansministeriets cirkulære af 28. august 1984 Almindelige regler for salg af statens faste ejendomme er fulgt.

61.28. Hvor der efter bestemmelserne i pkt. 61.23.-61.27. disponeres direkte på forventet efterbevilling, bør den disponerende administrative ledelse snarest orientere Finansministeriet om udgiftens eller indtægtens størrelse og kontering.

61.29. Uudnyttede dele af bevillinger, der er givet i et af de nærmest forudgående finansår, herunder beløb, der af Finansudvalget er tiltrådt anvendt på forventet efterbevilling i et tidligere finansår, kan anvendes som genbevilling mod optagelse på forslag til lov om tillægsbevilling.

Genbevillingsordningen er opstået som et praktisk supplement til reglen om, at en bevilling kun gælder for det bestemte finansår, for hvilket den er givet, og bortfalder ved finansårets udgang, for så vidt den ikke er benyttet.

Forudsætningen for genbevilling er i øvrigt, at bevillingen i et tidligere finansår er givet til en konkret angivet disposition, herunder til et konkret projekt, der ikke har kunnet gennemføres som følge af forsinket levering eller lignende.

Adgangen til genbevilling omfatter mindreforbrug konstateret på statsregnskabet i forhold til bevillinger givet på finanslov samt bevillinger, der første gang gives på tillægsbevillingslov. Adgangen til genbevilling omfatter således også beløb, der på tillægsbevillingslov er udtaget som led i bestræbelserne på at nærme bevillingsbeløbene på finanslov og tillægsbevillingslov under et til de endelige regnskabstal. Derimod kan beløb, der på en tillægsbevillingslov er søgt udtaget som følge af besparelser, herunder som kompenserende besparelse, ikke optages som genbevilling.

Genbevilling kan ikke optages vedrørende bevillinger til lovbundne udgifter, ligesom der heller ikke består en almindelig adgang til som genbevilling at optage uforbrugte beløb af en rådighedsbevilling eller en puljebevilling.

For anvendelsen af genbevillinger gælder de almindelige regler om dispositioner i henhold til givne bevillinger, jfr. kapitel 5.

61.3. Dispositioner med forudgående tilslutning fra Finansministeriet.

61.31. Finansministeriet kan efter omstændighederne give tilslutning til, at der på forventet efterbevilling foretages mindre væsentlige dispositioner, som er uden principiel betydning.

61.4. Dispositioner på forventet efterbevilling med Finansudvalgets tilslutning.

61.41. Såfremt en disponerende administrativ ledelse i andre end de i afsnit 61.2. og 61.3. omhandlede tilfælde ønsker at gennemføre nye eller ændrede dispositioner på forventet efterbevilling, må tilslutning hertil indhentes fra Finansudvalget.

Dette gælder også, hvis det er nødvendigt at gennemføre dispositioner, som først har udgiftsmæssige konsekvenser i et senere finansår, og hvortil der ikke foreligger hjemmel i lov, tekstanmærkning eller i en allerede given bevilling.

Til oppebørsel af indtægter, f.eks. i form af tilskud og låneprovenu fra De europæiske Fællesskaber, gaver m.v., kræves ligeledes Finansudvalgets tilslutning i det omfang, disse forudsætter iværksættelse af nye eller ændrede dispositioner.

61.42. Finansudvalgets tilslutning skal endvidere indhentes til dispositioner i henhold til en bevilling, der på finansloven er givet som en betinget bevilling, f.eks. ved forbehold om særskilt forelæggelse for Finansudvalget, jfr. pkt. 61.13., medmindre det undtagelsesvis er fastsat, at tilslutning fra Finansministeriet er tilstrækkelig.

Det kan tillige ved lov eller tekstanmærkning være foreskrevet, at bestemte dispositioner kun kan gennemføres med Finansudvalgets tilslutning.

62. Finansudvalgsforelæggelse

62.1. Fremgangsmåde.

62.11. Hvor en disposition efter reglerne i afsnit 61. kræver forudgående tilslutning fra Finansudvalget, forelægges den påtænkte disposition for Finansudvalget ved en skrivelse fra vedkommende minister.

Skrivelsen, der udarbejdes efter nedenstående retningslinier, skal inden fremsendelsen til Finansudvalget i udkast (i tre eksemplarer) forelægges Finansministeriet. Når Finansministeriets tilslutning foreligger, fremsendes den af ministeren underskrevne skrivelse med to genparter til Finansudvalget. For at sikre læseligheden skal de underskrivendes navne tillige angives med maskinskrift eller stempel.

I Finansudvalgets sekretariat forsynes skrivelsen med et aktstykkenummer. Inden for hvert folketingsår nummereres skrivelserne fortløbende.

Skrivelsen trykkes som et aktstykke og gøres tilgængelig for medlemmerne af Folketingets presseloge inden behandlingen i Finansudvalget. Denne offentliggørelse sker normalt om mandagen i den uge hvor Finansudvalget behandler aktstykkerne. Iflg. regler fastsat af Finansudvalget må ministerierne ikke offentliggøre fremsendte aktstykker før denne offentliggørelse for pressen om mandagen.

Eventuelle bilag til aktstykker optrykkes normalt ikke i de ugentlige aktstykkehæfter.

Hvor det undtagelsesvis efter dispositionens karakter skønnes påkrævet, at aktstykket ikke offentliggøres, må dette angives på skrivelsen til Finansudvalget ved påtegningen »Bør ikke offentliggøres«. Skrivelser af denne art forsynes ikke med aktstykkenummer, men litreres A, B, C, ... o.s.v.

Finansudvalgets afgørelse meddeles umiddelbart efter hvert møde vedkommende ministerium ved påtegning på aktstykket, idet genpart heraf samtidig tilstilles Finansministeriet.

Telefoniske forespørgsler vedrørende aktstykker må indskrænkes til kun at omfatte sager, hvor det er af afgørende betydning at få hurtigt kendskab til resultatet af Finansudvalgets behandling. Der kan ikke med bindende virkning disponeres på grundlag af telefonisk indhentede oplysninger om Finansudvalgets stillingtagen til aktstykkerne, men vedkommende ministerium må afvente fremkomsten af den skriftlige bekræftelse på, at det pågældende aktstykke er tiltrådt.

I ganske ekstraordinært hastende tilfælde vil den skriftlige bekræftelse dog kunne afhentes i Finansudvalgets sekretariat samme dag, som Finansudvalgets møde har fundet sted. Dette forudsætter imidlertid, at afhentningen efter forudgående telefonisk aftale foretages af enten vedkommende ministersekretær eller kontorchefen i det kontor, der har udfærdiget bevillingsansøgningen.

Er Finansudvalgets tilslutning til en foreslået disposition opnået, er vedkommende minister stillet, som om bevilling var givet. For gennemførelsen af dispositionen gælder bestemmelserne i kapitel 5 samt eventulle særlige begrænsninger, som af Finansudvalget er knyttet til tiltrædelsen.

62.12. I Folketingets mødeperioder holdes der normalt møde i Finansudvalget en gang ugentlig. I den øvrige del af folketingsåret afholdes møderne med større mellemrum. Finansudvalgets sekretariat giver meddelelse om mødedatoerne og fastsætter en tidsfrist forud for hvert møde for modtagelsen af skrivelser, der ønskes behandlet i det pågældende møde. Denne frist vil normalt være på mindst otte dage. Normalt holder Finansudvalget møder onsdage og fristen for indlevering er kl. 12.00 den foregående uges tirsdag.

Uden for Folketingets mødeperioder bør kun oversendes aktstykker, som er absolut hastende og som derfor ikke kan afvente den ordinære møderække i folketingsåret.

Ønsker Finansudvalget en uddybning af de i et aktstykke indeholdte oplysninger, kan vedkommende minister anmodes om at deltage i et samråd med udvalget, hvorfor skrivelsen, i tilfælde hvor sagen ønskes afgjort inden finansårets udløb, skal fremsendes, således at der tidsmæssigt er mulighed for samråd.

Eventuelle acceptfrister eller lignende i det forelagte forslag skal give en rimelig frist for Finansudvalgets behandling.

Et aktstykke, som Finansudvalget ikke har afgjort ved udløbet af en folketingssamling, betragtes som bortfaldet og må fremsendes på ny i den følgende samling, såfremt forslaget ønskes opretholdt. Ved en eventuel fornyet fremsendelse gives notits til Finansministeriet.

I perioder hvor regeringens forretninger midlertidig føres af et forretningsministerium, vil aktstykker i almindelighed ikke kunne forelægges for Finansudvalget.

62.2. Udarbejdelsen af skrivelser til Finansudvalget (aktstykker)

62.21. Skrivelser til Finansudvalget opstilles i følgende punkter

a. Indledning (pkt. 62.22.)

b. Sagsfremstilling (pkt. 62.23-62.27.)

c. Motivering for forelæggelsen (pkt. 62.28.)

d. Tilslutning fra andre myndigheder (pkt. 62.29.)

e. Forslaget (pkt. 62.30.)

f. Finansministeriets tilslutning (pkt. 62.31.).

De anvendte litra skal angives i venstre margin i skrivelsen.

62.22. Indledningen (pkt. a) skal i kortfattet form indeholde oplysninger om, hvilket ministerium der stiller forslaget, karakteren af den foreslåede disposition, de samlede udgifter eller udgifterne på årsbasis ved dispositionen samt den eventuelle udgift i finansåret. Hvor dispositionen vedrører indtægter, oplyses tilsvarende de samlede indtægter eller indtægten på årsbasis ved dispositionen samt indtægten i finansåret.

Der skal ikke i indledningen gives oplysning om kontering eller om fordelingen på finansår af eventuelle udgifter ud over finansåret.

Angår forslaget ændringer i antallet af bevilgede årsværk skal der i indledningen gives oplysning om, i hvilken bevillingslønramme ændringen søges, og om der søges ændring i den bevilgede lønsum.

Hvor forslaget omfatter flere dispositioner, vil det være hensigtsmæssigt, at oplysningerne gives for hver af dispositionerne for sig.

Hvor forslaget angår en disposition, der medfører en merudgift i finansåret, anføres det tillige, om merudgiften modsvares af en kompenserende besparelse eller afholdes af reserver. Der anvendes en af følgende formuleringer

»Udgiften i (B-året) modsvares af en besparelse på den på finansloven opførte bevilling til .....«

eller

»Udgiften i (B-året) afholdes af de på ......ministeriet opførte reserver«.

Forelægges et forslag, der vedrører et reserveforbrug i finansåret inden vedtagelsen af finansloven for finansåret, bruges dog formuleringen

»Udgiften i (F-året) påregnes afholdt af de reserver, som måtte blive fastsat på ......ministeriets paragraf«.

Hvis forslaget vedrører en disposition, der ikke medfører merudgifter i finansåret, angives, om udgifterne afholdes inden for en given bevilling eller om dispositionen er uden udgiftsmæssige virkninger i finansåret. Der anvendes følgende formuleringer

»Udgiften i (B-året) afholdes af den på finansloven opførte bevilling på kr. ...... til ......«

eller

»Forslaget medfører ikke udgifter i finansåret.«

Hvis forslaget vedrører salg af fast ejendom, skal der tages stilling til, hvorledes indtægten indgår. Der anvendes følgende formuleringer

»Indtægten forudsættes overført til finanslovens generelle reserver«

eller

»Indtægten forudsættes overført til .... -ministeriets reserver, ª ......«

62.23. Sagsfremstillingen (pkt. b) skal i kortfattet form angive begrundelsen for den foreslåede disposition og redegøre for dispositionens enkeltheder. Sagsfremstillingen har samme funktion og betydning som anmærkningerne til et bevillingsforslag på finansloven, og fremstillingen skal derfor indeholde de oplysninger, der efter reglerne skal fremgå af anmærkningerne.

Angår forslaget en sag, der tidligere har været forelagt særskilt for Finansudvalget, anføres dette med angivelse af aktstykkenummer og dato for Finansudvalgets afgørelse.

Indebærer den foreslåede disposition udgifter i senere finansår redegøres for den forventede fordeling af udgiften på de enkelte finansår.

Hvor udgiften i finansåret foreslås modsvaret af besparelser, gives som sidste led i sagsfremstillingen en redegørelse for de omstændigheder, der har muliggjort den kompenserende besparelse.

Afholdes udgiften af en betinget bevilling, der ikke udnyttes fuldt ud ved dispositionen, medtages oplysning om det resterende beløb.

62.24. Der skal i sagsfremstillingens slutning optages en specifikation på under- og standardkonti af udgifterne i finansåret.

Indgår der i forslaget forøgelse af personaleforbrug, skal der i sagsfremstillingen gives oplysning om stedfunden eller påregnet henføring til bevillingslønramme, og om forslaget kræver forøgelse af lønsummen.

Ændringer i godkendt personaleforbrug udvises i den samme skematiske opstilling som benyttes ved ændringsforslag, se bilag 9.

62.25. Forslag vedrørende byggeri skal ledsages af hovedtegninger og beskrivelsesmateriale - i det omfang dette foreligger - i et eksemplar. Sagsfremstillingen skal indeholde et skøn over de virkninger, som byggeriets gennemførelse vil få for vedkommende institutions driftsbevilling m.v. Dette gælder også for forslag om indgåelse af lejemål samt køb af fast ejendom.

62.26. Hvor den foreslåede disposition omfatter en ejendomserhvervelse, skal der i sagsfremstillingen gives følgende oplysninger om den påtænkte erhvervelse

i. Ejendommens beliggenhed, matrikelnummer og grundareal, samt eventuelle bygningers bruttoetageareal.

ii. Købesummen og dennes berigtigelsesmåde, med mindre erhvervelsen påregnes gennemført ved ekspropriation.

iii. Seneste ejendomsskyldværdi og grundværdi.

iv. Ejendommens prioriteringsforhold forud for handelen, uanset om det forudsættes, at købet sker ved kontant betaling af købesummen.

v. Overtagelsestidspunkt.

vi. Eventuel acceptfrist (som skal give rimelig frist for Finansudvalgets behandling, herunder en eventuel besigtigelse).

vii. Ejendommens driftsudgifter og indtægter (hvis bortforpagtning eller udlejning sker i forbindelse med købet, må vilkårene herfor oplyses: Jordbrugsdirektoratet er rådgivende med hensyn til forpagtningsforhold vedrørende landbrugsejendomme.

viii. Værdien af eventuelt overtaget inventar. ix. Den omtrentlige størrelse af omkostningerne ved erhvervelsen (advokatsalær, stempel, forrentning af købesummen m.v.). Sådanne udgifter indregnes i købesummen, medmindre ejendomserhvervelser er et fast led i en institutions virksomhed.

x. Størrelsen af istandsættelsesudgifter, såfremt disse er betydelige.

xi. Eventuelt bidrag fra kommuner eller andre til erhvervelsen.

xii. Øvrige vilkår (brugsrettigheder for sælger, tilbagekøbsret o.l.).

Ved overdragelse af ejendom fra en statsinstitution til en anden søges Finansudvalgets tilslutning af den institution, til hvilken overdragelsen sker. Er overdragelsen et led i en ressortomlægning, sker overdragelsen dog regnskabsmæssigt (til bogført værdi) ved kapitaladvis. Er erhvervelsen led i et mageskifte, skal for den ejendom, der afstås, tillige gives de i pkt. 62.27. omhandlede oplysninger. I sager om køb af landbrugsarealer og »frie jorder« bør der inden sagens forelæggelse indhentes en udtalelse fra Jordbrugsdirektoratet.

62.27. Hvor forslag om salg af ejendom skal forelægges Finansudvalget, jfr. herved pkt. 61.27., skal sagsfremstillingen indeholde følgende oplysninger

i. Ejendommens beliggenhed, matrikelnummer og grundareal samt eventuelle bygningers bruttoetageareal.

ii. Køberen.

iii. Salgssummen og dennes berigtigelse.

iv. Ejendommens bogførte værdi, eventuel ejendomsskyldværdi og grundværdi.

v. Prioriteteringsforhold.

vi. Formen for udbydelse (der som hovedregel skal være offentlig, jfr. finansministeriets cirkulære af 28. august 1984 om almindelige regler for salg af statens faste ejendomme).

vii. Tidspunktet for afståelsen.

viii. Den omtrentlige størrelse af sådanne omkostninger ved salget, som bæres af staten.

Ved salg af landbrugsejendomme og »frie jorder« bør der, forinden ejendommen udbydes, indhentes en udtalelse fra Jordbrugsdirektoratet.

62.28. Motiveringen for forelæggelsen (pkt. c) skal, hvor forslaget vedrører nye eller ændrede dispositioner, indeholde en redegørelse for årsagerne til, at den foreslåede disposition ikke kan afvente bevilling på finansloven for et senere finansår.

Hvor forelæggelse vedrører en disposition, hvortil der på finansloven er givet en bevilling, hvis anvendelse er betinget af særskilt forelæggelse for Finansudvalget, anføres dette. Der anvendes følgende formulering

»Det er ved bevillingen til .... forudsat, at den foreslåede disposition først kan gennemføres efter særskilt forelæggelse for Finansudvalget«.

Sker forelæggelsen i henhold til en bestemmelse i lov eller tekstanmærkning henvises hertil.

62.29. Tilslutning fra andre myndigheder (pkt. d) skal indeholde oplysninger om, at foreskrevne godkendelser fra andre myndigheder bl.a. i følgende tilfælde er indhentet.

Ved forslag om forøgelse af antal årsværk, der efter de i kapitel 7 angivne retningslinier forelægges Lønningsrådet til udtalelse oplyses, om Lønningsrådet eller eventuelt rådets flertal har tilsluttet sig forslaget.

Der anvendes følgende formulering

»Lønningsrådet (Et flertal af de politiske repræsentanter i lønningsrådet) har anbefalet forslaget om oprettelse af ..... årsværk i bevillingslønramme ..... (Repræsentanten (erne) for ..... har ikke kunnet anbefale forslaget)».

Hvor et bygge- eller anlægsarbejde har været forelagt Boligministeriet, gives oplysning om Boligministeriets udtalelse.

I sager om køb og salg af fast ejendom skal indhentes en udtalelse fra Statsskattedirektoratet om købs- eller salgssummens størrelse og vilkårene for handelen. Statsskattedirektoratets vurdering af ejendommens handelsværdi anføres.

Da staten normalt køber kontant, skal det påses, at der opnås den prisreduktion, der på det givne tidspunkt betinges heraf.

Hvor overdragelse af fast ejendom fra en statsinstitution til en anden ikke sker som led i en ressortomlægning, skal købesummen fastsættes til det beløb, som Statsskattedirektoratet skønner, at ejendommen på det pågældende tidspunkt vil kunne indbringe ved kontant salg til en ikke-statslig køber.

Ved køb og salg af fast ejendom skal der endvidere rettes henvendelse til Det centrale register for statens ubenyttede ejendomme (Boligministeriet).

62.30. Forslaget (pkt. e) skal angive den bevillingsmæssige formalisering af den disposition, som der søges tilslutning til.

Hvor dispositionen kræver efterbevilling i B-året, angives herunder det eller de bevillingsforslag, der vil blive søgt optaget på forslag til lov om tillægsbevilling, idet følgende formulering kan anvendes

»Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til at ...., således at der på forslag til lov om tillægsbevilling for (B-året) opføres følgende: (Angivelse af paragraf, kontering, betegnelse, beløb - også for en eventuel kompenserende besparelse)».

Indebærer forslaget oprettelse af en ny bevilling anføres efter angivelsen af konteringen: (ny konto).

Indebærer forslaget optagelse af en ny tekstanmærkning eller en ændring i en eksisterende tekstanmærkning, angives den formulering, hvormed tekstanmærkningen vil blive søgt optaget, samt den gruppe, hvortil tekstanmærkningen henføres, jfr. pkt. 41.44.

Hvor den disposition, der søges tilslutning til ikke kræver efterbevilling i B-året, angives om dette er en følge af

i. at udgiften afholdes af en given (eventuelt betinget) bevilling,

ii. at udgifterne/indtægterne vil blive søgt på en senere bevillingslov, eller

iii. at dispositionen ikke medfører udgifter/indtægter.

Der kan anvendes følgende formuleringer

»Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til at .....

i. idet udgiften vil blive afholdt af den på finansloven for (B-året) under (paragraf, kontering, betegnelse) opførte bevilling på ..... kr.,

ii. idet udgiften/indtægten vil blive søgt bevilget på (angivelse af bevillingslov og kontering, hvor dette er muligt).

iii. Forslaget medfører ikke udgifter/indtægter«.

I bilag 14 er givet eksempler på udformningen af pkt. e. i skrivelser til Finansudvalget.

62.31. Finansministeriets tilslutning (pkt. f) angives med formuleringen: »Finansministeriets tilslutning foreligger«.

7. Personale og personaleudgifter

71. Den almindelige bevillingsmæssige styring

71.1. Personaleoversigter

71.11. Den almindelige bevillingsmæssige styring af personaleforbruget omfatter personaleforbrug, for hvilket der er optaget personaleoversigt i finanslovens anmærkninger, jfr. bilag 8.2.

Nedenstående regler gælder for almindelige statsinstitutioner og nettostyrede virksomheder. For indtægtsdækkede virksomheder og statsvirksomheder er givet særlige regler, jf afsnit 73 og 74.

Personaleoversigten fastlægger en overgrænse for det samlede personaleforbrug (omregnet til fuldtidsbeskæftigede) incl. overarbejde og vikarer og den samlede lønudgift, som må afholdes af den pågældende kontos driftsbevilling. Overgrænsen gælder det samlede personaleforbrug omregnet til fuldtidsbeskæftigede for året som helhed og ikke antallet af ansatte på noget bestemt tidspunkt. Personaleforbruget angives i årsværk, jfr. pkt. 71.21.

71.12. Personaleoversigten fastlægger tillige en overgrænse for personaleforbruget i hver af lønrammerne 35 og derover samt øvrigt personaleforbrug på tilsvarende lønniveau, jfr. pkt. 71.22. Hver af disse kategorier samt kategorien øvrigt personaleforbrug betegnes bevillingslønrammer.

71.13. For årsværk i bevillingslønrammerne 35 og derover, kan det ved bemærkninger til personaleoversigten angives, at antallet af årsværk reduceres i et nærmere bestemt omfang fra og med et bestemt år, eller at det reduceres ved ledighed i nærmere angivne stillinger.

For bevillingslønrammen øvrigt personaleforbrug angives en tidsbegrænsning normalt alene i det opførte samlede antal årsværk i hvert af BO-årene. Der kan dog for perioden efter BO-årene angives en tidsbegrænsning ved noter umiddelbart under personaleoversigten som for bevillingslønrammerne 35 og derover.

71.14. Bevilgede årsværk i en bestemt bevillingslønramme kan altid anvendes i en lavere bevillingslønramme. Sådanne ændringer betragtes for såvidt angår fastsættelse af løn- og ansættelsesvilkår som oprettelse og nedlæggelse af stillinger og følger proceduren herfor, jfr. afsnit 72.2.

71.15. For konti, hvor imellem der i finanslovens anmærkninger er givet særlig hjemmel til overførsel af bevilgede driftsudgifter, kan der tilsvarende ske overførsel af årsværk, jfr. pkt. 31.1. Overflytning af årsværk betragtes for såvidt angår fastsættelse af løn- og ansættelsesvilkår som oprettelse og nedlæggelse af stillinger og følger proceduren herfor, jfr. afsnit 72.2.

71.16. For syge-/barselsvikarer samt for kursusvikarer gælder et nettoprincip i relation til henholdsvis arbejdsgiverrefusion og refusion i anledning af ansattes kursusdeltagelse. Årsværkforbrug for syge-/barselsvikarer, der modsvares af arbejdsgiverrefusion, og årsværkforbrug for kursusvikarer, der modsvares af refusion i anledning af ansattes kursusdeltagelse, kan afholdes ud over de på forhånd bevilgede årsværk, idet de optages direkte på forslag til lov om tillægsbevilling under bevillingslønrammen øvrigt personaleforbrug. Tilsvarende gælder på beløbssiden et nettoprincip, hvorefter indtægter i form af arbejdgiverrefusion eller refusion i anledning af ansattes kursusdeltagelse kan anvendes til hel eller delvis dækning af lønudgifter til erstatningspersonale. Lønudgifterne fremgår ikke specificeret af standardkontiene i finanslovens anmærkninger, men af specifikationerne til standardkonto 11, jf. bilag 4.

Timeforbrug ved fravær af længere varighed indgår i forbruget af årsværk efter følgende regler

- For personer med tjenestefrihed/orlov uden løn beregnes ikke timer, uanset om lønancienniteten bevares.

- For personer med tjenestefrihed/orlov med fuld løn medregnes det til lønnen svarende fulde timetal (barselorlov m.v.).

- For personer med tjenestefrihed/orlov med delvis løn medregnes den tilsvarende timekvote.

- For personer med tjenestetidsnedsættelse af helbredsmæssige årsager med fuld løn medregnes det til lønnen svarende fulde timetal.

- For personer med tjenestetidsnedsættelse af helbredsmæssige årsager med lønafkortning medregnes kun timetallet for den nedsatte tjenestetid, uanset om lønanciennitet bevares.

Antallet af bevilgede årsværk i bevillingslønrammerne 35 og derover kan overskrides i forbindelse med funktion som følge af sygdom/barselorlov, ferie, tjenestefrihed/orlov med hel eller delvis løn og under forudsætning af, at de samlede bevilgede årsværk og den bevilgede lønsum for hovedkontoen som helhed overholdes.

71.17. Lønfradrag fragår i den forbrugte bruttolønudgift. Timer, for hvilke der foretages lønfradrag, indgår ikke i personaleforbrugsopgørelsen. Dette gælder f.eks. lønfradrag ved organisationsfrihed, civiluddannelse, ferieorlov (værnepligtige) og arbejdsnedlæggelse.

71.18. Ansættelse af personer under erhvervsmæssig optræning eller oplæring i henhold til bistandslovens ª 42, stk. 1 og personer i beskyttet beskæftigelse i henhold til bistandslovens ª 91, stk. 1 kan ske uden for de bevilgede årsværk. Den del af lønudgiften, der refunderes over bistandsloven, optages som en refusion til lønkontoen, jfr. bilag 4.

Beskæftigelse af langtidsledige er ikke omfattet af de bevilgede årsværk og den bevilgede lønsum, men optages direkte på forslag til lov om tillægsbevilling på standardkonto 19.

71.19. Lønudgifter budgetteres så realistisk som muligt ud fra den forventede anciennitetssammensætning af personalet og forventet klassificering af nye stillinger.

Den for driftsudgifter under driftsbevillingen gældende opsparingsordning gælder ikke lønmidler, med mindre der er tale om puljemidler, der forhandles centralt jfr. pkt. 61.22.

71.2. Afgrænsninger.

71.21. Personaleforbruget opgøres i årsværk, beregnet som antal fuldtidsbeskæftigede med en decimal. Ved et årsværk forstås en arbejdsmængde svarende til den fastsatte/aftalte normale arbejdstid for en helårsbeskæftiget af den pågældende personalekategori. Et årsværk svarer til 1.924 bevillingstimer fra 1/1 1991.

Deltidsbeskæftigelse indgår med samme andel i bevillingstimetallet som denne beskæftigelse udgør af den fastsatte/aftalte normale arbejdstid for den pågældende personalekategori.

For områder, hvor der ikke kan sættes timetal på lønnen, f.eks. gruppeakkorder og visse hidtidige vederlagsaflønninger, anvendes samme regel som i ATP-vejledningen, hvorefter timetallet findes ved at dividere lønudgiften med den gennemsnitlige timeløn for ikke-faglærte mandlige, respektive kvindelige arbejdere. Der anvendes den timeløn, som fremgår af ATP's orientering i december måned for det følgende kalenderår.

Timeforbrug i forbindelse med afholdelse af ferie og opsparing af søgnehellidagsbetaling registreres efter følgende regler

- Ved afholdelse af ferie med løn medregnes det tilsvarende timetal i personaleforbruget.

- For personale, der optjener ferie med feriegodtgørelse, medregnes et personaleforbrug i forbindelse med optjening og indbetaling af feriegodtgørelse. Timeforbruget opgøres som løntimer og ikke som feriedage. Tilsvarende medregnes personaleforbrug i forbindelse med opsparing af søgnehelligdagsbetaling.

- Feriegodtgørelse ved afgang, når optjent ferie ikke er afviklet.

Der beregnes ikke timer svarende til den særlige feriegodtgørelse eller til feriegodtgørelse af f.eks. overarbejdsbetaling.

Personaleforbrug inkl. optjent feriegodtgørelse i forbindelse med timelønnet undervisning og censorvederlag indgår som forbrug af bevillingstimer afhængigt af de forberedelsesbrøker, der er forudsat for de forskellige satser.

71.22. Til bevillingslønrammerne 35 og derover henføres

- Tjenestemandsstillinger og tjenestemandslignende stillinger i de tilsvarende tjenestemandslønrammer uanset særligt tillæg.

Endvidere

- overenskomststillinger med særligt tillæg/kvalifikationstillæg (tidligere pensionsgivende § 1, stk. 2 tillæg), og

- stillinger på særlige lønvilkår, hvis aflønningen i stillingen på sluttrin incl. evt. generelle tillæg og § 55-tillæg (tjenestemandsloven), men excl. eget og arbejdsgivers pensionsbidrag og excl. generelle rådigheds-, merarbejds- og vagttillæg svarer til eller overstiger det til enhver tid værende lønniveau for en tjenestemandsstilling i lønramme 35 incl. generelt tillæg.

71.23. Overarbejde budgetteres inden for personaleforbruget under bevillingslønrammen øvrigt personaleforbrug.

Bevillingmæssigt forstås ved overarbejde arbejde ud over den for vedkommende personalegruppe fastsatte højeste tjenestetid ved fultidsbeskæftigelse, for hvilket der ydes særlig betaling i henhold til gældende overenskomster og aftaler.

Bevillingsmæssigt forstås ved merarbejde, arbejde ud over en forudsat normal arbejdsforpligtelse for personale uden højeste tjenestetid, for hvilket der kan ydes en særlig betaling i henhold til gældende merarbejdsaftaler, herunder betaling til personale ansat efter AC-overenskomsterne og FayL-overenskomsten.

Det anførte indebærer, at over/merarbejde, der afspadseres, ikke bevillingsmæssigt betragtes som over/merarbejde og følgelig ikke medregnes i personaleforbruget.

Over/merarbejde, der udføres af deltidsansatte, og som ligger inden for den normale arbejdsforpligtelse for fuldtidsbeskæftigede, beregnes i bevillingsmæssig henseende som over/merarbejde.

Merarbejde medregnes alene i lønudgiften, hvorimod der ikke medregnes noget timetal.

71.24. Syge-/barselvikarer og kursusvikarer henregnes under bevillingslønrammen øvrigt personaleforbrug.

Syge-/barselvikarer omfatter vikarer for personale, der er fraværende som følge af sygdom eller barsel med hel eller delvis løn. Kursusvikarer omfatter vikarer for personale, der er fraværende som følge af kursusdeltagelse. Ferievikarer og øvrige former for vikarer (inkl. vikarer for medarbejdere med tjenestefrihed/orlov med hel eller delvis løn) henregnes til almindeligt personaleforbrug.

Refusion som følge af ansattes kursusdeltagelse kan fuldt ud anvendes til dækning af lønudgifter i forbindelse med ansættelse af erstatningspersonale (vikarer) for kursister.

71.25. Personaleforbrug og tilhørende lønudgift omfatter som udgangspunkt forbrug af og tilhørende pengeværdi for personlige arbejdsydelser fra konkrete enkeltpersoner udført som led i et tjeneste- eller ansættelsesforhold.

Arbejdsydelser, der af udøveren præsteres som erhvervsmæssig (momsregistreret) virksomhed, eller som af statsinstitutionen kan optages som »øvrig drift«, konto 19 falder uden for lønsumsbegrebet og personalestyringen. Ikke-momsbelagte tjenesteydelser henføres til lønsumsbegrebet og personalestyringen, hvis tjenesteydelsen medfører ret til feriegodtgørelse.

Regelmæssigt tilbagevendende og løbende opgaver, f.eks. konsulentopgaver, der udføres af (ikke-momsregistrerede) enkeltpersoner efter en fast aftale herom, er omfattet af lønsumsbegrebet og personalestyringen.

Særskilt vederlæggelse indgår i standardkontoen for løn under driftsudgifter og omfatter betaling, herunder feriegodtgørelse til ikke-statsansatte og (undtagelsesvis) til statsansatte for sæde i kollegiale organer, udvalg, kommissioner, nævn og råd m.v. og er bevillingsmæssigt omfattet af den almindelige personaleforbrugsstyring. Der beregnes dog ikke bevillingstimer i forbindelse med særskilt vedlæggelse.

Under personaleforbrugsstyringen falder også

- arbejdsbestemte tillæg til ansatte (tillæg der ydes som følge af arbejdets særlige beskaffenhed/særlige forhold, hvorunder arbejdet udføres),

- naturalydelser til ansatte (vederlag for arbejdsydelse i form af andet end penge, og for hvilke der ikke sker fradrag i lønnen).

For lønudgifter til institutionernes egne anlægsarbejder (anlægsløn) foretages fradrag på specifikation af standardkonto 11., jfr. bilag 4.

71.26. Lønsumsbevillingen omfatter standardkonto 11 under driftsudgifter.

71.27. Funktion i højere lønramme registreres på forbrugssiden i den bevillingslønramme, der fungeres i.

71.28. Der anvendes en af følgende fremgangsmåder, når en statsansat udfører arbejde for en anden styrelse som led i sit tjenestlige arbejde

- Arbejdet udføres som merarbejde i et omfang, der begrunder merarbejdsvederlag. Vederlagets størrelse fastsættes af »udlånsstyrelsen«. Den del, der vedrører arbejdet hos »hvervsstyrelsen«, betales af denne.

- Der foretages en omklassificering af den pågældende stilling, så længe hvervet udføres. Udgiften afholdes af »hvervsstyrelsen«. Der medregnes ikke timetal i personaleforbrugsopgørelsen.

- Den ansatte frigøres for en del af sine normale arbejdsopgaver, så længe hvervet varetages, og »udlånsstyrelsen« ansætter kompenserende arbejdskraft. Det til den kompenserende arbejdskraft nødvendige timetal tilvejebringes af og konteres hos »hvervsstyrelsen«. Ligeledes afholder »hvervsstyrelsen« den tilhørende lønudgift.

71.3. Lønsumsrammer

71.31. I forbindelse med den årlige fastlæggelse af totalrammer for de enkelte ministerområders samlede udgifter og budgetteringsrammer m.v. fastlægges budgetteringsrammer for lønudgifter (lønsumsrammer) Lønsumsrammen omfatter såvel forslagsår som de tre budgetoverslagsår.

Statsvirksomheder og indtægtsdækket virksomhed er ikke omfattet af lønsumsrammer.

71.4. Reserver og dispositionsbevillinger.

71.41. Lønsum, der inden for de fastsatte lønsumsrammer ønskes friholdt med henblik på senere bevillingsansøgninger, opføres som reserver under det pågældende områdes ministerparagraf.

Der kan for et ministerområde eller dele heraf opføres særlig dispositionsbevilling til konkret angivne formål, som af ministeriet kan overføres til nærmere angivne hovedkonti eller samtlige hovedkonti inden for ministerområdet. En dispositionsbevilling kan vedrøre bestemte formål eller lønudgifter til bestemte typer personaleforbrug, f.eks. årsværk til forskerrekruttering.

72. Normering og løn- og ansættelsesvilkår

72.1. Normering.

72.11. Inden for de bevillingsmæssige rammer for personaleforbrug og lønudgifter fastlægger ministerier/styrelser/institutioner selv normeringen (personaleforbrugets sammensætning).

72.12. En oversigt over den forventede anvendelse af de bevilgede årsværk (normeringsoversigt) for de enkelte hovedkonti skal udarbejdes ved det pågældende bevillingsårs begyndelse og skal på forlangende fremsendes til Finansministeriet.

72.2. Løn- og ansættelsesvilkår.

72.21. Anvendelse af årsværk skal finde sted på løn- og ansættelsesvilkår, der er godkendt af Finansministeriet, Administrations- og Personaledepartementet, enten via generelle regler/retningslinier eller ved konkret forelæggelse.

72.22. En almindelig friliste over stillinger, hvis klassificering ikke i hvert enkelt tilfælde skal ske ved forhandling og aftale mellem Finansministeriet og vedkommende centralorganisation, fremsendes af Finansministeriet, Administrations- og Personaledepartementet, til brug for vedkommende ministerium.

72.23. Vedkommende ministerium kan som udgangspunkt over for Finansministeriet, Administrations- og Personaledepartementet, fremsætte forslag om, at stillinger, der ikke er optaget på den almindelige friliste, optages på en udvidet friliste. På den udvidede friliste kan optages såvel stillinger, der henhører under bevillingslønrammen øvrigt personaleforbrug, som stillinger, der henhører under bevillingslønrammerne 35 og derover.

72.24. Ministerierne vil kunne fastsætte eller indgå aftale om løn og løntillæg til overenskomststillinger i det omfang, de har hjemmel hertil i den pågældende overenskomst eller har fået særlig bemyndigelse hertil fra Finansministeriet, Administrations- og Personaledepartementet.

72.3. Ansættelsesformer og personalemæssig fleksibilitet.

72.31. Inden for de rammer, som Finansministeriet har fastlagt for løn- og ansættelsesvilkår, kan ministerierne efter nedenstående retningslinier selv bestemme, hvilken ansættelsesform der findes mest formålstjenlig.

72.32. Der anvendes kun tjenestemandsansættelse, hvis der er udsigt til varig beskæftigelse, og der anvendes i almindelighed overenskomstansættelse ved nyoprettede stillinger, hvis der er overenskomst, og denne fungerer tilfredsstillende på området. På områder hvor man traditionelt alene eller overvejende har anvendt tjenestemandsansættelse, kan dette fortsat finde sted. Disse generelle retningslinier kan på visse områder, f.eks. på AC-området, være suppleret med konkrete bestemmelser. I forbindelse med fremsendelse af bidrag til finanslovforslaget til Finansministeriet fremsendes en oversigt over udviklingen i tjenestemandsandelen for det faktiske personaleforbrug bilagt en redegørelse, hvis tjenestemandsandelen er stigende eller stærkt faldende, jfr. pkt. 76.12.

72.33. Det påhviler ministerierne at sikre, at der opretholdes den fornødne personalemæssige fleksibilitet under hensyn til

- den mulige udvikling i opgavernes art og de heraf følgende krav til personalesammensætningen,

- den forventede udvikling i det samlede antal årsværk som angivet i personaleoversigterne i finanslovens anmærkninger, samt

- den forventede naturlige afgang og den mulige tilbagevenden af medarbejdere på orlov.

Opmærksomheden henledes på, at besatte tjenestemandsstillinger ikke kan nedlægges uden forudgående forelæggelse for Finansministeriet, hvis nedlæggelsen af stillingen medfører, at der skal udbetales rådighedsløn/ventepenge eller pension.

72.4. Normeringspligt.

72.41. For at sikre opfyldelsen af særlige formål, hvortil en bevilling måtte være givet, kan Finansministeriet bestemme, at der inden for givne bevillinger af årsværk og lønsummer er pligt til at opretholde bestemte normeringer, som ikke må ændres til andre kategorier af personaleforbrug eller friholdes. Dette gælder pt. for lære-, elev- og praktikstillinger.

73. Indtægtsdækket virksomhed

73.11. Personaleforbrug i forbindelse med de særlige bevillingsmæssige regler for indtægtsdækket virksomhed er ikke omfattet af den almindelige bevillingsmæssige styring af personaleforbruget i afsnit 71 eller af reglerne i afsnit 75 og 76, idet personaleforbruget reguleres bevillingsmæssigt af de generelle regler for indtægtsdækket virksomhed, jfr. pkt. 51.23.

73.12. Der må til indtægtsdækket virksomhed kun ansættes personale i et sådant omfang og på sådanne vilkår, at udgifterne hertil vil kunne dækkes af indtægterne ved virksomheden. I det omfang det skønnes nødvendigt for at sikre dette, skal ansættelserne være tids- eller opgavebegrænsede.

Der kan ikke direkte til den indtægtsdækkede virksomhed ansættes tjenestemænd eller tjenestemandslignende personale med ret til rådighedsløn/ventepenge eller aktuel pension i forbindelse med evt. afskedigelse. Tjenestemænd eller tjenestemandslignende personale ansat ved institutionens ordinære virksomhed kan derimod udføre arbejde i forbindelse med indtægtsdækket virksomhed, idet der i så fald kan ansættes erstatningspersonale herfor i overenstemmelse med reglerne for personale ansat til indtægtsdækket virksomhed.

Det samlede antal årsværk til helt eller delvist udlånte tjenestemænd eller tjenestemandslignende personale, der henhører under bevillingslønrammerne 35 og derover, søges på finanslovene på den ordinære virksomhed. Det faktiske forbrug af årsværk i de enkelte bevillingslønrammer i den ordinære virksomhed opføres på tillægsbevillingslovene, idet de bevilgede årsværk kan anvendes efter pkt. 71.14.

73.13. Personale ansat direkte til indtægtsdækket virksomhed skal ansættes på de løn- og ansættelsesvilkår, som i øvrigt er gældende for den pågældende personalekategori inden for staten, jfr. afsnit 72.2.

74. Statsvirksomheder

74.11. Statsvirksomheder er ikke omfattet af bestemmelserne om lønsumsrammer og reserver m.v. i afsnit 71.3. og 71.4., ligesom de ikke er bundet af den i personaleoversigterne opførte bevilling af årsværk i bevillingslønrammerne »35«, og »øvrigt personaleforbrug«, og de er ikke bundet af den opførte lønsumsbevilling, jfr. pkt. 71.11.

Statsvirksomhederne udgiftsfører et beregnet pensionsbidrag til tjenestemandsansatte.

75. Opstilling af anmærkninger til bevillingslove samt aktstykker

75.1. Finanslovforslaget.

75.11. For hver underkonto, herunder dispositionsbevilling, udarbejdes en personaleoversigt som en del af anmærkningerne til driftbevillingen, hvor der af denne skal afholdes udgifter til aflønning af personale.

75.12. De søgte årsværk opføres skematisk som vist i bilag 8.2.

Årsværk i B- og F-året opføres for hver bevillingslønramme, ordnet i faldende bevillingslønrammeorden. I B-kolonnen opføres de bevilgede årsværk for B-året, og i F-kolonnen opføres de søgte årsværk i F-året.

Personaleforbruget angives i årsværk (personaleforbrug omregnet til fuldtidsbeskæftigede med 1 decimal), idet et årsværk udgør 1.924 bevillingstimer.

Summen af årsværk for henholdsvis B- og F-året opføres under årsværk i alt sammen med det samlede årsværksforbrug i R-året og det forventede samlede personaleforbrug i hvert af BO-årene.

For hvert af årene R, B og F og BO-årene opføres endvidere den samlede lønsum i mill.kr. med 1 decimal.

For hver af bevillingslønrammerne angives ved bemærkninger eventuelt tidsbegrænsede bevillinger af årsværk, jfr. pkt. 71.13.

75.13. Personaleoversigten, incl. bemærkninger, indtastes af ministerierne i Finansministeriets edb-baserede personalebevillingssystem og trykkes via edb-systemet i anmærkningerne.

75.14. I bemærkninger til personaleoversigten angives søgte bevillingsændringer fra B- til F-året tillige med hjemlen for andre bevillingsændringer (aktstykker, henføring til bevillingslønramme (klassificering og fastsættelse af pensionsgivende tillæg), omprioritering mellem bevillingslønrammerne, jfr. pkt. 71.14., overførsel fra/til andre konti, hvor imellem der er fri omflytningsret, jfr. pkt. 71.15. og 71.41.).

Der anvendes som hovedregel betegnelsen »årsværk« for personaleforbrug omregnet til fuldtidsbeskæftigede, idet det dog kan anføres, hvilke stillinger der er tale om ved omklassificeringer eller tidsbegrænsninger, hvis dette er entydigt.

Bemærkningerne til personaleoversigterne sættes i anmærkningerne som en del af den almindelige anmærkningstekst.

75.15. For dispositionsbevillinger angives, hvilket konkret formål eller hvilke typer personaleforbrug der søges bevilling til, jfr. pkt. 71.41.

75.16. Under standardkonto 74. Reserver og budgetregulering opføres ministerområdets eventuelle lønsumsreserve. Personalereserven opføres som lønsum med 1 decimal i hvert af årene B-, F- og BO-årene.

75.17. I bemærkningerne til de refunderede lønbeløb efter bistandslovens ª 42, stk.1 og ª 91, stk. 1 angives det til refusionsbeløbet svarende antal ansatte personer, jfr. pkt. 71.18.

75.2. Ændringsforslag til finanslovforslaget.

75.21. Ændringsforslag til personaleoversigter og lønsumsreserver opføres i ministeriets bidrag til forslag til finanslov som vist i bilag 9.

For hver bevillingslønramme anføres ændringsforslaget i F-året dels som ændring i bevillingen og dels som herefter revideret årsværksbevilling.

Under årsværk i alt anføres de reviderede årsværkstal og lønsumstal for F- og BO-årene.

75.3. Aktstykker.

75.31. Ansøgninger om bevilling af årsværk i aktstykker opføres som vist i bilag 9.

Det oplyses i aktstykket om den søgte forøgelse af antallet af årsværk sker ved træk på ministerområdets personalereserve eller mod kompenserende årsværksbesparelser på andre konti, jfr. pkt. 76.15.

Det anføres endvidere, om den tilhørende lønsumsbevilling afholdes mod nedskrivning af ministerområdets konto for reserver og budgetregulering eller mod kompenserende besparelser på andre bevillinger.

Der anføres ikke en skematisk oversigt over ændringer i ministerområdets lønsumsreserve i aktstykkeskrivelser.

75.4. Forslag til tillægsbevillingslov.

75.41. Personaleoversigterne i anmærkningerne til forslag til tillægsbevillingslov skal i skematisk form vise bevillingen af årsværk i F-året for hver bevillingslønramme, samt ændringer heri som følge af vedtagne aktstykker, ændret anvendelse af årsværk (jfr. pkt. 71.14.), omflytninger mellem bevillingskonti (jfr. pkt. 71.15. og 71.41.), øget årsværksforbrug som følge af arbejdsgiverrefusion og refusion i anledning af ansattes kursusdeltagelse (jfr. pkt. 71.16.) og bevillingsmæssige ændringer i øvrigt f.eks. omklassificeringer. Herefter opføres den således ajourførte bevilling, jfr. bilag 11.2.

I bemærkninger til de enkelte ændringer i bevillingen anføres hjemlen hertil.

75.42. Antallet af beskæftigede langtidsledige anføres i anmærkningerne som bemærkning til standardkonto 19. Diverse driftsudgifter under hver underkonto tillige med størrelsen af det beløb, der søges overført fra de særlige konti hertil, jfr. pkt. 71.18.

76. Beslutningsgrundlag og procedurer

76.1. Beslutningsgrundlag

76.11. Forslag om forhøjelse af et ministerområdes budgetteringsramme for løn skal ledsages af

- en beskrivelse af større aktivitetsændringer for ministerområdet som helhed,

- en beskrivelse af forventet aktivitetsudvikling og forudsætningerne herfor,

- en redegørelse for ministeriets overvejelser om større omprioriteringer inden for de givne budgetteringsrammer for løn generelt for hele ministerområdet,

- oversigt over udviklingen i standarder og normer såvidt muligt udtrykt kvantitativt.

Finansministeriet kan herudover anmode om mere detaljerede oplysninger om ministeriets hidtidige og forventede anvendelse af de bevilgede årsværk fordelt på formål og personalekategorier for hele ministerområdet eller dele heraf.

76.12. Et ministerområdes bidrag til finanslovforslaget skal ledsages af følgende faste oversigter

- oversigt over bevilgede/foreslåede årsværk i alt for ministerområdet i B-, F- og BO-årene,

- oversigt over bevilget/foreslået lønsum i alt for ministerområdet i B-, F- og BO-årene sammenholdt med budgetteringsrammer for løn,

- oversigt over personalemæssige konsekvenser af ressortomlægninger mellem ministerområder,

- oversigt over udviklingen i tjenestemandsandelen, hvis denne er stigende eller stærkt faldende,

- oversigt over søgte ændringer i årsværk/lønsum for hver konto.

Disse oversigter skal ledsages af en begrundelse for størrelsen af afsatte reserver af lønsum og en begrundelse for større omprioriteringer mellem konti.

76.13. For de konti, hvorpå der søges større ændringer i det samlede antal årsværk og/eller lønsum oplyses følgende

- kvantitativ beskrivelse af udvikling i styrelsens arbejdsopgaver,

- større forskydninger i behov for arbejdskraftsammensætning,

- hvordan og hvor opgaverne hidtil er blevet varetaget (organisationsbeskrivelse),

- større ændringer i udnyttelse af bevillingen siden sidste ansøgning om bevillingsændring (løbende omprioriteringer inden for bevillingen).

Finansministeriet kan herudover anmode om mere detaljerede oplysninger om den hidtidige og den forventede fordeling af årsværk fordelt på personalekategorier og om udvikling i standarder, normer og aktiviteter.

76.14. Forslag om yderligere årsværk i bevillingslønrammerne 35 og derover skal ledsages af følgende oplysninger

- udviklingen i styrelsens arbejdsopgaver, som begrunder ansøgningen,

- hvordan og hvor opgaverne evt. hidtil er blevet varetaget,

- organisationsbeskrivelse for hele styrelsen hidtil og efter ansøgningen,

- ændringer i udnyttelsen af årsværk i bevillingslønrammerne 35 og derover siden nærmest forudgående bevillingsændring (løbende omprioritering),

- placering i organisationsstrukturen,

- ledelsesfunktioner,

- særlige kvalifikationsbehov (ekspertfunktion),

- stillingsbetegnelse og forventet bevillingslønramme.

76.15. Forslag om ændring i årsværk og lønsum i løbet af finansåret forelægges for bevillingsmyndighederne i form af aktstykkeskrivelser til Finansudvalget, jfr. pkt. 62.24.

I aktstykkets punkt b. angives begrundelsen for bevillingsansøgningen, ligesom det oplyses, om ændringen i bevillingen - såvel årsværk som lønsum - sker mod kompenserende besparelser på andre konti eller afholdes af ministerområdets personalereserve og beløbsreserver. Ændringer i godkendte antal årsværk udvises i samme skematiske form som anventes ved ændringsforslag, jfr. bilag 9.

Ved forslag om yderligere årsværk, der efter de i pkt. 76.21. angivne retningslinier forelægges Lønningsrådet til udtalelse, oplyses i aktstykkets punkt d., om Lønningsrådet eller eventuelt rådets flertal har tilsluttet sig forslaget.

Der anvendes følgende formuleringer

»Lønningsrådet (Et flertal af de politiske repræsentanter i Lønningsrådet) har anbefalet forslaget om oprettelse af ...årsværk i bevillingslønramme ......(Repræsentanten (erne) for... har ikke kunnet anbefale forslaget).«

76.16. Et ministerområdes bidrag til forslag til tillægsbevillingslov skal ledsages af en oversigt over udmøntningen af personalereserven. Hjemlen til udmøntningen anføres i bemærkninger til oversigten.

76.17. Et ministerium skal til enhver tid kunne afgive følgende oplysninger om de enkelte institutioners og styrelsers hidtidige og forventede personaleforbrugssammensætning

- oplysninger om faktisk årsværksforbrug/forventet årsværksforbrug og lønsum for R-, B- og F-år opdelt på personalekategorier,

- beskæftigelsesgrad for personale, der var beskæftiget i R-året.

76.2. Procedureregler for behandling af forslag om personaleforbrug.

76.21. Forslag om yderligere årsværk i bevillingslønrammerne 35 og derover kan kun godkendes efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet.

Lønningsrådets sammensætning er fastlagt i lov nr. 291 af 18. juni 1969. Rådet, hvis udtalelser er vejledende, består af repræsentanter fra Folketinget (8), administrationen (4) og tjenestemandsorganisationerne (4). Forelæggelse for rådet sker i form af en af Finansministeriet udarbejdet dagsorden, der normalt behandles på møder, som rådet indkaldes til efter behov.

Lønningsrådet udtaler sig om, hvorvidt der efter dets opfattelse er grundlag for yderligere årsværk af den foreslåede art. Rådet udtaler sig derimod ikke om stillingers klassificering (tjenestemænd) eller aflønning (overenskomst).

76.22. Når Finansministeriet har afsluttet behandlingen af forslag om yderligere årsværk, meddeles resultatet vedkommende ministerium.

Er der tvivl om et årsværks henføring til bevillingslønramme (klassificering og fastsættelse af eventuelle pensionsgivende tillæg), vil dette kunne reguleres, når aftale er indgået.

76.23. Finansministeriets behandling af forslag om yderligere årsværk vil normalt være afsluttet inden trykningen af finanslovforslaget. Forslag, der ikke kan tiltrædes, udtages efter aftale med det pågældende ministerium af personaleoversigterne ved Finansministeriets foranstaltning.

Finansministeriet vil foranledige, at det oplyses over for Finansudvalget, hvilke forslag om yderligere årsværk, der inden trykningen af finanslovforslaget er tiltrådt efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet.

76.24. Forslag om yderligere årsværk, der ikke inden fristen for afgivelsen af ministeriernes bidrag til ændringsforslag er blevet tiltrådt af Finansministeriet, udtages ved ændringsforslag af finanslovforslaget.

I anmærkningerne til ændringsforslag anføres

»Finansministeriet har ikke tiltrådt forslaget om .....årsværk i bevillingslønramme .... Personaleoversigten affattes herefter således.......«.

Finansministeriet fremsender samtidig med fremsættelsen af ændringsforslagene til Finansudvalget en oversigt over forslag om yderligere årsværk, der efter finanslovforslagets fremsættelse er tiltrådt efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet.

76.25. Såfremt der efter afgivelsen af ændringsforslag fra Finansministeriet modtages meddelelse om, at et forslag om yderligere årsværk er tiltrådt, tilvejebringes bevillingsmæssig tilslutning hertil efter reglerne i pkt. 76.15.

8. Tillægsbevillingsloven

81. Udarbejdelsen af tillægsbevillingslovforslaget

81.1. Tillægsbevillingsloven har karakter af en efterbevillingslov, idet den bevillingsmæssigt formaliserer dispositioner, der i finansårets løb er gennemført på forventet efterbevilling, jfr. kapitel 6 samt pkt. 76.15. I forbindelse hermed sker der en registrering af beløbsmæssige reguleringer inden for allerede givne bevillinger, jfr. kapitel 5, og der sker der særskilt bevilling af udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms.

Finanslovtal og tillægsbevillingslovtal vil tilsammen give et - tilnærmet - regnskabstal, idet tillægsbevillingsloven både registrerer de reale ændringer i forhold til finanslovens forudsætninger og ikke-reale differencer, der følger af, at finansloven budgetteres uden medtagelse af ikke-fradragsberettiget købsmoms.

81.2. Forslaget til lov om tillægsbevilling består af to dele, tekst samt anmærkninger og udarbejdes ligesom finanslovforslaget af Finansministeriet på grundlag af bidrag fra de enkelte ministerier.

Bidragene skal normalt være Finansministeriet i hænde primo december. Den nøjagtige tidsfrist vil hvert år i oktober måned blive meddelt ministerierne ved en cirkulæreskrivelse fra Finansministeriet.

81.3. Finansministeriet gennemgår bidragene og påser blandt andet, at de optagne forslag er i overensstemmelse med tidligere forhåndsgodkendelser fra Finansudvalget eller Finansministeriet.

81.4. Forslaget til lov om tillægsbevilling fremsættes som regel først for Folketinget efter finansårets udløb. Regeringen fremsætter ikke ændringsforslag til tillægsbevillingslovforslaget.

82. Tillægsbevillingslovforslagets indhold

82.1. Tillægsbevillingslovforslaget indeholder typisk følgende

- Indtægter og udgifter i medfør af ny lovgivning, der er oppebåret og afholdt i henhold til finanslovens bevillingsparagraf (pkt. 61.21.).

- Indtægter og udgifter i medfør af nye eller ændrede dispositioner, der er gennemført på forventet efterbevilling med tilslutning fra Finansudvalget (afsnit 61.4.).

- Indtægter og udgifter i medfør af nye eller ændrede dispositioner, der er gennemført på forventet efterbevilling med Finansministeriets tilslutning (pkt. 61.31).

- Udgifter i medfør af genbevillinger, (pkt. 61.29.).

- Andre udgifter, der kan afholdes direkte på forventet efterbevilling (pkt. 61.23.-61.27.).

- Mindreudgifter, der er en følge af dispositionsændringer, herunder besparelser, der er anvist som kompensation for merudgifter og udmøntning af budgetreguleringskonti.

- Mindreforbrug af udgifter under driftsbevillingen, der inden for de følgende finansår ønskes udnyttet, idet det angives, til hvilket projekt eller konkret formål anvendelsen vil ske (pkt. 61.22.) og merudgifter i form af forbrug af tidligere opsparede driftsudgifter.

- Regulering af udgifts- og indtægtsbevillinger efter de særlige regler for statsvirksomheder (afsnit 51.5.) nettostyrede virksomheder (afsnit 51.6.), indtægtsdækket virksomhed (pkt. 51.23.) samt supplerende mindre virksomhed (pkt. 51.21.9.).

- Ændrede udgiftsskøn på det lovbundne bevillingsområde (afsnit 51.4.) samt ændrede indtægtsskøn (pkt. 12.4.)

- Ikke- fradragsberettiget købsmoms, der overføres fra momsreserven (pkt. 22.27.).

83. Tillægsbevillingslovforslagets form

Tillægsbevillingslovforslaget består ligesom finanslovforslaget af tekst og anmærkninger.

83.1. Tillægsbevillingslovforslagets tekst

Tillægsbevillingslovforslagets tekst opdeles i tre led

A. Oversigter.

B. Bevillinger.

C. Tekstanmærkninger.

Under B vises tillægsbevillingsforslagene. Der anvendes i forspalten samme opstillingsform, hoved- og aktivitetsområde samt hovedkonto og bevillingstypernes angivelse som på finanslovforslaget. Forslagenes beløb anføres i en udgiftkolonne og/eller en indtægtskolonne i mill.kr. med een decimal. I tillægsbevillingslovforslaget medtages samtlige områder og hovedkonti, også hvor der ikke søges tillægsbevilling. For hver hovedkonto, anføres i udgifts- og/eller indtægtskolonnen i øverste linie den vedtagne finanslovs bevillingstal (B) og nedenunder den eventuelt søgte tillægsbevilling (TB).

83.12. Ministeriernes bidrag til tillægsbevillingslovforslaget indberettes på standardkontoniveau i 100 kr, og således at hvert forslag henføres til een eller flere af følgende kategorier

1. Ny lovgivning.

2. Aktstykker.

3. Nye skøn.

4. Ressortændringer.

5. Tekniske korrektioner.

6. Forbrug af opsparing og genbevilling fra tidligere år.

7. Budgetafvigelser iht. de særlige regler for statsvirksomheder, nettostyrede virksomheder og indtægtsdækket virksomhed samt supplerende mindre virksomhed.

8. Langtidsledige.

9. Andre bevillingsforslag, herunder mindreforbrug til opsparing eller genbevilling i senere finansår.

Ny lovgivning vedrører ændringer som følge af vedtagne love eller regeringens lovforslag.

Aktstykker vedrører ændringer som følge af tiltrådte aktstykker.

Ressortændringer anvendes i forbindelse med flytning af bevillingskontering fra et ministerområde til et andet, herunder overførsel af beløb til og fra bloktilskudspuljen under Indenrigsministeriet. En ressortændring af rammen for et ministerium vil således i princippet altid være modsvaret af en modsat rettet bevægelse på et andet ministeriums ramme.

Tekniske korrektioner rummer ændringer af rent teknisk karakter, som ikke påvirker statens samlede udgifter. Som eksempel kan nævnes ændret konteringpraksis for udgifter og indtægter, overgang fra producent til brugerbevilling samt flytning af bevillingskontering inden for et ministerområde.

Som teknisk korrektion konteres endvidere udgifter afholdt i medfør af statens selvforsikringsordning samt træk på momsreserven.

Genbevilling samt forbrug af opsparing anvendes i forbindelse med forbrug af tidligere års opsparede/genbevilgede midler.

Budgetafvigelser i henhold til de særlige regler for statsvirksomheder, nettostyrede virksomheder og indtægtsdækket virksomhed samt supplerende mindre virksomhed dækker over bevægelser, hvor øgede udgifter modsvares af tilsvarende indtægter.

Langtidsledige rummer udgifter til løn og overhead i forbindelse med ansættelse i staten.

Andre bevillingsforslag er ændringer, som ikke er omfattet af kategori 1-8. Der kan være tale om omprioriteringer, uudnyttede bevillinger (mindreforbrug), opfyldelse af sparekrav eller andre former for budgetændringer.

Som særskilt transaktion anføres under denne kategori endvidere forslag om opsparing eller mindreforbrug til senere genbevilling.

83.13. Tillægsbevillingsforslaget opstilles som vist i bilag 10 og indberetningen sker som anført på standardkontoniveau. Herudover anføres katagoriseringsnummer og en transaktionstekst, f.eks.

8. Langtidsledige. Refusion af X antal kommunalt anviste. X kr.

9. Andre bevillingsforslag. Mindre indtægt af producerede ydelser X kr.

Hvis et forslag vedrører flere kategorier, skal de enkelte kategoriers beløbsmæssige andel opføres som separate transaktioner. Opdelingen på kategorier kan derfor medføre, at det samme kontonr. (hoved- og aktivitetsområde, hovedkonto, underkonto og standardkonto) vil kunne optræde flere gange under forskellige transaktioner.

Ved indberetningen anføres lønsumsudgifter særskilt. Dette har sammenhæng med, at den anførte indberetningsform ved anvendelse af kategorisering tjener til på baggrund af indberetningen af tillægsbevillingslovforslagets tekst maskinelt at kunne fremstille tillægsbevillingsoversigten, som er en del af tillægsbevillingslovforslagets anmærkninger.

83.14. Vedrørende driftsbevilling gælder som almindelig regel, at det kun er nødvendigt at angive den samlede nettobevægelse, idet bevægelsen angives på den eller de konti, hvor hovedvægten i forbrugsændringerne har ligget eller forventes at ligge. En specifikation på standardkonti skal dog foretages, når en forhøjelse eller nedsættelse af de på finansloven bevilgede beløb er tiltrådt af Finansudvalget, eller når overførsel med Finansministeriets tilslutning er sket fra øvrige driftsudgiftskonti til lønkonti.

83.15. Afholdte udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms, der omfattes af refusion, optages direkte på tillægsbevillingsforslaget som teknisk korrektion (kategori 5) under standardkonto 75.

Udover ikke-fradragsberettiget købsmoms af hovedkontoens driftsudgifter og visse tilskud optages tillige på nævnte konto ikke-fradragsberettiget købsmoms af de anlægsudgifter, som afholdes af de institutioner, hvis driftsaktiviteter henhører under hovedkontoen.

I det omfang en institution henhører under flere hovedkonti, samtidig med at den udfører anlægsvirksomhed, der indebærer udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms, kan denne købsmoms efter institutionens valg enten optages forholdsmæssigt under hver relevant hovedkonto eller alene under en af de berørte hovedkonti.

De afholdte udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms, som optages på kontoen, modsvares af en tilsvarende nedsættelse af den på finansloven opførte reserve til refusion af ikke-fradragsberettiget købsmoms. Dette betyder, at den søgte momsrefusion ikke indgår i ministeriernes total- og budgetteringsrammer.

83.16. Forslag om tekstanmærkninger anføres i tillægsbevillingsforslaget pkt. C Tekstanmærkninger og nummereres i fortsættelse af den på finansloven anvendte nummerering inden for hver af de to grupper af tekstanmærkninger, jfr. pkt. 41.44.

83.2. Tillægsbevillingslovforslagets anmærkninger

83.21. Anmærkningerne til hver ministerområdeparagraf indledes med generelle anmærkninger, jfr. bilag 11.2.

Heri vises først en oversigt, der for hver af de under pkt. 83.12. nævnte kategorier viser paragraffens samlede tillægsbevilling fordelt på lønsumsudgifter, udgifter ialt og indtægter.

I tilknytning hertil redegøres for de væsentligste tillægsbevillinger under de enkelte kategorier.

Herefter vises en oversigt over opsparing/genbevilling og en samlet personaleoversigt for paragraffen, jfr. standardskemaerne i bilag 11.1. Til begge oversigter knyttes i fornødent omfang forklarende bemærkninger.

83.22. I de almindelige bemærkninger til hovedkontoen/underkontoen til hovedkontoen redegøres for ændringer i formål og aktivitetsniveau i forhold til det ved finansloven forudsatte og årsagerne hertil. Hvor ændringerne har hjemmel i lov eller finansudvalgsaktstykke, anføres dette.

Såfremt hovedkontoen eller dele heraf ved en ressortomlægning i finansårets løb er overført fra en disponerende administrativ ledelse til en anden, angives tidspunktet for og omfanget af omlægningen.

Såfremt der med hjemmel i bevillingslov består adgang til at overflytte driftsudgifter og årsværk mellem hovedkonti, redegøres der for stedfundne overførsler.

For statsvirksomheder og nettostyrede virksomheder redegøres for væsentlige aktivitetsændringer i forhold til finanslovens forudsætninger og for væsentlige omflytninger mellem bevillinger.

83.23. Om indtægtsdækket virksomhed henvises til pkt. 51.23.

83.24. En redegørelse gives tillige for udgifter afholdt ud over finanslovbevillingen som følge af øget supplerende mindre virksomhed, jfr. pkt. 51.21.9.

83.25. Vedrørende indtægter redegøres specielt for reguleringer, der følger dels af ændringer i takster og gebyrer, dels af ændringer i aktivitetsniveauet.

83.26. For anlægsbevillinger gives en oversigt, der for henholdsvis, anlægsudgifter, investeringstilskud, udlån og ejendomserhvervelser angiver de samlede finanslovbevillinger og tillægsbevillingsforslagenes fordeling på

i. Ændringer i medfør af finansudvalgsaktstykker.

ii. Genbevillinger.

iii. Andre merudgifter (efter reglerne i afsnit 51.3.).

iv. Tilsigtede besparelser (mindreforbrug, der er resultatet af en beslutning, f.eks. opgivelse af projekter m.v.).

v. Mindreforbrug i øvrigt.

Anlægsbevillinger, hvorpå der ikke forekommer tillægsbevillingsforslag, medtages ikke, men finanslovbevillingerne for disse bevillinger indregnes i sammentællingerne.

For puljebevillinger til anlægsudgifter gives i anmærkningerne en oversigt over eventuelle ændringer i fordelingen af forbruget på de enkelte projekter.

Hvor udnyttelsen af en puljebevilling er betinget af en forelæggelse for bevillingsmyndighederne i finansårets løb af de enkelte projekter, anføres de godkendte projekter med angivelse af akt. nr. og dato og fordelingen af bevillingen mellem disse.

Anmærkningerne til tillægsbevillingsforslag vedrørende enkeltprojekter skal indeholde oplysninger om den senest godkendte totaludgift og ændringer heri i finansårets løb samt en specifikation af tillægsbevillingsforslaget.

83.27. Hvor der med hjemmel i lov eller tekstanmærkning er afgivet tilsagn om investeringstilskud eller udlån, redegøres for tilsagnsgivningens omfang i forhold til det ved finansloven forudsatte.

83.28. Ejendomserhvervelser

For ejendomserhvervelser, der i finansårets løb er gennemført med Finansudvalgets tilslutning, anføres aktstykkenummer og dato for Finansudvalgets tiltrædelse.

Som tillægsbevillingsforslag (anlægsbevilling) optages købesummen med tillæg af eventuelle renter, omkostninger ved handelens berigtigelse (for eksempel stempelafgifter og udgifter til matrikulering) samt eventuelt advokatsalær. Hvor ejendomserhvervelser er et fast led i en institutions virksomhed, bør advokatsalærer dog afholdes inden for driftsbevillingen, og ikke tillægges købesummen.

Eventuel overtaget prioritetsgæld, tilskud fra kommuner eller andre til erhvervelsen m.v., optages på tillægsbevillingslovforslaget som angivet i finansudvalgsaktstykket.

83.29. Anmærkninger til tekstanmærkninger

Hvor der på tillægsbevillingslovforslaget søges optaget nye eller ændrede tekstanmærkninger, skal der i anmærkningerne gives en motivering for forslaget, og hjemlen anføres.

Hvor der med hjemmel i en tekstanmærkning på finansloven er afgivet garanti eller tilsagn om tilskud eller udlån, redegøres i anmærkningerne til den pågældende tekstanmærkning for tilsagnsgivningen, såfremt dette ikke allerede er sket i tilknytning til en konto.

9. Regnskab og revision

91.Regnskab

91.1. Reglerne om statens regnskabsvæsen, herunder det årlige statsregnskab, er fastsat i eller i henhold til L 131 1984 om statens regnskabsvæsen m.v. (statsregnskabsloven).

Statsregnskabet danner grundlag for Folketingets efterfølgende kontrol med administrationens anvendelse af bevillingerne, herunder kontrollen med at ingen udgift er afholdt uden hjemmel i en given bevilling. Statsregnskabet skal derfor i sin opstilling følge det pågældende års bevillingslove og skal omfatte samtlige statens indtægter og udgifter for det forløbne finansår.

Reglerne om statens regnskabsvæsen omfatter alle statsinstitutioner, d.v.s. departementer, underliggende institutioner samt selvejende institutioner, der er optaget på bevillingslovene på lige fod med egentlige statsinstitutioner (statsregnskabslovens § 2, stk. 1). Reglerne finder endvidere anvendelse for selvejende institutioner, foreninger, fonde m.v., hvis regnskaber omfattes af statsregnskabslovens § 2, stk. 2.

I henhold til statsregnskabslovens § 3 fastsætter Finansministeriet regler om statens regnskabsvæsen. Disse regler fremgår af Finansministeriets bekendtgørelse nr. 461 af 10. september 1984 om statens regnskabsvæsen m.v.

91.2. Det statslige regnskabsvæsens opgaver er

- at bidrage til en effektiv økonomiforvaltning gennem registrering af oplysninger til brug for økonomisk planlægning, styring og kontrol vedrørende aktiviteterne på alle niveauer i statsforvaltningen.

- at tilvejebringe de fornødne oplysninger til brug ved den periodiske regnskabsaflæggelse og udfærdigelsen af statsregnskabet.

- at bidrage med oplysninger til brug for den revision af regnskaberne, der udøves af Rigsrevisionen og statsrevisorerne.

Ministeriernes departementer tilrettelægger regnskabsvæsenet inden for deres områder og fastsætter antallet af regnskabsførende institutioner samt fører kontrol med overholdelsen af reglerne for regnskabsvæsenet.

Det påhviler chefen for en regnskabsførende institution at lade udarbejde og kontrollere overholdelsen af en instruks vedrørende regnskabsvæsenets tilrettelæggelse i institutionen og de hertil knyttede ansvars- og kompetenceregler.

Denne instruks skal udarbejdes i overensstemmelse med bestemmelserne i Finansministeriets cirkulære af 10. september 1984 om udarbejdelse af institutionsinstrukser vedrørende regnskabsvæsenets tilrettelæggelse.

91.3. Alle institutioner, der omfattes af statsregnskabslovens § 2, stk. 1 er forpligtet til at anvende statens centrale regnskabs- og lønsystemer, d.v.s. Statens Centrale Regnskabssystem (SCR) og Statens Centrale Lønsystem (SCL). Institutionerne skal foretage indrapportering til systemerne samt gennemgang af og kontrol med det fra systemerne modtagne materiale i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i brugervejledninger m.v.

Finansministeriet kan dog tillade, at institutioner med særlige informationsbehov selv varetager regnskabs- og/eller lønopgaver. En sådan tilladelse kræver en særlig begrundelse og vil i almindelighed forudsætte, at de pågældende områder har et regnskabs-/lønsystem, der kan tilgodese de informations- og kontrolbehov, der til enhver tid gælder for de centrale regnskabs- og lønsystemer.

Institutioner, der omfattes af bestemmelserne vedrørende statens regnskabsvæsen ifølge statsregnskabslovens § 2, stk. 2, knyttes til de centrale regnskabs- og lønsystemer i en form, der nærmere aftales mellem vedkommende ministerium og Finansministeriet.

Statens Regnskabsdirektorat under Finansministeriet varetager driften af statens centrale regnskabs- og lønsystemer. Regnskabsdirektoratet udsender regler og brugervejledninger m.v. vedrørende disse systemer og udøver konsulenttjeneste m.v. over for ministerier og institutioner i spørgsmål vedrørende statens regnskabsvæsen.

91.4. Ministerier og de herunder hørende institutioners regnskabsaflæggelse sker i form af måneds- og årsregnskaber, der udarbejdes gennem Statens Centrale Regnskabssystem (SCR) på grundlag af indrapporterede oplysninger fra ministerierne og institutionerne. Indrapporteringen skal i øvrigt ske i overensstemmelse med bevillingslovene og foretages i henhold til statens kontoplan med tilhørende vejledning (kontoplan for SCR). Regnskabsaflæggelsen i form af årsregnskaber omfatter tillige en række særlige fonde, jfr. fortegnelsen i bilag 15.

I bevillingslovene skal udgifter og indtægter vedr. disse fonde optages på selvstændige hovedkonti på en sådan måde, at kun een fond optræder på en given hovedkonto, og at det af hovedkontobetegnelsen fremgår, hvilken fond der er tale om.

Departementerne og hermed ligestillede myndigheder skal skriftligt godkende måneds- og årsregnskaber vedrørende egen og underliggende institutioners samlede virksomhed.

Regnskaber vedrørende institutionerne skal godkendes af de pågældende institutionschefer.

Som led i godkendelsen skal føres kontrol med forbruget af givne bevillinger samt med aktiver og passiver. Herunder vurderes, om forbruget af bevillingerne forekommer rimeligt under hensyntagen til aktiviteterne i den forløbne periode, og om aktiver og passiver har en rimelig størrelse.

Regnskabsoplysninger i henhold til godkendte årsregnskaber indgår i Statens Regnskabsdirektorats opstilling af statsregnskabet.

Årsregnskaberne skal udarbejdes under hensyntagen til tilgodehavender, forudbetalte og skyldige beløb m.v., således at regnskabet giver et retvisende billede af indtægter og udgifter i det pågældende finansår samt af aktiver og passiver ved finansårets udløb.

92. Revision

92.1. Revisionen udføres dels af de af Folketinget valgte statsrevisorer, jfr. L 322 1975, dels af Rigsrevisionen, jfr. L 321 1975 om revisionen af statens regnskaber m.m.

Til brug ved behandlingen af statsregnskabet indkalder rigsrevisor hvert år regnskabsoversigter fra de enkelte ministerier med tilhørende redegørelser for mer- eller mindreforbrug i forhold til de på bevillingslovene optagne bevillinger, de såkaldte regnskabsmæssige forklaringer.

På grundlag af dette materiale og de af rigsrevisor i årets løb udarbejdede enkeltberetninger afgiver statsrevisorerne betænkning over statsregnskabet og indstilling om Folketingets beslutning vedrørende regnskabet. Betænkningen behandles i Finansudvalget, der eventuelt vil indhente supplerende oplysninger og redegørelser om de af statsrevisorerne fremdragne sager.

Finansudvalget udarbejder forslag til folketingsbeslutning om statsregnskabet. Folketingets endelige beslutning vedrørende regnskabet vil normalt først kunne tages ca. to år efter det pågældende finansårs udløb.

Bilagsfortegnelse 1. Anvendte forkortelser. 2. Bevillingslovenes opdeling på paragraffer. 3. Standardkontoplanen 4. Standard- og regnskabskontoplan 5. Vejledning til standardkontoplanen. 6. Skema vedr. tilsagnsgivning om lån eller tilskud. 7.1 Finanslovforslag, tekst. 7.2 Finanslovforslag, tekst. 8.1 Finanslovforslag, indledende anmærkninger. 8.2 Finanslovforslag, anmærkninger til hovedkonto. 8.3 Finanslovforslag, anmærkninger til anlægsbevilling. 9. Ændringsforslag, tekst og anmærkninger.

10. Tillægsbevillingslovforslag, tekst.

11.1 Tillægsbevillingslovforslag, indledende anmærkninger.

11.2 Tillægsbevillingslovforslag, anmærkninger til driftsbevilling.

11.3 Tillægsbevillingslovforslag, anmærkninger til anlægsbevilling.

12. Finanslovforslag, anmærkninger til nettostyret virksomhed.

13. Finanslovforslag, anmærkninger til statsvirksomhed.

14. Eksempler på udformningen af pkt. e i skrivelser til Finansudvalget.

15. Fortegnelse over særlige fonde.

Budgetvejledning. Regler og anvisninger vedrørende statens budget- og bevillingssystem

Indholdsfortegnelse 1. Statens budget- og bevillingssystem

11. Statsbudgettet

12. Budget- og bevillingssystemet

13. Regnskabsvæsen og revision

14. Reform af budget- og bevillingssystemet 14.1. Budgetreformens gennemførelse 14.2. Styrkelse af den udgiftspolitiske styring

15. Ny kontoplan 2. Budgetlægning og udgiftspolitisk styring

21. Det udgiftspolitiske styringssystem

22. Statens budgetlægning 22.1. Finanslovforslag og budgetoverslag 22.2. Almindelige budgetteringsforudsætninger 22.3. Budgetterings- og lønsumsrammer 22.4. Finansministeriets budgetkontrol 22.5. Generelle reserver

23. Udgiftspolitisk samordning: Totalrammeordningen 23.1. Totalrammeordningens formål 23.2. Totalrammeopdelingen 23.3. Fastsættelsen af totalrammer 23.4. Rammeansvar og initiativforpligtelse 23.5. Totalrammeredegørelser

24. Udgiftspolitisk samordning af nye initiativer 24.1. Samordningens formål 24.2. Omprioritering og udgiftsansvar 24.3. Lov- og cirkulæreprogrammer 24.4. Forlæggelse af lovforslag, cirkulæreudkast m.v. 24.5. Kompensationsforhandlinger med kommunerne

25. Tidsplan 3. Bevillingssystemet 31. Bevillingsbegrebet 32. Bruttoprincippet 33. Tekstanmærkninger 34. Afgrænsningen af statsmidler 35. Den bevillingsmæssige styring 4. Finanslovforslagets systematik og opstilling 41. Den systematiske opbygning af finanslovforslaget 41.1. Kontoplanen 41.2. Udgifts- og indtægtsbudget 41.3. Tekst og anmærkninger 41.4. Finanslovforslagets tekst 41.5. Finanslovforslagets anmærkninger 41.6. Fastsættelse af reserver

42. Ændringsforslag til finanslovforslaget 42.1. Generelt om ændringsforslag 42.2. Ændringsforslagenes indhold 42.3. Opstillingen af ændringsforslag 5. Dispositioner i henhold til givne bevillinger 50. Almindelige regler 51. Bevillingstyper 51.1. Seks bevillingstyper 51.2. Driftsbevilling 51.21. Driftsbevilling, udgifter 51.22. Driftbevilling, indtægter 51.23. Driftsbevilling, særligt om indtægtsdækket virksomhed 51.24. Særligt om selvejende institutioner 51.3 Anlægsbevillinger 51.31. Anlægsbevilling, anlægsudgifter 51.32. Anlægsbevillinger, indtægter 51.4. Lovbunden bevilling 51.41. Lovbundne udgifter 51.5. Bevillingstypen statsvirksomhed 51.6. Bevillingstypen nettostyret virksomhed 6. Nye og ændrede dispositioner i finansåret 61. Dispositioner og forventet efterbevilling 61.1. Efterbevillingsordningen 61.2. Dispositioner direkte på forventet efterbevilling 61.3. Dispositioner med forudgående tilslutning fra Finansministeriet 61.4. Dispositioner på forventet efterbevilling med Finansudvalgets tilslutning 62. Finansudvalgsforelæggelse 62.1. Fremgangsmåde 62.2. Udarbejdelsen af skrivelser til Finansudvalget (aktstykker) 7. Personale og personaleudgifter 71. Den almindelige bevillingsmæssige styring 71.1. Personaleoversigter 71.2. Afgrænsninger 71.3. Lønsumsrammer 71.4. Reserver og dispositionsbevillinger 72. Normering og løn- og ansættelsesvilkår 72.1. Normering 72.2. Løn- og ansættelsesvilkår 72.3. Ansættelsesformer og personalemæssig fleksibilitet 72.4. Normeringspligt 73. Indtægtsdækket virksomhed 74. Statsvirksomheder 75. Opstilling af anmærkninger til bevillingslove samt aktstykker 90 75.1. Finanslovforslaget 75.2. Ændringsforslag til finanslovforslaget 75.3. Aktstykker 75.4. Forslag til tillægsbevillingslov 76. Beslutningsgrundlag og procedurer 76.1. Beslutningsgrundlag 76.2. Procedureregler for behandling af forslag om personaleforbrug

8. Tillægsbevillingsloven 81. Udarbejdelsen af tillægsbevillingslovforslaget 82. Tillægsbevillingslovforslagets indhold 83. Tillægsbevillingslovforslagets form 83.1 Tillægsbevillingslovforslagets tekst 83.2 Tillægsbevillingslovforslagets anmærkninger

9. Regnskab og revision 91. Regnskab 92. Revison

Bilagsfortegnelse

Stikordsregister

1. Statens budget- og bevillingssystem

11. Statsbudgettet

11.1. Statsbudgettet danner grundlag for statens virksomhed i et finansår og vedtages som finanslov af Folketinget, der har bevillingsmyndigheden og tillige udøver kontrol med bevillingernes anvendelse.

Der består en nær sammenhæng mellem budgetlægningen og den almindelige planlægning og styring i staten og den økonomiske politik

Budgettets beløb er udtryk for en prioritering mellem statens forskellige opgaver. Under budgetlægningen må de påtænkte aktiviteter afvejes indbyrdes under hensyntagen til deres udgiftsmæssige konsekvenser, og foreliggende planer afpasses efter de økonomiske muligheder. Budgetlægningen er dermed en central funktion i regeringsarbejdet.

Budgettet fastlægger rammerne for de enkelte myndigheders udgifts- og personalemæssige dispositioner i finansårets løb. Den bevillingsmæssige styring er dermed af væsentlig betydning for den praktiske tilrettelæggelse og gennemførelse af statsinstitutionernes virksomhed.

Statens udgifter og indtægter øver væsentlig indflydelse på den økonomiske udvikling i samfundet, der omvendt påvirker en række udgifts- og indtægtsposter, f.eks. provenuet af skatter og afgifter. Budgetterne må derfor udformes i nøje sammenhæng med den økonomiske politik. Retningslinjerne for udgifternes størrelse og fordeling på hovedformål fastlægges gennem udgiftspolitikken, der således er et af hovedvirkemidlerne i den økonomiske politik.

12. Budget- og bevillingssystemet

12.1. Efter grundloven må ingen udgift afholdes uden hjemmel i en af Folketinget vedtaget bevillingslov og skatterne ikke opkræves, før en bevillingslov for det pågældende finansår er vedtaget.

Grundloven foreskriver tre former for bevillingslove: finanslov, midlertidig bevillingslov (der fremsættes, såfremt finanslovforslaget undtagelsesvis ikke forventes færdigbehandlet inden finansårets begyndelse) og tillægsbevillingslov, der indeholder ændringer af budgettet efter finanslovens vedtagelse.

12.2. Udarbejdelsen af budgetforslaget og dermed forslag til bevillingslov er en regeringsopgave, idet finansministeren på regeringens vegne koordinerer budgetlægningen og forelægger budgetforslaget for Folketinget.

Statens budgetlægning kommer først og fremmest til udtryk i regeringens forslag til finanslov, der indeholder et samlet overslag over statens indtægter og udgifter i det kommende finansår.

Ud over budgetforslaget for det kommende finansår indeholder finanslovforslaget tillige budgetoverslag for de følgende tre finansår (budgetoverslagsårene) og er således udtryk for en budgetlægning, der rækker fire år frem i tiden.

12.3. Budgetlægningen sker inden for økonomiske rammer, der fastlægges af regeringen som led i den overordnede økonomiske politik, herunder udgiftspolitikken.

Der fastsættes for det første totalrammer for de samlede nettoudgifter på hvert ministerområde. Totalrammerne omfatter samtlige udgifter og indtægter, som en minister kan foreslå afholdt i finansåret og budgetoverslagsårene. For bevillingsstyrede udgifter fastsættes endvidere budgetteringsrammer og lønsumsrammer for finansåret og budgetoverslagsårene.

12.4. Vedtagelsen af forslag til finanslov og dermed af budgettet betyder samtidig vedtagelse af de til de enkelte ministre foreslåede bevillinger. Når finansloven træder i kraft, er ministrene således bemyndiget til at disponere i overensstemmelse hermed.

Finansloven indholder både nye beslutninger og skøn over udgifter eller indtægter i medfør af anden lovgivning.

For aktiviteter, der er bevillingsstyrede, er finanslovens beløb udtryk for en beslutning om udgifternes størrelse i det kommende finansår. For driftsudgifter under bevillingstypen »Driftsbevilling« anvendes rammebevillinger, der er et samlet beløb, som med visse begrænsninger vedrørende de personalemæssige dispositioner frit kan anvendes i overensstemmelse med bevillingens formål. For øvrige udgifter anvendes andre bevillingstyper, der er udtryk for forskellige grader af bevillingsmæssig styring.

På områder, der ikke er bevillingsstyrede (»lovbundne bevillinger«) har finanslovens beløb karakter af bevillingsskøn. Vedtagelse af finansloven er her alene udtryk for en bemyndigelse til at afholde udgifter (eller opkræve indtægter) i overensstemmelse med forpligtelser ifølge anden lovgivning. Uanset senere ændringer af udgiftsskøn skal lovbundne udgifter imidlertid søges afholdt inden for de fastsatte totalrammer.

12.5. Det som finanslov vedtagne budget kan senere ændres ved tillægsbevillingslov. Praksis har midlertid udviklet sig således, at regeringen i stedet for med mellemrum at forelægge forslag til lov om tillægsbevilling indhenter tilslutning fra Folketingets finansudvalg til de nødvendige ændringer i budgettet. Disse ændringer, der forelægges ved aktstykke, formaliseres derefter i en tillægsbevillingslov, der vedtages efter finansårets udløb og således er en efterbevillingslov.

13. Regnskabsvæsen og revision

13.1. I finansårets løb må styrelserne foretage en løbende kontrol med, at der disponeres økonomisk forsvarligt, og at forbruget af de enkelte områder ikke overstiger de bevilgede midler.

Institutionerne skal med enkelte undtagelser anvende statens centrale regnskabs- og lønsystemer og løbende foretage indrapportering hertil. Regnskabsaflæggelsen sker i form af måneds- og årsregnskaber, der udarbejdes gennem Statens Centrale Regnskabssystem på grundlag af indrapporterede oplysninger fra ministerier og styrelser.

Statens regnskabsvæsen skal bidrage til en effektiv økonomiforvaltning gennem registrering af oplysninger til brug for økonomisk planlægning, styring og kontrol med statens aktiviteter. Gennem regnskabssystemerne tilvejebringes endvidere de fornødne oplysninger til brug for udfærdigelsen af statsregnskabet, der danner grundlag for Folketingets efterfølgende kontrol med bevillingernes anvendelse.

13.2. Revisionen udføres dels af de af Folketinget valgte statsrevisorer, dels af Rigsrevisionen. Rigsrevisor indkalder hvert år regnskabsoversigter fra de enkelte ministerier med tilhørende regnskabsmæssige forklaringer. På grundlag af regnskabsmaterialet og Rigsrevisionens beretninger afgiver statsrevisorerne betænkning over statsregnskabet. Denne behandles i Finansudvalget, der udarbejder forslag til Folketingets endelige beslutning om statsregnskabet, som normalt først træffes ca. to år efter finansårets udløb.

14. Reform af budget- og bevillingssystemet

14.1. Budgetreformens gennemførelse

14.11. Budget- og bevillingssystemet er præget af den budgetreform, der successivt er blevet gennemført i de senere år, og hvoraf ny kontoplan er det seneste element, se under afsnit 15.

14.2. Styrkelse af den udgiftspolitiske styring

14.21. Det har været et hovedformål med budgetreformen at styrke den udgiftspolitiske styring, således at der kan udøves en effektiv kontrol med udviklingen i det samlede udgiftsniveau.

Siden 1960'ernes reformer er den udgiftspolitiske styring blevet mere kompliceret på grund af ændringer i de offentlige opgavers sammensætning og i fordelingen af det politiske ledelsesansvar.

Disse ændringer, der bl.a. hænger sammen med decentraliseringen til kommunerne, har ført til, at omtrent to trediedele af den offentlige drifts- og anlægsaktivitet nu foregår i kommunalt regie, og at kun godt en fjerdedel af statens udgifter er bevillingsstyrede og omfattet af de hertil svarende budgetteringsrammer, mens hovedparten er lovbundne. I overensstemmelse hermed er der i udgiftspolitikken blevet lagt stedse større vægt på tilpasning af udgiftsudviklingen af statens lovbundne områder og på de kommunale områder.

14.22. Som led i budgetreformen er indført totalrammer for ministerområder som det centrale instrument i statens overordnede udgiftsstyring. Forud for indkaldelsen af finanslovbidrag fastlægger regeringen det samlede udgiftsniveau for de kommende finansår. Besparelsesbehov og samlede udgiftsmuligheder fordeles derefter gennem fastsættelsen af totalrammerne. De angiver derfor overgrænsen for de udgifter (minus indtægter) som ialt kan afholdes, herunder uforudsete udgifter som følge af ændrede skøn eller behov for nye foranstaltninger.

Ved regeringens beslutning om totalrammer påtager den enkelte minister sig et rammemæssigt ansvar for samtlige udgifter på sit område, hvilket især indebærer en udvidelse af den styringsmæssige forpligtelse i relation til lovbundne udgifter.

I tilknytning til totalrammeordningen gælder en ordning, hvorefter der sker bloktilskudskompensation ved nye initiativer på kommunale områder, således at der kan foretages omprioriteringer mellem statslige og kommunale områder.

15. Ny kontoplan

15.11. Den kontoplan der hidtil har tjent som grundlag for opstilling af finanslov og statsregnskab, blev i det væsentlige fastlagt i forbindelse med indførelsen af rammebevillingssystemet i midten af 1960'erne. Siden da er sammensætningen af statens udgifter væsentligt ændret, uden at det har været muligt fuldt ud at tilpasse kontoplanens systematik hertil. Regeringens og Folketingets behov for at vurdere forløbet af de samlede offentlige udgifter i takt med udlægningen af en række udgiftstunge opgaver til kommunerne har samtidig øget behovet for at kunne sammenstille statens og kommunernes budgetter og regnskaber, hvilket med den hidtidige statslige kontoplan kun er muligt med betydelig usikkerhed. Endelig har de senere års budgetreformarbejde samt sideløbende hermed moderniseringen af ministeriernes interne ledelse og økonomistyring øget behovet for en mere tidssvarende kontoplan.

Den nye kontoplan muliggør en mere beslutningsrelevant angivelse af de formål, hvortil der søges bevilling.

Bevillingsforslag vedrørende beslægtede aktiviteter samles inden for hvert ministerium, ligesom der etableres en umiddelbar sammenhæng til beslægtede kommunale aktiviteter.

Kontoplanen er udformet således, at de af kommunerne udarbejdede budgetter kan ombrydes og opstilles på samme måde som statens.

Kontoplanen bygger på en bedre udnyttelse af de 10 cifre, der hidtil er indgået i finanslovens kontonumre. Gennem omstrukturering af kontonumrene, med tilhørende ændrede opstillinger af bevillingslovenes tekst og anmærkninger, tilvejebringes en systematik, der gør det enklere at orientere sig i budgettet.

15.12. Fælles kontoplan for statsbudgettet og det offentlige budget

Den nye kontoplan er udformet således, at den kan benyttes til opstilling af såvel statsbudgettet som det samlede offentlige budget.

Der er foretaget følgende ændringer i forhold til de hidtidige kontonumre

- Nuværende afsnit (d.v.s. hovedafsnit 1.-19., 20. anlægs- og udlånsafsnit, samt 30.-39. fonde og statsvirksomheder) er erstattet af en inddeling i hovedområder og aktivitetsområder. Hidtidige anlægs- og udlånsbevillinger, fonde og statsvirksomheder er indpasset sammen med øvrige bevillinger i den nye inddeling.

- Mellem hovedkonto og standardkonto er indskudt en underkonto. Den kan benyttes til en underopdeling i delaktiviteter eller underformål. På tilskudsområder m.v. har underkontoen overtaget den funktion, som løbenummeret har haft i den hidtidige kontoplan.

- Hidtidige løbenumre er afskaffet, således at standardkonti og regnskabskonti kommer til at udgøre en sammenhængende og forenklet 4-cifret økonomisk artsopdeling.

Som hidtil anvendes 10 cifre i bevillingslovens anmærkninger, mens regnskabskonti (11.-12. ciffer) benyttes af styrelser og institutioner i regnskabsføringen bl.a. for at sikre ensartede og tilstrækkeligt detaljerede oplysninger om anvendelsen af statens midler.

Kontonummerets anvendelse i bevillingsloven kan illustreres ved følgende eksempel

Ministerområde: § 17. Arbejdsministeriet Hovedområde: 17.5. Arbejdsmarkedsuddannelse Aktivitetsområde: 17.53. Uddannelse af specialarbejdere Hovedkonto: 17.53.01. Statens specialarbejderskoler Underkonto: 17.53.01.90. Indtægtsdækket virksomhed Standardkonto: 17.53.01.90.11. Lønninger.

15.13. I forbindelse med indførelse af ny kontoplan gennemføres en række ændringer af udformningen af bevillingslovforslagenes tekst og anmærkninger, samt af udformningen af ændringsforslag til finanslovforslaget, jfr. kapitel 4 og 8.

Bevillingslovforslagenes tekst udbygges med nye oversigter, og tekstanmærkninger flyttes hen under den pågældende paragraf.

Anmærkningerne ændres bl.a. gennem nedlæggelse af nuværende Anm.II. Tilsvarende oplysninger indsættes i stedet som budgetspecifikation i det, der svarer til nuværende Anm.II.

Ændringsforslag opstilles efter samme retningslinjer som finanslovforslaget.

15.14. Den nye kontoplan medfører, at disponeringsreglerne må udformes på en ny måde, idet der dog ikke derved er tale om afgørende materielle ændringer af disse regler, jfr. kapital 5.

De hidtidige bevillingskonti, der er knyttet til artskontoplanen, afskaffes. I stedet knyttes disponeringsregler m.v. til seks bevillingstyper, der fortrinsvis er fastlagt ud fra ledelses- og styringsmæssige hensyn. Bevillingstypernes anvendelse er beskrevet i kapitel 3.

2. Budgetlægning og udgiftspolitisk styring

21. Det udgiftspolitiske styringssystem

21.1. Regeringens indledende overvejelser om den offentlige udgiftspolitiks udformning påbegyndes omkring eet år forud for det finansår, som den forestående budgetlægning vedrører og strækker sig normalt over perioden december-februar. De munder ud i, at der fastsættes statslige totalrammer og overordnede retningslinjer for kommunernes budgetter.

Udgiftspolitikken indarbejdes derefter i budgetterne under den årlige budgetlægning i staten og kommunerne, således at det budgetmæssige grundlag for det offentliges virksomhed i det kommende finansår er i overensstemmelse med den økonomiske politik, herunder den samlede offentlige udgiftspolitik.

Sideløbende hermed forberedes eventuel lovgivning, som der er truffet beslutning om i forbindelse med udgiftspolitikkens fastlæggelse, ligesom anden lovgivning og administrative foranstaltninger forberedes og søges gennemført.

21.2. Regeringens tilrettelæggelse af udgiftspolitikken sker med sigte på såvel statens som kommunernes udgifter.

Mens regeringen selv leder statens budgetlægning, kan den kun indirekte øve indflydelse på kommunernes budgetlægning. Styringsmulighederne består dels i at ændre love og andre regler, som staten har fastsat for kommunernes virksomhed på de enkelte aktivitetsområder, dels i en generel påvirkning af kommunernes økonomiske muligheder.

For at sikre, at de beslutninger, der under budgetlægningen og i finansårets løb træffes i de enkelte ministerier og styrelser vedrørende de offentlige udgifter, er i overensstemmelse med den fastlagte udgiftspolitik, gennemføres en udgiftspolitisk samordning. Hovedvirkemidlerne er dels totalrammeordningen, der foruden styringen af statens samlede udgifter også tager sigte på udgiftsprioritering på kommunale udgiftsområder, dels en løbende samordning af nye initiativer, som har udgiftsmæssige konsekvenser for staten eller kommunerne i finansåret eller et af de følgende år.

I forhold til kommunerne vedrører den udgiftspolitiske samordning dels en fastlæggelse af kommunernes samlede aktivitetsniveau, dels en indpasning af de foranstaltninger, som de enkelte ministerier gennemfører på deres kommunale ressort.

21.3. Som led i udgiftspolitikkens konkretisering træffer regeringen beslutning om de samlede statslig udgifter for kommende finansår. Den tager endvidere stilling til gennemførelsen af væsentlige lovgivningsinitiativer m.v. med virkning for statens eller kommunernes udgifter, ligesom den fastlægger retningslinjerne for, hvorledes øvrige tilpasninger af de foreliggende flerårsbudgetter til den samlede udgiftsramme skal gennemføres.

På dette grundlag fastsættes totalrammer, der med enkelte undtagelser hver udgør udgiftsrammen for et helt ministerområde. Regeringens beslutninger om merudgifter og besparelser er indarbejdede i totalrammerne, der således angiver en på forhånd fastlagt udgiftsfordeling med gyldighed for det pågældende finansår. Reserver til ny lovgivning m.v. skal således afsættes inden for de enkelte totalrammer.

Totalrammen angiver overgrænsen for de samlede nettoudgifter på det pågældende ministeriums budget. Totalrammerne korrigeres i forbindelse med nye initiativer, der har udgiftsmæssige konsekvenser for kommunerne eller andre ministeriers budgetter. Sådanne nye initiativer skal således også afholdes inden for den oprindeligt fastsatte totalramme. Totalrammen angiver dermed ministeriets samlede udgiftsmuligheder i de enkelte finansår.

Samtidig med totalrammerne fastsættes budgetteringsrammer og lønsumsrammer. Budgetteringsrammerne angiver overgrænsen for de udgifter, der i det enkelte finansår kan afholdes på bevillingsstyrede områder. Lønsumsrammerne angiver på tilsvarende måde overgrænsen for lønudgifterne.

21.4. Ved siden af den udgiftspolitiske rammestyring gennemfører regeringen en udgiftspolitisk samordning af nye initiativer.

Denne skal bl.a. sikre, at de initiativer, der iværksættes i det enkelte år, også er i overensstemmelse med udgiftspolitikken på længere sigt. På statens bevillingsstyrede områder tilgodeses samordningshensynene gennem de flerårige budgetterings- og lønsumsrammer, der er retningsgivende for ministeriernes planlægning af aktiviteterne. På ikke-bevillingsstyrede områder hviler samordningen på principper dels om finansiering af nye initiativer gennem omprioritering dels om den initiativtagende ministers udgiftsansvar for konsekvenser af nye initiativer på kommunale områder og andre ministres budgetter.

21.5. Parallelt med fastlæggelsen af den samlede statslige udgiftsramme opstiller regeringen en målsætning for udviklingen i de samlede kommunale udgifter.

Regeringens målsætning vedrørende de samlede kommunale udgifters størrelse meddeles normalt gennem en henstilling om udgiftsvæksten (positiv eller negativ) i forhold til indeværende års budget eller seneste regnskab og tjener som retningslinje for de enkelte kommunale råds budgetovervejelser.

Den generelle påvirkning af kommunernes dispositioner gennemføres, fordi regelgrundlaget for kommunernes opgaver ofte levner de enkelte kommuner et betydeligt spillerum, således at disse reelt kan føre en egen udgiftspolitik.

Da udgifter og indtægter på de kommunale budgetter skal balancere, er kommunernes finansieringsmuligheder et væsentligt element ved de kommunalpolitiske udgiftsovervejelser og søges derfor afstemt med den udgiftspolitiske målsætning.

Kommunale merudgifter eller besparelser ved nye statslige initiativer kompenseres over bloktilskuddene (ifølge det såkaldte »udvidede totalbalanceprincip«).

21.6. Finansministeren har det overordnede ansvar for koordinationen af de samlede offentlige udgifter. Udover udgiftspolitikkens tilrettelæggelse, varetager Finansministeriet samordningsopgaverne i forbindelse med udgiftspolitikkens udmøntning. Disse samordningsfunktioner udøves især i følgende sammenhænge

a. Finansministeriet indhenter to gange årligt totalrammeredegørelser fra ministerierne.

b. Finansministeriet udøver en budgetkontrol i forbindelse med ministeriernes afgivelse af bidrag til bevillingslovene og forelæggelse af budgetændringer, der kræver tilslutning fra Finansudvalget eller Finansministeriet. Finansministeriet kontrollerer bl.a. overholdelsen af de fastsatte totalrammer, budgetteringsrammer og lønsumsrammer.

c. Lovforslag og udkast til bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger m.v. med væsentlige økonomiske konsekvenser for staten eller kommunerne skal forelægges for Finansministeriet, der påser rammeoverholdelsen og overensstemmelsen med den flerårige udgiftspolitik.

21.7. De oplysninger om budgetændringer, der fremkommer gennem ministeriernes totalrammeredegørelser, samt øvrige oplysninger om aktstykker, ændrede skøn, ny lovgivning m.v. registreres i statens budgetsystem.

På dette grundlag udarbejdes løbende ajourførte statslige og offentlige udgiftsskøn, og der foretages en udgiftsmæssig ajourføring af lov- og cirkulæreprogrammerne.

Oplysninger fra statens budgetsystem kan stilles til rådighed for ministerierne og anvendes i øvrigt i den løbende statsfinansielle planlægning og i Finansministeriets publikationer.

21.8. Der udarbejdes endvidere et samlet offentligt budget. Det offentlige budget viser det samlede offentlige ressourceforbrug og dettes fordeling på formål, uanset om aktiviteterne foregår i statsligt eller kommunalt regie.

Hvert år fremlægger Finansministeriet en redegørelse for den offentlige sektor (ROS), der bygger på det samlede offentlige budget. Redegørelsen indeholder overvejelser om den fremtidige udgiftspolitik totalt og på enkeltområder.

22. Statens budgetlægning

22.1. Finanslovforslag og budgetoverslag

22.11. Finansåret følger kalenderåret. Forslag til finanslov (FFL) for et givet finansår skal fremsættes inden udgangen af august. Det genfremsættes i uændret skikkelse i begyndelsen af oktober efter det nye folketingsårs begyndelse.

Som følge af budgetlægningsperiodens længde kan der efter fremsættelsen være behov for at gennemføre ændringer, inden forslaget færdigbehandles af Folketinget. I midten af oktober fremsætter finansministeren derfor på regeringens vegne ændringsforslag til finanslovforslaget (ÆF). Hertil kommer afsluttende ændringsforslag omkring 1. december, der ligeledes fremsættes af Finansministeren.

22.12. Ud over bevillingsforslag for det kommende finansår indeholder finanslovforslaget budgetoverslag for de følgende tre finansår (BO-årene). Budgetoverslagene er ikke bevillingsforslag og indgår derfor ikke i den vedtagne finanslov. Budgetoverslagene er ikke bindende, ligesom de ikke skaber hjemmel for dispositioner. Deres funktion er at angive de udgiftsmæssige konsekvenser på længere sigt af igangværende og planlagte aktiviteter, og de giver således mulighed for den samlede vurdering af de udviklingstendenser, der danner grundlag for fastlæggelsen af udgiftspolitikken.

22.13. Når udarbejdelsen af budgetforslaget for et bestemt finansår påbegyndes, har der allerede tre gange været udarbejdet budgetoverslag for dette finansår. Budgettet for et givet finansår indgår således i en budgetkæde, jfr. nedenstående skema

Sammenhæng mellem budgetoverslag og finanslovforslag

---------------------------------------------------------- Ved budgetarbejdet i: 1989 1990 1991 1992 ---------------------------------------------------------- udarbejdes budgetter for Finansår 1990 FFL Finansår 1991 BO1 FFL Finansår 1992 BO2 BO1 FFL Finansår 1993 BO3 BO2 BO1 FFL Finansår 1994 BO3 BO2 BO1 ----------------------------------------------------------

22.14.Til brug for Folketingets samlede økonomiske vurdering af finanslovforslaget fremlægges forud for dets færdigbehandling en finansredegørelse, som indeholder oversigter over statsfinanserne og i øvrigt giver en beskrivelse af centrale statsfinansielle problemer og økonomiske sammenhænge af betydning for budgetlægningen.

22.2. Almindelige budgetteringsforudsætninger22.21. Budgetteringen skal ske inden for de for bevillingsforslagsåret fastsatte totalrammer, budgetteringsrammer og lønsumsrammer, idet ministerierne her inden for må tilvejebringe en hensigtsmæssig prioritering af udgiftsområderne.

Udgifter og personaleforbrug, der efter finanslovens vedtagelse følger af nye love, aktstykker m.v., skal i såvel finansåret som hvert af budgetoverslagsårene afholdes inden for de fastsatte rammer.

22.22.Som generel forudsætning for budgetteringen gælder endvidere, at en given opgave skal søges løst for de mindst mulige omkostninger, uden at hensynet til opgavens forsvarlige løsning tilsidesættes.

22.23.Hvor en statsinstitution som led i sin virksomhed stiller ydelser til rådighed for ikke-statslige institutioner eller for enkeltpersoner, må der ved budgetteringen tages stilling til, i hvilket omfang det er rimeligt at lade ydelserne modsvare af betaling.

Det må endvidere overvejes, om der skal opkræves betaling for ydelser til andre statslige institutioner. Såfremt institutioner under andre ministerier vil blive berørt af en sådan ny betalingsordning, forelægges spørgsmålet forinden for Finansministeriet, der koordinerer eventuelle bevillingsoverflytninger.

22.24.Ikke-bevillingsstyrede udgifter og indtægter skal budgetteres så realistisk som muligt på grundlag af gældende lovgivning eller andre retningslinjer, jfr. dog pkt. 23.41. Lovbundne ydelser til enkeltpersoner m.v. må beregnes på grundlag af udviklingen i antallet af tilskudsmodtagere, ydelsernes størrelse, indkomstafhængighed samt eventuelle andre faktorer, der bestemmer tilskuddets størrelse. De lovbundne refusioner må budgetteres ud fra en vurdering af udviklingen i de refusionsberettigende udgifters omfang.

22.25.Bevillingsforslag og budgetoverslag budgetteres i samme pris- og lønniveau.

Der budgetteres i forslagsårets pris- og lønniveau. Finansministeriet udmelder i forbindelse med indkaldelse af bidrag til finanslovforslag opregningsprocenter fra B-årets pris- og lønniveau til det forventede pris- og lønniveau i F-året.

Specielt om indtægtsbudgetteringen bemærkes, at påregnede forhøjelser af gebyrer og takster eller af salgspriser skal indregnes. Det må påses, at indtægterne forhøjes i takt med udgiftsudviklingen.

22.26.Nærmere vejledning om budgetteringsrundlaget vil hvert år blive meddelt i Finansministeriets cirkulære om indkaldelse af bidrag til finanslovforslaget (»indkaldelsescirkulæret«).

22.27.Drifts- og anlægsbevillinger budgetteres som hovedregel uden medtagelse af udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms.

Dette budgetteringsprincip, der også anvendes i kommunerne, skal sikre en konkurrencemæssig ligestilling med private producenter, når offentlige institutioner skal vælge mellem henholdsvis privat leverandør eller egen fremstilling af ydelser til institutionens brug.

Statsinstitutionernes faktiske udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms refunderes fra finanslovens momsreserve og opføres på institutionernes bidrag til forslag til lov om tillægsbevilling.

22.3. Budgetterings- og lønsumsrammer22.31. For hovedparten af drifts- og anlægsbevillinger og øvrige bevillingsstyrede udgifter fastsættes budgetteringsrammer for bevillingsforslagsåret og BO-årene.

Budgetteringsrammerne fastsættes af regeringen og skal sikre en hensigtsmæssig udvikling i statens ressourceforbrug. Prioritering inden for rammerne foretages af de enkelte ministerier og styrelser, men er tillige gennem løbende forhandling med Finansministeriet og drøftelser i regeringen underordnet behovet for samordning med det øvrige budget.

22.32.For bevillingsforslagsåret og BO-årene fastsættes lønsumsrammer. De angiver overgrænsen for de udgifter, der i finansåret kan afholdes på de områder, der er omfattet af de pågældende rammer, herunder udgifter som følge af nye love og aktstykker m.v. Rammerne kan dog ligesom budgetteringsrammerne kun udnyttes fuldt ud, såfremt der ikke herved vil ske en overskridelse af totalrammen.

Ministerierne kan foretage overførsler fra lønsumsrammen til øvrige budgetteringsrammebelagte udgifter, hvorimod de ikke kan foretage overførsler den modsatte vej. (Se pkt. 51.53 om statsvirksomheder og pkt 51.23.12 om indtægtsdækket virksomhed).

Finansministeriet kan godkende, at der gennem besparelser foretages omprioriteringer mellem budgetteringsrammebelagte og øvrige dele af ministeriets udgiftsbudget.

22.33.Der fastsættes som hovedregel kun een budgetteringsramme for hvert ministerområde. For statsvirksomheder og for nettostyrede virksomheder er der dog fastsat en særskilt budgetteringsramme, der er identisk med nettotallet, jfr. pkt. 51.51. og 51.61.

Budgetteringsrammerne er bortset fra foranstående områder og enkelte andre undtagelser fastsat som bruttoudgiftsrammer, da det er bruttoudgifterne, der er udtryk for ressourceforbruget, d.v.s. anvendelsen af personale samt køb af varer og tjenesteydelser.

Merudgifter ved supplerende mindre virksomhed, der modsvares af merindtægter - jfr. pkt. 51.21.9 - kan dog optages på tillægsbevillingslovforslaget uden for budgetteringsrammen, men finanslovens lønsum kan ikke overskrides. Indtægtsdækket virksomhed er ikke omfattet af budgetterings- og lønsumsrammerne.

22.34.Budgetteringsrammerne udarbejdes med udgangspunkt i de senest foreliggende budgetoverslag, korrigeret for senere beslutninger.

De udarbejdes således på grundlag af budgetoverslagstal i det pris- og lønniveau, der var lagt til grund for finansloven for det foregående finansår. Finansministeriet foretager derfor en opregning af budgetteringsrammerne i overensstemmelse med den generelle pris- og lønudvikling, der har fundet sted i den mellemliggende periode.

De opregnede budgetteringsrammer korrigeres eventuelt efter generelle retningslinjer fastlagt af regeringen, ligesom der i forbindelse med totalrammefastsættelsen kan foretages konsekvensændringer af de enkelte rammer.

For det yderligere finansår, der hvert år inddrages i budgetlægningen, vil der ikke foreligge noget tidligere udarbejdet budgetoverslag, og her sker udarbejdelsen af de nye rammer på grundlag af foreliggende planer og forudsætninger om aktivitetsudviklingen samt generelle retningslinjer.

Budgetteringsrammerne meddeles sammen med totalrammer og lønsumsrammer i Finansministeriets cirkulære om indkaldelse af bidrag til finanslovforslaget.

22.4. Finansministeriets budgetkontrol

22.41. Finansministeren forestår den almindelige koordination af statens budgetlægning. Det er finansministeren, der fremlægger regeringens forslag til bevillingslove for Folketinget, ligesom ministerierne skal indhente tilslutning fra Finansministeriet, forinden bevillingsansøgninger forelægges for Finansudvalget.

Finansministeriet påser, at gældende totalrammer, budgetteringsrammer og lønsumsrammer er overholdt og kan endvidere vurdere prioriteringens hensigtsmæssighed og budgetteringens realisme.

22.42.Udover rammeoverholdelsen foretager Finansministeriet som led i budgetkontrollen en almindelig budgetteknisk gennemgang af ministeriernes bidrag.

Den foreslåede anvendelse af bevillingskonti kontrolleres, og der tages stilling til hensigtsmæssigheden af de foreslåede bevillingstyper.

Finansministeriet vurderer endvidere sammenhængen i budgetteringen, herunder om der ved budgetteringen af driftsudgifterne er sikret den nødvendige overensstemmelse med anlægsbudgettet, og om udgiftsmæssige konsekvenser på kommunale områder er medtaget.

Finansministeriet optager i fornødent omfang forhandlinger med de enkelte ministerier om de ændringer, som foranlediges af gennemgangen.

22.5. Generelle reserver

22.51. På finanslovforslaget afsættes en reserve (momsreserven) til dækning af udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms, jfr. pkt. 22.27.

22.52.På finansloven afsættes normalt en mindre reserve (TB-reserven) til merudgifter ved nye bevillingsforslag i finansårets løb, hovedsaglig merudgifter som følge af statens selvforsikringsordning, jfr. pkt. 61.25.

Under Finansministeriet, som under øvrige ministerier, kan der til særlige formål være afsat andre reserver.

23. Udgiftspolitisk samordning: Totalrammeordningen

23.1. Totalrammeordningens formål

23.11. Hovedformålet med totalrammeordningen er at fastholde den

samlede statslige udgiftsramme samt at gennemføre den forudsatte

udgiftsprioritering.

Under budgetlægningen skal totalrammerne sikre

at forudsatte besparelser og omprioriteringer indarbejdes på ministeriernes finanslovbidrag, således at disse ikke sammenlagt overskrider de samlede statslige udgifter.

Efter finanslovens vedtagelse skal totalrammeordningen medvirke til

at udgiftsudviklingen på ikke-bevillingsstyrede områder overvåges.

at der i tide tages initiativ til at afværge eller kompensere uforudsete merudgifter, samt

at rammemæssige konsekvenser af ændringer i udgifts- eller indtægtsskøn og overvejelser om nye merudgiftskrævende initiativer bringes op til samlet afgørelse i regeringen.

23.2. Totalrammeopdelingen

23.21. Statens udgiftsbudget omfatter udgifter og indtægter på finanslovens § 5-37, bortset fra særlige indtægter af skattemæssig karakter, der henregnes til indtægtsbudgettet, jfr. pkt. 41.12.

Udgiftsbudgettet opdeles udtømmende i totalrammeområder. For hver af ministerområdeparagrafferne 5.-29. fastsættes en totalramme. Der fastsættes ikke totalrammer for § 1.-3. (Dronningen, Det kongelige hus og Folketinget).

Følgende udgiftsområder er dog udskilt som selvstændige totalrammeområder

Ingen