Cirkulære om overenskomst for inspektører, kursusledere, afdelingsledere og kursusvejledere ved AMU-Centrene 1989
Table of Provisions (23)
Statutory Text (23 Articles)
§ 1. Overenskomsten omfatter inspektører, afdelingsledere, kursusledere og kursusvejledere ansat ved AMU-centrene (i det følgende kaldet de ansatte).
Stk. 2. Tjenestemænd og pensionerede tjenestemænd fra staten, folkeskolen, folkekirken, kommuner og statsfinansierede eller koncessionerede virksomheder og andre, der oppebærer understøttelse eller egenpension fra en pensionsordning, hvortil det offentlige har ydet bidrag, samt personer, der er fyldt 7o år, er ikke omfattet af overenskomsten.
Ansættelsesbrev
§ 2. Funktionærlovens regler finder anvendelse for ansatte efter denne overenskomst.
Løn
§ 3. Pr. 1. april er de ansattes lønforløb: Skalatrinsforløb Kursusvejledere 38 Afdelingsledere 39/40/41/42 Afdelingsledere (store afdelinger) 40/41/42/43 Inspektører/kursusledere 41/42/43/44 Inspektører/kursusledere (ml.st.skoler) 42/43/44/45 Inspektører/kursusledere (store skoler) 43/44/45/46
Stk. 2. Skalatrinsindplaceringerne er uden stedtillæg.
Stk. 3. Ved ansættelse henføres de ansatte til første skalatrin i det skalatrinsforløb, hvori stillingen er indplaceret. Oprykning til næste skalatrin sker efter 2 års ansættelse. Alle skalatrin er 2-årige.
Procentregulering
§ 4. De i § 3 nævnte lønninger reguleres i overensstemmelse med reglerne i aftale mellem Finansministeriet og tjenestemændenes centralorganisationer om justering af tjenestemandslønninger mv. fra 1. april 1989.
Pension
§ 5. Der indbetales med virkning fra 1. april 1990 pensionsbidrag til den pensionsordning, der aftales mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel, Overenskomstsektionen.
Udbetaling af løn
§ 6. Lønnen udbetales månedsvis forud for de før 1. september 1970 ansatte. For de efter denne dato ansatte sker betalingen månedsvis bagud.
Tillæg
§ 7. Der henvises til Finansministeriets cirkulære af 22. maj 1989 om ministeriepuljer, LP. nr. 40/89.
Konstitution i højere stilling
§ 8. Såfremt en ansat konstitueres i en forstander/lederstilling, og såfremt denne konstitution varer over 15 dage i sammenhæng, ydes der for hele perioden den ansatte et ikke-pensionsgivende tillæg, der beregnes som forskellen mellem den løn, inkl. generelt og særligt tillæg, den pågældende ville opnå ved udnævnelse i lederstillingen, og den skalaløn, vedkommende har krav på i henhold til overenskomstens § 3.
Stk. 2. Er varetagelsen af den højere stilling udelukkende begrundet i feriefravær, indtræder retten til betaling først, når den ansatte har udført en sådan midlertidig tjeneste i 22 dage i sammenhæng.
Stk. 3. I øvrigt følges de for statens tjenestemænd gældende regler vedrørende ydelse af funktionsvederlag, jf. Finansministeriets cirkulære af 24. august 1979 som ændret ved cirkulære af 28. marts 1984.
Arbejdstid mv.
§ 9. Den i § 3 fastsatte løn forudsætter heldagsbeskæftigelse, hvorved forstås en arbejdstid svarende til normalt 38 timer ugentlig og med virkning fra 1. september 1990 normalt 37 timer ugentlig.
Stk. 2. Omfanget af de ansattes undervisningspligt fastsættes af AMU-direktoratet efter indstilling fra det pågældende AMU-center.
Merarbejde
§ 10. Udover den i § 9 fastsatte arbejdstid påhviler der inspektørerne, kursuslederne, afdelingslederne og kursusvejlederne enpligt til at stå til rådighed og udføre merarbejde i det omfang AMU-centrets tarv må kræve det.
Stk. 2. For kursusvejlederne bør denne rådighedsforpligtelse normalt ikke overstige 120 timer årlig.
Særlige regler om deltidsbeskæftigelse
§ 11. Deltidsansattes arbejdstid kan i forbindelse med arbejdstidsnedsættelsen med et varsel svarende til den ansattes opsigelsesvarsel nedsættes forholdsmæssigt, hvis nedsættelsen er sagligt begrundet i bevillingsmæssige, arbejdstilrettelæggelsesmæssige eller andre forhold, dog ikke til mindre end 15 timer om ugen.
Ferie
§ 12. De ansatte er omfattet af ferieloven.
§ 13. Ansatte, der holder ferie med løn, er berettiget til særlig feriegodtgørelse i stedet for ferietillæg efter ferielovens § 14, stk. 1.
Stk. 2. Beregningsgrundlaget for den særlige feriegodtgørelse er den ansattes skattepligtige indkomst for tjenstligt arbejde i optjeningsåret med tillæg af
1) den ansattes egetbidrag til ATP og
2) den ansattes bidrag til AUD
Stk. 3. I det beløb, der er beregnet efter stk. 2. fradrages
1) den ansattes eget pensionsbidrag,
2) udbetalt særlig feriegodtgørelse,
Stk. 4. Den særlige feriegodtgørelse udgør 1 1/2 pct. af beregningsgrundlaget efter stk. 2. og 3.
Graviditet, barsel og adoption
§ 14. De ansatte er omfattet af aftale mellem Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg om fravær fra tjeneste i forbindelse med graviditet, barsel og adoption.
Stk. 2. For ansatte, der ikke opfylder kravet om karenstid i ovennævnte aftale, gælder reglerne i dagpengeloven og barselsorlovsloven.
Tjenestefrihed
§ 15. Der kan af vedkommende AMU-center efter forudgående godkendelse af AMU-direktoratet gives ansatte adgang til ekstraordinær tjenestefrihed uden løn i tilfælde, hvor det findes, at tilståelse af tjenestefrihed tjener uddannelsessystemets interesser.
Stk. 2. Tjenestefrihed kan gives i indtil 1 år ad gangen, dog længst i 3 år, og det er vedkommende AMU-center ansvar, at der er en stilling ledig til den pågældende ved tjenestefrihedens ophør.
§ 16. Ansatte har ret til tjenestefrihed uden løn til de formål og af den varighed, der er nævnt i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 851 af 28. november 1986, om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål.
§ 17. 9AMU-centret kan give den ansatte hel eller delvis tjenestefrihed uden lønafkortning til pasning af et sygt barn, når
1) det er barnets første sygedag,
2) hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt,
3) forholdene på tjenestestedet tillader det,
4) barnet er under 18 år, og
5) barnet er hjemmeværende.
Stk. 2. Sygelisten suppleres med oplysninger om fravær på grund af barns første sygedag.
Stk. 3. Ordningen kan for den enkelte inddrages ved misbrug.
Afskedigelse
§ 18. Såfremt en afskedigelse af en ansat efter forbundets og den afskedigedes opfattelse er ubegrundet, kan forbundet forlange, at sagen drøftes mellem overenskomstens parter.
Befordringsgodtgørelse samt time- og dagpenge
§ 19. Befordringsgodtgørelse samt time- og dagpenge ved tjenesterejser ydes efter de for statens tjenestemænd gældende regler.
Hovedaftale
§ 20. Overenskomsten er omfattet af hovedaftale mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel, overenskomstsektionen, jf. Finansministeriets cirkulære af 20. juni 1988, LP.nr. 066/88.
Opsigelse af overenskomsten
§ 21. Denne overenskomst træder i kraft den 1. april 1989 og kan af parterne opsiges med 3 måneders varsel til en 1. april, dog tidligst 1. april 1991.
København, den 8. september 1989
Dansk Funktionærforbund Finansministeriet
Tommy Hansen P. M. V.
E. B.
Lone Severinsen
Cirkulære om overenskomst for inspektører, kursusledere, afdelingsledere og kursusvejledere ved AMU-Centrene 1989
Protokollat om fornyelse af overenskomsterne under Dansk Funktionærforbund.
Der er mellem undertegnede parter opnået enighed om følgende
1. Overenskomsterne er omfattet af resultater af forhandlingerne mellem finansministeren og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) af 14. marts 1989.
2. Overenskomsterne ændres redaktionelt i overensstemmelse med retningslinierne i pkt. 5.10 i forhandlingsresultatet mellem finansministeren og CFU, jf. pkt. 1.
3. Der afsættes en pulje på 84.914,00 kr. (1. april 1988-niveau) til anvendelse på overenskomsten for vagtfunktionærer og parkeringskontrollører.
Beløbets anvendelse forudsætter enighed mellem overenskomstens parter.
4. Der kan mellem Finansministeriet og STK optages forhandling om udvidelse af dækningsområdet for overenskomsten for parkeringskontrollører.
5. Der optages forhandling om sammenlægning af overenskomsterne for rengøringsinspektricer. Merudgifter afholdes af puljemidler fra STK.
6. I det omfang der inden eller i forbindelse med forhandlingerne i 1991 er centrale puljemidler til forhandling mellem Finansministeriet og Dansk Funktionærforbund er der enighed om at indplacere kursusvejlederne i et skalatrinsforløb.
7. Der foretages ændringer i overenskomsterne i overensstemmelse med de som bilag optagne protokollater/overenskomstudkast.
8. Der er enighed om, at der kan foretages redaktionelle ændringer i samtlige overenskomster under Dansk Funktionærforbund.
9. Der er enighed om, at der herefter ikke henstår flere krav til fornyelse af overenskomsterne pr. 1. april 1989.
København den, 8. september 1989
Dansk Funktionærforbund Finansministeriet
Tommy Hansen P.M.V. E.B. Oluf Emborg
Finansministeriet og Dansk Funktionærforbund har indgået vedlagte overenskomst af 8. sept. 1989, der træder i stedet for
1. Overenskomst af 7. juni 1988 mellem Finansministeriet og Dansk Funktionærforbund vedrørende inspektørers og afdelingslederes ansættelse ved de selvejende samt statens specialarbejderskoler.
2. Aftale af 7. juni 1988 mellem Finansministeriet Dansk Funktionærforbund som aflønning mv. af kursusledere ved de selvejende samt statens specialarbejderskoler.
3. Aftale af 31. marts 1987 mellem Finansministeriet og Dansk Funktionærforbund om aflønning mv. af kursusvejledere ved de selvejende samt statens specialarbejderskoler.
Almindelige bemærkninger
Der henvises til Finansministeriets cirkulære af 22. maj 1989, LP.nr. 46/89, om ministeriepuljer med tilhørende vejledning.
Bemærkninger til § 5. Pension
Ved »det offentlige« (jf. § 5, stk. 1) forstås stat, kommuner, tilskudsområder o.lign.
Indtil karenstiden i § 5, stk. 1, er udstået får de ansatte kun udbetalt den løn, der fremgår af § 2.
Det bemærkes, at de pågældende ikke går ned i udbetalt løn, når de omfattes af pensionsordningen. Der vil blive udsendt nærmere meddelelse herom, når pensionsordningen er godkendt.
Bemærkninger til § 10. Merarbejde
I forbindelse med overenskomstens § 10 stk. 2. henvises til protokollat af 29. juli 1988 om aflønning mv. af kursusvejledere ved de selvejende samt statens specialarbejderskoler.
Ikrafttræden
Opmærksomheden henledes på, at de ændrede regler om særlig feriegodtgørelse har virkning fra ferieåret 1990/91 (optjeningsåret 1989). For ferieåret 1989/90 gælder de i overenskomst af 7. juni 1988 anførte regler om særlig feriegodtgørelse.
Cirkulæret har virkning fra 1. april 1989.
P. M. V.
E. B.
Lone Severinsen
OVERENSKOMST
MELLEM FINANSMINISTERIET OG
DANSK FUNKTIONÆRFORBUND
OM ANSÆTTELSE AF INSPEKTØRER,
KURSUSLEDERE, AFDELINGSLEDERE OG
KURSUSVEJLEDERE VED AMU-CENTRENE
Overenskomstens område
Ingen