Cirkulære om overenskomst for midlertidige hjælpepræster m.fl. (* 1)

Bilag 1

3.1 Den fælles-akademiske lønskala 1. april 1989 ---------------------------------------------------------------- Anciennitet Grundløn Pensions- Pensions- Pensions- Nettoløn trin givende givende løn bidrag inkl. tillæg inkl. pct.- 5 pct. procent regulering regulering ---------------------------------------------------------------- kr. kr. kr. kr. kr. 1 144.943,00 7.903,80 179.150,00 8.957,50 170.192,50 1 12.078,58 658,65 14.929,17 746,46 14.182,71 2 151.523,00 4.394,80 182.750,00 9.137,50 173.612,50 2 12.626,92 366,23 15.229,17 761,46 14.467,71 3 156.633,00 3.748,80 187.982,00 9.399,10 178.582,90 3 13.052,75 312,40 15.665,17 783,26 14.881,91 4 161.758,00 3.714,80 193.949,00 9.697,45 184.251,55 4 13.479,83 309,57 16.162,42 808,12 15.354,30 5 166.546,00 3.569,80 199.391,00 9.969,55 189.421,45 5 13.878,83 297,48 16.615,92 830,80 15.785,12 6 172.093,00 3.534,80 205.852,00 10.292,60 195.559,40 6 14.341,08 294,57 17.154,33 857,72 16.296,62 7 177.263,00 3.382,80 211.733,00 10.586,65 201.146,35 7 14.771,92 281,90 17.644,42 882,22 16.762,20 8 182.503,00 3.346,80 217.833,00 10.891,65 206.941,35 8 15.208,58 278,90 18.152,75 907,64 17.245,11 9 187.834,00 3.190,80 223.899,00 11.194,95 212.704,05 9 15.652,83 265,90 18.658,25 932,91 17.725,34 10 193.573,00 3.157,80 230.586,00 11.529,30 219.056,70 10 16.131,08 263,15 19.215,50 960,78 18.254,73 11 197.369,00 2.709,80 234.510,00 11.725,50 222.784,50 11 16.447,42 225,82 19.542,50 977,13 18.565,38 12 203.441,00 2.675,80 241.587,00 12.079,35 229.507,65 1 216.953,42 222,98 20.132,25 1.006,61 19.125,64 13 210.126,00 2.398,80 249.099,00 12.454,95 236.644,05 13 17.510,50 199,90 20.758,25 1.037,91 19.720,34 14 217.139,00 2.365,80 257.280,00 12.864,00 244.416,00 14 18.094,92 197,15 21.440,00 1.072,00 20.368,00 15 225.092,00 2.331,80 266.561,00 13.328,05 253.232,95 15 18.757,67 194,32 22.213,42 1.110,67 21.102,75

§ 1. Nærværende overenskomst gælder ved ansættelse af midlertidige hjælpepræster, der i henhold til § 34 i lov om folkekirkens lønningsvæsen m.m. af 18. juni 1969 ansættes af Kirkeministeriet til hjælp for en fast præst eller ved betjening af en menighed.

Stk 2. Overenskomsten kan endvidere anvendes ved ansættelse af præster, der ikke kan tjenestemandsansættes på grund af manglende dansk indfødsret eller andre forhold, samt ved funktion i fast præstestilling.

Stk. 3. Overenskomsten omfatter ikke

1)tjenestemænd,

2)pensionerede tjenestemænd fra

a) staten, folkeskolen, folkekirken,

b) kommuner,

c) statsfinansierede virksomheder,

d) koncessionerede virksomheder,

3)andre pensionerede, der får understøttelse eller egenpension fra en pensionsordning, som det offentlige har ydet tilskud til, og

4) personer, der er fyldt 70 år.

Stk. 4. Ansættelse af hjælpepræst er normalt begrænset til en bestemt ansættelsesperiode. Ansættelsen kan forlænges for en ny begrænset ansættelsesperiode.

Stk. 5. Biskoppen fastsætter et regulativ for hjælpepræstens tjeneste i overensstemmelse med den beskæftigelsesgrad, der er fastsat for stillingen.

Løn

Bilag 2

PROTOKOLLAT

1. Der er mellem overenskomstparterne enighed om, at indgåelse af overenskomsten ikke skal være begyndelsen til anvendelse af denne ansættelsesform som grundlag for ansættelse i præstestillinger i almindelighed. Præster i faste præstestillinger ansættes fremdeles som tjenestemænd.

2. Den i overenskomstens § 2 anførte løn forudsætter, at hjælpepræsten - bortset fra hjælpepræster, der er uddannet i henhold til lov nr. 97 af 17. marts 1971 om afhjælpning af præstemangelen - har bestået embedseksamen fra et universitet eller anden højere læreanstalt.

3. Der er mellem parterne enighed om, at det tilkommer Kirkeministeriet at tage stilling til, om behov for ansættelse af hjælpepræst er til stede. Fastsættelse af beskæftigelsesgradens omfang foretages af Kirkeministeriet.

Der er endvidere enighed om, at hjælpepræstens stillingsindhold fastsættes af Kirkeministeriet eller af vedkommende biskop efter bemyndigelse af Kirkeministeriet, i forhold til den for stillingen fastsatte beskæftigelsesgrad - i særlige tilfælde på grundlag af en timemæssig opgørelse af de funktioner, der indgår i stillingsindholdet.

Såfremt der opstår uenighed om, hvorvidt stillingsindholdet er i overensstemmelse med beskæftigelsesgraden, afgøres spørgsmålet af Kirkeministeriet efter forhandling med Præsteforeningen.

Desuden er der mellem parterne enighed om, at indgåelsen af overenskomsten ikke er til hinder for, at Kirkeministeriet efter forudgående forhandling med Præsteforeningen ansætter hjælpepræster til ulønnet tjeneste i en bestemt menighed.

København, den 23. august 1989

Den danske Præsteforening

Kjeld Holm

Finansministeriet

P.M.V.

E.B.

Thorkild Rotenberg

§ 2. Den normale pensionsgivende grundløn udgør i forhold til pågældendes anciennitet følgende årlige beløb

Anciennitet Pr. 1.4.1989 og 1.4.1990 --------------------------------------- 1. år 144.943,00 kr. 2. år 151.523,00 kr. 3. år 156.633,00 kr. 4. år 161.758,00 kr. 5. år 166.546,00 kr. 6. år 172.093,00 kr. 7. år 177.263.00 kr. 8. år 182.503,00 kr. 9. år 187.834,00 kr. 10. år 193.573,00 kr. 11. år 197.369,00 kr. 12. år 203.441,00 kr. 13. år 210.126,00 kr. 14. år 217.139,00 kr. 15. og flg. år 225.092,00 kr. ---------------------------------------

Stk. 2. Der ydes ud over grundlønnen et pensionsgivende tillæg med følgende årlige beløb

Anciennitet Pr. 1.4.1989 og 1.4.1990 --------------------------------------- 1. år 7.903,80 kr. 2. år 4.394,80 kr. 3. år 3.748,80 kr. 4. år 3.714,80 kr. 5. år 3.569,80 kr. 6. år 3.534,80 kr. 7. år 3.382,80 kr. 8. år 3.346,80 kr. 9. år 3.190,80 kr. 10. år 3.157,80 kr. 11. år 2.709,80 kr. 12. år 2.675,80 kr. 13. år 2.398,80 kr. 14. år 2.365,80 kr. 15. og flg. år 2.331,80 kr. ---------------------------------------

Lønanciennitet

§ 3. Ancienniteten regnes normalt efter kandidatalder, hvorved forstås det antal år, den pågældende efter bestået teologisk eksamen har været beskæftiget med arbejde betinget af den pågældende uddannelse i eller uden for folkekirkens tjeneste, herunder eventuel værnepligtstjeneste.

Ancienniteten afrundes opad til et helt antal måneder, dog således at den tidligst beregnes fra udgangen af den måned, i hvilken den pågældende har bestået eksamen.

Stk. 2. Hvor forholdene taler derfor, kan der mellem overenskomstens parter træffes aftale om fastsættelse af anciennitet efter andre regler. Styrelsen kan dog i ganske særlige tilfælde begrænse lønancienniteten til 14. anciennitetstrin uden forudgående aftale mellem overenskomstens parter. Varsel med frist som ved opsigelse skal i så fald være afgivet til den ansatte, organisationen og Finansministeriet til det tidspunkt, da den pågældende opnår nævnte anciennitet.

Stk. 3. Ved ansættelse af hjælpepræster, som ikke er teologiske kandidater, fastsættes ancienniteten efter forhandling mellem overenskomstparterne i hvert enkelt tilfælde. Ancienniteten kan ikke overstige den anciennitet, som ville blive tillagt den pågældende ved ansættelse i fast præstestilling.

Stk. 4. Ancienniteten for hjælpepræster, hvis anciennitet i henhold til stk. 1 eller 3 regnes fra 1. maj 1979 eller senere, men før 1. maj 1980, ændres, således at den regnes fra 1. april 1979.

Stk. 5. Ancienniteten for hjælpepræster, hvis anciennitet i henhold til stk. 1 eller 3 regnes fra 1. maj 1980 eller senere, men før 1. april 1981, ændres, således at den regnes fra 1. april 1980.

Stk. 6. Ancienniteten for hjælpepræster, hvis anciennitet i henhold til stk. 1 eller 3 regnes fra 1. april 1981 eller senere, forhøjes på det tidspunkt, hvor de opnår 1 års anciennitet, med 1 år.

Procentregulering

§ 4. Den samlede faste løn i henhold til denne overenskomst mv. forhøjes pr. 1. april 1989 med 17,2091 pct. og pr. 1. april 1990 med 18,0695 pct.

Stk. 2. Pr. 1. april 1990 foretages desuden eventuel ekstraordinær lønregulering af den aktuelle løn i overensstemmelse med de for tjenestemænd gældende regler.

Pension

§ 5. Som bidrag til den ansattes pensionering betaler styrelsen indtil udgangen af den måned, hvori den pågældende fylder 70 år, 10 pct. af grundlønnen og det pensionsgivende tillæg og procentregulering heraf. Endvidere tilbageholder styrelsen indtil samme tidspunkt i den ansattes løn et beløb på 5 pct. af den samme løn.

Pensionsbidragene indbetales af styrelsen efter anvisning af Den danske Præsteforening til en under Forsikringsrådets tilsyn stående pensionskasse eller forsikringsmæssig pensionsordning, som giver adgang til, at udtrædelsesgodtgørelsen kan overføres til en offentlig eller en under tilsyn stående pensionsordning.

Stk. 2. Tilsvarende bestemmelser gælder for tillæg efter overenskomstens § 7, stk. 1, på 43.021,91 kr. årlig i grundbeløb eller højere.

Stk. 3. Der tilkommer ud over nævnte pensionsbidrag ikke den ansatte nogen ret til pension eller understøttelse fra staten eller folkekirken på grundlag af ansættelsen.

Udbetaling af løn og indbetaling af pensionsbidrag

§ 6. Lønnen udbetales månedsvis bagud. Samtidig med udbetaling af lønnen indbetaler vedkommende styrelse såvel sit som den ansattes pensionsbidrag til den anviste pensionskasse.

Tillæg

§ 7. Ved ansættelse i en stilling, der i arbejdsmæssig, administrativ, kvalifikationsmæssig eller anden henseende indtager en sådan særstilling, at den ikke omfattes af de almindelige forudsætninger for overenskomstens lønninger mv., træffes der mellem Finansministeriet og organisationen speciel aftale om tillæg til lønnen og eventuelle andre vilkår.

Stk. 2. Der kan i overenskomstperioden ikke ydes nye tillæg eller ske forhøjelse af bestående tillæg i henhold til stk. 1. Dog vil der fortsat kunne indgås aftaler om ydelse af nye tillæg i tilfælde af nyansættelser og om ydelse af nye tillæg eller forhøjelse af bestående tillæg i tilfælde af, at der sker væsentlige ændringer i den pågældendes stilling.

Stk. 3. Anmodning om ydelse af tillæg i forbindelse med nyansættelse skal være indgivet til Finansministeriet senest 1/2 år efter ansættelsen.

§ 8. Der kan ydes heltidsbeskæftigede hjælpepræster et rådighedstillæg med et årligt grundbeløb på 19.915,31 kr., såfremt de forpligter sig til at varetage opgaver såvel inden for som uden for det pastorat, de gør tjeneste i, efter de bestemmelser, som indeholdes i Kirkeministeriets cirkulære af 14. oktober 1971.

Stk. 2. Rådighedstillægget reguleres på samme måde som de tjenestemandsansatte præster i lønramme 16/31 tilkommende rådighedstillæg.

Stk. 3. Hjælpepræster, der oppebærer rådighedstillæg, må ikke uden ministeriets tilladelse påtage sig lønnet bibeskæftigelse af en varighed, der overstiger 6 timer ugentlig.

Arbejdstid mv.

§ 9. Lønnen i § 2 forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til normalt 38 timer (fra 1. september 1990 37 timer) ugentlig.

Stk. 2. I forbindelse med arbejdstidsnedsættelsen kan deltidsansattes arbejdstid nedsættes forholdsmæssigt, dog ikke til mindre end 15 timer om ugen. Nedsættelsen skal ske med et varsel svarende til den ansattes opsigelsesvarsel, og nedsættelsen skal være sagligt begrundet i bevillingsmæssige, arbejdstilrettelæggelsesmæssige eller andre forhold.

Særlige regler om deltidsbeskæftigelse

§ 10. Ved ansættelse på deltid ydes løn i forhold til den nedsatte tjenestetid.

Stk. 2. Ved ansættelse på deltid med mindre end 15 timer pr. uge optjenes anciennitet i forhold til den nedsatte tjenestetid.

Stk. 3. Ved ansættelse på deltid med mindst 15 arbejdstimer pr. uge optjenes fuld anciennitet.

Stk. 4. For beskæftigelse forud for 1. april 1987 beregnes anciennitet forholdsmæssigt ved mindre end 20 timer pr. uge og fuldt ud for 20 timer eller mere pr. uge.

Løn under sygdom, militærtjeneste mv.

§ 11. Funktionærlovens regler om løn under fravær på grund af sygdom og afskedigelse som følge af sygdom, indkaldelse til militærtjeneste samt efterløn finder anvendelse for ansatte efter denne overenskomst.

Ferie

§ 12. De ansatte er omfattet af ferieloven.

§ 13. Ansatte, der holder ferie med løn, er berettiget til særlig feriegodtgørelse i stedet for ferietillæg efter ferielovens § 14, stk. 1.

Stk. 2. Beregningsgrundlaget for den særlige feriegodtgørelse er det indkomstskattepligtige beløb for tjenstligt arbejde i optjeningsåret med tillæg af

1) den ansattes egetbidrag til ATP og

2) den ansattes bidrag til AUD

Stk. 3. I det beløb, der er beregnet efter stk. 2 fradrages

1) udbetalt særlig feriegodtgørelse,

2) løn for merarbejde af den art, som er beskrevet i stk. 5, samt

3) feriegodtgørelse (12,5 pct.) af løn for sådant merarbejde.

Stk. 4. Den særlige feriegodtgørelse udgør 1,5 pct. af beregningsgrundlaget efter stk. 2 og 3.

Stk. 5. Til deltidsansatte, der i optjeningsåret har udført tjeneste ud over den faste nedsatte arbejdstid, men inden for den normale 38 timers (fra 1. september 1990 37 timers) arbejdsuge, ydes for sådan tjeneste feriegodtgørelse med 121/2 pct.

Graviditet, barsel og adoption

§ 14. Aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne under Centralorganisationernes Fællesudvalg om fravær fra arbejdet i forbindelse med graviditet, barsel og adoption finder anvendelse for ansatte efter denne overenskomst.

Tjenestefrihed

§ 15. De for tjenestemandsansatte præster gældende bestemmelser om fridage og weekends finder tilsvarende anvendelse for hjælpepræster.

§ 16. Tjenestefrihed uden løn kan gives, når det ikke strider mod styrelsens interesse.

Stk. 2. Tjenestefrihed med hel eller delvis løn og eventuelt pensionsbidrag kan gives, når

1) det er aftalt mellem overenskomstens parter,

2) tjenestefriheden bruges til studier, og

3) studierne er i styrelsens interesse.

Stk. 3. Tjenestefrihed kan gives i indtil 5 år. Det er vedkommende styrelses ansvar, at der er en stilling ledig til den pågældende ved tjenestefrihedens ophør.

§ 17. Ansatte har ret til tjenestefrihed uden løn til de formål og af den varighed, der er nævnt i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 851 af 28. november 1986 om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål.

Stk. 2. Finansministeriet og organisationen kan aftale, at styrelsen indbetaler 10 pct. i pensionsbidrag af den hidtidige løn, mod at den ansatte selv indbetaler 5 pct. i pensionsbidrag af den samme løn i de tilfælde, hvor tjenestefrihed ville kunne medregnes i pensionsalderen for tjenestemænd.

§ 18. Styrelsen kan give den ansatte hel eller delvis tjenestefrihed uden lønafkortning til pasning af et sygt barn, når

1)det er barnets første sygedag,

2)hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt,

3)forholdene på tjenestestedet tillader det,

4)barnet er under 18 år, og

5)barnet er hjemmeværende

Stk. 2. Sygelisten suppleres med oplysning om fravær på grund af barns første sygedag.

Stk. 3. Ordningen kan for den enkelte inddrages ved misbrug.

Ansættelsesforholdets ophør

§ 19. Tidsbegrænsede ansættelsesforhold ophører ved udløbet af ansættelsesperioden.

Stk. 2. Ansættelsesforhold, såvel tidsbegrænsede som ikke-tidsbegrænsede, kan af Kirkeministeriet opsiges med

1)1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang i de første 6 måneder efter ansættelsen,

2)3 måneders varsel til fratræden ved en måneds udgang efter 6 måneders ansættelse.

Opsigelsesvarslet efter pkt. 2 forhøjes med 1 måned for hvert 3. ansættelsesår, dog højst 6 måneder.

Opsigelse fra hjælpepræstens side skal ske over for Kirkeministeriet og med 1 måneds varsel til ophør ved en måneds udgang.

Stk. 3. Er hjælpepræsten ansat til hjælp for en fast præst, der forflyttes, afskediges eller dør, ophører hjælpepræstens ansættelse uden varsel efter udløbet af et tidsrum svarende til det i stk. 2 nævnte opsigelsesvarsel, såfremt ansættelsen ikke i medfør af stk. 1 er ophørt forinden dette tidspunkt. Tidsrummet regnes fra den faste præsts forflyttelse, afskedigelse eller død.

Stk. 4. Godtgøres det, at hjælpepræsten har gjort sig skyldig i grove eller gentagne forseelser eller forsømmelser i tjenesten, kan ansættelsesforholdet af ministeriet bringes til ophør med forkortet eller uden varsel. Forinden afskedigelse sker i henhold til denne bestemmelse, skal der indrømmes Præsteforeningen adgang til forhandling.

Befordringsgodtgørelse samt time- og dagpenge

§ 20. Til heltidsbeskæftigede hjælpepræster ydes befordringsgodtgørelse samt time- og dagpenge efter samme regler, som gælder for præster i fast præstestilling. Der kan tillægges kvotalønnede hjælpepræster befordringsgodtgørelse og time- og dagpenge efter tilsvarende principper, såfremt det findes begrundet i arbejdsopgaver, som henlægges til dem.

Stk. 2. Tjenestemændenes regler for benyttelse af befordringsklasser mv. på tjenesterejser gælder for overenskomstansatte, i det omfang disse hidtil har fulgt tjenestemændenes regler.

Ved flyrejser på oversøiske ruter godtgøres billetudgiften til turist- eller økonomiklasse for ansatte på 1. - 9. anciennitetstrin og for ansatte på 10. anciennitetstrin eller derover godtgøres billetudgiften til businessclass eller tilsvarende. Dog godtgøres billetudgiften til almindelig 1. klasse for ansatte, hvis samlede udbetalte faste løn svarer til eller overstiger lønnen til en statstjenestemand i lønramme 38.

Godtgørelse for tjenstlige udgifter

§ 21. For heltidsbeskæftigede hjælpepræster fastsættes godtgørelse for tjenstlige udgifter, der ikke dækkes på anden måde, efter samme regler, som gælder for præster i fast præstestilling. Der tillægges kvotalønnede hjælpepræster en til kvoten svarende godtgørelse, såfremt det findes begrundet i arbejdsopgaver, som henlægges til dem.

Enkeltstående gudstjenester

§ 22. Hjælpepræster, der ikke oppebærer rådighedstillæg, og som efter biskoppens anmodning i undtagelsestilfælde påtager sig en enkeltstående gudstjeneste uden for deres pligtige stillingsindhold, vederlægges herfor med det honorar, som betales pastores emeriti for afholdelse af enkeltstående gudstjenester.

Telefongodtgørelse

§ 23. De hjælpepræster, der pålægges pligt til at have telefon i hjemmet, ydes telefongodtgørelse efter reglerne i Finansministeriets cirkulære af 30. november 1979 (j.nr. 7.kt. N. 13/79) om boligtjenestetelefoner m.v.

Tjenestedragt

§ 24. Hjælpepræster har pligt til at bære den for folkekirkens præster foreskrevne tjenestedragt, men kan fritages for denne pligt under de betingelser, som til enhver tid gælder herom. Tjenestedragt stilles til rådighed for hjælpepræster efter tilsvarende regler, som er gældende for folkekirkens faste præster.

Diskretionspligt

§ 25. Hjælpepræsten skal iagttage tavshed med hensyn til de forhold, som den pågældende i medfør af sin stilling bliver bekendt med, og hvis hemmeligholdelse ifølge sagens natur er påkrævet eller bliver foreskrevet af den foresatte. Tavshedspligten ophører ikke med udtrædelse af folkekirkens tjeneste.

Funktionærbolig

§ 26. Såfremt der til en stilling er knyttet funktionærbolig, er den pågældende pligtig til at indflytte i boligen, idet lejevilkårene fastsættes efter de for tjenestemænds tjenesteboliger fastsatte regler.

Opsigelse af overenskomsten

§ 27. Overenskomsten, der ikke omfatter ansatte i Grønland, har virkning fra 1. april 1989 og kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts 1991.

København, den 23. august 1989

Den danske Præsteforening

Kjeld Holm

Finansministeriet

P.M.V.

E.B.

Thorkild Rotenberg

Cirkulære om overenskomst for midlertidige hjælpepræster m.fl. (* 1)

1. Finansministeriet og Den danske Præsteforening har indgået vedlagte overenskomst af 23. august 1989, der træder i stedet for overenskomsten af 31. juli 1987.

Ændringer i forhold til de hidtidige bestemmelser er markeret med streger i margenen.

Finansministeriet og en række organisationer på akademikerområdet, herunder Den danske Præsteforening, har i tilslutning til overenskomsterne indgået et protokollat, som udsendes særskilt. Dette protokollat (AC-fællesprotokollatet) supplerer de enkelte overenskomster.

En række bestemmelser af særskilt betydning for denne overenskomst, der tidligere har været indføjet i AC-fællesprotokollatet, er nu optaget som protokollat til overenskomsten.

Almindelige bemærkninger

2. Tillæg i cirkulæret og i overenskomsten er anført med de pr. 1. oktober 1984 gældende grundbeløb, medmindre andet er nævnt.

3. Vedrørende puljesystemet henvises til Finansministeriets cirkulære af 22. maj 1989 om ministeriepuljer (LP.nr. 40/89) med tilhørende vejledning.

4. Vedrørende opslag af stillinger henvises til kap. 17, pkt. 35, i Personaleadministrativ Vejledning (PAV).

Det henstilles til styrelserne, at der ved opslag af stillinger gives en nærmere beskrivelse af det til stillingen knyttede arbejds- og ansvarsområde i tilfælde, hvor stillingsbetegnelsen i sig selv ikke giver tilstrækkelig oplysning herom.

5. Det henstilles til styrelserne, at der i forbindelse med en ansættelse i henhold til overenskomsten gives hurtig meddelelse herom til Den danske Præsteforening.

6. Kan en ansat i en længere periode ikke varetage sin stilling, f.eks. på grund af tjenestefrihed uden løn, sygdom eller barselorlov, og skønner styrelsen, at fraværet vil give anledning til merarbejde af betydeligt omfang, henstilles det til styrelsen at overveje at ansætte vikar fremfor at yde godtgørelse for merarbejde i henhold til merarbejdsaftalen.

7. Det henstilles til styrelserne, at ansatte, der er blevet afskediget på grund af sygdom, genansættes , når de pågældende på ny er blevet tjenstdygtige, og forholdene i øvrigt tillader det.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 3. Lønanciennitet

8. For ansatte, der var ansat i henhold til denne overenskomst den 1. april 1981, gælder følgende

Ansatte, der med virkning fra 1. april 1981 har fået forbedret deres anciennitet i henhold til overenskomstens § 3, stk. 4 eller 5, får denne forbedring medregnet fuldt ud ved senere ansættelser efter overenskomsten, men der kan ikke opnås yderligere anciennitetsforbedring efter stk. 4 og 5.

Ansatte, der den 1. april 1981 i henhold til overenskomstens § 3, stk. 1, havde over 2 års anciennitet, kan ikke i forbindelse med senere ansættelse få anciennitetsforbedring efter § 3, stk. 4 eller 5.

9. For ansatte, der ikke var ansat i henhold til overenskomsten den 1. april 1981, men som har anciennitetsgivende beskæftigelse forud for dette tidspunkt, gælder følgende

Ancienniteten opgøres pr. 1. april 1981 i henhold til overenskomstens § 3, stk. 1.

Hvis ancienniteten efter nævnte opgørelse ligger i tidsrummet fra 1. maj 1979 eller senere, men før 1. april 1981, finder bestemmelsen i overenskomstens § 3, stk. 4 eller 5 anvendelse. Anciennitetsforbedring efter stk. 4 og 5 medregnes fuldt ud ved ansættelsen og medregnes ligeledes ved senere ansættelser efter overenskomsten, men der kan ikke ved de senere ansættelser opnås yderligere anciennitetsforbedringer efter stk. 4 og 5.

Hvis ancienniteten efter nævnte opgørelse pr. 1. april 1981 regnes fra 1. april 1979 eller tidligere, kan der hverken i forbindelse med første eller ved senere ansættelse opnås anciennitetsforbedring efter overenskomstens § 3, stk. 4 eller 5.

Til § 5. Pension

10. Der kan mellem en ansat og organisationen eller pensionskassen træffes aftale om tilbageholdelse af et ekstraordinært pensionsbidrag over en nærmere fastsat periode.

Til § 6. Udbetaling af løn og indbetaling af pensionsbidrag

11. Til ansatte kan der alene udbetales løn i henhold til overenskomsten med fradrag af eget pensionsbidrag.

Til § 9. Arbejdstid

12. For så vidt angår pauser , der medregnes i arbejdstiden, præciseres,

at den ansatte ikke kan forlade arbejdsstedet i sådanne pauser,

at den ansatte i pausen er til rådighed for arbejdsgiveren, samt

at der ikke sker ændring i gældende regler om pausernes omfang.

Til § 10. Særlige regler om deltidsbeskæftigelse

13. Anmodninger fra ansatte om tjenestetidsnedsættelse mod tilsvarende lønreduktion bør imødekommes, medmindre vægtige tjenstlige, praktiske, økonomiske eller lignende hensyn taler derimod, jf. Finansministeriets cirkulærer af 21. januar 1977 og 25. maj 1978 (se PAV, kap. 17).

14. Det henstilles til styrelserne, når anmodning om tjenestetidsnedsættelse imødekommes, da fortrinsvis at give nedsat tjenestetid uden tidsbegrænsning (indtil videre) eller for en afgrænset periode, jf. Finansministeriets cirkulære af 2. november 1979 (se PAV, kap. 21).

15. Hvis flere ansatte fremsætter anmodning om tjenestetidsnedsættelse, og hvis styrelsen ikke kan imødekomme dem alle, bør opmærksomheden være henledt på ansatte, der begrunder anmodningen med pasning af børn eller langvarigt syge nærtstående slægtninge.

Til §§ 15-18. Tjenestefrihed

16. Bestemmelser om tjenestefrihed for deltagelse i kursus eller anden form for efteruddannelse findes i Ministeriet for Statens Lønnings- og Pensionsvæsens cirkulære af 23. juni 1971 (se PAV, kap. 28).

17. Bestemmelser om frihed til varetagelse af borgerligt ombud er fastsat i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 536 af 25. november 1985, jf. Finansministeriets cirkulære af samme dato (se PAV, kap. 28).

18. Finansministeriet henstiller, at der vises imødekommenhed over for ansøgninger om tjenestefrihed uden løn til ansatte, hvis ægtefælle eller samlever rejser til udlandet i forbindelse med systemeksport eller lignende.

Til § 20. Befordringsgodtgørelse samt time- og dagpenge

19. For så vidt angår flyrejser på oversøiske ruter har Finansministeriet intet at indvende imod, at billetudgiften til businessclass eller tilsvarende godtgøres for ansatte i ledende stillinger, som har tillæg efter § 7 på 43.021,91 kr. eller derover, selv om de ikke er indplaceret på 10. anciennitetstrin eller derover.

Ikrafttræden

20. Cirkulæret har virkning fra 1. april 1989. Samtidig ophæves cirkulære af 1. september 1987 (LP.nr. 135/87) om overenskomst for midlertidige hjælpepræster m.fl.

Finansministeriet,

Administrations- og

Personaledepartementet,

den 4. september 1989

P.M.V.

E.B.

Torben Møller

OVERENSKOMST

FOR MIDLERTIDIGE HJÆLPEPRÆSTER M.FL.

Overenskomstens område