Cirkulære om stillingsbetegnelse ved ansættelse i visse administrative stillinger (* 1)
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulære om stillingsbetegnelse ved ansættelse i visse administrative stillinger (* 1)
Det skal meddeles, at Finansministeriet og Danmarks Jurist- og Økonomforbund og Akademikernes Centralorganisation i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 1989 har drøftet anvendelsen af stillingsbetegnelsen sekretær og fuldmægtig.
Der er herefter opnået enighed om, at der ved ansættelse af personale på overenskomstvilkår eller tjenestemandsvilkår fremtidig kan benyttes stillingsbetegnelsen fuldmægtig i stillinger, som hidtil har været betegnet sekretær/fuldmægtig.
Der er endvidere enighed om, at ansatte, der allerede har stillingsbetegnelsen sekretær eller ekspeditionssekretær, kan bevare denne efter hidtidige regler.
Finansministeriets cirkulæreskrivelse af 29. januar 1974 ophæves hermed.
Finansministeriet
Administrations- og
Personaledepartementet,
den 19. juli 1989
P.M.V.
E.B.
Niels-Erik Dolnæs
(* 1) Udsendt som APD. nr. 52/89