Cirkulære om lønregulativ for bachelorer m.fl. (BA, BS, AAE og AAD) (* 1)
Table of Provisions (17)
Statutory Text (17 Articles)
§ 1. Lønregulativet omfatter personer, der er ansat i statens tjeneste i stillinger, som forudsætter en af nedenstående uddannelser
- bachelorgraderne BA og BS i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 557 af 15. september 1988,
- den almene administrative eksamen ved Roskilde Universitetscenter (AAE) i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 995 af 17. december 1986,
- den almene administrative datalogiuddannelse på Roskilde Universitetscenter (AAD) i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 63 af 8. februar 1987,
Løn
§ 2. Den normale grundløn udgør i forhold til pågældendes anciennitet følgende årlige beløb
Anciennitet Pr. 1.4.1989 1. år 138.591,97 kr. 2. år 141.838,90 kr.
Stk. 2. Lønnen i stk. 1 forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til normalt 38 timer og fra 1. september 1990 37 timerog fra 1. september 1990 37 timer ugentlig.
Lønanciennitet
§ 3. Ancienniteten regnes efter det antal år, den pågældende efter bestået relevant eksamen, jf. § 1, har haft beskæftigelse betinget af den pågældendes uddannelse.
Ancienniteten afrundes opad til et helt antal måneder, dog således at den tidligst beregnes fra udgangen af den måned, i hvilken den pågældende har bestået eksamen.
Stk. 2. Ved ansættelse på deltid med mindre end 15 timer pr. uge optjenes lønanciennitet i forhold til den nedsatte tjenestetid.
Procentregulering
§ 4. Den samlede faste løn i henhold til dette regulativ reguleres i overensstemmelse med regulering af lønnen til statens tjenestemænd.
Tillæg
§ 5. Til ansatte efter dette regulativ, der er ansat i fuldmægtigstillinger, kan der efter styrelsens afgørelse ydes rådighedstillæg, svarende til rådighedstillægget for overenskomstansatte jurister og økonomer.
Særlige regler om deltidsbeskæftigelse
§ 6. Ved ansættelse på deltid ydes løn i forhold til den nedsatte tjenestetid.
Stk. 2. Såfremt en ansat har mere end en deltidsansættelse, kan de ugentlige timetal sammenlægges til brug ved beregning af ancienniteten.
Graviditet og barsel, løn under sygdom, militærtjeneste
§ 7. Ansatte i henhold til dette lønregulativ er omfattet af lov nr. 244 af 19. april 1989 om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov m.v., samt bekendtgørelse nr. 205 af 28. marts 1989 af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.
Stk. 2. Funktionærlovens regler om løn under fravær på grund af sygdom og indkaldelse til militærtjeneste finder anvendelse for ansatte efter dette lønregulativ.
Ferie
§ 8. Ansatte i henhold til dette lønregulativ er omfattet af ferieloven.
Stk. 2. Til ansatte, der holder ferie med løn, forholdes i overensstemmelse med ferielovens § 14, stk. 1.
Stk. 3. Til deltidsansatte, der i optjeningsåret har udført tjeneste ud over den faste nedsatte arbejdstid, men inden for den normale 38 timers arbejdsuge og fra 1. september 1990 37 timers arbejdsuge, ydes for sådan tjeneste feriegodtgørelse med 121/2 pct.
Tjenestefrihed
§ 9. Tjenestefrihed uden løn kan gives, når det ikke strider mod styrelsens interesse.
Stk. 2. Tjenestefrihed kan gives i indtil 5 år. Det er vedkommende styrelses ansvar, at der er en stilling ledig til den pågældende ved tjenestefrihedens ophør.
§ 10. Ansatte har ret til tjenestefrihed uden løn til de formål og af den varighed, der er nævnt i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 851 af 28. november 1986 om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål.
§ 11. Styrelsen kan give den ansatte hel eller delvis tjenestefrihed uden lønafkortning til pasning af et sygt barn, når
1) det er barnets første sygedag,
2) hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt,
3) forholdene på tjenestestedet tillader det,
4) barnet er under 18 år, og
5) barnet er hjemmeværende.
Stk. 2. Sygelisten suppleres med oplysning om fravær på grund af barns første sygedag.
Stk. 3. Ordningen kan for den enkelte inddrages ved misbrug.
Afskedigelse
§ 12. Det gensidige opsigelsesvarsel fastsættes i henhold til funktionærloven.
Befordringsgodtgørelse samt time- og dagpenge
§ 13. Ansatte har på tjenesterejser og ved udstationering ret til befordringsgodtgørelse samt time-og dagpenge efter de for tjenestemænd til enhver tid gældende regler og satser.
Overgangsbestemmelser
§ 14. Lønregulativet finder anvendelse for allerede ansatte, jf. § 1.
Stk. 2. Til allerede ansatte, der ved ansættelse og aflønning efter dette lønregulativ vil lide lønnedgang i forhold til hidtidig aflønning, ydes et personligt tillæg til udligning af lønnedgangen.
Tillægget aftrappes med fremtidige lønforbedringer.
Ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 15. Lønregulativet træder i kraft straks.
Finansministeriet,
Administrations- og Personaledepartementet,
den 17. juli 1989
P.M.V.
E.B.
Niels-Erik Dolnæs
Cirkulære om lønregulativ for bachelorer m.fl. (BA, BS, AAE og AAD) (* 1)
Hermed følger cirkulære om lønregulativ for bachelorer m.fl. (BA, BS, AAE og AAD).
Lønregulativet træder i kraft straks og finder anvendelse for såvel allerede ansat personale med de omhandlede uddannelser som for fremtidige ansættelsesforhold.
Tvivlsspørgsmål forelægges Finansministeriet.
Finansministeriet,
Administrations- og
Personaledepartementet,
den 17. Juli 1989
P.M.V.
E.B.
Niels-Erik Dolnæs
LØNREGULATIV FOR BACHELORER M.FL.
(BA, BS, AAE OG AAD)
Lønregulativets område
(* 1) Udsendt som APD.nr. 049/89