Cirkulæreskrivelse om aftale af 5/1 1989 mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II. om ulempeydelser til lærere og ledere ansat ved tekniske skoler og maskinmesterskoler
Table of Provisions (8)
Statutory Text (8 Articles)
§ 1. For skemalagt undervisning efter kl. 17.00, betales der natpenge og ydelser for todelt tjeneste efter de til enhver tid gældende regler for statstjenestemænd, for tiden aftale af 30. august 1988 som ændret ved aftale af 17. oktober 1988 mellem Finansministeriet og tjenestemændenes centralorganisationer om natpenge m.v.
Stk. 2. I det omfang der ydes tillæg efter § 3 i aftale af 12/7/1988 mellem Undervisningsministeriet og Dansk Teknisk Lærerforening om vilkår for lærere, der udfører indtægtsdækket virksomhed på tekniske skoler, kan der ikke samtidig oppebæres natpenge m.v. efter stk. 1.
§ 2. For deltagelse i ekskursioner og studierejser, når disse er godkendt af skolen, ydes der følgende
1) For deltagelse efter kl. 18.00 et beløb pr. dag pr. lærer, der pr. 1. april 1987 udgør 34,00 kr., såfremt der deltager 1-2 ansatte pr. klasse, og 27,75 kr., såfremt der deltager 3 eller flere ansatte pr. klasse.
2) For deltagelse på lørdage, søn- og helligdage, grundlovsdag og juleaftensdag ydes godtgørelse efter de til enhver tid gældende regler for statstjenestemænd, på grundlag af det timetal der fastsættes af ansættelsesmyndigheden.
§ 3. For deltagelse i forældremøder på over 1 times varighed efter kl. 17.00 der afholdes på skolen på foranledning af eller efter forudgående godkendelse af skolen, ydes der pr. 1. april 1987 de pågældende et beløb på 29,50 kr. pr. møde.
§ 4. For hver fulde 3 points udsving i reguleringspristallet ud over 103 (januar 1988=100) forhøjes eller nedsættes de i § 2, pkt. 1 og § 3 anførte beløb med følgende beløb
--------------------------------------------------------------------- For deltagelse i studierejser og ekskursioner med 1-2 ansatte pr. klasse, jfr. § 2, pkt. 1: 35 øre For deltagelse i studierejser og ekskursioner med 3 eller flere ansatte, jfr. § 2, pkt. 1: 25 øre For deltagelse i møder efter kl. 17.00, jfr. § 3: 35 øre ---------------------------------------------------------------------
Stk. 2. Reguleringen finder sted pr. 1. april og 1. oktober på grundlag af reguleringspristallet for henholdsvis januar og juli.
§ 5. Ud over foranstående ydelser tilkommer der ikke de pågældende betaling efter de for statens tjenestemænd gældende regler om natpenge, godtgørelse for tjeneste på lørdage, søn- og helligdage, mandage, grundlovsdag og juleaftensdag samt godtgørelse for delt tjeneste.
§ 6. aftalen har virkning fra 1. oktober 1988 og kan opsiges af hver af parterne med 3 måneders varsel, dog tidligst 1. april 1989
København, den 5. januar 1989
Statstjenestemændenes
Centralorganisation II
Bjørn Wikkelsøe Jensen
Finansministeriet
P.M.V.
E.B.
Lone Severinsen
Cirkulæreskrivelse om aftale af 5/1 1989 mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II. om ulempeydelser til lærere og ledere ansat ved tekniske skoler og maskinmesterskoler
Hermed fremsendes til videre foranstaltning 2 aftaler vedrørende ulempeydelser til lærere og ledere ansat ved
1) maskinmesterskolerne.
2) de tekniske skoler.
Aftalerne medfører følgende satser
--------------------------------------------------------------------- 1/4 87 1/4 88 1/10 88 kr. kr. kr. --------------------------------------------------------------------- Deltagelse i ekskursioner m.v. efter kl. 18.00 med 1-2 ansatte pr. klasse, jfr. § 2,1) 31,90 33,70 34,00 Deltagelse i ekskursioner m.v. efter kl. 18.00 med 3 eller flere ansatte pr. klasse, jfr. § 2,1) 25,95 27,40 27,75 Forældremøder efter kl. 17.00 af over 1 times varighed, jfr. § 3 29,50 31,25 31,65 ---------------------------------------------------------------------
1) Industriministeriet
2) Undervisningsministeriet
For deltagelse i ekskursioner og studierejser på lørdage, søn- og helligdage, grundlovsdag og juleaftensdag henvises til de for statstjenestemænd gældende regler.
Bemærkninger til aftalernes indhold
1. Til aftalernes § 1 bemærkes, at reglerne om ulempeydelser kun finder anvendelse i de tilfælde, hvor den skemalagte undervisning efter kl. 17.00 indgår i de pågældende læreres undervisningspligt på skolen.
2. For så vidt angår kvotalønnede timelærere på tekniske skoler og maskinmesterskoler kan aftalerne kun anvendes i de tilfælde, hvor en fastansat lærer ville oppebære disse ydelser, forudsat at timelærere er tjenstligt forpligtet til at udføre undervisningen som led i ansættelsesforholdet i øvrigt.
3. Aftalerne om ulempeydelser kan anvendes analogt på lærere på tekniske skoler og maskinmesterskoler ansat i henhold til overenskomst.
Bemærkninger til reguleringerne af ydelserne
De i aftalernes § 2, punkt 1), og § 3 anførte beløb er beregnet på grundlag af reguleringspristallet for januar 1987 (154 point) og inkluderer dermed samtlige indtil 1. april 1987 udløste dyrtidsportioner.
Aftalen om ulempeydelser med virkning efter 1. oktober 1988 er ændret under hensyn til lov nr. 354 af 1. juli 1988 om ændring af lov om beregning af et reguleringspristal, hvorefter reguleringspristallet fra juli 1988 om ændring af lov om beregning af et reguleringspristal, hvorefter reguleringspristallet fra juli 1988 har januar 1988=100
Reguleringspristallet for juli 1988 er i overensstemmelse hermed opgjort til 103,0 og i den herved udløste dyrtidsportion samt reststigningen i forbindelse med omlægning af beregningsgrundlaget for reguleringspristallet er indregnet i de i aftalen anførte beløb. Størrelsen af de fremtidige dyrtidsportioner er ligeledes revideret som en konsekvens af omlægningen.
Der henvises til pkt. 14 i den mellem Finansministeriet og tjenestemændenes centralorganisationer indgåede aftale om lønninger m.v. pr. 1. april 1987.
Aftalerne er indgået mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II.
Aftalerne afløser aftale af 9. juli 1981 mellem Finansministeriet og CO II om ulempeydelser til lærere og ledere ansat ved tekniske skoler og maskinmesterskoler.
Med venlig hilsen
Lone Severinsen
Aftale
mellem Finansministeriet
og Statstjenestemændenes Centralorganisation II
om ulempeydelser til lærere og ledere
ansat ved tekniske skoler og maskinmesterskoler
I henhold til § 45, stk. 1, i lov nr. 291 af 18. juni 1969 om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken samt i henhold til § 2, stk. 2, i den mellem Ministeriet for Statens Lønnings- og Pensionsvæsen og tjenestemændenes centralorganisationer indgåede hovedaftale af 27. oktober 1969 aftales følgende