Skrivelse vedrørende nyt indeks, der afløser byggeomkostningsindeksene Til samtlige ministerier og styrelser

Skrivelse vedrørende nyt indeks, der afløser byggeomkostningsindeksene Til samtlige ministerier og styrelser

Nyt indeks, der afløser byggeomkostningsindeksene Danmarks Statistik har påbegyndt udsendelsen af »reguleringsindeks for boligbyggeri«, som skal erstatte de to hidtidige byggeomkostningsindeks.

Nærmere fremgår af vedlagte »Nyt fra Danmarks Statistik« af 9.5.1989. Virkning indenfor pris- og tidcirkulærets området

Herefter ændres bilag 1 i Byggestyrelsens cirkulæreskrivelse af 11.11.1981 om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder, således at det nye reguleringsindeks lægges til grund i stedet for de to hidtidige indeks. Bilag 1 indeholder en anvisning om indeksregulering af entreprisesummer vedr. byggearbejder,.

Ændringen omfatter ikke løbende sager, men får virkning for arbejder, der udbydes efter 1.7.1989. Andre virkninger

Udenfor pris- og tidcirkulærets område forudsættes det, at de enkelte styrelser selv træffer beslutning om at overgå til det nye indeks på de områder, hvor de anvender byggeomkostningsindeks.

Pdv

Flemming Lethan

NYT FRA DANMARKS STATISTIK

Indhold Dato Nr. Reguleringsindeks for boligbyggeri, 9. maj 1989 119 1. januar 1987 - 1. januar 1989

Reguleringsindeks for boligbyggeri, 1. januar 1987 - 1. januar 1989

Danmarks Statistik offentliggør hermed for første gang Reguleringsindeks for boligbyggeri. Det ny indeks skal erstatte de to hidtidige byggeomkostningsindeks for hhv. et enfamiliehus og en montagebygget etageejendom. Disse to indeks vil dog blive beregnet i en overgangsperiode sideløbende med det nye reguleringsindeks. Beregningsgrundlaget

Baggrunden for beregning af et nyt indeks er, at beregningsgrundlaget for de to tidligere indeks ikke mere er ganske tidssvarende. Boligministeren nedsatte i efteråret 1982 en arbejdsgruppe, der skulle fremkomme med forslag til revision af de to hidtil beregnede indeks. Forslaget er beskrevet i Redegørelse for revision af byggeomkostningsindeks, Byggestyrelsen 1987.

Arbejdsgruppen har som grundlag for et nyt indeks peget på en bebyggelse, der er opført i Ålborg i 1984 - 1985. Byggeriet er opført af boligselskabet Cimbria som afdeling 6, Mølholm. Gruppe 4 (bortset fra fælleshuset) i dette byggeri ligger til grund for beregning af indekset.

Beregningsprincipperne for indekset er ikke ændret væsentligt i forhold til beregningen af de hidtil offentliggjorte indeks

- Indekset beregnes som hidtil som et fastvægtindeks baseret på et konkret byggeri.

- Materialepriserne opgøres på grundlag af såvel listepriser som indhentede producentpriser med fradrag af generelle rabatter. Ved generelle rabatter forstås kvantumrabatter, der ydes til alle købere, og funktionsrabatter, dvs. rabatter ydet til personer med en bestemt funktion (fx håndværkere) uanset den købte mængde. Ved beregning af de to hidtil offentliggjorte indeks foretages der ikke fradrag af generelle rabatter. Ændringen har kun betydning for beton-, murer-, tømrer-, og snedkervarer, idet der ikke ydes generelle rabatter inden for andre byggematerialer.

- Lønberegningen sker på grundlag af overenskomstmæssige lønninger (priskuranter) med tillæg af lovpligtige og overenskomstmæssige arbejdsgiverbidrag og fradrag af tilskud til arbejdsgiverne til betaling af disse bidrag (som ved indekset for et enfamiliehus).

- Avancer, honorarer og moms holdes fortsat uden for beregningen.

Det nye indeks har 1. januar 1987 som basis, og vil blive beregnet primo hvert kvartal.

Reguleringsindeks for boligbyggeri er opdelt dels i bygningsdelindeks og dels i fagindeks. Alle fag- og bygningsdelindeks er opdelt i materialeindeks og lønindeks. Der er sket en udvidelse i antallet af fagindeks set i forhold til indekset for et enfamiliehus, idet der også beregnes et indeks for betonarbejder.

Glarmesterarbejdet indgår derimod ikke i det ny indeks, da der i nybyggeriet fortrinsvis benyttes præfabrikerede vindueselementer. Dette er også tilfældet med Mølholm-byggeriet; men da der ved andre bygninger - og specielt inden for renoveringsarbejder - fortsat er en del glarmesterarbejde, beregnes der imidlertid et særskilt glarmesterindeks, der er baseret på en opmåling af vinduerne i gruppe 4 i Mølholm-byggeriet.

Ud over specialindekset for glarmesterarbejdet offentliggøres et særligt indeks for tunge betonelementer, idet det udvalgte byggeri ikke indeholder et tilstrækkeligt stort antal forskellige tunge betonelementer. Dette specialindeks omfatter alene materialeomkostningerne og er baseret på en kurv af betonelementer.

Fra næste offentliggørelse opdeles VVS-arbejdet i det egentlige VVS-arbejde og blikkenslagerarbejdet.

Indekset er i lighed med de hidtil offentliggjorte byggeomkostningsindeks påvirket af den omlægning af arbejdsgiverbidragene, som trådte i kraft 1. januar 1988. I Statistiske Efterretninger, bygge- og anlægsvirksomhed, 1988 nr. 6 er omlægningen nærmere omtalt.

Omkostningerne vedr. dagpengegodtgørelsen, som arbejdsgiverne fra 1. januar 1989 er forpligtet til at betale for 1. ledighedsdag, indregnes ikke i det nye indeks (hvad de heller ikke gør i de to hidtidige byggeomkostningsindeks). Om vægtgrundlaget

I reguleringsindeks for boligbyggeri udgør vægtene for materialer og arbejdsløn hhv. 776 og 224 promille pr. 1. januar 1987. Dette kan sammenholdes med de tilsvarende vægte i de to hidtil offentliggjorte byggeomkostningsindeks. I indekset for et enfamiliehus er vægten for materialer 697 promille pr. 1. januar 1968, og i indekset for en etageejendom opført som montagebyggeri er vægten for materialer 889 promille pr. 1. januar 1968. Udviklingen i indekset

I den to-årsperiode som indekset dækker er der sket en stigning i det samlede indeks på 11 pct. Det er lidt mindre end i de to hidtil offentliggjorte byggeomkostningsindeks. Indekset for et enfamiliehus er i samme periode steget med ca. 12 pct., mens indekset for en etageejendom er steget med ca. 14 pct.

Materialepriserne er i det nye indeks steget med 10 pct. i løbet af to-årsperioden. I samme periode er materialepriserne i indekset for et enfamiliehus også steget med ca. 10 pct., mens materialepriserne i indekset for en etageejendom er steget med ca. 14 pct.

Arbejdslønnen er i det nye indeks steget med 13 pct. i løbet af to-årsperioden. I indekset for et enfamiliehus er arbejdslønnen i denne periode steget med ca. 17 pct., mens arbejdslønnen i indekset for en etageejendom er steget med ca. 11 pct. Sådan får de mere information

I Statistiske Efterretninger, bygge- og anlægsvirksomhed, vil der blive bragt en mere detaljeret omtale af grundlaget for indekset.

Endvidere findes oplysninger i Danmarks Statistiks Tidsseriedatabank (DSTB).

Yderligere oplysninger kan fås ved at ringe til

Jens Buch, tlf. 31 29 82 22, lokal 2387.

Reguleringsindeks for boligbyggeri, 1. januar 1987 - 1.januar 1989

--------------------------------------------------------------------- Sammen- 1. 1. 1. 1. 1. 1. 1. 1. 1. vejning- jan. apr. juli okt. jan. apr. juli okt. jan. faktorer 1987 1987 1987 1987 1988 1988 1988 1988 1989 1.jan. 1987 --------------------------------------------------------------------- ----------1. januar 1987 = 100 ---------- 1.Regele- ringsin- deks i alt... 1000 100 102 103 103 105 107 108 109 111 Heraf: mate- rialer....... 776 100 101 102 102 104 105 107 109 110 arbejdsløn... 224 100 103 106 107 110 112 112 112 113 2. Betonarbej- det/undergrund i alt........ 51 100 102 102 103 104 109 110 110 110 Heraf: mate- rialer....... 40 100 102 102 102 104 110 111 111 111 arbejdsløn... 11 100 105 105 105 105 105 105 105 105 Råhus (3+4).. 271 100 101 102 102 105 107 108 108 109 Heraf: mate- rialer....... 202 100 101 102 103 103 104 105 107 108 arbejdsløn... 69 100 101 101 101 111 114 114 114 114 3. Betonele- mentarbejdet. 136 100 102 103 104 104 106 107 109 109 Heraf: mate- rialer....... 122 100 102 103 103 104 107 107 109 110 arbejdsløn... 14 100 104 104 104 104 104 104 104 104 4. Murerarbej- det......... 135 100 100 101 101 106 107 108 108 109 Heraf: mate- rialer...... 80 100 100 101 101 101 101 102 103 104 arbejdsløn... 55 100 100 100 100 113 117 117 117 117 Bygningskom- plettering (5-7)........ 421 100 101 103 104 105 107 108 109 110 Heraf: mate- rialer....... 324 100 101 101 102 104 106 107 109 110 arbejdsløn... 97 100 103 107 109 109 110 110 110 111 5. Tømrerarbej- det.......... 256 100 101 103 104 105 106 108 109 110 heraf: mate- rialer....... 204 100 101 102 103 105 106 107 109 110 arbejdsløn... 52 100 100 108 109 109 109 109 109 110 6. Snedker- arbejdet..... 109 100 101 101 102 105 106 106 108 109 Heraf: mate- rialer....... 94 100 101 101 101 104 105 106 108 108 arbejdsløn... 15 100 104 104 108 108 108 108 108 109 7. Malerarbej- det.......... 56 100 104 104 105 105 110 110 111 113 Heraf: mate- tialer....... 26 100 100 100 100 100 108 109 109 113 arbejdsløn... 30 100 108 108 110 109 111 111 113 113 8. VVS-arbejdet 138 100 103 104 104 107 108 109 111 117 Heraf: mate- rialer....... 108 100 103 103 104 106 108 110 112 119 arbejdsløn... 30 100 104 104 105 108 108 108 109 109 El-arbejdet.. 41 100 103 109 110 112 115 116 118 120 Heraf: mate- rialer....... 28 100 103 103 103 106 107 108 111 114 arbejdsløn... 13 100 102 123 125 124 132 133 134 134 10. Bygnings- inventar..... 78 100 101 101 101 102 104 104 105 105 Heraf: mate- rialer....... 74 100 100 101 101 101 104 104 105 105 arbejdsløn... 4 100 104 104 109 109 110 110 110 111 ----------------------------------------------------------- Glarmester- arbejdet 1). 1000 100 106 106 107 112 117 117 122 128 Heraf: mate- rialer....... 731 100 108 108 108 109 116 116 122 127 arbejdsløn... 269 100 100 100 102 121 121 121 122 128 Tunge beton- elementer (materialer Kurv)........ 100 103 104 105 106 109 111 112 113 ---------------------------------------------------------

1) Der forudsættes her, at selve glarmesterarbejdet udføres som en særlig entreprise.

Ingen