At-cirkulæreskrivelse om indsats mod kræftfremkaldende stoffer (* 1) (* 2)
Statutory Text (2 Articles)
At-cirkulæreskrivelse om indsats mod kræftfremkaldende stoffer (* 1) (* 2)
I. Orientering
Denne cirkulæreskrivelse afløser At-cirkulæreskrivelse nr. 5/1989 om indsats mod kræftfremkaldende stoffer. Der foretages en ajourføring og en sidste mindre udfyldning af planen for indsatsen mod kræftfremkaldende stoffer.
Som led i Arbejdstilsynets systematiske forebyggelsesindsats fastlagt med udgangspunkt i de alvorligste arbejdsbetingede sygdomsområder har Arbejdstilsynet i 1989 og vil fortsat i 1990 gennemføre en særlig indsats mod kræftfremkaldende stoffer i arbejdsmiljøet.
Formålet med indsatsen er at medvirke til sikring af, at arbejdstagerne kan arbejde på en arbejdsplads uden at være udsat for kræftfremkaldende stoffer og materialer i en sådan grad, at det giver reel risiko for helbredsforringelser.
Indsatsen blev påbegyndt i april 1989 og afsluttes i december 1990. Indsatsen indeholder som bekendt 4 hovedelementer.
1.Generel oplysningsindsats (er gennemført i perioden april 89 - maj 89 incl.)
Er gennemført i perioden april 1989 - maj 1989. Formålet var at forøge viden om sammenhæn2
gen mellem stoffer og materialer på arbejdspladsen og kræft samt at skabe kendskab og forståelse for Arbejdstilsynets indsats om kræftfremkaldende stoffer.
Direktoratet afholdt pressemøde og udsendte nyhedsbrev, artikler til fag- og dagspressen samt TV-OBS og folder.
2.Leverandørindsats (april 89 - 90)
Indsatsen startede omkring april 1989, og det forventes, at sagsbehandlingen fortsætter ind i 1990. Formålet er at sikre, at leverandørbrugsanvisningerne for produkter indeholdende kræftfremkaldende stoffer er udformet i overensstemmelse med gældende regler. Det vil sige, at brugsanvisningerne oplyser, om et produkt indeholder kræftfremkaldende stoffer.
Direktoratet udsendte et brev til producenter og importører af produkter indeholdende kræftfremkaldende stoffer. I brevet blev der vejledt bl.a. om krav til brugsanvisninger for stoffer og materialer indeholdende kræftfremkaldende stoffer. Man orienterede om, at Direktoratet efterfølgende ville foretage en stikprøvekontrol for at sikre, at leverandørbrugsanvisningerne fuldt ud overholder de krav, der stilles. Der er i denne kontrolfase fundet en del brugsanvisninger, der ikke opfylder kravene, og en stor del af disse leverandører vil blive indstillet til retslig tiltale.
3.'Hjælp til selvhjælp' (er gennemført af kredsene i perioden september 89 - november 90 incl.)
Er afviklet af kredsene i perioden september 1989 - november 1989 incl. og sigter på bl.a. via arbejdet i sikkerhedsorganisationerne, bedriftssundhedstjenesterne og branchesikkerhedsrådene at få igangsat et bredt forebyggende arbejde over for kræftfremkaldende stoffer.
Formålet er at begrænse de ansattes udsættelse for kræftfremkaldende stoffer og materialer ved, at tilsynskredsene udsendte eller afleverede materiale til virksomhederne, der bevirker, at virksomhedernes, sikkerhedsorganisationens, bedriftssundhedstjenestens og branchesikkerhedsrådenes indsats på området kunne intensiveres. Denne del af indsatsen fokuserer på følgende brancher
a)Laboratorier (incl. hospitalslaboratorier, undervisnings- og forskningslaboratorier) og ellers kun virksomheder med laboratoriearbejde som hovedbeskæftigelse.
b)Grafisk industri.
c)Overfladebehandling inden for jern- og metalindustrien (både virksomheder med overfladebehandling som hovedbeskæftigelse og overfladebehandling i underafdelinger).
d)Autolakering (både virksomheder med autolakering som hovedbeskæftigelse og autolakering i underafdelinger).
e)Farve- og lakindustrien.
f)Plastindustrien, og
g)Bekæmpelsesmiddelindustrien (produktion og pakning). ISIC eller DSEnr.
Ad a) 83245 93101 93200
Ad b) 34221 34222 34223 34224-29
Ad c) »38« i uddrag
Ad d) 95133
Ad e) 35210
Ad f) 35131 35132-33 35601 35609
Ad g) 35122
De ved de enkelte brancher anførte ISIC eller DSEnr. kunne anvendes som retningsgivende ved udtagning af de relevante virksomheder lokalt i kredsen.
Numrene var dog ikke at betragte som fuldt dækkende for branchen. Man måtte også på anden vis sikre sig, at de relevante virksomheder blev udtaget.
Ved indsatsen udleverede eller sendte kredsene bl.a. nedenstående af Direktoratet udarbejdede materiale til de relevante virksomheder
- Brev til virksomheden.
- Kemikalieforbrugsregistreringsmodel.
- Brancherettet folder.
Endvidere blev virksomhederne opfordret til at give oplysninger til kredsene om løsningsmuligheder vedrørende reduktion af eksponeringer for kræftfremkaldende stoffer og materialer.
Der har som en del af »hjælp til selvhjælp« indsatsen i efteråret 89 været udbudt brancherettede temadage vedrørende kræftfremkaldende stoffer og materialer.
Direktoratet har produceret en video, som kan benyttes af lokal TV og af Arbejdstilsynets tilsynsførende til undervisning m.v.
4.Målrettet brancheindsats (januar 90 - december 90 incl.)
Forløber i perioden januar 1990 - december 1990. Denne del af indsatsen retter sig mod de brancher (excl. laboratorier), hvor »hjælp til selvhjælp« indsatsen er iværksat. Der udføres her målrettede indsatser ved, at tilsynskredsene besøger virksomhederne inden for de udvalgte brancher.
Ved forskellige arbejdsprocesser udsættes personer for kræftfremkaldende stoffer og materialer.
Virksomhederne sættes i gang med at substituere og/eller ændre arbejdssprocesser og/eller iværksætte andre foranstaltninger således, at ingen udsættes for kræftfremkaldende stoffer og materialer i en sådan grad, at det giver en reel risiko for helbredsforringelser.
Supplerende til disse 4 hovedelementer skal tilsynskredsene ved tilsynsbesøg, hvor der konstateres brug af kræftfremkaldende stoffer og materialer, vejlede samt afgive påbud i fornødent omfang.
Informations- og vejledningsmateriale til indsatsen.
- Et nyhedsbrev, der detaljeret beskriver indsatsen og baggrunden herfor.
- TV-OBS incl. en folder. I folderen informeres om kampagnen og om, hvordan man finder ud af, om et produkt indeholder kræftfremkaldende stoffer, samt hvordan man kan få yderligere vejledning.
- Et kompendium (I) bestående af en del A og B indeholdende generel information om kræft, herunder beskrivelse af mekanismer og kræftsygdomme, kræftfremkaldende stoffer, kortlægning af stofferne, regulering m.v.
- Brancherettede foldere for følgende af de udtagne brancher: laboratorier, grafisk industri, overfladebehandling inden for jern- og metalindustrien, autolakering, farve- og lakindustri samt plastindustri.
Folderne beskriver bl.a. de kræftfremkaldende stoffer og deres forekomst inden for branchen og anviser metoder til, hvorledes virksomhederne kan arbejde med løsning af arbejdsmiljøproblemerne.
- Der er produceret en video, som kan anvendes lokalt til orientering i lokal TV m.v. og til undervisningsbrug.
- Kemikalieforbrugsregistreringsmodel, med hvilken virksomheden som udgangspunkt kan få kortlagt og overblik over de anvendte kemikalier med henblik på en enventuel begrænsning af de anvendte produkter, vurdering af produkternes farlighed samt vurdering af, om der kan anvendes mindre farlige produkter.
- Et kompendium (II) til brug ved den brancherettede del af indsatsen.
Kompendiet beskriver bl.a. arbejdsmiljøproblemerne inden for 6 af de til kampagnen udtagne brancher, herunder de kræftfremkaldende stoffer og materialer, der er mulighed for at støde på i branchen. Der vejledes bl.a. om, hvorledes man kan arbejde med at fjerne disse stoffer.
Kurser og temadage
Kredsene har i efteråret 89 udbudt brancherettede temadage med henblik på information, forebyggelse m.v. ved arbejde med kræftfremkaldende stoffer. Kredsene har herudover afholdt/afholder lokale arrangementer, hvor der orienteres om kræft m.v.
Endelig udbyder Arbejdstilsynets uddannelsessektion i 1990 et externt kursus, der hedder7
»Kræftfremkaldende påvirkninger i arbejdsmiljøet«. Herudover overvejes det at følge op på indsatsen med udbud af externe uddannelsesaktiviteter rettet mod de til indsatsen udtagne brancher.
Fællesministeriel indsats vedrørende kræft
Udover den ovennævnte særlige indsats vedrørende kræftfremkaldende stoffer, har Arbejdstilsynet sammen med en række styrelser under Sundhedsministeriet (Sundhedsstyrelsen, Tobaksskaderådet, Levnedsmiddelstyrelsen og Forebyggelsesrådet), Miljøministeriet (Miljøstyrelsen) og Undervisningsministeriet (Direktoratet for gymnasieskolen og HF) deltaget i en informationskampagne i september/oktober 1989.
II. Instruktion
1. Tidsperiode
Indsatsen startede den 11. april 1989 og forløber indtil december 1990.
2. Ressourcer
Kredsene skal i 1990 anvende ca. 15% af den samlede virksomhedstid på indsatsen.
3. Tilsynspolitik
Kredsene skal ved hvert tilsynsbesøg, hvor der konstateres brug af kræftfremkaldende stoffer og materialer, vejlede samt afgive påbud i fornødent omfang.
Vejledning og påbud afgives i overensstemmelse med den gældende tilsynspolitik, jfr. cirkulæreskrivelse nr. 6 fra 1988 om Arbejdstilsynets kontrolfunktion og jfr. det anførte herom i afsnit I.4.
Opmærksomheden henledes på pkt. 3.1.2. i cirkulæreskrivelse nr. 6 fra 1988, hvor det er præciseret, at der indstilles til anklagemyndigheden i tilfælde, hvor der konstateres en overtræ8
delse af klare velkendte regler eller praksis på et område, hvor der er dokumenteret risiko for tilskadekomst eller sundhedsskadelig påvirkning. Dette gælder, uanset om der i det konkrete tilfælde er afgivet påbud, sket en ulykke eller anden skade.
I materialet i den udsendte »hjælp til selvhjælp«-pakke er eksisterende praksis på de til kampagnen udvalgte brancheområder nærmere beskrevet.
Hvis der konstateres grove overtrædelser af denne praksis, skal kredsene overveje, om der skal afgives tiltaleindstilling uden forudgående afgivelse af påbud.
Som eksempel på overtrædelser, der afhængigt af de konkrete omstændigheder normalt må anses for grove, kan nævnes
Generelt
- Beskæftigelse af unge under 18 år med produkter indeholdende kræftfremkaldende stoffer og materialer.
- Manglende eller groft mangelfuld arbejdsgiverbrugsanvisning ved arbejde med produkter indeholdende kræftfremkaldende stoffer og materialer.
Autolakering
- Manglende brug af luftforsynet åndedrætsværn ved sprøjtemaling af større overflader i kabine med produkter indeholdende kræftfremkaldende stoffer og materialer.
- Brug af produkter med stort indhold af methylenchlorid/dichlormethan til afrensning uden brug af udsugning eller andre effektive foranstaltninger (åndedrætsværn) mod indånding.
Plastindustrien
- Brug af chloroform eller dichlormethan til limning eller afrensning af plastprodukter uden brug af udsugning eller andre effektive foranstaltninger (åndedrætsværn) mod indånding.
Tilsvarende eksempler vil kunne beskrives for de øvrige brancher for den målrettede brancheindsats.
4. Gennemførelse og resultatopgørelse
Det er vigtigt, at indsatsen forløber som planlagt og giver gode resultater. Til afgørelse af om dette er tilfældet skal følgende iagttages
4.1. Kredsene
4.1.a. Registrere i ugeberetningssystemet
Der foretages en registrering af udetiden i forbindelse med indsatsen.
4.1.b. Udføre målrettet brancheindsats
(Jfr. det under pkt. I.4 anførte herom).
For at kræftindsatsen kan få så massiv effekt som muligt, anmodes kredsene om, i det omfang planlægningen tillader det, at koordinere indsatsen således, at samtlige virksomheder, der indgår i den målrettede brancheindsats, er besøgt inden udgangen af september 1990.
For den grafiske branche gælder dog, at den målrettede brancheindsats skal være afsluttet inden udgangen af september 1990 af hensyn til effektmålingsundersøgelsen i branchen, som skal færdiggøres i oktober måned.
4.1.c. Udarbejde en rapport
Inden den 15. januar 1991 skal kredsene udarbejde en kort rapport om, hvordan indsatsen foreløbig er forløbet, herunder specielt den målrettede brancheindsats.
Rapporten skal som minimum indeholde beskrivelse af
- hvordan status var ved indsatsen/delindsatsens start,
- hvordan indsatsen/delindsatsen blev tilrettelagt,
- hvordan virksomheders, organisationers og andres holdning var til indsatsen/delindsatsen, og hvordan samarbejdet har været med dem under indsatsen,
- hvilke resultater indsatsen/delindsatsen foreløbig har haft, herunder opgørelse vedrørende: eksempler på stof/metodesubstitution, eksempler på områder med behov for udvikling af arbejdsmiljørigtig teknologi, antal tiltaler m.v.
- hvilke initiativer, der eventuelt yderligere er behov for,
- eventuelle bemærkninger til Direktoratets indsatsforberedelse og indsatsgennemførelse.
4.1.d. Indberette eksempler på stof/metodesubstitution
Da formålet med kampagnen bl.a. er at begrænse de ansattes udsættelse for kræftfremkaldende stoffer og materialer, skal kredsene tilrettelægge indsatsen således, at der ved anvendelse af cirkulæreskrivelse nr. 14/1987 sker indberetning af eksempler på stof/metodesubstitution. Indberetningen skal ske løbende, idet formidling til de øvrige kredse vil ske i det omfang, eksemplerne indkommer. Eksemplerne vil herved løbende kunne indgå i det forebyggende arbejde.
I forbindelse med de brancherettede besøg skal kredsene undersøge om virksomhederne har foretaget stof/metodesubstitution. Eksempler på stof/metodesubstitution skal indberettes. Således skal hver kreds ialt indberette minimum 15 eksempler på stof/metodesubstitution.
11
4.1.e. Indberette områder/arbejdsprocesser, produkttyper, hvor der er behov for udvikling af arbejdsmiljørigtig teknologi
Supplerende til ovennævnte indberetning af eksempler på områder, hvor der allerede er fundet løsninger i form af stof/metodesubstitution, skal kredsene tilrettelægge indsatsen således, at der kan ske indberetning af områder/arbejdsprocesser/produkttyper, hvor kredsene vurderer, at der for at kunne løse arbejdsmiljøproblemerne mest hensigtsmæssigt er behov for at igangsætte udviklingsarbejde.
Der tænkes her på udviklingsarbejde i form af arbejdsmiljørigtig teknologi/produkter, fx udført i samarbejde med en virksomhed, branchen, leverandører eller forskningsinstitutioner.
Ved indberetningerne skal kort oplyses om følgende
- beskrivelse af arbejdsmiljøproblemerne,
- begrundelse for behovet for udvikling af arbejdsmiljørigtig teknologi/produkter,
- beskrivelse af, hvad der er behov for udvikling af.
Indberetningerne vil blive anvendt med henblik på at få iværksat konkrete udviklingsprojekter i samarbejde med Industri- og Handelsstyrelsen. Indberetningen skal ske løbende tilsvarende den på stof/metodesubstitution.
4.2. Direktoratet
4.2.a. Registrere i aktivitetsregistreringssystemet
Alle, der har arbejdet med kræftindsatsen, skal foretage en registrering af tiden, der bruges i forbindelse med indsatsen.
4.2.b. Færdiggøre leverandørindsats
(Jfr. det under pkt. I anførte herom).
4.2.c. Afrapportere leverandørindsats
Afrapportering af leverandørindsatsen skal indeholde en beskrivelse af indsatsens tilrettelæggelse og resultater. Således skal rapporten indeholde oplysninger om
- antal leverandører, der er udtaget til indsatsen og beskrivelse af, hvorledes de er udtaget,
- beskrivelse af stof/materialetyper og evt. teknisk anvendelse af produktet (herunder valg og evt. fravalg af stoffer/materialer og produkter),
- beskrivelse af stikprøveudtagningen i kontrolfasen. Antal og beskrivelse af stof/materialetyper og evt. teknisk anvendelse af produktet. Beskrivelse af valg og evt. fravalg,
- opgørelse af antal brugsanvisninger med mangler vedrørende oplysninger om kræft, herunder fejltyper,
- opgørelse af antal tiltaleindstillinger,
- beskrivelse af, om der iøvrigt konstateres andre mangler ved brugsanvisningerne udtaget i kontrolfasen og hvilke tiltag i form af vejledning, påbud (tp og antal) m.v., der er afgivet som følge heraf.
Herudover skal afrapporteringen indeholde beskrivelse af
- leverandørens reaktioner på indsatsen,
- evt. behov for yderligere initiativer inden for området.
4.2.d. Udføre effektmåling inden for den grafiske branche af informationsindsatsen i forbindelse med kampagnen
Effektmålingen færdiggøres i oktober 90 umiddelbart efter den målrettede brancherettede indsats på det grafiske område.
13
Direktoratet foretager effektmålingsundersøgelsen i samarbejde med branchesikkerhedsrådet for det grafiske område. Effektmålingsundersøgelsen udføres som en spørgeskemaundersøgelse. Der har været udsendt spørgeskemaer til branchen før indsatsen startede, og ved afslutning af indsatsen i forbindelse med kampagnen udsendes tilsvarende spørgeskemaer.
Undersøgelsens forløb og resultater afrapporteres særskilt.
5. Spørgsmål
Spørgsmål vedrørende indsatsen rettes til Direktoratets indsatssekretariat.
III. Ikrafttræden
Cirkulæreskrivelsen træder i kraft straks. Samtidig bortfalder cirkulæreskrivelse nr. 5/1989 om indsats mod kræftfremkaldende stoffer.
Erik Andersen
19. december 1989
(* 1) At-cirkulæreskrivelse Nr. 14/1989
(* 2) At-cirkulæreskrivelse Nr. 6/1989 om Arbejdstilsynets kontrolfunktion