Cirkulære om en konkret sag hvor en indføjet bemærkning under punkt 07 i en indgået uddannelsesaftale blev slettet, da bemærkningen ingen selvstændig retsvirkning havde (* 1)
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulære om en konkret sag hvor en indføjet bemærkning under punkt 07 i en indgået uddannelsesaftale blev slettet, da bemærkningen ingen selvstændig retsvirkning havde (* 1)
Et AF-kontor modtog en indgået uddannelsesaftale til registrering. Under aftalens punkt 07 var indføjet en bemærkning om forskudt arbejdstid. Under henvisning til efg-lovens § 10 slettede kontoret bemærkningen ved registreringen af aftalen.
Efterfølgende rettede vedkommende arbejdsgiverorganisation henvendelse til AF-kontoret med anmodning om godkendelse af bemærkningen, idet arbejdsgiverorganisationen anførte, at nævnte mulighed for forskudt arbejdstid fremgik af overenskomsten på området.
AF-kontoret forelagde herefter det omtvistede spørgsmål til afgørelse hos det faglige udvalg.
Da efg-elever i aftaleperioden er omfattet af de ved kollektiv overenskomst fastsatte bestemmelser om løn og arbejdsvilkår inden for det pågældende faglige område fandt det faglige udvalg, at der ikke kunne fastsættes andre bestemmelser om forskudt arbejdstid for en elev, end hvad der fremgik af områdets overenskomst. Det faglige udvalg traf derfor afgørelse om, at bemærkningen under punkt 07 i aftalen skulle slettes, da den ingen selvstændig retsvirkning havde.
P.S.V.
E.B.
Kirsten Larsen
fuldmægtig
(* 1) EMU-cirkulære nr. 136/89