At-cirkulæreskrivelse om kredsens undersøgelse og indberetning af lægers/tandlægers anmeldelse af arbejdsbetingede lidelser (* 1) (* 2)

At-cirkulæreskrivelse om kredsens undersøgelse og indberetning af lægers/tandlægers anmeldelse af arbejdsbetingede lidelser (* 1) (* 2)

Henvisning til At-meddelelsessystemets gruppe 6

Anmeldereglerne for arbejdsbetingede lidelser findes i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 249 af 16. maj 1986 om lægers og tandlægers pligt til at anmelde arbejdsbetingede lidelser til Arbejdstilsynet og Sikringsstyrelsen (fra 1. juli 1989 er Sikringsstyrelsen nedlagt og erstattet af Arbejdsskadestyrelsen).

Denne cirkulæreskrivelse orienterer og instruerer om tilsynskredsens behandling af anmeldelserne.

I. Orientering

Kredsene vil med den daglige post fra direktoratet modtage kopi af de indgåede anmeldelser, der vedrører formodede eller konstaterede arbejdsbetingede lidelser inden for kredsens område, såvidt der er opgivet en arbejdsgiver på anmeldelsen.

Anmeldelserne er normalt foretaget af læger/tandlæger på blanketter for anmeldelse af arbejdsbetingede lidelser, men i nogle tilfælde foretager arbejdsgiver anmeldelse på blanket for anmeldelse af arbejdsulykker.

I disse tilfælde, hvor 12. kontor har modtaget en anmeldelse på blanket for anmeldelse af arbejdsulykke og vurderet, at skaden skal defineres som en arbejdsbetinget lidelse og ikke som en arbejdsulykke, sker en administrativ overflytning af oplysningerne til registret for arbejdsbetingede lidelser. Kredsen vil modtage orientering om disse arbejdsbetingede lidelser ved kopi af originalanmeldelsen med påstemplet »lidelsesløbenummer«.

Anmeldelserne kan supplere kredsens kendskab til de enkelte virksomheder og således indgå i tilrettelæggelsen af tilsynsvirksomheden, hvor kredsen med sit lokalkendskab har de bedste muligheder for at udvælge de tilfælde, hvis baggrund bør undersøges nærmere.

Som prioriteringsgrundlag for kredsens behandling af anmeldelserne er der fastlagt nogle kvoteringsregler. Kriterierne herfor er fastlagt i følgende instruktion.

II. Instruktion

2.1 Kvotering

Kredsen skal kvotere den daglige post og her udtage de anmeldelser, der skal indgå i kvote I og kvote II. Kriterierne for kvote I opgaver fastlægges i tilknytning til direktoratsprioriterede emner, hvor der er behov for særlig undersøgelse og dokumentation. Disse meddeles særskilt.

Kriterierne, for at en arbejdsbetinget lidelse skal indgå i kvote II, er følgende

Kvote II-71 Lidelser, der har medført døden eller skønnes at være stærkt invaliderende. Kvote II-73 Lidelser, der efter kredsens skøn kan give nyt erfaringsmateriale. Kvote II-74 Lidelser, der efter kredsens mening bør udløse en indsats, fx i form af nye regler eller vejledninger. Kvote II-75 Lidelser, der efter kredsens skøn kræver nærmere undersøgelse.

2.2 Undersøgelse

Blandt de kvoterede anmeldelser udvælger kredsen efter eget skøn de tilfælde, hvor en undersøgelse på stedet vil have størst mulig generel forebyggende virkning. Direktoratet forventer ikke, at kredsene vil kunne undersøge samtlige arbejdsbetingede lidelser, der kan henføres til kvote I eller II.

Kredsene må foretage en prioritering i forhold til andre væsentlige opgaver i forbindelse med gennemførelse af kampagner, særlige indsatsområder, tværsnitsundersøgelser, akutte udkald m.v. Anmeldelserne skal derfor indgå i kredsens samlede vurdering og prioritering af de arbejdsopgaver, som kredsen udfører.

Hvis kredsen mener, at der har foreligget en overtrædelse i forbindelse med en arbejdsbetinget lidelse, skal spørgsmålet om retslig tiltale behandles efter retningslinierne i At-cirkulæreskrivelse nr. 6/1988.

2.3 Indberetning

Kredsens undersøgelser af de arbejdsbetingede lidelser skal indtil videre ikke indberettes.

2.4'Anonyme' anmeldelser af arbejdsbetingede lidelser

Ønsker skadelidte sin anonymitet sikret af Arbejdstilsynet over for nuværende eller tidligere arbejdsgiver (»ja« i pkt. 16), kan anmeldelsen ikke bruges som direkte anledning til en arbejdspladsundersøgelse, hverken hos nuværende eller tidligere arbejdsgiver.

Skønner kredsen, at der er tale om overhængende, betydelig fare for skadelidte, kan ovennævnte regel fraviges, men skadelidte skal dog så vidt muligt kontaktes, inden yderligere foretages.

Hvis kredsen skønner, det er væsentligt at foretage en undersøgelse hos skadelidtes tidligere arbejdsgiver, skal kredsen forhøre sig om, hvorvidt skadelidte også ønsker at være anonym overfor denne.

En »anonym« anmeldelse kan imidlertid anvendes til identifikation af en virksomhed med henblik på undersøgelse, hvis der af anden grund foretages virksomhedsbesøg. Undersøgelsen skal ske så diskret, at personens anonymitet sikres.

2.5 Tilsidesættelse af anmeldepligten

Behandling af spørgsmål om påbud og tiltale for overtrædelse af anmeldepligten sker i direktoratet.

Hvis kredsen bliver bekendt med sådanne overtrædelser, skal kredsen indberette disse til direktoratet (12. kontor).

Bemærk, at læger og tandlæger er fritaget for anmeldelse, hvis forholdet er anmeldt af arbejdsgiveren eller andre.

2.6 Agtindsigt

Anmeldelserne indeholder oplysninger, der er personlige og følsomme, og som ikke må udleveres eller videregives, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Der henvises til offentlighedslovens og forvaltningslovens bestemmelser om personlige og helbredsmæssige oplysninger.

Kredsen skal sikre, at anmeldelserne opbevares i overensstemmelse hermed.

Der vil senere blive udsendt en særskilt At-cirkulæreskrivelse om de nærmere retningslinier for at give aktindsigt.

5

III. Øvrig administration

Vedrørende den nærmere interne administration af anmeldeblanketten henvises til kontorordningen.

IV. Ikrafttræden

Straks.

13. september 1989

Erik Andersen

(* 1) At-cirkulæreskrivelse nr. 10/1989

(* 2) Socialministeriets bekendtgørelse nr. 249 af 16. maj 1986 om lægers og tandlægers pligt til at anmelde arbejdsbetingede lidelser til Arbejdstilsynet og Sikringsstyrelsen