Legislator Case Law & Legislation
C19890358909 DK

Cirkulære vedrørende fritagelse for hele eller dele af undervisningen i de erhvervsfaglige grunduddannelser (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1989 3589 Historic

Cirkulære vedrørende fritagelse for hele eller dele af undervisningen i de erhvervsfaglige grunduddannelser (* 1)

I henhold til Undervisningsministeriets, Direktoratet for Erhvervsuddannelsernes, bekendtgørelse nr. 482 af 29. juni 1989 om fritagelse for dele af undervisningen i de erhvervsfaglige grunduddannelser overgår bl.a. den af Arbejdsformidlingen hidtil administrerede ordning med meddelelse af dispensation fra hele basisuddannelse pr. 1. oktober 1989 til erhvervsskolerne.

På given foranledning skal direktoratet meddele, at ansøgninger - fra personer fyldt 19 år eller derover og med 1 års relevant erhvervsarbejde - om dispensation fra hele basisuddannelsen, der er Arbejdsformidlingen i hænde inden d. 1. oktober 1989, behandles efter de hidtil gældende regler, jf. EMU-cirkulære nr. 1/87 af 14. januar 1987, indtil d. 1. oktober, jf. ovennævnte bekendtgørelses § 12, stk. 2.

Vedrørende ansøgninger om dispensation, der er omfattet af bekendtgørelsens § 2, stk. 4, dvs. ansøgere, der enten ikke er fyldt 19 år eller som ikke kan dokumentere mindst 1 års fuldtidsarbejde af væsentlig betydning for den ønskede 2. dels uddannelse, så skal disse ansøgninger, hvad enten de (fejlagtigt) fremsendes til Arbejdsformidlingen før eller efter d. 1. oktober 1989, oversendes til vedkommende skole, hvor 2. dels undervisningen skal foregå, og ikke som før d. 15. juli 1989 til Direktoratet for Erhvervsuddannelserne, idet nævnte kompetence med virkning fra d. 15. juli 1989 er uddelegeret til erhvervsskolerne i henhold til bekendtgørelsens § 2, stk. 4.

Direktoratets EMU-cirkulære nr. 1/87 ophæves samtidig med virkning pr. 1. oktober 1989.

P.D.V.

E.B.

Kirsten Larsen

fuldmægtig

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →