Legislator Case Law & Legislation
C19890350110 DK

At-cirkulæreskrivelse om strækning af kunststofgarn (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1989 3501 Historic

At-cirkulæreskrivelse om strækning af kunststofgarn (* 1)

I. Orientering

1. Baggrund

På baggrund af en konkret arbejdsulykke med dødelig udgang i forbindelse med betjening af et strækkeanlæg for kunststofgarn aflagde Arbejdstilsynet besøg på den pågældende virksomhed. Besøget gav anledning til en række beskrivelser af, hvordan virksomheden tidligere løste problemet, og løsningsforslag.

2. Arbejdets karakter

Strækningen af garn foregår i et vandbad - strækkekar - med vand på ca. 98 grader C. Strækkekarret befinder sig mellem to strækvalseenheder, hvoraf enheden før karret har en hastighed på ca. 12 m/min., mens enheden efter karret har en hastighed på ca. 120 m/min.

Kombinationen strækkevalser og strækkekar kan varieres med et eller to kar og dermed to eller tre valseenheder. Der foregår en strækning - forlængelse - af mere end 150 garn samtidigt.

3. Minimering af behov for manuelle indgreb under drift

Beskrivelse af tidligere løsning

Manuelle indgreb, medens maskinen er i drift, finder sted ved trådning og fjernelse af omløbere.

Trådning foretages ved yderkanten af de fri valseender og må anses for ufarlige.

Fjernelse af omløbere foretages med hobbykniv på den ikke trådbærende valsedel og kan indebære mulighed for personskade.

Løsningsforslag

Efter hver strækvalseenhed etableres en sugeenhed, der er så kraftig, at garn indfanges og konstant bringes til affald/returbeholder.

Denne ordning vil begrænse antallet af omløbere med mere end 80%.

4. Sikring mod indfangning af operatør og andre

Beskrivelse af tidligere løsning

Valserne ligger frit, og der er mange påløb, hvor garnet løber ind på valserne. Der er også valsesammenløb, hvor garnet sikres fremtræk ved at det føres mellem to valser, der trykkes mod hinanden.

Valsehastigheden varierer alt efter hvor på linien, strækvalseenheden er placeret, og hvilken produktion, der foretages.

Påløb og sammenløb kan indebære mulighed for personskade.

Løsningsforslag

Der etableres fast afskærmning over øverste valser og ned over til- og afgangsvalser helt ned til garnene.

Foran valserne etableres en, i lodret plan, bevægelig skærm. Skærmen skal dække området fra den faste overskærm og så langt under nederste valser, at indfangning er udelukket.

Den bevægelige skærm skal forsynes med aflåsning og styring, der sikrer, at kun een af strækkevalseenhederne ad gangen kan have åben skærm.

Sammenløb af 2 valser sikres med føleliste, der ved aktivering øjeblikkelig frigør trykvalsen.

Hvor der er kontakter til aktivering af bevægelige maskindele, etableres der også nødstop.

Der etableres nødstop-wire i livhøjde.

Aktivering af et nødstop medfører stop af samtlige maskiner på linien.

Hvis linien består af et strækkekar og to strækvalseenheder, kan sikringen af lukning af de bevægelige skærme kombineres med lukning af låget til strækkekarret, så låget til strækkekar kun kan lukkes, når begge låger til strækvalsenhederne er lukket.

Nogle strækvalseenheder er indrettet med yderst beskeden afstand mellem valserne. Hvis denne afstand kombineret med garnforløbet giver anledning til indfangning, må det bevægelige gitter ikke kunne åbnes under drift.

5. Anden sikkerhed

Beskrivelse af tidligere løsning

Strækkekarlåg skal åbnes ved trådning og være lukket under drift.

Åbning og lukning foregår ved hjælp af trykluftcylindre.

Løsningsforslag

Lukning af låg skal foretages med holdetryk.

Der skal være drøvleventil i umiddelbar nærhed af cylinder. Ventilen skal sikre, at sænkehastigheden ikke overstiger 0,1 m/sek., selv ved afbrydelse af trykluft.

II. Instruktion

Ovenstående skal lægges til grund for kredsenes vejledning og kontrol i forbindelse med strækkeanlæg.

III. Ikrafttræden

Straks.

2. august 1989

Erik Andersen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →