Vejledning om anmeldelse af arbejdsbetingede lidelser (* 1) (* 2) (* 3)

Vejledning om anmeldelse af arbejdsbetingede lidelser (* 1) (* 2) (* 3)

Anmeldelse af arbejdsbetingede lidelser

Denne At-meddelelse oplyser om anmeldelse til Arbejdstilsynet af arbejdsbetingede lidelser.

Anmeldelsens formål er, at give Arbejdstilsynet viden om, hvor og hvorfor arbejdsbetingede lidelser opstår. Denne viden kan benyttes i det forebyggende arbejde.

Hvad er en arbejdsbetinget lidelse?

Ved en arbejdsbetinget lidelse forstås enhver sygdom, der er opstået som følge af påvirkninger i arbejdsmiljøet.

Arbejdsskader er en fælles betegnelse for de skader, man pådrager sig i sit arbejde, d.v.s. for både arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser, herunder erhvervssygdomme.

Om anmeldelse af arbejdsulykker og forgiftningstilfælde, se At-meddelelse nr. 6.02.1.

Ordet erhvervssygdom anvendes normalt kun om de lidelser, som står på Arbejdsskadestyrelsens (Sikringsstyrelsens) liste over erhvervssygdomme.

I visse tilfælde er det vanskeligt at trække en skarp grænse mellem, hvad der er en ulykke, og hvad der er en arbejdsbetinget lidelse.

En høreskade forvoldt ved en eksplosion er en ulykke, mens en høreskade forvoldt ved lang tids ophold i et kraftigt støjmiljø er en arbejdsbetinget lidelse.

Et snitsår, der giver anledning til infektion med efterfølgende blodforgiftning, er en ulykke. Hvis slid på huden, kombineret med kontakt med eksemfremkaldende stoffer, medfører eksem, er det en arbejdsbetinget lidelse.

En rygskade opstået ved en pludselig forvridning af kroppen eller ved et fald er en ulykke, mens en rygskade opstået ved lang tids arbejde i en forkert arbejdsstilling eller ved andet rygbelastende arbejde er en arbejdsbetinget lidelse.

Hvad skal anmeldes og af hvem?

Alle formodede og konstaterede arbejdsbetingede lidelser skal anmeldes til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen (Sikringsstyrelsen). Anmeldelsen foretages af læger og tandlæger, praktiserende eller ansatte på sygehuse, klinikker, bedriftssundhedstjenester og lignende.

Arbejdsgiveren skal altid anmelde de arbejdsbetingede lidelser, som han ved er opstået i hans virksomhed, til arbejdsskadeforsikringen og ikke til Arbejdstilsynet.

Skadelidte kan selv uformelt anmelde en arbejdsbetinget lidelse til Arbejdstilsynet, postbox 858, 2100 København Ø.

Hvordan skal anmeldelsen ske?

Lægens/tandlægens anmeldelse til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen (Sikringsstyrelsen) skal ske på en særlig blanket, som lægen/tandlægen har fået tilsendt fra Arbejdstilsynet eller Arbejdsskadestyrelsen (Sikringsstyrelsen).

Blanketten er udformet som et blanketsæt, som består af en original og 3 kopier. Originalen og 1. kopi sendes til den adresse, der er anført på blanketten. Originalblanketten er til Arbejdstilsynet, og den 1. kopi er til Arbejdsskadestyrelsen (Sikringsstyrelsen). Den 2. kopi er til lægen/tandlægen, og den sidste kopi er til skadelidte selv. Diagnosen står ikke på kopien til skadelidte.

Hvordan bruges anmeldelsen?

Arbejdstilsynet bruger anmeldelsen til Arbejdspladsundersøgelse: Arbejdstilsynet vil i et udvalgt antal tilfælde foretage en undersøgelse på arbejdsstedet. Formålet med undersøgelsen er at få klarlagt de arbejdsmiljømæssige forhold, der er årsag til lidelsen samt at få iværksat de nødvendige forebyggende foranstaltninger i samarbejde med virksomheden.

Ønsker skadelidte, at arbejdsgiveren ikke skal få kendskab til, at lidelsen er anmeldt til Arbejdstilsynet, skal skadelidte sørge for, at lægen/tandlægen angiver dette ved afkrydsning på anmeldeblankettens pkt. 16. Arbejdstilsynet vil i disse tilfælde undlade at foretage en arbejdspladsundersøgelse direkte på baggrund af anmeldelsen.

De anmeldelser, der ikke undersøges umiddelbart, vil kunne indgå som et led i et senere tilsynsbesøg , hvor et evt. ønske om anonymitet vil blive respekteret. EDB-registrering og analyse: Arbejdstilsynet registrerer anmeldelserne i en database, der anvendes bl.a. til analyser af sammenhæng mellem arbejdsmiljøpåvirkninger og opståede lidelser.

Disse analyser kan samtidig vise, hvor forebyggende indsats er mest påkrævet.

Oplysninger, der kan henføres til bestemte virksomheder eller personer, vil ikke blive offentliggjort.

Anmeldelser fra lægen/tandlægen videresendes af Arbejdstilsynet til Arbejdsskadestyrelsen (Sikringsstyrelsen), medmindre det af anmeldelsens pkt. 15 klart fremgår, at skadelidte ikke ønsker anmeldelsen behandlet i Arbejdsskadestyrelsen (Sikringsstyrelsen) med henblik på erstatning.

Hvis erstatningssag ønskes rejst, kan anonymitet overfor arbejdsgiveren ikke sikres, idet Arbejdsskadestyrelsen (Sikringsstyrelsen) som led i erstatningssagen retter henvendelse til arbejdsgiveren.

Skadelidte kan også selv rejse erstatningssag overfor Arbejdsskadestyrelsen (Sikringsstyrelsen), Æbeløgade 1, 2100 København Ø., tlf. 31 29 95 33. Spørgsmål i forbindelse med en erstatningssag rettes direkte til Arbejdsskadestyrelsen (Sikringsstyrelsen).

Udlevering af oplysninger

Enhver person kan få de oplysninger om sig selv, der er registreret i registret for arbejdsbetingede lidelser, i overensstemmelse med den særlige registerforskrift.

Erik Andersen

(* 1) At-meddelelse nr. 6.02.2 august 1989

(* 2) Bekendtgørelse nr. 249 af 16. maj 1986 om lægers og tandlægers pligt til at anmelde arbejdsbetingede lidelser til Direktoratet for Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen (Sikringsstyrelsen)

(* 3) At-meddelelse nr. 6.02.1 om anmeldelse af arbejdsulykker og forgiftningstilfælde