Vejledning om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde (* 1) (* 2)

Vejledning om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde (* 1) (* 2)

Indholdsfortegnelse

1. Hvem skal have internt sikkerhedsarbejde? ....................... 1 2. Hvordan organiseres sikkerheds- og sundhedsarbejdet? ........................ 2 2.1 Alment ............................... 2 2.2 Sikkerhedsgruppen .................... 3 2.3 Sikkerhedsudvalg ..................... 4 2.4 Hovedsikkerhedsudvalg ................ 4 3. Sikkerhedsgruppens opgaver, pligter og rettigheder ........................... 5 4. Sikkerhedsrepræsentanten ................. 6 5. Arbejdslederen ........................... 7 6. Sikkerhedsudvalgets opgaver og pligter .................................. 7 7. Daglig leder af sikkerhedsarbejdet ....... 9 8. Bedriftssundhedstjenesten ................ 10 9. Flere arbejdsgivere på samme arbejdssted .............................. 11 10. Udearbejde ............................... 11 11. Bygge- og anlægsarbejde .................. 12 12. Lastning og losning af skibe ............. 14

Indledning

Bekendtgørelse nr. 392 af 10. august 1978 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde giver regler for, hvordan dette arbejde skal sættes i system og bringes til at fungere.

Bekendtgørelsen omfatter stort set alt arbejde for en arbejdsgiver.

Den enkelte virksomhed skal selv tage initiativ til oprettelse af sikkerhedsorganisation. Dette sker genne et samarbejde mellem alle på virksomheden.

Denne anvisning giver vejledende retningslinier for sikkerhedsarbejdets opbygning og funktion.

Den erstatter publikation 81/1978. Ved omskrivningen er der sket en ajourføring af Arbejdstilsynets praksis, dels nogle strukturelle ændringer for at få en enklere systematik.

1. Hvem skal have internt sikkerhedsarbejde?

1.1 Hvilke virksomheder og arbejder er omfattet

Bekendtgørelsen gælder som hovedregel for alt arbejde for en arbejdsgiver på landjorden, samt lastning og losning af skibe og værftsarbejde om bord i skibe.

Undtaget er arbejde, der udføres i den ansattes hjem (bortset fra reglerne om sikkerhedsudvalgets rådgivende virksomhed), arbejde i arbejdsgiverens private husholdning, arbejde, der udelukkende udføres af medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til hans husstand, og arbejde, der udføres af militære, og som kan henregnes til egentlige militærtjeneste.

1.2 Hvem er arbejdsgiver

Arbejdsgiveren er den, der som virksomhedens ejer dels træffer den afgørende beslutning om tilrettelæggelse af virksomhedens arbejdsform og opbygning, dels direkte har fordel af dens driftsresultater.

1.3 Virksomhedsbegrebet

Et aktieselskab, andelsselskab eller lign. betragtes normalt som een virksomhed. Er der tale om en koncern med et hovedselskab - holdingselskab - og med en række datterselskaber, betragtes selskaberne som enkeltstående virksomheder, der hver især skal oprette sikkerhedsorganisation.

I de tilfælde, hvor der er ejersammenfald mellem fx en enkeltmandsvirksomhed og et anpartsselskab eller mellem andre typer af juridiske personer, og hvor der er fælles ledelse og fælles arbejdssted, må det dog antages, at 2 eller flere virksomheder - efter en konkret vurdering - kan betragtes som een virksomhed i forhold til opbygningen af sikkerhedsorganisationen, forudsat velfærdsforanstaltningerne også er fælles.

Afdelinger af virksomheder betragtes som en del af virksomheden med heraf følgende pligt til at oprette fælles sikkerhedsorganisation.

1.4 Hvem medregnes ved organiseringen

Når der skal tages stilling til, om sikkerheds- og sundhedsarbejdet skal organiseres, medregnes alle ansatte, der ikke har arbejdsledende funktioner (arbejdsledere, se i øvrigt pkt. 5.1.).

Medarbejdere, som har aktier eller anparter i virksomheden, anses normalt ikke for at være arbejdsgivere, men almindeligt ansatte, med mindre de har arbejdsledende funktioner.

Ved arbejde i butikker, herunder supermarkeder, stormagasiner o.l. samt ved kontor- eller administrativt arbejde, medregnes kun ansatte, der er beskæftiget 10 timer eller derudover ugentligt.

1.5 Virksomheder generelt

10 ansatte. Virksomheder inden for bl.a. industri og håndværk, butikker, hotel og restauration, laboratorier, landbrug, skovbrug, gartneri, transport, lager- og pakhusarbejde, politi-, og brandvæsen, redningskorps, undervisning, dag- og døgninstitutioner samt sygehuse skal oprette sikkerhedsorganisation, når der er beskæftiget 10 ansatte eller derover. (Om beskæftigelse i butikker, se dog afsnittet foran).

1.6 Kontor- eller administrative virksomheder

20 ansatte. Virksomheder, hvor de ansatte udelukkende eller hovedsagelig er beskæftiget med kontor- eller administrativt arbejde, skal først oprette sikkerhedsorganisation, når der i virksomheden er beskæftiget 20 ansatte eller derover. Ved hovedsagelig forstås, at mindst 75% af de ansatte er beskæftiget ved kontor- eller andet administrativt arbejde.

Et arbejde anses for at være kontor- eller administrativt, når det efter en samlet vurdering overvejende kan betragtes som sådant, uanset om den ansatte også udfører andet arbejde.

Virksomheder, hvor færre end 75% af de ansatte er beskæftiget med kontor- eller administrativt arbejde, skal organisere sikkerhedsarbejdet efter reglerne for virksomheder generelt.

1.7 Udearbejde

Ved udearbejde (se pkt. 10.1), såsom reparations- og vedligeholdelsesarbejde, arbejde inden for politi, brand- og redningsvæsen, rengøring, vagttjeneste og hjemmehjælp, skal de udearbejdende medregnes ved opgørelsen af, om der skal oprettes sikkerhedsorganisation på hjemmevirksomheden. Ved bygge- og anlægsarbejde og ved lastning og losning af skibe gælder dog særlige regler, se nedenfor.

5 ansatte. Når arbejdsgiveren ved udearbejde på et enkelt arbejdssted beskæftiger 5 ansatte eller derover, skal der tillige oprettes sikkerhedsgruppe på dette arbejdssted. Det forudsættes dog, at udearbejdet varer mindst 14 dage.

1.8 Bygge- og anlægsarbejde

Ansatte ved dette arbejde medregnes også ved afgørelsen af, om der skal oprettes sikkerhedsorganisation på hjemmevirksomheden. Dette gælder dog ikke for bygge- og anlægsarbejde på et midlertidigt arbejdssted med ansatte, der kun er antaget til at udføre det pågældende arbejde.

Der henvises til pkt. 11.2.

5 ansatte. Uanset, om der er tale om det ene eller andet ansættelsesforhold, skal der oprettes sikkerhedsorganisation på den enkelte byggeplads, når arbejdsgiveren på denne plads beskæftiger 5 ansatte eller derover. Det forudsættes, at, at arbejdet varer mindst 14 dage.

1.9 Lastning og losning

Ved arbejde med lastning og losning af skibe, der udføres af havnearbejdere, skal der oprettes sikkerhedsorganisation uanset antallet af ansatte. Om organisering ved lastning og losning, se pkt. 12.

1.10 Mindre virksomheder

I virksomheder, der ikke er omfattet af ovenstående, skal sikkerheds- og sundhedsarbejdet løses ved samarbejde mellem arbejdsgiveren, eventuelle arbejdsledere og de ansatte.

Selv om det ikke i disse tilfælde er et direkte krav, vil det være af betydning, at sikkerhedsarbejdet tilrettelægges i et fast mønster. Hvor der er en tillidsrepræsentant eller en talsmand, kan dette naturligt ske ved, at denne sammen med arbejdsgiveren og/eller arbejdslederen tager sig af virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde.

2. Hvordan organiseres sikkerheds- og sundhedsarbejdet?

2.1 Alment

2.1.1 Hvem tager initiativ

Arbejdsgiveren skal opbygge sikkerhedsorganisationen i samarbejde med de ansatte og arbejdslederne. De ansatte skal vælge en sikkerhedsrepræsentant til at danne sikkerhedsgruppe sammen med arbejdslederen. Arbejdsgiveren skal lade sig repræsentere i sikkerhedsorganisationen og træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at samarbejdet kan etableres, herunder give de ansatte rimelig tid og lejlighed til at vælge sikkerhedsrepræsentant.

Ændringer i sikkerhedsorganisationens opbygning skal ske i samarbejde mellem de 3 parter.

2.1.2 Offentlige virksomheder og lign.

Der gælder de samme regler for disse virksomheder som for private virksomheder.

Organiseringen af sikkerhedsarbejdet er nærmere uddybet i en vejledning om opbygning af sikkerhedsorganisation inden for det offentlige.

2.1.3 Arbejdstilsynet

Anmeldelse. Plan over sikkerhedsorganisationens opbygning, navnene på medlemmerne af sikkerhedsudvalget samt daglig leder af sikkerhedsarbejdet skal meddeles den lokale arbejdstilsynskreds. Hvis virksomheden har afdelinger i flere kredse, skal anmeldelse ske til den kreds, hvor virksomhedens hovedkontor er beliggende.

2.1.4 Dispensation

Arbejdstilsynet kan, hvor særlige forhold foreligger, tillade afvigelser fra enkelte bestemmelser i bekendtgørelsen.

2.2 Sikkerhedsgruppen

2.2.1 Virksomheder generelt

2.2.1.1 I virksomheder under det generelle områder (se pkt. 1.5.) skal der oprettes sikkerhedsgruppe eller -grupper, hvis der er beskæftiget 10 ansatte eller derover.

2.2.1.2 Sammensætning og antal

Sikkerhedsgruppen består af arbejdslederen og sikkerhedsrepræsentanten.

Gruppen skal dannes inden for velafgrænsede afdelinger eller arbejdslederområder, uanset hvilke fag der i øvrigt er repræsenteret i området.

Hovedreglen er, at der skal oprettes sikkerhedsgrupper for hver afdeling eller for hvert arbejdslederområde. Da der skal tilstræbes et decentraliseret sikkerhedsarbejde, er det den arbejdsleder, der i det daglige leder afdelingen eller arbejdsområdet, som indgår i sikkerhedsgruppen.

2.2.1.3 Fælles sikkerhedsgruppe

Flere afdelinger eller arbejdsområder med hver 1-9 ansatte kan organiseres i en fælles sikkerhedsgruppe eller tilsluttes en i øvrigt eksisterende gruppe.

Det samme gælder for afdelinger eller arbejdsområder, hvor de ansatte udelukkende eller hovedsagelig er beskæftiget med kontor- eller administrativt arbejde, uanset om antallet af ansatte er over 9 i den enkelte afdeling. Det må afhænge af afdelingernes eller arbejdsområdernes art, størrelse, geografiske samhørighed og den risiko, de ansatte er udsat for, om sikkerhedsarbejdet bliver mest effektivt med selvstændige sikkerhedsgrupper eller en fælles gruppe.

Det er en forudsætning, at der er enighed mellem virksomhedens parter om organiseringen i fælles sikkerhedsgrupper. I modsat fald må spørgsmålet afgøres af Arbejdstilsynet.

2.2.1.4 Geografisk adskillelse

Efter Arbejdstilsynets praksis anvendes følgende retningslinier i tilfælde af uenighed

Afhængig af det konkrete behov bør der oprettes en sikkerhedsgruppe for den enkelte adskilte afdeling, når der beskæftiges mindst 5 ansatte. Undtaget er dog butiksområdet, undervisning og daginstitutioner, hvor en sikkerhedsgruppe kan dække afdelinger med op til 9 ansatte.

Når der dannes fælles sikkerhedsgrupper for geografisk adskilte afdelinger, skal sikkerhedsgruppen have lejlighed til at foretage opsøgende arbejde i fornødent omfang. Ifølge praksis skal der udarbejdes faste, skriftlige retningslinier herfor. Normalt kræves mindst 2 besøg årligt indenfor kontor- og butiksområdet- For hver afdeling skal der oprettes en besøgsbog, hvori sikkerhedsgruppen skal anføre arten og omfanget af besøget-

2.2.1.5 Holddrift

Hvor arbejdet mere regelmæssigt foregår i holddrift, skal der oprettes en sikkerhedsgruppe for hvert skiftehold.

Ved mere regelmæssig holddrift forstås, at denne foregår over en periode af en vis varighed. Hvis arbejdet ikke indebærer en særlig risiko for de beskæftigede, forudsættes det, at der oprettes en sikkerhedsgruppe, hvis holddriftsperioden strækker sig ud over 6 uger.

Der er også ved holddrift mulighed for at organisere flere afdelinger eller arbejdsområder i fælles sikkerhedsgruppe, hvis disse afdelinger arbejder på samme tidspunkt.

Arbejdstilsynet kan tillade fælles sikkerhedsgruppe for flere skiftehold, hvis der kun arbejder ganske få, og hvis arbejdet ikke er specielt farligt.

Ved holddrift og ved overarbejde, hvor der ikke er sikkerhedsgruppe til stede, skal de ansatte have mulighed for at tilkalde en ansvarlig repræsentant for virksomheden, dvs. en person, der kan handle på arbejdsgiverens vegne i sikkerheds- og sundhedsspørgsmål i forbindelse med det pågældende arbejde.

2.2.1.6 Skiftende arbejdstid

Når der er tale om ansatte, der er beskæftiget på virksomheden på forskellige tidspunkter, uden at der er tale om egentlig skiftehold, bør der, afhængig af det konkrete behov, dannes en sikkerhedsgruppe for hvert arbejdsområde, fx for rengøring, når der er mindst 5 ansatte på samme tidspunkt.

2.2.2 Kontor- eller administrative virksomheder

2.2.2.1

I disse virksomheder skal sikkerhedsgruppe oprettes, når der er beskæftiget 20 ansatte eller derover. Hvis der beskæftiges flere end 50 ansatte, skal der normalt oprettes flere sikkerhedsgrupper. Arbejdstilsynet vil dog kunne acceptere, at en sikkerhedsgruppe dækker op til 200 ansatte, hvis arbejdet udføres inden for samme arbejdssted.

Selvom virksomheden hovedsagelig beskæftiger ansatte med kontor- eller andet administrativt arbejde, vil der ofte være beskæftiget ansatte med andre arbejdsfunktioner, fx arbejde i kantine, trykkeri, laboratorium, ekstern transport m.v. Her skal der også dannes sikkerhedsgruppe for disse ansatte, med mindre der er så få knyttet til de pågældende funktioner, at der kan dannes fælles sikkerhedsgruppe med det administrative personale.

2.2.2.2 Geografisk adskillelse

Hvis arbejdsstedernes geografiske opdeling og beliggenhed gør det hensigtsmæssigt, skal der oprettes flere sikkerhedsgrupper, selv om der er beskæftiget under 50 ansatte ialt.

2.3 Sikkerhedsudvalg

Når der er beskæftiget 20 ansatte eller derover på virksomheden, skal der oprettes sikkerhedsudvalg. På større virksomheder kan der oprettes flere sikkerhedsudvalg.

2.3.1 Sammensætning

Sikkerhedsudvalget består af repræsentanter fra sikkerhedsgrupperne samt som formand virksomhedens leder eller en ansvarlig repræsentant, udpeget af denne. Heri ligger, at pågældende kan træffe beslutninger i arbejdsmiljømæssige spørgsmål i samme omfang som virksomhedslederen, eller at pågældende kan disponere inden for en bestemt ramme, og derudover kan gå direkte til den øverste ledelse.

Hvis der er oprettet 1 eller 2 sikkerhedsgrupper, består sikkerhedsudvalget af grupperne samt virksomhedens leder eller en ansvarlig repræsentant for denne. Hvis en arbejdsleder samtidig er repræsentant for arbejdsgiveren og dermed formand for udvalget, består udvalget af 2 eller 4 medlemmer.

Er der mere end 2 sikkerhedsgrupper, vælger sikkerhedsrepræsentanterne imellem sig 2 medlemmer til udvalget, og arbejdslederne i sikkerhedsgrupperne vælger imellem sig 2 medlemmer til udvalget, hvori arbejdsgiveren eller hans ansvarlige repræsentant indtræder som formand.

Hvis der kun er 3 sikkerhedsgrupper, kan Arbejdstilsynet tillade, at udvalget består af disse og formanden. Det forudsættes, at der er enighed herom.

Arbejdstilsynet kan i øvrigt tillade ændring af antallet af medlemmer i sikkerhedsudvalget, hvis parterne er enige, og der gives en rimelig begrundelse.

2.3.2 Suppleanter

Der skal vælges suppleanter for udvalgets ordinære medlemmer efter samme regler som ved valg af disse.

Suppleanter skal ligeledes være medlem af en sikkerhedsgruppe, dvs. der vælges ikke suppleanter, hvis alle sikkerhedsgruppemedlemmer er ordinære medlemmer af udvalget. Som sikkerhedsrepræsentant har suppleanten beskyttelse efter tillidsmandsreglerne.

2.3.3 Valgperiode

Medlemmer og suppleanter vælges for 2 år adgangen. Genvalg kan finde sted. En suppleant kan indtræde ved forfald. Hvis medlemmet afgår, indtræder en suppleant for resten af perioden.

Hvis en arbejdsleder eller en sikkerhedsrepræsentant i udvalget afgår som medlem af sikkerhedsgruppen, afgår den pågældende også som medlem af udvalget.

2.4 Hovedsikkerhedsudvalg

Hvis der er oprettet flere sikkerhedsudvalg, skal der, hvor virksomhedens struktur taler herfor, oprettes et hovedsikkerhedsudvalg, som skal planlægge og koordinere de enkelte udvalgs arbejde for sikkerhed og sundhed. Fx bør der oprettes hovedsikkerhedsudvalg, når beslutninger om arbejdsmiljømæssige ændringer, udvidelser, ændring af produktion m.v. træffes centralt i virksomheden, eller når der i øvrigt er behov for centralt at planlægge og koordinere generelle arbejdsmiljøproblemer.

2.4.1 Sammensætning

Medlemmerne til hovedsikkerhedsudvalget udpeges og vælges af og blandt sikkerhedsudvalgets medlemmer efter samme retningslinier som valg til sikkerhedsudvalg, dvs. at hovedsikkerhedsudvalget højst består af to medlemmer fra henholdsvis sikkerhedsrepræsentanter og arbejdsledere i sikkerhedsudvalgene samt virksomhedens leder eller dennes ansvarlige repræsentant. Herved er der skabt den fornødne forbindelse mellem sikkerhedsgrupperne, sikkerhedsudvalget og hovedsikkerhedsudvalget.

3. Sikkerhedsgruppens opgaver, pligter og rettigheder

3.1 Alment

Sikkerhedsgruppen skal arbejde for at løse afdelingens eller arbejdsområdets sikkerheds- og sundhedsproblemer, herunder overvåge sikkerheden og sundheden for at forhindre, at problemer opstår.

Hvor arbejdslederen eller sikkerhedsrepræsentanten ikke samtidig er til stede i afdelingen eller arbejdsområdet, varetages gruppens opgaver og pligter af den tilstedeværende. Foranstaltninger, der er truffet i den andens fravær, skal hurtigst muligt meddeles denne.

Indtil de ansatte har valgt sikkerhedsrepræsentant, varetager arbejdslederes sikkerhedsgruppens opgaver og pligter.

3.2 Opgaver

Sikkerhedsgruppen skal kontrollere

at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige

at arbejdet, arbejdsprocesser og -metoder er tilrettelagt og bliver udført fuldt forsvarligt

at stoffer og materialer kun anvendes ved arbejdsprocesser og -metoder, der effektivt sikrer de ansatte mod unødige påvirkninger fra støj, støv, stråling og kulde m.v.

at der gives effektiv instruktion

at maskiner, redskaber og andre tekniske hjælpemidler er indrettet og anvendes på en sikkerheds- og sundhedsmæssig fuldt forsvarlig måde.

Sikkerhedsgruppen skal endvidere

- påvirke den enkelte til en adfærd, der fremmer egen og andres sikkerhed

- orientere de ansatte om de bestemmelser, der er fastsat til fremme af sikkerhed og sundhed

- deltage i undersøgelse af ulykker, forgiftninger, sundhedsskader og tilløb hertil og anmelde dem til arbejdsgiveren eller dennes repræsentant

- samarbejde med bedriftssundhedstjenesten og løbende informere denne på fælles områder

- fremsætte forslag til sikkerhedsudvalget om nye opgaver for bedriftssundhedstjenesten.

Sikkerhedsgruppen skal imødegå risici i forbindelse med arbejdsmiljømæssige spørgsmål. Hvor risikoen ikke kan imødegås på stedet, skal gruppen indberette forholdet til sikkerhedsudvalgets formand/virksomhedens ledelse.

3.3 Planlægning

Sikkerhedsgruppen skal deltage i planlægningen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for gruppens område. Det er en forudsætning, at gruppen får lejlighed til at deltage i planlægningen, før virksomheden træffer beslutning.

Dette indebære, at sikkerhedsgruppen skal inddrages ved planlægning af

- arbejdsgang

- arbejdsprocesser

- arbejdsmetoder

- og ændringer heri.

Sikkerhedsgruppen skal ligeledes inddrages i planlægningen ved

- udvidelse eller ombygning af afdelingen

- anskaffelse og ændringer af maskiner og tekniske hjælpemidler

- indkøb og brug af stoffer og materialer

- behandling af tilsynsrapporter fra Arbejdstilsynet vedr.

afdelingen. Om rapporter m.v. fra bedriftssundhedstjenesten henvises til pkt. 8.3.

3.4 Overhængende, betydelig fare

Hvor der ikke er tid til at underrette sikkerhedsudvalgets formand eller virksomhedens ledelse, og hvor gruppen skønner, at der er tale om en overhængende, betydelig fare for de ansattes sikkerhed eller sundhed, kan gruppen standse arbejdet eller arbejdsprocessen i det omfang, det er nødvendigt for at afværge faren.

Gruppen skal herefter omgående melde standsningen til den daglige leder af sikkerhedsarbejdet, eller til sikkerhedsudvalgets formand/virksomhedens ledelse og afgive forklaring om, hvorfra den var nødvendig.

3.5 Uddannelse og viden

Arbejdsgiveren skal give sikkerhedsgruppens medlemmer lejlighed til at erhverve sig fornøden viden om eller uddannelse i sikkerhedsmæssige spørgsmål.

Udgifter i forbindelse hermed betales af arbejdsgiveren.

Kravene til uddannelsen fremgår af Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 469 af 6. oktober 1983 om sikkerhedsuddannelse m.v.

3.6 Tid til sikkerhedsarbejdet

Arbejdsgiveren skal sørge for, at sikkerhedsgruppens medlemmer får den tid til rådighed, der er rimelig til at varetage deres pligter i sikkerhedsarbejdet, set i forhold til den pågældende virksomheds art og dens sikkerheds- og sundhedsmæssige standard.

Det afhænger således af afdelingernes, arbejdsområdernes eller virksomhedens art, størrelse og den risiko, de ansatte er udsat for, hvor megen tid sikkerhedsgruppen skal have til dette arbejde.

Der må stilles så megen tid til rådighed, at der er mulighed for, at sikkerhedsorganisationernes medlemmer i det daglige kan varetage deres pligter. Vurderingen heraf ligger hos arbejdsgiveren efter retningslinier givet af sikkerhedsorganisationen. Opstår der uoverensstemmelser, må spørgsmålet forelægges Arbejdstilsynet til afgørelse.

3.7 Oplysning om påbud

Arbejdsgiveren har pligt til ar gøre sikkerhedsgruppen bekendt med påbud, som Arbejdstilsynet skriftligt afgiver. Til brug herfor indeholder Arbejdstilsynets rapport en genpart til sikkerhedsorganisationen.

3.8 Sikkerhedsgruppen og Arbejdstilsynet

Sikkerhedsgruppen kan samlet eller enkeltvis forelægge spørgsmål af sikkerheds- og sundhedsmæssig art for Arbejdstilsynet. Gruppen skal dog først søge at få spørgsmålet løst i virksomheden.

Arbejdstilsynet skal ved besøg i afdelingen/arbejdsområdet som hovedregel kontakte sikkerhedsgruppen.

3.9 Sikkerhedsgruppen og sikkerhedsudvalget

Sikkerhedsgruppen skal virke som kontaktled mellem de ansatte og sikkerhedsudvalget og holde udvalget underrettet om arbejdsmiljømæssige forhold i afdelingen. Denne kontakt med sikkerhedsudvalget er nødvendig for, at både sikkerhedsgruppen og sikkerhedsudvalget kan løse sine opgaver.

Sikkerhedsgruppen skal

- underrette udvalget om sit arbejde

- hjælpe udvalget med at registrere arbejdsmiljøet

- komme med forslag til forbedringer

- give forslag til løsninger, herunder prioritering af eventuelle problemer

- deltage i udvalgets inspektioner af afdelingen

- deltage i de sikkerhedsmøder, som udvalget holder med grupperne.

4. Sikkerhedsrepræsentanten

4.1 Valg og valgret

Sikkerhedsrepræsentanten vælges af de ansatte i hver afdeling, arbejdsområde eller virksomheden.

Lærlinge er ansatte ifølge arbejdsmiljøloven. De skal deltage i valget, men er normalt ikke valgbare til at være sikkerhedsrepræsentanter.

Arbejdsgiveren og eventuelle arbejdsledere deltager ikke i valget og er ikke valgbare.

Ansatte, der er beskæftiget under 10 timer om ugen ved kontor- eller administrativt arbejde og ved arbejde i butikker, supermarkeder, stormagasiner o.l., har ikke valgret og er ikke valgbare.

4.2 Valgbare og valgenes gyldighed

Reglerne for tillidsmandsvalg inden for pågældendes eller tilsvarende overenskomstområder gælder normalt for valgbarhed og valgenes gyldighed.

Det udelukkes herved ikke, at også uorganiserede ansatte kan vælges som sikkerhedsrepræsentanter. Dette gælder såvel de tilfælde, hvor der udelukkende er beskæftiget uorganiserede ansatte, som i de tilfælde, hvor der både er beskæftiget organiserede og uorganiserede.

Overenskomsternes regler om valg af tillidsmand indeholder almindeligvis særlige bestemmelser om anciennitet, valgform, kvalifikationer m.v.

Om valgenes gyldighed og anmeldelse siger de fleste overenskomster, at valget kun betragtes som gyldigt, når mere end halvdelen af samtlige beskæftigede arbejdere har stemt for den pågældende. Valget er for organiserede ansatte først gyldigt, når fagforbundet har godkendt valget og har meddelt dette til den modstående arbejdsgiverorganisation.

Hvis der er tale om valg af en uorganiseret ansat, skal bestemmelserne om valgbarhed følge reglerne for tillidsmandsvalg inden for tilsvarende overenskomstområde, men der kan ikke stilles krav om, at den pågældende skal være medlem af et fagforbund.

Valget skal i alle tilfælde meddeles til arbejdsgiveren.

4.3 Varighed

Sikkerhedsrepræsentanten vælges for 2 år. Genvalg kan finde sted. Hvis sikkerhedsrepræsentantens arbejdsfunktion i virksomheden, afdelingen, arbejdsområdet eller skifteholdet ophører i valgperioden, skal der vælges en ny sikkerhedsrepræsentant for resten af perioden.

4.4 Opgaver

Sikkerhedsrepræsentanten skal sammen med arbejdslederen indgå i sikkerhedsgruppen og samarbejde med denne om afdelingens arbejde for sikkerhed og sundhed.

4.5 Beskyttelse

Sikkerhedsrepræsentanten er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af sine forhold på samme måde som tillidsmænd inden for vedkommende eller tilsvarende faglige område.

4.6 Uoverensstemmelser

Uoverensstemmelser om sikkerhedsrepræsentantens valg, valgbarhed og beskyttelse afgøres ved fagretlig behandling.

4.7 Tab af indtægt

Arbejdsgiveren afholder udgifterne ved sikkerhedsrepræsentantens hverv og godtgør sikkerhedsrepræsentantens tab af indtægt.

Dette gælder også udgifter og indtægtstab i forbindelse med sikkerhedsrepræsentantens lovpligtige sikkerhedsuddannelse.

5. Arbejdslederen

5.1. Definition

Arbejdsleder er den, hvis arbejde udelukkende eller i det væsentlige består i på arbejdsgiverens vegne at lede eller føre tilsyn med arbejdet i en virksomhed eller en del deraf.

5.2 Hvem indgår i sikkerhedsgruppen

Det er normalt den arbejdsleder, der har den direkte ledelse og tilsyn med arbejdet i afdelingen eller arbejdsområdet, der skal indgå i sikkerhedsgruppen.

Hvis flere arbejdsledere kan komme i betragtning til samme sikkerhedsgruppe, skal de imellem sig aftale, hvem der indgår i gruppen. Kan de ikke blive enige, udpeger arbejdsgiveren gruppens arbejdslederrepræsentant.

5.3 Opgaver

Arbejdslederen skal sammen med sikkerhedsrepræsentanten indgå i sikkerhedsgruppen og samarbejde om løsning af afdelingens arbejde med sikkerheds- og sundhedsspørgsmål.

Indtil de ansatte har valgt sikkerhedsrepræsentant, varetager den arbejdsleder, som skal indgå i sikkerhedsgruppen, dennes opgaver.

5.4 Beskyttelse

Såfremt en arbejdsleder i sikkerhedsgruppen afskediges efter udløbet af eventuel prøvetid, og en af parterne gør gældende, at afskedigelsen er begrundet i sikkerhedsmæssige forhold, kan hans ansættelsesforhold i opsigelsesperioden ikke afbrydes, før spørgsmålet har været undergivet organisationsmæssig forhandling efter reglerne for det pågældende overenskomstområde eller behandlet i overensstemmelse med funktionærlovens regler om forhandling og mægling. Forhandling og mægling skal fremmes mest muligt.

5.5 Tab af indtægt

Arbejdsgiveren afholder udgifter og godtgør indtægtstab i forbindelse med arbejdslederens lovpligtige sikkerhedsuddannelse.

6. Sikkerhedsudvalgets opgaver og pligter

Sikkerhedsudvalget skal planlægge, lede og koordinere sikkerhedsarbejdet.

6.1 Opgaver

Sikkerhedsudvalget skal

- rådgive virksomheden ved løsning af arbejdsmiljømæssige spørgsmål, herunder deltage i virksomhedens planlægning.

- planlægge, lede og koordinere sikkerheds- og sundhedsarbejdet

- registrere virksomhedens arbejdsmiljøproblemer

- komme med forslag, herunder prioritering og tidsplan til løsning af eventuelle problemer

- løbende kontrollere virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde

- sørge for, at sikkerhedsgrupperne orienteres og vejledes om regler inden for gruppens område

- sørge for, at årsagerne til ulykker, sundhedsskader og tilløb hertil undersøges, og søge at gennemføre foranstaltninger, der kan hindre gentagelse

- årligt udearbejde en samlet statistik over ulykker, forgiftninger og sundhedsskader

- holde sig orienteret om gældende bestemmelser

- opstille principper for nødvendig oplæring og instruktion af de ansatte

- sørge for, at der føres en stadig kontrol med overholdelse af sikkerhedsforskrifterne

- foranledige en samordning af sikkerheds- og sundhedsarbejdet med andre virksomheder, når der udføres arbejde på samme arbejdssted

- samarbejde med bedriftssundhedstjenesten og løbende informere denne på fællesområder

- sørge for, at der udarbejdes en plan over sikkerhedsorganisationens opbygning med oplysning om, hvem der er medlemmer af sikkerhedsudvalget samt daglig leder af sikkerhedsarbejdet. Denne plan sendes til Arbejdstilsynet

- sørge for, at de ansatte på virksomheden bliver bekendt med, hvem der er medlem af sikkerhedsgruppe og sikkerhedsudvalg, og hvem der er den daglige leder af sikkerhedsarbejdet.

6.2 Planlægning

Sikkerhedsudvalget skal deltage i den overordnede planlægning af virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde. Det er en forudsætning, at udvalget inddrages i planlægningen på et så tidligt tidspunkt som muligt, og at udvalget får lejlighed til at udtale sig, før virksomheden træffer beslutning.

Sikkerhedsudvalget skal i samarbejde med sikkerhedsgrupperne inddrages ved planlægning af

- arbejdsgang

- arbejdsprocesser

- arbejdsmetoder

- ændringer heri.

Sikkerhedsudvalget skal endvidere inddrages i det planlæggende arbejde ved

- udvidelse eller ombygning af virksomheden eller en del deraf

- anskaffelse og ændringer af maskiner og tekniske hjælpemidler

- indkøb og brug af stoffer og materialer.

Om rapporter m.v. fra bedriftssundhedstjenesten henvises til pkt.

8.3.

Udvalget skal gennem planlægning søge at sikre den enkelte ansatte ved arbejdet, d.v.s. at arbejdsprocesser, arbejdsstedet, de tekniske hjælpemidler og stoffer og materialer tilpasses den enkelte ansatte. Der må herunder tages særligt hensyn til eksempelvis unge, ældre og handicappede.

6.3 Rådgivning

Sikkerhedsudvalget rådgiver virksomheden ved løsning af arbejdsmiljømæssige spørgsmål. Ved enig indstilling fra sikkerhedsudvalget forudsættes virksomheden at følge rådet.

Hvis virksomheden ikke følger sikkerhedsudvalgets indstilling, skal dette begrundes på et efterfølgende møde, som afholdes inden 3 uger. Det samme gælder normalt, når udvalget giver flere indstillinger om samme sag.

Fristen er 3 uger fra datoen fra rådets afgivelse. Der skal udarbejdes skriftligt referat også af de eventuelle ekstraordinære møder, se nedenfor. Referatet skal indeholde begrundelse for, hvorfor de afgivne råd ikke følges.

6.4 Kontrol

For at sikre at de foranstaltninger, udvalget har vedtaget, bliver gennemført, skal udvalget kontrollere virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde og sørge for, at der føres en stadig kontrol med overholdelse af sikkerhedsforskrifterne.

6.5 Møder

Sikkerhedsudvalget afholder ordinært møde mindst 1 gang i kvartalet. Der skal indkaldes i god tid til møderne. Medlemmer og øvrige ansatte skal gøres bekendt med dagsordenen med evt. bilag senest 10 dage før mødet.

Der bør normalt ikke holdes møder i sikkerhedsudvalget uden for arbejdstiden, medmindre der er tvingende grunde herfor, fx hvis udvalgets medlemmer ikke arbejder samtidig.

Der afholdes ekstraordinære møder, når der på virksomheden indtræffer alvorlige ulykker eller sundhedsskader eller tilløb hertil, samt når der i øvrigt er behov herfor.

Ekstraordinært møde afholdes, hvis formanden skønner det nødvendigt, eller hvis mindst 2 medlemmer fremsætter begæring herom.

Herudover skal der mindst 2 gange om året afholdes møde med samtlige sikkerhedsgrupper. Arbejdstilsynet kan tillade, at møderne mellem sikkerhedsudvalget og samtlige sikkerhedsgrupper opdeles i de tilfælde, hvor der er et stort antal sikkerhedsgrupper.

6.6 Dispensation

Arbejdstilsynet vil normalt, inden for det kontor-administrative område, biblioteks- og undervisningsområdet o.l., give dispensationer til kun at afholde 2 årlige ordinære møder i sikkerhedsudvalget samt kun 1 årligt møde med samtlige sikkerhedsgrupper. Hvis eet medlem af sikkerhedsudvalget fremsætter konkret begæring om et yderligere møde, skal dette, uanset en eventuel dispensation, dog afholdes. Pågældende kan dog kun kræve afholdt op til 4 årlige ordinære møder i sikkerhedsudvalget, og 2 årlige møder med samtlige sikkerhedsgrupper.

Inden for andre områder vil Arbejdstilsynet, hvor det i enkelttilfælde skønnes rimeligt og forsvarligt, give tilsvarende dispensationer.

Dispensation gives af Arbejdstilsynets kredse efter begrundet ansøgning.

6.7 Mødedeltagere

Ud over medlemmerne deltager lederen af det daglige sikkerhedsarbejde, dog uden stemmeret, hvis pågældende ikke i forvejen er medlem af udvalget. Sikkerhedsudvalget kan herudover lade andre deltage efter behov. Det gælder fx personale i bedriftssundhedstjenesten, (fælles) tillidsrepræsentanten, særligt sagkyndige og repræsentanter for Arbejdstilsynet. Denne deltagelse bør dog ikke være permanent.

6.8 Referat

Der skal udarbejdes skriftligt referat af alle møder, også ekstraordinære møder.

Det bør klart fremgå af referatet

- hvilke beslutninger der blev truffet, og om der var flere indstillinger

- hvem der skal sørge for, at beslutningerne bliver gennemført, og

- hvornår det skal være gjort.

Referatet sendes til sikkerhedsorganisationens medlemmer, herunder den daglige sikkerhedsleder, virksomhedens ledelse, herunder arbejdslederne, tillidsrepræsentanter samt til samarbejdsudvalget. Efter anmodning sendes referatet til Arbejdstilsynet.

6.9 Uddannelse

Sikkerhedsudvalget skal have lejlighed til at erhverve sig den fornødne viden om eller uddannelse i sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål. Udgifter i denne forbindelse betales af arbejdsgiveren.

6.10 Tid til sikkerhedsarbejdet

Arbejdsgiveren skal sørge for, at sikkerhedsudvalgets medlemmer får den tid til rådighed til at varetage deres pligter i sikkerhedsarbejdet, der er rimelig.

Om »rimelig tid« se under sikkerhedsgruppen pkt. 3.6

6.11 Hovedsikkerhedsudvalget

Hovedsikkerhedsudvalget skal planlægge og koordinere de enkelte udvalgs arbejde for sikkerhed og sundhed.

Hovedsikkerhedsudvalget skal afholde det antal møder, som er nødvendige for, at det kan varetage sin funktion med at planlægge og koordinere de enkelte udvalgs arbejde for sikkerhed og sundhed. Det er hensigtsmæssigt at holde møder mellem hovedsikkerhedsudvalget og samtlige sikkerhedsudvalg.

Referat fra hovedsikkerhedsudvalgsmøder sendes til sikkerhedsudvalgene, den/de daglige sikkerhedsledere, virksomhedens ledelse, fællestillidsrepræsentanten samt hovedsamarbejdsudvalget.

7. Daglig leder af sikkerhedsarbejdet

7.1 Daglig leder

For at sikkerhedsudvalgets opgaver kan løses effektivt, er det nødvendigt, at udvalget sørger for, at der bliver udpeget en daglig leder af sikkerhedsarbejdet, som kan handle på udvalgets vegne.

I de tilfælde, hvor der ikke er ansat en sikkerhedsleder specielt til dette arbejde, skal arbejdsgiveren efter drøftelse med sikkerhedsudvalget udpege en leder blandt udvalgets medlemmer.

7.2 opgaver

Den daglige leder af sikkerhedsarbejdet handler på sikkerhedsudvalgets vegne mellem møderne og varetager sikkerhedsudvalgets opgaver.

Sikkerhedslederen skal holde sikkerhedsudvalget orienteret om sikkerheds- og sundhedsarbejdet og inddrage udvalget i løsning af problemer, der opstår mellem møderne.

7.3 Uddannelse

Den daglige leder af sikkerhedsarbejdet skal have lejlighed til at erhverve sig den fornødne viden om eller uddannelse i sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål. Udgifter i denne forbindelse betales af arbejdsgiveren.

7.4 Tid til sikkerhedsarbejdet

Arbejdsgiveren skal sørge for, at den daglige leder får den tid, der er rimelig, til sikkerhedsarbejdet. Hvor meget dette er, må afgøres ud fra de konkrete forhold. Arbejdsgiveren kan således ansætte en sikkerhedsleder på hel eller deltid, og en person kan være daglig leder for flere sikkerhedsudvalg, hvis pågældende tidsmæssigt kan betjene dem.

Om begrebet »rimelig tid«, se i øvrigt under sikkerhedsgruppen pkt. 3.6.

7.5 Anmeldelse

Det skal meddeles til Arbejdstilsynet, hvem der er daglig leder af sikkerhedsarbejdet.

8. Bedriftssundhedstjenesten

For visse typer virksomheder (se bilag til Arbejdsministeriets bekendtgørelse om bedriftssundhedstjeneste) er der pligt til at etablere bedriftssundhedstjeneste.

Endvidere kan virksomheder selv på frivillig basis etablere bedriftssundhedstjeneste.

8.1 Formål

Formålet med bedriftssundhedstjenesten er

at forebygge arbejdsmiljøskader, herunder arbejdsulykker, erhvervssygdomme og nedslidning ved at bekæmpe påvirkninger i arbejdet, som fysisk eller psykisk virker skadelige

at fremme de ansattes sikkerhed og sundhed både fysisk og psykisk.

8.2 Form

Virksomheden kan vælge mellem 4 former for bedriftssundhedstjeneste

- selv at oprette bedriftssundhedstjeneste

- deltage i et bedriftssundhedscenter

- deltage i en branchebedriftssundhedstjeneste

- deltage i en anden virksomheds bedriftssundhedstjeneste.

Sikkerhedsorganisationen på virksomheden skal inddrages ved valg af formen for bedriftssundhedstjeneste samt ved udformning og fastlæggelse af bedriftssundhedstjenestens opgaver.

8.3 Bedriftssundhedstjeneste - Sikkerhedsorganisation

Når bedriftssundhedstjenesten er oprettet på den enkelte virksomhed, skal sikkerhedsudvalget afgive indstilling forud for ansættelse og afskedigelse af bedriftssundhedspersonale.

Bedriftssundhedstjenesten og sikkerhedsorganisationen skal samarbejde og løbende informere hinanden på fælles områder. Dette kan blandt andet ske ved, at bedriftssundhedspersonalet uden stemmeret deltager i sikkerhedsudvalgets møder efter behov, se pkt. 6.7.

Sikkerhedsorganisationen skal registrere virksomhedens arbejdsmiljø. På grundlag heraf skal ledelsen og sikkerhedsorganisationen i samarbejde med BST udarbejde retningslinier for BST'ens opgaver. Retningslinierne skal sendes til Arbejdstilsynets lokale kreds.

Der kan fx udformes retningslinier om

- registrering af arbejdsmiljøets påvirkning

- rådgivning ved planlægning af produktion

- arbejdshygiejniske målinger

- ergonomisk planlægning af arbejdsstedet

- helbredsundersøgelser

- oplysning og rådgivning i sundheds-, sikkerhedsmæssige og hygiejniske spørgsmål.

Bedriftssundhedstjenesten skal desuden rådgive sikkerhedsorganisationen ved løsning af dennes opgaver. Arbejdsgiveren har pligt til at videregive mødeindkaldelser, rapporter og informationsmateriale fra bedriftssundhedstjenesten vedrørende virksomhedens arbejdsmiljøforhold til sikkerhedsorganisationen.

9. Flere arbejdsgivere på samme arbejdssted

9.1. Alment

Flere arbejdsgivere, der lader arbejde udføre på samme arbejdssted, og alle, der er beskæftiget på dette, skal samarbejde om at skabe sikre og sunde arbejdsforhold for alle beskæftigede. Det kan være nødvendigt at udarbejde faste retningslinier for samarbejdet.

De ansatte, der er beskæftiget på et arbejdssted, hvor flere virksomheder arbejder, skal ud over at følge de almindelige regler for arbejdets udførelse, også rette sig efter de regler, der er aftalt imellem virksomhederne.

De, der arbejder på en fremmed virksomheds område, skal tilsvarende følge de regler, der gælder for den fremmede virksomhed.

9.2 Sikkerhedsorganisation

De enkelte virksomheders sikkerhedsorganisation skal medvirke til, at samarbejdet finder sted. Hvor der er oprettet sikkerhedsudvalg, skal dette koordinere arbejdet.

Sikkerhedsorganisationen i de involverede virksomheder bør sørge for, at der gives de ansatte effektiv information om forhold af sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning.

9.3 Bygge- og anlægsarbejde

Ved bygge - og anlægsarbejde gælder særlige regler om samarbejdet mellem flere arbejdsgivere, se pkt. 11.4.

10. Udearbejde

10.1 Definition m.v.

Ved udearbejde forstås arbejde, der helt eller delvis udføres på midlertidige eller skiftende arbejdssteder uden for virksomhedens faste arbejdssted.

Arbejdet anses som udearbejde, uanset om det foregår på en fremmed virksomheds område, hos private eller andet, og uanset om arbejdet har en midlertidig eller mere permanent karakter. Som eksempel på arbejde eller personer, der kan være omfattet af dette afsnit, kan nævnes: reparations- og vedligeholdelsesarbejde, brand-, politi- og redningstjeneste, transportarbejde, renovationsarbejde, rengøringsarbejde, vagttjeneste, vinduespolering, tilsyndarbejde, repræsentanter og agenter, hjemmehjælp, sundhedsplejersker m.v., samt bygge- og anlægsarbejde, hvor de ansatte er fast antaget i virksomheden.

Ved bygge- og anlægsarbejde, hvor de ansatte kun er antaget til at udføre det pågældende arbejde, henvises til pkt. 11.

Ved lastning og losning af skibe gælder reglerne i pkt. 12.

10.2

10.2.1 Sikkerhedsgruppe

Ansatte, der udfører udearbejde, skal medregnes ved opgørelsen af, om der skal oprettes sikkerhedsgruppe eller -grupper på hjemmevirksomheden.

Hvis der i virksomheden, inkl. udearbejdet, er beskæftiget 10 ansatte eller derover, skal der oprettes sikkerhedsgruppe. Ved kontor- og administrative virksomheder, se pkt. 2.2.2, skal der dog være beskæftiget 20 ansatte eller derover.

De udearbejdende vil ofte have deres udgangspunkt fra en bestemt afdeling eller et bestemt arbejdsområde i hjemmevirksomheden, fx chauffører fra en kørselsafdeling, reparatører og malere fra en reparations- og malerafdeling, politi-, brand- og redningsvæsen fra en bestemt station. I disse tilfælde dækkes udearbejdet af sikkerhedsgruppen i hjemmevirksomheden. Sikkerhedsrepræsentanten vælges af de ansatte inden for området, herunder også af de udearbejdende.

Hvis de udearbejdende ikke er dækket af en eksisterende gruppe i hjemmevirksomheden, skal der oprettes en sikkerhedsgruppe i hjemmevirksomheden specielt for de udearbejdende, hvortil kun disse er valgberettigede og valgbare.

Hvor arbejdets organisation ved udearbejdet gør det naturligt, kan der oprettes flere sikkerhedsgrupper. Fx skal der normalt dannes sikkerhedsgrupper for hvert arbejdslederområde, når det drejer sig om hjemmehjælpere. Det samme vil ofte være tilfældet for rengøringsarbejde.

Sikkerhedsgrupper, der er oprettet i hjemmevirksomheden specielt for de udearbejdende, har de opgaver, pligter og rettigheder, der er beskrevet i pkt. 3.

Gruppen har dog normalt ingen opsøgende funktion, d.v.s. at gruppen ikke på de enkelte, midlertidige arbejdssteder skal kontrollere arbejdsforholdene.

Hvis der er enighed herom, eller hvor gruppen skønner, at der er tale om betydelig fare for sikkerhed og sundhed, kan gruppen dog opsøge det enkelte midlertidige arbejdssted. Nærmere principper herfor skal drøftes i sikkerhedsudvalget, hvor der findes et sådant, eller på anden måde i virksomheden.

10.2.2 Sikkerhedsgruppe ved det enkelte udearbejde

Hvis der ved udearbejde på samme arbejdssted er beskæftiget 5 ansatte eller derover, skal der tillige oprettes sikkerhedsgruppe, der skal varetage sikkerheds- og sundhedsarbejdet på dette arbejdssted.

Denne regel gælder uanset, hvor mange der iøvrigt er beskæftiget i virksomheden. Det forudsættes, at arbejdet foregår over en periode af en vis varighed, d.v.s. over 14 dage. Sikkerhedsrepræsentanten vælges af de ansatte på udearbejdsstedet.

10.3

10.3.1. Sikkerhedsudvalget

Sikkerheds- og sundhedsarbejdet skal planlægges og koordineres af et sikkerhedsudvalg, når der sammenlagt i virksomheden og ved arbejdet uden for virksomhedens faste arbejdssted er beskæftiget 20 ansatte eller derover.

10.3.2 Valg til sikkerhedsudvalget

Medlemmer af sikkerhedsgrupper i hjemmevirksomheden, der er oprettet specielt for de udearbejdende, har valgret og er valgbare til sikkerhedsudvalget i hjemmevirksonheden.

Medlemmer af sikkerhedsgrupper, der er oprettet på det enkelte udearbejdssted, har derimod ikke valgret og er ikke valgbare til sikkerhedsudvalget på hjemmevirksomheden. Se iøvrigt om valgregler pkt. 2.3.

11. Bygge- og anlægsarbejde

11.1 Område

Dette afsnit omhandler bygge- og anlægsarbejde, der udføres på et midlertidigt arbejdssted. Bygge- og anlægsarbejde omfatter også opførelse, forandring og vedligeholdelse.

11.2 Hvem medregnes ved organiseringen

Når arbejdsgiveren beskæftiger 5 eller flere ansatte ved bygge- og anlægsarbejde på et enkelt arbejdssted, skal der oprettes en sikkerhedsgruppe. Det forudsættes, at arbejdet foregår over en periode af en vis varighed, d.v.s. over 14 dage.

Dette gælder, uanset om der i hjemmevirksomheden er oprettet sikkerhedsorganisation, og uanset om de beskæftigede kun er ansat til det pågældende bygge- og anlægsarbejde, eller om ansættelsesforholdet er af mere blivende karakter.

Såfremt de beskæftigede kun er ansat til det pågældende bygge- og anlægsarbejde, d.v.s. at der er tale om en midlertidig ansættelse, der ophører, når bygge- og anlægsarbejdet er slut, medregnes de ikke ved organiseringen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på virksomhedens faste arbejdssted. Det gør derimod beskæftigede, hvis ansættelsesforhold er af mere blivende karakter, uanset om de midlertidigt er beskæftigt ved et bygge- og anlægsarbejde (udearbejde).

Hvor der er enighed mellem arbejdsgiveren, arbejdsledere og de ansatte, kan sikkerheds- og sundhedsarbejdet altid organiseres efter reglerne for udearbejde (se pkt. 10).

11.3 Hvordan organiseres sikkerheds- og sundhedsarbejdet

11.3.1 Sikkerhedsgruppen

De ansatte skal vælge en sikkerhedsrepræsentant til at indtræde i sikkerhedsgruppen sammen med arbejdslederen.

Hvordan antal og fordeling af sikkerhedsgrupper og dermed sikkerhedsrepræsentanter skal være, afhænger af arbejdets organisation og den arbejdsmæssige udvikling, herunder den geografiske adskillelse af arbejdsopgaverne.

Hvis der oprettes flere sikkerhedsgrupper, bør der tilstræbes alsidig faggrupperepræsentation.

11.3.2. Sikkerhedsudvalg

Arbejdstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor der er beskæftiget 20 ansatte eller derover på den enkelte bygge- og anlægsplads, bestemme, at en virksomhed skal oprette sikkerhedsudvalg på denne bygge- og anlægsplads.

Sådanne sikkerhedsudvalg tænkes kun oprettet ved meget store bygge- og anlægspladser.

Kun medlemmer af sikkerhedsgrupper, der er oprettet på den enkelte bygge- og anlægsplads, har valgret og er valgbare til sikkerhedsudvalget på pladsen.

Hvis der ikke oprettes sikkerhedsudvalg på pladsen, hvorimod der i hjemmevirksomheden er oprettet sikkerhedsudvalg, skal dette planlægge, lede og koordinere sikkerheds- og sundhedsarbejdet.

Medlemmer af sikkerhedsgrupper, der er oprettet på de enkelte bygge- og anlægspladser, har ikke valgret og er ikke valgbare til sikkerhedsudvalget i hjemmevirksomheden.

11.4 Flere arbejdsgivere

Ved bygge- og anlægsarbejde vil der typisk være flere arbejdsgivere, der lader arbejde udføre på samme arbejdssted.

Både arbejdsgiverne - og de beskæftigede på byggepladsen - skal samarbejde om at skabe sikre og sunde arbejdsforhold på pladsen.

For at sikre at de fornødne sikkerhedsforanstaltninger tilvejebringes, vedligeholdes, og at der føres det fornødne tilsyn på området, hvor der typisk beskæftiges ansatte fra flere arbejdsgivere (fællesområder) er bygherren pålagt en række pligter.

11.4.1 Bygherren

Ved bygherren forstås den, for hvis regning bygge- og anlægsarbejdet udføres.

11.4.2 Koordinator

Bygherren kan overdrage sine pligter vedr. samarbejdet om sikkerhed og sundhed til en koordinator.

11.4.3. Bygherrens pligter

Hvor 2 eller flere arbejdsgivere på samme bygge- og anlægsplads tilsammen beskæftiger flere end 10 personer, skal bygherren afgrænse og koordinere de arbejdsmiljøforanstaltninger i fællesområderne, der udføres af de enkelte arbejdsgivere på pladsen.

Om samarbejdet mellem flere arbejdsgivere, hvor der er mindre end 10 personer beskæftiget, henvises til pkt. 9.

11.4.3.1 Afgrænsning

Inden arbejdet sættes igang, skal bygherren eller dennes koordinator aftale med de enkelte arbejdsgivere, hvem der har pligt til i fællesområderne at tilvejebringe og vedligeholde sikkerhedsforanstaltningerne, såsom fælles adgangsveje, belysning, stilladser m.v.

11.4.3.2. Koordinering

Medens arbejdet er i gang, skal bygherren eller dennes koordinator have besked om manglerne ved sikkerhedsforanstaltningerne i fællesområderne og give besked til den entreprenør, der ifølge aftalen skal afhjælpe manglen.

Bygherren eller dennes koordinator skal endvidere sørge for, at der afholdes sikkerhedsmøder, se nedenfor, samt sørge for personlig kontakt på arbejdsstedet.

Det skal til enhver tid være muligt for Arbejdstilsynet at få oplysning om, hvem der har pligt til at sørge for disse sikkerhedsforanstaltninger.

11.5 Arbejdsgiverne

De enkelte arbejdsgivere på pladsen skal sørge for, at de foranstaltninger for fællesområderne, som er aftalt med bygherren, tilvejebringes og vedligeholdes, samt at der føres et effektivt tilsyn hermed.

11.6 Sikkerhedsmøder

For at løse spørgsmål vedrørende sikkerhedsforanstaltningerne i fællesområderne skal der afholdes sikkerhedsmøder.

Bygherren eller dennes koordinator indkalder til sikkerhedsmøder.

Ordinære sikkerhedsmøder holdes mindst 1 gang om måneden, fx i forbindelse med byggemøder.

Ekstraordinære møder holdes, hvis der er sket alvorlige ulykker, forgiftninger eller andre sundhedsskader eller tilløb hertil, samt når der i øvrigt er behov herfor.

Der skal indkaldes til ordinære møder i god tid i forvejen.

11.6.1 Mødedeltagere

I sikkerhedsmøderne deltager bygherren eller dennes koordinator, arbejdsgiverne eller disses repræsentanter og sikkerhedsgrupperne på arbejdsstedet.

11.6.2 Referat

Bygherren eller dennes koordinator sørger for, at der udarbejdes skriftligt referat af sikkerhedsmøderne. Referatet sendes til mødedeltagerne, alle arbejdslederne, alle de beskæftigede virksomheder, sikkerhedsgrupperne samt eventuelle tillidsrepræsentanter.

Bygherrens pligter er nærmere uddybet i en vejledning om afgrænsning og koordinering af sikkerhedsarbejdet ved bygge- og anlægsarbejde.

1.7 Sikkerhedsråd

Hvis der på bygge- og anlægspladsen er beskæftiget flere end 100 ansatte i en periode på 4 uger eller derover, skal der oprettes sikkerhedsråd, medmindre Arbejdstilsynet skønner, at sikkerhedsarbejdet kan koordineres ved sikkerhedsmøder.

11.7.1 Sammensætning

Sikkerhedsrådet består af bygherren som formand samt 2 medlemmer for pladsens sikkerhedsrepræsentanter, 1 medlem for arbejdsgiverne på pladsen og 1 medlem for arbejdslederne.

11.7.2 Møder m.v.

Sikkerhedsrådet overtager sikkerhedsmødernes funktion.

Møder i rådet afholdes efter samme retningslinier som sikkerhedsmøder. Derudover holdes møder med samtlige sikkerhedsgrupper mindst 1 gang i kvartalet.

12. Lastning og losning af skibe

12.1 Område

Bestemmelserne i dette afsnit omfatter arbejde med lastning og losning af skibe og alt arbejde i forbindelse hermed, hvor arbejdet overvejende udføres af havnearbejdere.

12.2 Havneområder

For at sikkerheds- og sundhedsarbejdet kan fungere tilfredsstillende, kan det være nødvendigt, at havnen inddeles i havneområder.

Arbejdstilsynet kan forlange, at der foretages opdeling i havneområder. Opdelingen, der må tilpasses havnens udstrækning, trafikmængde, godsarter og arbejdsmetoder, skal godkendes af Arbejdstilsynet.

12.3 Sikkerhedsgruppe

Der skal oprettes sikkerhedsgruppe, både for den pågældende virksomheds arbejde i havneområdet og for arbejdet på det enkelte arbejdssted, d.v.s. ved det enkelte skib, uanset antallet af ansatte.

12.3.1 Sikkerhedsgruppen i havneområdet

Der skal for den enkelte arbejdsgivers sikkerhedsarbejde i havnen oprettes en sikkerhedsgruppe for hvert havneområde. Gruppen består af arbejdslederen og sikkerhedsrepræsentanten for hvert havneområde.

12.3.1.1 Opgaver

Sikkerhedsgruppen har normalt ingen opsøgende funktion på de enkelte arbejdssteder. Det vil sige, at gruppen ikke skal kontrollere arbejdsforholdene på de enkelte arbejdssteder og ikke skal deltage i undersøgelse af ulykker m.v.

Hvis der er enighed herom, eller hvor gruppen skønner, at der er tale om betydelig fare for sikkerhed og sundhed, kan gruppen opsøge det enkelte arbejdssted. Nærmere principper herfor skal drøftes i sikkerhedsudvalget.

Om sikkerhedsgruppens opgaver, se i øvrigt pkt. 3.2.

12.3.1.2 Sikkerhedsrepræsentanten

Sikkerhedsrepræsentanten i havneområdet vælges af havnearbejderne. Sikkerhedsrepræsentanten vælges normalt for 2 år ad gangen. Genvalg kan finde sted.

Valget er gyldigt, når resultatet senest 8 dage efter valget er meddelt arbejdsgiveren og virksomhedens ledelse.

Sikkerhedsrepræsentanten er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af sine forhold som følge af udførelsen af hvervet som sikkerhedsrepræsentant.

Der findes indtil videre ikke tillidsmænd eller tillidsmandsregler inden for området.

Beskyttelsen må i praksis antages at bestå i, at arbejdsgiveren ikke kan afskedige sikkerhedsrepræsentanter begrundet i sikkerhedsmæssige forhold og ikke kan nægte at antage disse ud fra denne begrundelse.

Uoverensstemmelser om beskyttelsen afgøres ved fagretlig behandling.

12.3.2 Sikkerhedsgruppen på det enkelte arbejdssted

Ved arbejde på det enkelte arbejdssted, d.v.s. ved skibet, danner arbejdslederen sammen med lugemanden eller den, der udfører tilsvarende funktion som sikkerhedsmand, sikkerhedsgruppe for dette arbejdssted.

12.3.2.1 Opgaver

Sikkerhedsgruppen skal virke som kontaktled mellem de ansatte på det enkelte arbejdssted og sikkerhedsgruppen for havneområdet.

Gruppens opgaver er beskrevet i pkt. 3.2. Gruppen skal dog ikke deltage i planlægningen.

12.3.2.2 Lugemanden

Lugemanden eller den, der udfører tilsvarende funktion som sikkerhedsmand, fungerer som sikkerhedsrepræsentant og skal indtræde i sikkerhedsgruppen.

Om beskyttelsen se pkt. 12.3.1.2 om sikkerhedsrepræsentanten for havneområdet.

12.4 Sikkerhedsudvalg

Der skal i virksomheden oprettes et sikkerhedsudvalg til at planlægge og koordinere sikkerhedsarbejdet.

Udvalget består af havneområdets sikkerhedsgruppe samt som formand virksomhedens leder eller en ansvarlig repræsentant, udpeget af denne.

Er der i havneområderne oprettet 2 eller flere sikkerhedsgrupper, vælger sikkerhedsrepræsentanterne og arbejdslederne i sikkerhedsgrupperne imellem sig hvert 1 medlem til udvalget.

Bestemmelserne om hovedsikkerhedsudvalg gælder ikke for arbejde med lastning og losning af skibe.

Opgaver. Om sikkerhedsudvalgets opgaver, se pkt. 6.1.

12.5 Sikkerhedsarbejdet på virksomheden

Havnearbejderne medregnes ikke ved organiseringen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på virksomhedens faste arbejdssted. Havnearbejderne har ikke valgret og er ikke valgbare til sikkerhedsgrupper eller sikkerhedsudvalg, der oprettes på virksomhedens faste arbejdssted.

Erik Andersen