Cirkulære vedrørende anvisning af økonomisk støtte til § 30 lærlinge på dage, hvor undervisningen på skolen af besparelsesgrunde er indstillet (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Cirkulære vedrørende anvisning af økonomisk støtte til § 30 lærlinge på dage, hvor undervisningen på skolen af besparelsesgrunde er indstillet (* 1)
På baggrund af en konkret henvendelse fra et AF-kontor skal direktoratet efter drøftelse med Direktoratet for Erhvervsuddannelserne meddele, at der ikke er ændret i uddannelsesplanerne for lærlingene. De pågældende lærlinge er derfor i hele perioden ikke i praktik hos læremesteren, men afgivet til skolen.
Det er endvidere oplyst, at der ikke er alle tekniske skoler, der holder hele dage fri, men hvor dette sker, er det tilkendegivet, at lærlingene skal anvende disse dage til løsning af hjemmeopgaver, repetition og lignende.
På denne baggrund skal direktoratet bemærke, at det vil være i strid med de gældende uddannelsesregler, såfremt læremesteren forlanger, at lærlingen på skolefridage skal være i praktisk arbejde på lærestedet.
Direktoratet finder, at eventuelle »hjemmelæsedage« må betragtes som en del af den for vedkommende fags lærlinge fastsatte obligatoriske dagskoleundervisning, hvorfor der også vil kunne udbetales støtte for disse dage.
P.D.V.
E.B.
Kirsten Larsen
fuldmægtig