Legislator Case Law & Legislation
C19890300760 DK

Vejledning om Anmeldelse af stoffer og materialer (* 1) (* 2) (* 3) (* 4) (* 5) (* 6)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Vejledning 1989 3007 Historic

Vejledning om Anmeldelse af stoffer og materialer (* 1) (* 2) (* 3) (* 4) (* 5) (* 6)

I denne At-meddelelse gives der en oversigt over de anmeldelser m.v. af stoffer og materialer, der skal finde sted til

Arbejdstilsynet og til

Miljøstyrelsen.

Denne At-meddelelse er ikke i sig selv tilstrækkelig oplysende, når der skal anmeldes, men indeholder henvisninger til de regler og vejledninger, der skal kendes.

Lægemidler, levnedsmidler m.v. er ikke omfattet af disse anmeldelsesordninger.

REGISTRERING OG FORMÅL

Anmeldelserne til arbejdstilsynet og miljøstyrelsen samles i et fælles register, Produktregistret, der administreres af Arbejdstilsynet.

Arbejdstilsynet vurderer anmeldelsen for at bedømme de skadelige virkninger på arbejdsmiljøet, som stoffet eller materialet kan give. Vurderingen kan fx resultere i nærmere bestemmelser om brugen af stoffet eller materialet med henblik på at beskytte de beskæftigede.

Miljøstyrelsen vurderer anmeldelsen med henblik på at beskytte befolkningen og det ydre miljø mod uønskede virkninger af stoffet eller materialet.

Anmeldelser til arbejdstilsynet sendes til

Produktregistret, postboks 850

2100 København Ø

Anmeldelser til miljøstyrelsen sendes til

Miljøstyrelsen

Strandgade 29

1401 København K

ANMELDELSER TIL ARBEJDSTILSYNET

Der er regler for anmeldelse efter bekendtgørelserne om

- stoffer og materialer

- epæxyhaspikser og isocyanater

- asbest

- svejseelektroder

- materialer med indhold af flygtige stoffer herunder organiske opløsningsmidler. Anmeldeordningen gælder fra den 1. september 1988

- visse materialer, som indeholder stoffer, der er i deres rene form, er kræftfremkaldende. Denne anmeldte ordning gælder endnu ikke. Ordningen træder først i kraft efter forhandling med Arbejdsmiljørådet.

Anmeldelse til arbejdstilsynet efter bekendtgørelse om stoffer og materialer

Stoffer og materialer, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed (i denne At-meddelelse kaldet farlige stoffer og materialer), skal anmeldes efter denne bekendtgørelse.

Disse stoffer og materialer er

- stoffer og materialer, der skal klassificeres efter Miljøministeriets regler

- stoffer og materialer, der er optaget på Arbejdstilsynets liste over grænseværdier

- stoffer og materialer, som anses for farlige efter bestemmelse fra direktøren for Arbejdstilsynet eller efter særlig bekendtgørelse.

Fremstillere og importører skal anmelde til arbejdstilsynet, inden de begynder fremstilling eller import af farlige stoffer og materialer, som de pågældende ikke tidligere har fremstillet eller importeret.

Det betyder fx, at en importør, der ønsker at begynde en import af terpentin, skal anmelde terpentin til arbejdstilsynet, selv om terpentin har været kendt og brugt i mange år.

Produktregistret tildeler stoffet eller materialet et PR-nr. (produktregistreringsnummer), når registret har fået alle de nødvendige oplysinger. Et PR-nr. er ikke ensbetydende med, at stoffet eller materialet er godkendt, men et bevis på, at det er registreret i produktregistret med de accepterede oplysninger.

PR-nummeret skal være påført emballagen senest 1 år efter, at det er blevet tildelt.

Anmeldelse til Arbejdstilsynet af epoxyharpikser og isocyanater

Alle stoffer og materialer, der indgår i epoxyharpikser og isocyanatsystemer, skal anmeldes af leverandøren, medmindre anmeldelse er sket efter Arbejdstilsynets tidligere bekendtgørelse nr. 486 af 5. oktober 1987 om polyurethan- og epoxyprodukter og tilsvarende stoffer og materialer med lignende sundhedsfarlige egenskaber.

Anmeldelse til Arbejdstilsynet af asbest

Fremstillere og importører af asbest eller asbestholdigt materiale skal foretage anmeldelse til Arbejdstilsynet.

Produktregistret tildeler materialerne PR-nr., når kravene til anmeldelse og mærkning er opfyldt, og stoffet eller materialet er tilladt anvendt efter bekendtgørelsens regler.

Asbest og asbestholdige materialer må ikke anvendes, hvis de ikke er mærket og forsynet med et PR-nr.

Anmeldelse til Arbejdstilsynet af svejseelektroder

Fremstillere og importører skal årligt anmelde mængden af importerede og fremstillede elektroder for hver type og dimension. Anmeldelsen skal desuden indeholde oplysning om røgklassificering.

Oplysningerne skal bruges i forbindelse med den kontrol af mærkningen af svejseelektroder, arbejdstilsynet skal udøve.

Der henvises i øvrigt til

Arbejdstilsynets bekendtgørelse om anmeldelse af svejseelektroder.

ANMELDELSER TIL MILJØSTYRELSEN

Der er regler for

- Anmeldelse af nye kemiske stoffer

- Bekæmpelsesmidler (godkendelse).

- Vaske- og rengøringsmidler (meddelelse)

- Kosmetiske produkter (underretning)

Anmeldelse til Miljøstyrelsen af nye kemiske stoffer

Stoffer, der er nye i Danmark, dvs. stoffer, som ikke har været markedsført i Danmark før 1. oktober 1980, og stoffer, som efter 1. oktober 1980 sælges eller importeres til væsentlig ændret anvendelse eller i væsentlig forøget mængde, skal anmeldes til Miljøstyrelsen af fremstilleren eller importøren. Stofferne må tidligst sælges eller importeres 45 dage efter, at Miljøstyrelsen har modtaget anmeldelsen. Miljøstyrelsen kan forlænge fristen, hvis anmeldelsen er mangelfuld.

Stoffer, der er anmeldt til Miljøstyrelsen, skal ikke anmeldes til Arbejdstilsynet. Det er nok at henvise til anmeldelsen til Miljøstyrelsen.

Der henvises i øvrigt til

Miljøstyrelsens vejledning Kemiske stoffer/Anmeldelse.

Godkendelse i Miljøstyrelsen af bekæmpelsesmidler

Bekæmpelsesmidler (bl.a. kaldet plantebeskyttelsesmidler eller pesticider) er kemiske stoffer og produkter, der anvendes til bekæmpelse af plantesygdomme, ukrudt og skadedyr samt til træbeskyttelse.

Bekæmpelsesmidler skal godkendes af Miljøstyrelsen, inden de sælges, importeres eller anvendes.

Ved anmodningen om godkendelse af et bekæmpelsesmiddel skal der gives en række oplysninger om produktet til Miljøstyrelsen.

Før salg skal etiketten og brugsanvisningen på emballagen være godkendt af Kemikalieinspektionen.

Der henvises i øvrigt til Miljøstyrelsens vejledning Bekæmpelsesmidler/Godkendelser, mærkning m.v.

Meddelelse til Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion om vaske- og rengøringsmidler

Importører og anmeldere af vaske- og rengøringsmidler skal skriftligt een gang årligt inden den 1. februar meddele dette til Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion.

Underretning til Miljøstyrelsen om kosmetiske produkter

Den, som inden for Det Europæiske Fællesskab er ansvarlig for markedsføringen af et kosmetisk produkt i Danmark, skal underrette Miljøstyrelsen om markedsføringen.

MEDDELELSE OM GIFTE TIL ARBEJDSTILSYNET OG/ELLER MILJØSTYRELSEN Formålet med meddelelsen er at give myndighederne indsigt i forekomsten af af giftige stoffer og produkter, for at man kan sikre, at de anvendes forsvarligt.

Meddelelsen skal ske på en særlig blanket, der udleveres af Arbejdstilsynet.

Meddelelse til Arbejdstilsynet

Giftige stoffer og materialer må kun fremstilles og anvendes af virksomheder, der har givet meddelelse til Arbejdstilsynet på den særlige blanket.

Når virksomheden har udfyldt blanketten, sendes den til det stedlige Arbejdstilsyn, der vurderer opbevarings- og arbejdsforhold. Først når virksomheden har modtaget den igen i underskrevet stand, kan de ønskede giftige stoffer og materialer fremstilles og anvendes.

Meddelelse til Miljøstyrelsen

Importører og engrosforhandlere af gifte skal meddele dette til Kemikalieinspektionen på den særlige blanket.

Erik Andersen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →