Legislator Case Law & Legislation
C19890300660 DK

Vejledning om Tykkelseshøvle til træbearbejdning (* 1) (* 2) (* 3)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Vejledning 1989 3006 Historic

Vejledning om Tykkelseshøvle til træbearbejdning (* 1) (* 2) (* 3)

Tykkelseshøvle skal være indrettet og bruges forsvarligt efter arbejdsmiljølovgivningens bestemmelser for tekniske hjælpemidler. Ud fra disse bestemmelser stilles efter Arbejdstilsynets administrative praksis følgende krav

Brugsanvisning

Ved enhver levering (salg, udlejning og udlån) skal der medfølge skriftlige anvisninger på dansk om betjening, brug og vedligeholdelse.

Indretning

Tykkelseshøvle skal sikres således,

- at personer så vidt muligt ikke kan komme i berøring med kuttere, eventuelle sidekuttere og fremtræk (indtræksvalser og udtræksvalser),

- at tilbageslag er imødegået,

- at fremtrækket kan frakobles separat.

Den principielle opbygning af en tykkelseshøvl fremgår af fig. 1.

1. Beskyttelsesskærme

2. Tilbageslagssikring

3. Stop for tilbageslagssikring

4. Indtræksvalse

5. Rundkutter

6. Udtræksvalse

7. Bord- eller glidevalser

8. Trykfødder

Skærmen over kutteren skal nå mindst 80 mm ud over kutterens skærecirkel (se fig. 1) og skal være lukket på siderne.

Skærmen kan udformes som spånhætte med stuts for afsugning af spåner. Eventuelle sidekuttere skal være forsvarligt afskærmede.

Tilbageslagssikringen skal fungere effektivt ved alle forkommende emnetykkelser, også når emner af forskellig tykkelse og bredde tilføres samtidig.

Tilbageslagssikringen skal være forsynet med stop, så den ikke kan gå forbi sin nederste stilling.

Tilbageslagssikringer, der kan hæves med hånden, skal gå tilbage til normal stilling, så snart hånden slipper.

Tykkelseshøvle skal være forsynet med stopanordning, som forhindrer, at bordet kan hæves så meget, at det kommer i berøring med kutterstålene.

Hver tykkelseshøvl skal have spændingsfaldsudløser, som forhindrer, at den utilsigtet går i gang efter spændingsfald eller strømsvigt. Indkobling skal ske i nærheden af startindretningen.

Start- og stopindretning skal være let tilgængelig. Startindretningen skal være sikret mod utilsigtet påvirkning. Dette kan ske ved,

at startknap er forsænket, overdækket eller forsynet med krave,

at drejeafbryder er forsynet med krave, medmindre konstruktion eller placering hindrer utilsigtet påvirkning.

Tykkelseshøvle skal være forsynet med bremse, hvis kutteren ikke standser senest 10 sekunder efter, at der er afbrudt for maskinen.

Brug

Kutterstål, valser og trykbjælker skal indstilles nøjagtigt.

Emner må ikke føres ind, før maskinen er på fuldt omdrejningstal.

Ved driftsforstyrrelse skal fremtrækkes straks afbrydes.

Spåner må ikke fjernes fra bordet, når maskinen er i gang.

Er der udelt indtræksvalse og trykbjælke, må der kun høvles to emner samtidig, eet i hver side af høvlen.

Er der leddelt indtræksvalse og trykbjælke, kan der høvles flere emner samtidig, se fig. 2.

A viser funktionen af leddelt indtræksvalse og trykbjælke.

Ved udskiftning af kutteren skal spindelen fastholdes med forsvarlig blokeringsanordning.

Vedligeholdelse

Tykkelseshøvle skal vedligeholdes, så alt er i forsvarlig stand. Leverandørens anvisninger om eftersyn og vedligeholdelse skal følges.

Kutterstålene skal være skarpe, og kutterens opspændingsflader skal være helt rene, før der sættes nye stål i.

Tilbageslagssikringen skal holdes ren, så griberne kan få fat.

Vedligeholdelses- og reparationsarbejde skal udføres forsvarligt.

Energiforsyningen skal være effektivt afbrudt, fx ved afbryder med nøgle.

Unge under 18 år

Unge under 18 år må ikke beskæftiges ved tykkelseshøvle. Der er særlige regler for lærlinge og elever.

Erik Andersen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →