Legislator Case Law & Legislation
C19890017309 DK

Cirkulære om folkeregistrering (Til samtlige kommunalbestyrelser)

53 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (53)

Kapitel 1 Folkeregistrenes medvirken Kapitel 1 § 1. Folkeregistrene medvirker ved ajourføringen af CPR i overensstemmelse med reglerne i Indenrigsministeriets CPR-instruks til folkeregistrene. CPR- Kapitel 2 Det Centrale Personregister (CPR). CPR-personkortet, CPR-vejkortet Kapitel 2 § 2. Folkeregistrene modtager meddelelser om ændringer til CPR fra borgerne og offentlige myndigheder. Kapitel 3 Bopælsattester m.v. Kapitel 3 § 3. Hvis et folkeregister modtager meddelelser fra en offentlig myndighed vedrørende en person, der viser sig at være fraflyttet kommunen, skal medde Kapitel 4 Flytninger Kapitel 4 § 4. Det Centrale Personregister (CPR) består af et personregistersystem og et vejregistersystem. Personregistret udviser CPRs aktuelle og historiske Kapitel 5 Privates og offentlige myndigheders adgang til at få oplysninger fra Kapitel 5 § 5. CPR-personkortet er en udskrift fra CPR af en række aktuelle oplysninger, såsom personnummer, navn, stilling, bopæl, civilstand med myndighed og Kapitel 6 Kontrol af folkeregistret Kapitel 6 § 6. CPR-vejkortet indeholder oplysninger om vejkode, vejnavn og vejens placering i forskellige administrative inddelinger m.v. CPR-vejkortene opbevar Kapitel 7 Anmeldelse af brug af mellemnavn Kapitel 7 § 7. CPR-personkortregistret kan suppleres med indgangsnøgler i personnummerorden, navneorden og/eller adresseorden, hvorved en persons CPR-personkort Kapitel 8 Straffebestemmelser Kapitel 8 § 8. Folkeregistrene har terminaladgang til CPR-data i de kommunale EDB-centraler og i CPR, i overensstemmelse med de for de enkelte EDB-registre fast Kapitel 9 Ikrafttrædelse Kapitel 9 § 9. Folkeregistre, der anvender mikrofilm (mikrofiche), udskrevet fra CPR, skal sikre, at de opbevares i et specielt sikret boksrum, når de ikke beny § 10. Bevares skal § 11. Folkeregistrene udfærdiger bopælsattester i henhold til § 13 i bekendtgørelse om folkeregistrering. Af bopælsattesten skal tydeligt fremgå, hvem § 12. Fra private personer modtager folkeregistrene anmeldelser om flytninger indenfor kommunen, om flytninger til kommunen, og om flytninger fra komm § 13. Fra CPR vil folkeregistrene modtage CPR-personkort for de i § 21, stk. 1 og stk. 4 anførte værnepligtige m.v., samt CPR-afgangspersonkort for pe § 14. Modtager folkeregistret en anmeldelse om flytning til en sommerhusadresse, har folkeregistret pligt til skriftligt at gøre de(n) der tilmeldes p § 15. Registrering af ikke-nordiske statsborgere er betinget af, at de også kan registreres efter reglerne i § 16. § 16. Enhver, der fra Færøerne eller udlandet tager ophold i en kommune, skal tilmeldes folkeregistret. Undtaget herfra er alene personer, som skal op § 17. Når der anmeldes flytning til Finland, Norge, Island, Sverige eller Færøerne, udfyldes et sæt internordiske flyttepapirer, hvoraf flytteattest o § 18. Når der anmeldes flytning til udlandet i øvrigt, foretages indberetning herom til CPR. Hvis adressen i udlandet er bekendt, skal denne indrappor § 19. Hvis en person, som bevarer bopælen her i landet, midlertidigt (under 6 måneder) tager ophold i udlandet, kan adressen indrapporteres som supple § 20. Når en person indsættes i arresthus til strafudståelse, påhviler det vedkommende arrestinspektør, hvis den effektive opholdstid vil vare mere en § 21. For værnepligtige, der indkaldes til aftjening af værnepligtens første samlede uddannelse i forsvaret eller civilforsvarskorpset, samt for perso § 22. For personer, der påmønstrer et dansk registreret skib og samtidig opgiver bopæl her i landet uden at tage bopæl i udlandet, vil folkeregistret § 23. Hvis en person opgiver sin hidtidige bopæl og samtidig indsættes til strafudståelse, eller institutionsanbringes, indkaldes til aftjening af vær § 24. Når det ved revision af folkeregistret eller i øvrigt viser sig, at en i registret optaget person ikke længere findes på den anførte adresse, og § 25. Oplysninger om enkeltpersoner, der i henhold til §§ 13 og 14 i bekendtgørelse om folkeregistrering meddeles private personer eller virksomheder § 26. Der ydes adressebeskyttelse i henhold til § 11 i Indenrigsministeriets bekendtgørelse om folkeregistrering. Folkeregisterføreren skal søge oplys § 27. Folkeregistrene skal meddele de oplysninger, som en offentlig myndighed begærer i embeds medfør. Særlig bemærkes, at politiet til enhver tid eft § 28. Der påhviler folkeregisterføreren og folkeregistrets personale tavshedspligt med hensyn til folkeregistrets oplysninger. Udlevering af oplysning § 29. Hvis oplysninger afgivet i forbindelse med en flytningsanmeldelse er ufyldestgørende, unøjagtige eller indbyrdes modstridende, har anmelderen pl § 30. Hvis folkeregisterføreren bliver bekendt med, at der i kommunen opholder sig personer, der burde være tilmeldt folkeregistret, eller erfarer fol § 31. Ved siden af egentlig navneforandring kan en person efter skriftlig anmeldelse til folkeregistret anvende de i stk. 2-4 nævnte navne som mellemn § 32. I medfør af lov om folkeregistrering straffes den, der tilsidesætter sin anmeldelses- eller oplysningspligt overfor folkeregistret, eller som af § 33. Nærværende cirkulære træder i kraft den 1. januar 1990. Samtidig ophæves Indenrigsministeriets cirkulære nr. 51 af 15. maj 1986 om folkeregistre Den fulde tekst Officielle noter

Statutory Text (53 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1989 173 Historic

Kapitel 1

Folkeregistrenes medvirken

ved ajourføringen af CPR

Cirkulære (1 sp) 1989 173 Historic

§ 1. Folkeregistrene medvirker ved ajourføringen af CPR i overensstemmelse med reglerne i Indenrigsministeriets CPR-instruks til folkeregistrene. CPR-instruksen er på grund af sin karakter (løsbladssystem) ikke optaget i Ministerialtidende.

Stk. 2. Ajourføring af CPR sker ved indsendelse af meddelelser og lignende eller ved terminalindberetning via de kommunale EDB-centraler eller direkte til CPR.

Cirkulære (1 sp) 1989 173 Historic

Kapitel 2 Det Centrale Personregister (CPR). CPR-personkortet, CPR-vejkortet

Cirkulære (1 sp) 1989 173 Historic

Kapitel 2

Det Centrale Personregister (CPR). CPR-personkortet, CPR-vejkortet

og folkeregistermateriale i øvrigt

Det Centrale Personregister (CPR)

Cirkulære (1 sp) 1989 173 Historic

§ 2. Folkeregistrene modtager meddelelser om ændringer til CPR fra borgerne og offentlige myndigheder.

Stk. 2. Et folkekirkemedlem, der indtræder i et trossamfund uden for folkekirken, kan give folkeregistret meddelelse herom, hvorefter den pågældende registreres som ikke-medlem af folkekirken. Meddelelsen skal afgives af den pågældende selv, eller for så vidt angår børn under 15 år, af forældremyndighedens indehaver(e). Meddelelse vedrørende børn mellem 15 og 18 år skal være underskrevet af såvel barnet som af forældremyndighedens indehaver(e). Meddelelsen skal være ledsaget af en attest fra vedkommende trossamfund om indtræden i dette.

Stk. 3. Folkeregistret underretter sognepræsten/kirkekontoret i bopælssognet om udmeldelsen af folkekirken.

Cirkulære (1 sp) 1989 173 Historic

Kapitel 3

Bopælsattester m.v.

Cirkulære (1 sp) 1989 173 Historic

§ 3. Hvis et folkeregister modtager meddelelser fra en offentlig myndighed vedrørende en person, der viser sig at være fraflyttet kommunen, skal meddelelsen videresendes til folkeregistret i tilflytningskommunen.

Stk. 2. Viser det sig, at den pågældende ikke er registreret i en kommune her i landet, indsendes meddelelsen til Indenrigsministeriet, Afdelingen for Personregistrering.

Cirkulære (1 sp) 1989 173 Historic

Kapitel 4

Flytninger

Anmeldelse om flytning

Cirkulære (1 sp) 1989 173 Historic

§ 4. Det Centrale Personregister (CPR) består af et personregistersystem og et vejregistersystem. Personregistret udviser CPRs aktuelle og historiske dataindhold om hver enkelt person, der er registreret i CPR. Det historiske dataindhold går mindst 39 måneder tilbage. Vejregistret udviser CPRs aktuelle dataindhold om hver enkelt vej eller vejstrækning. De to registres nærmere folkeregisterindhold, hvorom der henvises til Indenrigsministeriets CPR-instruks til folkeregistrene, er for hver person udskrevet på et CPR-personkort og for hver vej eller vejstrækning på et CPR-vejkort, der opbevares som kartoteker i folkeregistret. Ved ændring i CPRs dataindhold modtager folkeregistret et nyt kartotekskort til nedsættelse i kartoteket i stedet for det hidtidige kort.

CPR-personkortet

Cirkulære (1 sp) 1989 173 Historic

Kapitel 5 Privates og offentlige myndigheders adgang til at få oplysninger fra

Cirkulære (1 sp) 1989 173 Historic

Kapitel 5

Privates og offentlige myndigheders adgang til at få oplysninger fra

folkeregistrene og CPR

Oplysninger til private

Cirkulære (1 sp) 1989 173 Historic

§ 5. CPR-personkortet er en udskrift fra CPR af en række aktuelle oplysninger, såsom personnummer, navn, stilling, bopæl, civilstand med myndighed og dato, statsborgerret, fødselsregistreringssted, folkekirkeforhold, umyndiggørelse med myndighed og dato, ægtefælle- og slægtskabshenvisninger, adressebeskyttelse, dato for sidste flytning og for tilflytning til kommunen. CPR-personkortet indeholder endvidere historiske oplysninger, såsom adresse-, civilstands- og navneregistreringer samt personnumre sat ud af kraft.

Stk. 2. For personer, der fraflytter kommunen, afgår ved døden, udvandrer eller forsvinder, opbevares et CPR-afgangspersonkort i afgangsregistret, jf. dog § 10, stk. 1, nr. 4.

Stk. 3. CPR-personkort anbringes i personnummerorden, navneorden eller vejorden. CPR-afgangspersonkort bør normalt være anbragt i samme orden som de aktuelle CPR-personkort.

Stk. 4. Folkeregistre med terminaladgang til CPR kan vælge at modtage oplysning om personer, der fraflytter kommunen, afgår ved døden, udvandrer eller forsvinder, jf. stk. 2, på anmærkningsliste.

CPR-vejkortet

Cirkulære (1 sp) 1989 173 Historic

Kapitel 6

Kontrol af folkeregistret

Tilsigelse til personlig forklaring

Cirkulære (1 sp) 1989 173 Historic

§ 6. CPR-vejkortet indeholder oplysninger om vejkode, vejnavn og vejens placering i forskellige administrative inddelinger m.v. CPR-vejkortene opbevares i vejkodeorden/alfabetisk vejnavneorden.

Indgangsnøgler til CPR-personkortregistret

Cirkulære (1 sp) 1989 173 Historic

Kapitel 7

Anmeldelse af brug af mellemnavn

Cirkulære (1 sp) 1989 173 Historic

§ 7. CPR-personkortregistret kan suppleres med indgangsnøgler i personnummerorden, navneorden og/eller adresseorden, hvorved en persons CPR-personkort kan fremfindes alene ved oplysning om den pågældendes personnummer, navn eller adresse. Indgangsnøgler udskrives fra CPR.

Stk. 2. Folkeregistre, som ikke har adgang til CPR og/eller de kommunale EDB-centralers persondatasystemer, har pligt til at supplere CPR-personkortregistret med de i stk. 1 nævnte indgange til CPR-personkortene.

Terminalanvendelse

Cirkulære (1 sp) 1989 173 Historic

Kapitel 8

Straffebestemmelser

Cirkulære (1 sp) 1989 173 Historic

§ 8. Folkeregistrene har terminaladgang til CPR-data i de kommunale EDB-centraler og i CPR, i overensstemmelse med de for de enkelte EDB-registre fastsatte forskrifter.

Opbevaring og anvendelse af mikrofilm (mikrofiche), jf. forskrifterne for CPR.

Cirkulære (1 sp) 1989 173 Historic

§ 9. Folkeregistre, der anvender mikrofilm (mikrofiche), udskrevet fra CPR, skal sikre, at de opbevares i et specielt sikret boksrum, når de ikke benyttes. Ved udskiftning af mikrofilm (mikrofiche) skal det hidtidige eksemplar destrueres under betryggende forhold, senest 1 måned efter udskiftningen.

Stk. 2. Videregivelse af det i stk. 1 nævnte materiale må kun ske efter indhentet tilladelse fra Indenrigsministeriet, Afdelingen for Personregistrering.

Opbevaring og kassation af folkeregistermateriale, jf. Indenrigsministeriets bekendtgørelse om kassation i kommunernes arkiver

Cirkulære (1 sp) 1989 173 Historic

§ 10. Bevares skal

1) Hovedregisterkort, herunder omskrevne hovedregistre, jf. dog stk. 3.

2) Navneregisterkort, jf. dog stk. 3.

3) Afgangsregisterkort, jf. dog stk. 3.

4) CPR-afgangspersonkort eventuelt i form af mikrofilm/mikrofiche bevares, men skal ikke afleveres til landsarkiverne. For folkeregistre med terminaladgang til CPR skal CPR-afgangspersonkort dog ikke bevares.

5) Obligatoriske indgangsnøgler til CPR-personkortregistret dannet i perioden 1978-1989.

6) Folketællingsskemaer for kommunale folketællinger ældre end år 1924.

7) Folkeregisterbilag, der på grund af en tidligere ødelæggelse af hoved- og navneregister opbevares til erstatning for de ødelagte kort, jf. dog stk. 3.

8) Korrespondance af principiel betydning.

Stk. 2. Kasseres må

1) Korrespondance med og genparter af indberetninger til CPR-registret og andre myndigheder med undtagelse af korrespondance af principiel betydning.

2) Folkeregisterbilag (meddelelser fra andre myndigheder om fødsler, vielser, dødsfald m.v., flytningsanmeldelser, flyttemeddelelser m.v.).

3) CPR-kort fra før overgangen til CPR-personkort. Ikke aktuelle CPR-vejkort.

4) CPR-ændringspersonkort.

Stk. 3. Hovedregisterkort, afgangsregisterkort og navneregisterkort kan overføres til mikrofilm (mikrofiche). Mikrofilm (mikrofiche) skal foreligge i 2 eksemplarer, hvoraf det ene opbevares i kommunens brandsikre boks, mens det andet afleveres til landsarkivet. Navneregisterkort kan herefter makuleres, medens hovedkort og afgangskort afleveres til landsarkivet.

Cirkulære (1 sp) 1989 173 Historic

§ 11. Folkeregistrene udfærdiger bopælsattester i henhold til § 13 i bekendtgørelse om folkeregistrering. Af bopælsattesten skal tydeligt fremgå, hvem i folkeregistret der har underskrevet denne, eventuelt ved stempling eller maskinskrivning af den pågældendes navn.

Stk. 2. En bopælsattest må kun omfatte een person og må ikke indeholde oplysning om personnummer, medmindre attesten er til offentlig brug eller rekvirenten anmoder derom.

Stk. 3. Hvis en person (myndighed) ønsker at få dokumenteret de enkelte adresser, som den pågældende har haft i kommunen, og kommunen ikke ud fra egne arkiver m.v. kan angive de ønskede adresser, kan folkeregistret, hvis dette ikke har terminaladgang til CPR, indsende en rekvisition til »Historisk CPR-Arkiv« til Indenrigsministeriet, Afdelingen for Personregistrering. Arkivet går tilbage til 1971.

Stk. 4. Den i stk. 3 anførte rekvisition til eller opslag i »Historisk CPR-Arkiv« kan også anvendes ved udfærdigelse af dokumentation for registreringen i CPR af tidligere navn og civilstand. Indenrigsministeriet foretrækker imidlertid, at de pågældende i disse tilfælde henvises til vedkommende grundregistrerende myndighed.

Cirkulære (1 sp) 1989 173 Historic

§ 12. Fra private personer modtager folkeregistrene anmeldelser om flytninger indenfor kommunen, om flytninger til kommunen, og om flytninger fra kommunen til udlandet eller Færøerne. Flytteanmeldelsen skal indeholde oplysning om den flyttendes personnummer, fulde navn, ny adresse, hidtidige adresse og flyttedato. Folkeregistret afgør om flytning kan registreres.

Stk. 2. Ved anmeldelsen udfærdiger folkeregistret på forlangende en kvittering for anmeldelsen, som udleveres til anmelderen eller tilsendes denne vederlagsfrit.

Cirkulære (1 sp) 1989 173 Historic

§ 13. Fra CPR vil folkeregistrene modtage CPR-personkort for de i § 21, stk. 1 og stk. 4 anførte værnepligtige m.v., samt CPR-afgangspersonkort for personer, der er fraflyttet kommunen. Folkeregistre med terminaladgang til CPR kan vælge at modtage oplysning om personer, der fraflytter kommunen, på anmærkningsliste.

Flytning til en sommerhusadresse

Cirkulære (1 sp) 1989 173 Historic

§ 14. Modtager folkeregistret en anmeldelse om flytning til en sommerhusadresse, har folkeregistret pligt til skriftligt at gøre de(n) der tilmeldes på adressen opmærksom på, at det er forbudt og forbundet med strafansvar at anvende et sommerhus til overnatning i perioden 1. oktober til 31. marts, bortset fra overnatning i forbindelse med kortvarige ferieophold, week-ends el.lign., jf. miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 357 af 15. juli 1985 om sommerhuse og campering m.v. Ved kortvarige ferieophold forstås højst 3-4 uger. Opholdet kan ikke anses for afbrudt ved nogle enkelte overnatninger andetsteds.

Stk. 2. Hvis det ikke er ejeren af sommerhuset, der tilmelder sig folkeregistret, bør ejeren samtidig underrettes om, at der har fundet en tilmelding sted.

Stk. 3. Ved den skriftlige underretning henvises til den i stk. 1 nævnte lovbekendtgørelse fra miljøministeriet. Hvorvidt eventuel videre vejledning skal foretages af folkeregistret eller anden kommunal forvaltningsgren, må fastlægges af kommunalbestyrelsen.

Tilflytning fra de nordiske lande eller Færøerne

Cirkulære (1 sp) 1989 173 Historic

§ 15. Registrering af ikke-nordiske statsborgere er betinget af, at de også kan registreres efter reglerne i § 16.

Stk. 2. Når der anmeldes flytning fra Finland, Island, Norge, Sverige eller Færøerne, afleverer den flyttende de af den lokale registreringsmyndighed i vedkommende nordiske land eller Færøerne udstedte internordiske flyttepapirer (flytteattest og flyttebevis). Registrering skal foretages, såfremt den pågældende skal opholde sig her i landet for et tidsrum af mere end 6 måneders varighed, og kan foretages i tilfælde, hvor den flyttende anmoder om registrering i folkeregistret i forbindelse med ophold af mere end 3 måneders varighed.

Stk. 3. Hvis den anmeldende ikke er i besiddelse af internordiske flyttepapirer, indfordrer folkeregistret straks de nævnte papirer fra den lokale registreringsmyndighed i vedkommende nordiske land eller Færøerne. Indrapportering af flytning til CPR skal afvente modtagelse af de internordiske flyttepapirer. Foreligger de nævnte papirer ikke senest 14 dage efter, at disse er indfordret fra den lokale registreringsmyndighed i vedkommende land eller Færøerne, foretages registrering i CPR på grundlag af dokumentation i legitimationspapirer (pas og lignende), herunder om statsborgerret, samtidig med at den lokale registreringsmyndighed i udflytningslandet underrettes om registreringen og registreret indflytningsdato samt påny anmodes om udstedelse af internordiske flyttepapirer. Ved modtagelse af internordiske flyttepapirer foretager folkeregistret på grundlag af de på flytteattesten angivne oplysninger eventuel korrektion af registreringen i CPR.

Stk. 4. Efter foretagen registrering tilbagesendes det internordiske flyttebevis straks til den registreringsmyndighed, der har udstedt det internordiske flyttesæt påført oplysning om registreret tilflytningsdato. Hvis den flyttendes adresse ikke er korrekt angivet på flyttebeviset, anføres den korrekte adresse inden tilbagesendelsen.

Stk. 5. Finder folkeregistret, at den anmeldende skal registreres i en anden kommune her i landet, påtegnes flytteattesten med en henvisning til vedkommende folkeregister. Skal den anmeldende ikke registreres her i landet, underrettes den anmeldende herom og flyttebeviset tilbagesendes straks med påtegning herom til den lokale registreringsmyndighed i vedkommende nordiske land eller Færøerne, mens flytteattesten beholdes af folkeregistret.

Stk. 6. En tilflytter fra et nordisk land skal give oplysning om tidligere medlemskab af den danske folkekirke, eller nuværende medlemskab af et evangelisk-luthersk trossamfund og i bekræftende fald registreres som medlem af folkekirken. Kirkerne i de nordiske lande er evangelisk-lutherske. Der henvises i øvrigt til § 16, stk. 3.

Stk. 7. En tilflytter fra Færøerne skal registreres som medlem af folkekirken, såfremt den pågældende tilhører folkekirken på Færøerne.

Tilflytning fra udlandet i øvrigt

Cirkulære (1 sp) 1989 173 Historic

§ 16. Enhver, der fra Færøerne eller udlandet tager ophold i en kommune, skal tilmeldes folkeregistret. Undtaget herfra er alene personer, som skal opholde sig her i landet for et tidsrum af under 3 måneder.

Stk. 2. Når der anmeldes tilflytning fra udlandet i øvrigt, fremskaffes oplysninger om den flyttende, jf. Indenrigsministeriets bekendtgørelse om folkeregistrering, § 5, stk. 3, ved at denne udspørges, ligesom legitimationspapirer (pas og lignende) gennemses. Fornøden dokumentation for de opgivne oplysninger skal afkræves tilflytteren. Ved passets forevisning foretages i dette notering af den pågældendes danske personnummer, hvorefter passet afstemples med folkeregistrets stempel.

Stk. 3. Tilflytteren skal endvidere give oplysning om tidligere medlemskab af den danske folkekirke eller nuværende medlemskab af et evangelisk-luthersk trossamfund og i bekræftende fald registreres som medlem af folkekirken. Normalt vil kun indvandrere, der stammer fra et af de nordeuropæiske lande eller Nordamerika opfylde betingelserne for medlemskab af folkekirken. Vejledning vedrørende et trossamfunds karakter som evangelisk-luthersk kan fås ved henvendelse til folkekirkens præster eller Kirkeministeriet.

Stk. 4. Folkeregistret skal, før en indvandring af en ikke-nordisk statsborger registreres, konstatere, at en af nedennævnte betingelser (1. a eller b - eller 2. a eller b - eller 3) er opfyldt. For folkeregistre i Grønland skal en af de nedennævnte betingelser (2. a eller b - eller 3) være opfyldt.

1) EF-statsborgere: (portugisiske og spanske statsborgere behandles først efter disse regler fra 1. januar 1993. Opmærksomheden henledes endvidere på, at ikke alle indehavere af britiske pas er omfattet af EF-reglerne).

a) Ret til ophold af længere varighed end 3 måneder. Skal dokumenteres ved forevisning af opholdstilladelse/opholdsbevis.

b) Arbejde. Konstateres ved dokumentation for et ansættelsesforhold. Ved tvivl om, hvorvidt dokumentationen kan anerkendes, kan folkeregistret henvise den pågældende til at søge opholdstilladelse/opholdsbevis, inden registreringen i folkeregistret foretages.

Når en EF-statsborger kan registreres, kan registrering også ske af hans familiemedlemmer uden forevisning af opholdstilladelse/opholdsbevis. Som familiemedlemmer anses uanset familiemedlemmets nationalitet

EF-statsborgerens ægtefælle og ægtefællernes efterkommere, der er under 21 år, eller som forsørges af den pågældende.

Personer, der er beslægtede i opstigende linie med EF-statsborgeren eller dennes ægtefælle, når de forsørges af den pågældende.

2) Andre udlændinge

a) Ret til ophold af mere end 3 måneders varighed. Skal dokumenteres i form af en opholdstilladelse. Ved tilmelding til et folkeregister i Grønland, skal det af opholdstilladelsen fremgå, at tilladelsen også giver ret til ophold i Grønland.

Visum og/eller fastsat udrejsefrist indført i pas kan normalt ikke sidestilles med opholdstilladelse. Spørgsmålet om tilmelding til folkeregistret må forelægges Indenrigsministeriet, Afdelingen for Personregistrering, til afgørelse, hvis en tildelt udrejsefrist medfører ret til ophold i landet i mere end 3 måneder.

b) Et barn under 18 år der ikke har nordisk statsborgerret. Kan tilmeldes, hvis en af forældrene er registreret som nordisk statsborger eller skal registreres efter den under nr. 2. a. nævnte regel og barnet tager fast ophold her i landet hos forældrene.

3) Ægtefælle til en dansk statsborger. Kan tilmeldes på grundlag af vielsesattesten under forudsætning af, at ægtefællerne har fælles bopæl i Danmark og vielsen er foretaget af en dansk myndighed.

Stk. 5. Registrering af en genindvandring af en ikke-nordisk statsborger må kun finde sted, når betingelserne for førstegangsindvandring (§ 16 stk. 1-4) er opfyldt. Registrering må dog ikke finde sted på grundlag af den ved førstegangsindvandringen gældende opholdstilladelse/opholdsbevis, medmindre Direktoratet for Udlændinge har oplyst, at opholdstilladelsen/opholdsbeviset ikke er bortfaldet.

Flytning til et andet nordisk land eller Færøerne

Cirkulære (1 sp) 1989 173 Historic

§ 17. Når der anmeldes flytning til Finland, Norge, Island, Sverige eller Færøerne, udfyldes et sæt internordiske flyttepapirer, hvoraf flytteattest og flyttebevis udleveres den, der anmelder flytningen, medens genparten af flytteattesten opbevares i folkeregistret.

Stk. 2. I tilfælde, hvor flytning ikke er anmeldt overfor folkeregistret og flyttepapirer derfor ikke er udstedt, skal folkeregistret på forlangende straks fremsende et sæt internordiske flyttepapirer, der skal være den lokale registreringsmyndighed i vedkommende nordiske land eller Færøerne i hænde senest 14 dage efter, at disse er rekvireret.

Stk. 3. Såfremt en person har opgivet den hidtidige bopæl i forbindelse med folkeregistrets udstedelse af internordiske papirer, forbliver denne stående i kommunen og registreres under de hertil fastsatte vejkoder, jf. § 23, indtil folkeregistret modtager underretning om eventuel registrering i et nordisk land eller Færøerne fra vedkommende lokale registreringsmyndighed, jf. stk. 5-7.

Stk. 4. Spørgsmålet om hvorvidt en person efter den internordiske flytteoverenskomst skal registreres som bosat i indflytningslandet, afgøres efter indflytningslandets lovgivning, jf. den internordiske overenskomst.

Stk. 5. Når folkeregistret modtager underretning på flyttebevis fra registreringsmyndigheden i vedkommende nordiske land eller Færøerne om, at en person er registreret som bosat i vedkommende land eller Færøerne, foretages indberetning af udvandringen til CPR. Som dato for udvandring i CPR benyttes den på flyttebeviset angivne registrerede indflytningsdato.

Stk. 6. Såfremt folkeregistret fra vedkommende lokale registreringsmyndighed modtager underretning om, at en person ifølge de dergældende regler ikke registreres som bosat i landet, forbliver den pågældende stående som registreret i kommunen, eventuelt under de hertil fastsatte vejkoder, jf. § 23. Har en sådan person ikke ophold i et andet nordisk land eller Færøerne, skal folkeregistret søge den pågældendes registreringsforhold berigtiget efter de derom gældende regler.

Stk. 7. Er flyttebeviset ikke modtaget senest 1 måned efter opgivet flyttedato, skal folkeregistret henvende sig direkte til den lokale registreringsmyndighed i vedkommende land eller Færøerne og søge registreringen af den internordiske flytning berigtiget i overensstemmelse med de almindelige regler om kontrol af folkeregistret. Det samme gælder, når folkeregistret har grund til at antage, at en registreret person er flyttet til et andet land.

Flytning til udlandet i øvrigt

Cirkulære (1 sp) 1989 173 Historic

§ 18. Når der anmeldes flytning til udlandet i øvrigt, foretages indberetning herom til CPR. Hvis adressen i udlandet er bekendt, skal denne indrapporteres til CPR.

Midlertidigt ophold i udlandet

Cirkulære (1 sp) 1989 173 Historic

§ 19. Hvis en person, som bevarer bopælen her i landet, midlertidigt (under 6 måneder) tager ophold i udlandet, kan adressen indrapporteres som supplerende adresse til CPR.

Fængsels- og hæftedømte og personer,

der i henhold til straffelovens §§ 68-70

eller efter den grønlandske kriminallov

er anbragt i institution eller anstalt

Cirkulære (1 sp) 1989 173 Historic

§ 20. Når en person indsættes i arresthus til strafudståelse, påhviler det vedkommende arrestinspektør, hvis den effektive opholdstid vil vare mere end 3 måneder, straks at give folkeregistret, hvor den pågældende angiver at være registreret, meddelelse om indsættelsen i vedkommende arresthus samt om datoen herfor. Samme oplysninger gives af vedkommende institution m.v., når indsættelse finder sted i en af kriminalforsorgens anstalter uden forudgående indsættelse i arresthus, samt når retten har truffet bestemmelse om anbringelse i hospital for sindslidende, i institution for åndssvage, i egnet hjem eller institution til særlig pleje eller forsorg eller i forvaring eller i anstalt. 1. og 2. pkt. gælder tilsvarende ved overflytninger under strafudståelsen fra en anstalt til en anden anstalt.

Stk. 2. Findes den pågældende ikke registreret i folkeregistret, videresendes meddelelsen til folkeregistret i den kommune, hvor den pågældende er registreret. Findes den pågældende ikke registreret i noget folkeregister, videresendes meddelelsen til folkeregistret i opholdskommunen, hvor den pågældende registreres. I alle tilfælde underrettes institutionen om videresendelsen.

Stk. 3. Institutionsadressen kan til CPR indrapporteres som supplerende adresse.

Stk. 4. Er den pågældende gift eller bor i hjemmet hos sine forældre, følges under opholdet ægtefællens eller forældrenes flytninger, hvis disse anmelder flytning for den pågældende. Anmeldes der under opholdet flytning for den pågældende til en anden kommune, må folkeregistret underrette institutionen m.v. om flytningen og videresende den i stk. 1 nævnte meddelelse til folkeregistret i tilflytningskommunen.

Stk. 5. Melder de i stk. 4 nævnte pårørende flytning uden at anmelde flytning for den anbragte, forbliver denne stående i kommunen og registreres under de hertil fastsatte vejkoder, hvis bopælen må anses for opgivet, jf. § 23. Stk. 6. Når løsladelse (udskrivning) finder sted, vil folkeregistret modtage meddelelse herom fra vedkommende institution. Hvis meddelelsen tillige indeholder oplysning om flytning til en anden kommune, videresendes meddelelsen til folkeregistret i denne kommune, der herefter berigtiger flytningen i overensstemmelse med de almindelige regler herom.

Stk. 7. Kan den pågældende ikke oplyse, hvor han ved løsladelsen (udskrivningen) vil tage bopæl, hvilket vil fremgå af meddelelsen fra institutionen, forholdes der i overensstemmelse med de almindelige regler om forsvundne.

Værnepligtiges flytninger

Cirkulære (1 sp) 1989 173 Historic

§ 21. For værnepligtige, der indkaldes til aftjening af værnepligtens første samlede uddannelse i forsvaret eller civilforsvarskorpset, samt for personer, som antages til frivillig tjeneste i forsvaret eller civilforsvarskorpset uden tidligere at have aftjent værnepligt, indberettes indkaldelsen af Forsvarskommandoen henholdsvis Civilforsvarsstyrelsen direkte til CPR.

Stk. 2. Ved indkaldelse til udførelse af civilt arbejde eller til udførelse af bistandsarbejde i udviklingslande påhviler det den værnepligtige under forevisning af indkaldelsesordren at foretage anmeldelse om indkaldelsen til det folkeregister, i hvilket han er optaget. Ved anmeldelsen påføres indkaldelsesordren følgende påtegning: »Noteret (dato) i (folkeregistrets navn)» samt underskrift. Tjenestestedets adresse kan indrapporteres til CPR som supplerende adresse.

Stk. 3. Er den indkaldte værnepligtige gift, samlevende, eller bor den pågældende hjemme hos sine forældre, følger den pågældende under aftjeningen af værnepligten ægtefællens (samleverens) eller forældrenes flytninger.

Stk. 4. For de i stk. 1 nævnte værnepligtige vil folkeregistret efter udløbet af den almindelige periode for meniges aftjening af værnepligt, modtage CPR-personkort, hvor oplysning om værnepligt i feltet for supplerende adresse er slettet.

Stk. 5. Ved hjemsendelse af de i stk. 2 nævnte værnepligtige samt for værnepligtige, der fortsætter aftjeningen af værnepligt som befalingsmænd, og for værnepligtige, der hjemsendes inden udløbet af den første samlede uddannelse i forsvaret eller civilforsvarskorpset, vil folkeregistret modtage underretning fra de pågældende selv om hjemsendelsen, og om hvor de har bopæl.

Fiskeres og søfolks på- og afmønstring

Cirkulære (1 sp) 1989 173 Historic

§ 22. For personer, der påmønstrer et dansk registreret skib og samtidig opgiver bopæl her i landet uden at tage bopæl i udlandet, vil folkeregistret modtage meddelelse om påmønstringen. De pågældende indberettes til CPR under de hertil fastsatte vejkoder, jf. § 23. Tages der bopæl i udlandet, gælder de almindelige regler om fraflytning til udlandet.

Stk. 2. For personer, der påmønstrer et udenlandsk registreret skib og samtidig opgiver bopæl her i landet, vil folkeregistret ligeledes modtage meddelelse om påmønstringen. I dette tilfælde foretages indberetning til CPR på tilsvarende måde som ved fraflytninger til udlandet.

Stk. 3. For personer, der er bosatte i udlandet, og som påmønstrer et dansk registreret skib, er anmeldelse til skattevæsenet tilstrækkelig.

Stk. 4. Når de i stk. 1 nævnte personer afmønstrer, berigtiges flytningen i overensstemmelse med de almindelige regler herom.

Fortsat registrering i særlige tilfælde

Cirkulære (1 sp) 1989 173 Historic

§ 23. Hvis en person opgiver sin hidtidige bopæl og samtidig indsættes til strafudståelse, eller institutionsanbringes, indkaldes til aftjening af værnepligt (jf. § 21), eller påmønstrer et dansk registreret skib (jf. § 22, stk. 1), indrapporteres den pågældende under de hertil fastsatte vejkoder (større end 9900) til CPR.

Stk. 2. På samme måde behandles tilfælde, hvor en person efter at være kommet i en af de i stk. 1 nævnte situationer senere opgiver sin hidtidige bopæl.

Stk. 3. Registrering under de hertil fastsatte vejkoder (større end 9900) i CPR finder endvidere sted i tilfælde, hvor en person har opgivet den hidtidige bopæl i forbindelse med folkeregistrets udstedelse af internordiske flyttepapirer, jf. § 17, stk. 3, eller ikke registreres ved ophold i et andet nordisk land, jf. § 17, stk. 6.

Forsvundne personer

Cirkulære (1 sp) 1989 173 Historic

§ 24. Når det ved revision af folkeregistret eller i øvrigt viser sig, at en i registret optaget person ikke længere findes på den anførte adresse, og opholdsstedet efter foretagen omhyggelig eftersøgning, der om fornødent kan ske ved politiets hjælp, ikke kan findes, betragtes den pågældende som forsvunden og indberettes som sådan til CPR.

Cirkulære (1 sp) 1989 173 Historic

§ 25. Oplysninger om enkeltpersoner, der i henhold til §§ 13 og 14 i bekendtgørelse om folkeregistrering meddeles private personer eller virksomheder m.v., skal efter forlangende afgives skriftligt.

Stk. 2. Gebyr, afkrævet i henhold til § 16 i bekendtgørelse om folkeregistrering tilfalder kommunens kasse. Kommunalbestyrelsen kan forlange udgifterne ved afgivelse af oplysninger til brug for lokale vejvisere refunderet.

Stk. 3. Fremsættes der overfor folkeregistret begæring om navn og adresse fra CPR i henhold til § 15, stk. 2, i bekendtgørelse om folkeregistrering, udleveres til den pågældende den i § 17, stk. 2, i bekendtgørelsen omhandlede formular.

Stk. 4. Forespørgsler fra udenlandske myndigheder behandles efter reglerne i stk. 1-3, jf. dog den internordiske flytteoverenskomst.

Adressebeskyttelse

Cirkulære (1 sp) 1989 173 Historic

§ 26. Der ydes adressebeskyttelse i henhold til § 11 i Indenrigsministeriets bekendtgørelse om folkeregistrering. Folkeregisterføreren skal søge oplysning om grunden til, at der søges adressebeskyttelse, og notere denne. Adressebeskyttelsen indberettes straks til CPR, ligesom den pågældendes CPR-personkort afmærkes således, at folkeregistret ved eventuelle forespørgsler om vedkommendes adresse m.v. straks er klar over, at denne ikke må opgives, uanset at der endnu ikke er fremkommet CPR-ændringspersonkort om adressebeskyttelsen.

Stk. 2. I forbindelse med behandlingen af en anmodning om adressebeskyttelse bør andrageren gøres bekendt med de i stk. 5, 6 og 8 anførte bestemmelser. Det bør endvidere overfor andrageren understreges, at adressebeskyttelsen kun gælder adressen i folkeregistret og CPR, hvorfor den pågældende bedes vejledet om at rette henvendelse til Post- og Telegrafvæsenet, hvis der ønskes adressebeskyttelse hos postvæsenet.

Stk. 3. Folkeregistret kan i særlige tilfælde, f.eks. ved adoption, yde adressebeskyttelse uden anmodning. En sådan beskyttet adresse kan ikke udleveres til private, medmindre der er dokumenteret en berettiget interesse heri, og denne interesse ikke kan tilgodeses på anden måde. Udlevering af en sådan beskyttet adresse kan betinges af den beskyttedes tilladelse. Adressebeskyttelsen skal i disse særlige tilfælde ophæves, når grundlaget for beskyttelsen bortfalder - ved adoptionsforhold senest når adoptivbarnet bliver myndigt.

Stk. 4. Adresser i udlandet på fraflyttede personer skal behandles som beskyttede adresser.

Stk. 5. Adressebeskyttelsen kan kun kræves opretholdt for et tidsrum af 1 år efter kravets imødekommelse. Ønskes adressebeskyttelse herudover, skal fornyet anmodning fremsættes overfor folkeregistret.

Stk. 6. Adressebeskyttelsen gælder kun for adressen i det folkeregister, der har imødekommet en anmodning herom. Ved flytning til en anden kommune må eventuel anmodning om adressebeskyttelse fremsættes overfor tilflytningskommunens folkeregister.

Stk. 7. Til private må ikke gives oplysning om ophold på institutioner m.v. under kriminalforsorgen og psykiatriske afdelinger eller lignende, undtagen i særlige tilfælde, hvor der dokumenteres en retlig interesse heri.

Stk. 8. En beskyttet adresse kan ikke udleveres til private, dog med undtagelse af en kreditor, hvis dennes krav mod den beskyttede er dokumenteret som forfaldent. Udleveres en beskyttet adresse til en offentlig myndighed, bør det samtidig meddeles, at adressen er beskyttet. Til afgørelsen af, om en beskyttet adresse kan udleveres, kan folkeregistret indhente en udtalelse fra den beskyttede.

Oplysninger til offentlige myndigheder

Cirkulære (1 sp) 1989 173 Historic

§ 27. Folkeregistrene skal meddele de oplysninger, som en offentlig myndighed begærer i embeds medfør. Særlig bemærkes, at politiet til enhver tid efter aftale med folkeregisterføreren skal have adgang til at indhente oplysninger fra folkeregistrene, samt have adgang til at nedsætte spærrekort i registret med den virkning, at politiet underrettes, hvis der sker ændringer i registreringen af vedkommende person.

Stk. 2. Udlevering af oplysninger om en større kreds af personer fra folkeregistret til offentlige myndigheder, herunder til brug for konkrete forskningsprojekter, kan alene ske med Indenrigsministeriets samtykke. Udgifter, der er forbundet med udlevering af sådanne oplysninger, kan forlanges refunderet.

Tavshedspligt

Cirkulære (1 sp) 1989 173 Historic

§ 28. Der påhviler folkeregisterføreren og folkeregistrets personale tavshedspligt med hensyn til folkeregistrets oplysninger. Udlevering af oplysninger fra folkeregistret kan kun ske i tjenstligt medfør. Overtrædelse af tavshedspligten straffes efter borgerlig straffelov. For overtrædelser i Grønland ifaldes ansvar efter den grønlandske kriminallov.

Stk. 2. Det må nøje påses, at ingen uvedkommende får adgang til folkeregistret.

Cirkulære (1 sp) 1989 173 Historic

§ 29. Hvis oplysninger afgivet i forbindelse med en flytningsanmeldelse er ufyldestgørende, unøjagtige eller indbyrdes modstridende, har anmelderen pligt til på forlangende at afgive personlig forklaring til folkeregisterføreren og for egen regning at fremskaffe de nødvendige attester m.v. til sagens oplysning.

Stk. 2. Tilsvarende beføjelser haves over for den, der undlader at foretage en påbudt anmeldelse.

Berigtigelse af til- og fraflytning

for personer, der ikke har anmeldt flytning

Cirkulære (1 sp) 1989 173 Historic

§ 30. Hvis folkeregisterføreren bliver bekendt med, at der i kommunen opholder sig personer, der burde være tilmeldt folkeregistret, eller erfarer folkeregisterføreren, at en person ikke længere er bosat på den registrerede adresse i kommunen, påhviler det folkeregisterføreren af egen drift at søge flytningen berigtiget.

Stk. 2. I tilfælde af flytning må den pågældendes registerforhold bringes i orden ved, at det pålægges den tilflyttede at indgive anmeldelse om flytningen.

Stk. 3. I tilfælde af fraflytning må den pågældende, om fornødent ved politiets hjælp, eftersøges. Findes den pågældende derved under en anden adresse i kommunen, må fornøden rettelse indberettes til CPR.

Stk. 4. Oplyses det, at den pågældende har taget bopæl i en anden kommune her i landet, må folkeregistret i denne kommune underrettes. Dette folkeregister må herefter foranledige flytningsanmeldelse afgivet, jf. stk. 1 og 2. Oplyses det, at den pågældende er rejst til udlandet, forholdes der, hvis den faste bopæl her i landet er opgivet, i overensstemmelse med de almindelige regler for fraflytning til udlandet.

Stk. 5. Kan den pågældendes opholdssted trods omhyggelig eftersøgning ikke findes, indberettes den pågældende til CPR efter reglerne om forsvundne.

Stk. 6. Folkeregisterføreren er beføjet til at berigtige en flytning i folkeregistret og CPR, selv om den pågældende nægter at medvirke hertil. I så fald skal folkeregistret underrette den pågældende om berigtigelsen og begrundelsen herfor, om klageadgangen i medfør af § 19 i Indenrigsministeriets bekendtgørelse om folkeregistrering samt om, at sagen kan indbringes for domstolene. I tilfælde, hvor der er uenighed mellem to eller flere folkeregistre om sagens afgørelse, forelægges sagen for Indenrigsministeriet, Afdelingen for Personregistrering.

Cirkulære (1 sp) 1989 173 Historic

§ 31. Ved siden af egentlig navneforandring kan en person efter skriftlig anmeldelse til folkeregistret anvende de i stk. 2-4 nævnte navne som mellemnavn (ved »eget efternavn« forstås det efternavn en person senest har erhvervet på anden måde end ved ægteskab).

Stk. 2. Bærer anmelderen eget efternavn

1) kan nuværende ægtefælles eget efternavn anvendes som mellemnavn. Det er en forudsætning at ægteskabet består.

2) kan et tidligere ført giftenavn anvendes som mellemnavn.

Stk. 3. Bærer anmelderen nuværende ægtefælles eget efternavn som giftenavn

1) kan eget efternavn anvendes som mellemnavn foran giftenavnet.

2) kan nuværende ægtefælles mellemnavn anvendes som mellemnavn foran giftenavnet. Det er en forudsætning, at ægtefællerne bærer fælles efternavn, samt at ægteskabet består.

3) kan et tidligere ført giftenavn anvendes som mellemnavn foran giftenavnet.

Stk. 4 Bærer anmelderen en tidligere ægtefælles eget efternavn som giftenavn

1) kan eget efternavn eller nuværende ægtefælles eget efternavn anvendes som mellemnavn foran giftenavnet.

Stk. 5. Fremgår et tidligere ført giftenavn ikke af folkeregistret, må anmelderen henvises til at søge dokumentation herfor hos ministerialbogsføreren i nuværende bopælssogn, vielsesmyndigheden eller statsamtet. Ønskes anvendelsen af anmelderens eget efternavn som mellemnavn påført vielsesattesten, må der rettes henvendelse til ministerialbogsføreren i nuværende bopælssogn eller vielsesmyndigheden. En anmodning om brug af mellemnavn, der er betinget af at ægteskabet består, kan imødekommes indtil datoen for skilsmisse, ægteskabets omstødelse eller ægtefællens dødsdato.

Stk. 6. De i stk. 1 omtalte anmeldelser kan kun indberettes som adresseringsnavn til CPR.

Stk. 7. Et adresseringsnavn indberettet til CPR kan fortsat anvendes, uanset senere ændring i civilstand eller ægtefælles navn.

Cirkulære (1 sp) 1989 173 Historic

§ 32. I medfør af lov om folkeregistrering straffes den, der tilsidesætter sin anmeldelses- eller oplysningspligt overfor folkeregistret, eller som afgiver urigtige oplysninger til folkeregistret, med bøde.

Stk. 2. I sager om overtrædelse af anmeldelsespligten vedrørende flytninger og tilsidesættelse af de til husejere, lejere m.fl. givne pålæg om at meddele folkeregistret, hvem der flytter til eller fra de pågældendes ejendomme eller lejligheder, kan kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vedkommende bor eller opholder sig, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning. Det er en forudsætning herfor, at sagen ikke skønnes at ville medføre højere bøde end 600 kr., og at den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til, indenfor en nærmere angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde. Ved fastsættelsen af bøden bør der tages hensyn til den pågældendes økonomiske forhold og forseelsens grovhed.

Stk. 3. Tilkendegivelsen skal indeholde den pågældendes fulde navn, fødselsdato eller personnummer, adresse, en beskrivelse af de tidsmæssige og faktiske omstændigheder ved overtrædelsen samt henvisning til de(n) overtrådte bestemmelse(r) i bekendtgørelsen om folkeregistrering samt til § 11 i lov om folkeregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 508 af 14. september 1978.

Stk. 4. Skønnes det, at overtrædelsen vil medføre højere bøde end 600 kr., eller kan den pågældende ikke erklære sig skyldig i overtrædelsen eller ikke erklære sig rede til at betale den angivne bøde, overgives sagen til politimesteren til videre foranstaltning.

Stk. 5. Betales en for kommunalbestyrelsen vedtaget bøde ikke rettidigt, kan den inddrives ved udpantning. Inddrivelsen foretages af den kommunale pantefoged. Indgår bøden ikke, kan sagen overgives til politimesteren med anmodning om, at den pågældende indsættes til afsoning af bøden. Anmodning om indsættelse til afsoning bør kun undtagelsesvis fremsættes.

Stk. 6. Betales en for en grønlandsk kommunalbestyrelse vedtaget bøde ikke rettidigt, kan sagen overgives til politimesteren til videre foranstaltning.

Stk. 7. Bøder for overtrædelse af folkeregisterlovgivningen tilfalder kommunens kasse, hvis de er vedtaget overfor kommunalbestyrelsen. I andre tilfælde tilfalder bøderne statskassen.

Cirkulære (1 sp) 1989 173 Historic

§ 33. Nærværende cirkulære træder i kraft den 1. januar 1990. Samtidig ophæves Indenrigsministeriets cirkulære nr. 51 af 15. maj 1986 om folkeregistrering.

Indenrigsministeriet, den 13. december 1989

Henrik Nielsen

/ Niels Nørby Pedersen

Cirkulære (1 sp) 1989 173 Historic

Cirkulære om folkeregistrering

(Til samtlige kommunalbestyrelser)

I henhold til §§ 1 og 2 i lov om folkeregistrering, jfr.

lovbekendtgørelse nr. 508 af 14. september 1978, fastsættes herved

de almindelige regler for folkeregistrenes funktioner m.v. i henhold

til nævnte lov

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →