Cirkulæreskrivelse vedrørende iværksættelse af reformen for videreuddannelse af læger Samtlige sygehuskommuner, Den alm. danske Lægeforening m.fl. (jf. vedlagte udsendelsesliste)

Bilag

Sundhedsministeriet

1. kontor

J. nr. 705/1-14/1989

Den 20. november 1989

SL/SUS.21

Udsendelsesliste for Sundhedsministeriets cirkulæreskrivelse vedr. iværksættelse af reformen for videreuddannelse af læger.

- Samlige sygehuskommuner, d.v.s. samtlige amtsråd samt København og Frederiksberg kommunalbestyrelser.

- Den alm. danske Lægeforening.

- Rigshospitalets Direktion.

- Amtsrådsforeningen i Danmark.

- Sundhedsstyrelsen.

- Det Centrale Råd for Lægers Videreuddannelse.

- Finansministeriet. Budgetdepartementet.

- Undervisningsministeriet, Direktoratet for de Videregående Uddannelser.

Cirkulæreskrivelse vedrørende iværksættelse af reformen for videreuddannelse af læger Samtlige sygehuskommuner, Den alm. danske Lægeforening m.fl. (jf. vedlagte udsendelsesliste)

Problemerne i videreuddannelsen af læger til henholdsvis speciallæge og alment praktiserende læge har været behandlet i et af sundhedsministeren nedsat udvalg, der i september 1989 afgav betænkningen »Lægers kliniske videreuddannelse og arbejdstilrettelæggelse« (betænkning nr. 1183).

Efter at betænkningen har været sandt til udtalelse hos Amtsrådsforeningen og København og Frederiksberg kommuner samt i Lægeforeningen og i Det Centrale Råd for Lægers Videreuddannelse, og efter en samlet drøftelse af betænkningens forslag og de indkomne høringssvar med Sundhedsstyrelsen, skal Sundhedsministeriet fastsætte følgende for reformens iværksættelse

1. Generelt om reformens indhold.

Idet der iøvrigt henvises til betænkningens forslag skal særligt fremhæves følgende grundlæggende elementer i reformens

- at reformen gennemføres med en forberedelsesfase frem til 1. januar 1991 og en iværksættelsesfase herefter på 5-7 år.

- at det er en afgørende forudsætning for en løsning af videreuddannelsens hovedproblemer, at der samtidigt gennemføres en faststillingsreform.

- at det antal stillinger, der er nødvendige for imødekommelse af det fremtidige behov for videreuddannede læger, udtages som uddannelsesstillinger og klassificeres til bestemt dele af den lægelige videreuddannelse således, at der i princippet indføres en enkeltstillingsklassifikation.

- at der udarbejdes målbeskrivelse for de enkelte uddannelser og således, at afdelingerne med udgangspunkt heri efter vejledninger fra Sundhedsstyrelsen kan udarbejde uddannelsesprogrammer for hver enkelt stilling samt gennemføre en evaluering af uddannelsesforløbet.

- at hovedparten af den lægelige videreuddannelse tilrettelægges som såkaldte blokansættelsesforløb. Herved forstås, at den enkelte læge som led i et og samme ansættelsesforhold - evt. på tværs af amtsgrænserne - vil få ansættelse i flere stilling på flere forskellige afdelinger i overensstemmelse med de krav, der stilles til gennemførelse af uddannelsen til speciallæge henholdsvis alment praktiserende læge.

- at der ikke for at gennemføre betænkningens forslag kræves ændring af de eksisterende regler om indholdet af uddannelse til henholdsvis speciallæge og alment praktiserende læge. (Sundhedsministeriets og Sundhedsstyrelsens uddannelsesbekendtgørelser).

- at der sker en ændring af videreuddannelsesreglerne for såvidt angår klassifikation af afdelinger og enkeltstillinger samt for iværksættelse af blokansættelsessystemet herunder om de centrale sundhedsmyndigheders bestemmelse af blokkenes antal og fordeling på specialer og amter.

- at der på lokalt plan forudsættes at ske en styrkelse af den enkelte amtskommunes administrative tilrettelæggelse af videreuddannelsen, f.eks. ved at de eksisterende turnusudvalg udbygges til amtslige videreuddannelsesudvalg for læger, der varetager den lokale administration af al lægelig videreuddannelse. Amterne skal endvidere etablere et regionalt samarbejde om uddannelsesforløb for de speciallægeuddannelser, der skal foregå på tværs af amtsgrænserne. (Sundhedsstyrelsen vil senere tage nærmere kontakt til amtskommunerne om disse spørgsmål).

2. Særligt om iværksættelse af uddannelsesreformens enkelte dele.

2.1. Indførelse af målbeskrivelser, uddannelsesprogrammer og evalueringsprocedure.

Sundhedsstyrelsen er allerede med Sundhedsministeriets skrivelse af 2. juni 1989 - efter afgivelsen af 1. delbetænkning om lægers videreuddannelse- anmodet om at tage initiativ til at forestå udarbejdelsen af målbeskrivelser for den samlede lægelige videreuddannelse samt at udarbejde vejledende materiale om uddannelsesprogrammer og iværksætte kursusaktiviteter med henblik på gennemførelsen samt at udarbejde vejledning og materiale om evalueringsproceduren.

Målbeskrivelser.

Sundhedstyrelsen og Specialistnævnte har udarbejdet en »standardmålbeskrivelse«, der kan danne grundlag for udarbejdelse af de specialefordelte målbeskrivelser.

Sundhedsstyrelsen vil tage nærmere kontakt med de lægevidenskabelige selskaber om det videre arbejde med målbeskrivelsernes udarbejdelse.

Det forudsættes, at de fleste målbeskrivelser vil være færdige til udsendelse 1. maj 1990.

Uddannelsesprogrammer

Sundhedsstyrelsen vil udarbejde et paradigma eller at »standarduddannelsesprogram«, som forelægges Specialistnævnet på mødet den 29. november 1989.

Sundhedsstyrelsen har indkaldt de lægevidenskabelige selskaber til et møde 23. november 1989, hvor styrelsen vil gennemgå planerne for gennemførelsen af reformen og nærmere præcisere de områder, hvor et tæt samarbejde med selskaberne er nødvendigt, bl.a. vedrørende målbeskrivelser.

Sundhedsstyrelsen vil i januar 1990 indkalde de amtslige videreuddannelsesudvalg til en tilsvarende gennemgang af de opgaver, som især vil påhvile disse udvalg, bl.a. vedrørende turnus og blokansættelser samt overgangsordninger med særlige uddannelsesforløb.

Når målbeskrivelserne foreligger omkring 1. maj 1990, vil afdelingerne herefter på baggrund af det samlede materiale frem til 1. oktober 1990 skulle udarbejde uddannelsesprogrammer for de enkelte dele af videreuddannelsen på afdelingerne. Uddannelsesprogrammerne gøres herefter obligatoriske med virkning fra 1. januar 1991.

Evalueringsprocedure

Sundhedsstyrelsen vil i januar/februar 1990 fremlægge et notat for Specialistnævnet med en gennemgang af de forskellige mulige evalueringsprocedurer samt en belysning af de ressourcemæssige konsekvenser ved indførelsen heraf. Der vil herefter i foråret 1990 igen blive afholdt et møde med repræsentanter fra de videnskabelige selskaber, hvorefter der vil blive udarbejdet et endeligt forslag til evalueringsprocedurer.

Evalueringen må principielt rettes mod såvel den enkelte uddannelsessøgende læge som afdelingernes evne til at leve på til deres uddannelsesforpligtelser.

Da flere af de forslag, der har været diskuteret i de seneste år vedrørende evaluering, indeholder en række både metodiske og ressourcemæssige problemer af betydeligt omfang, må forslagene overvejes nøje, før de eventuelt indføres.

2.2. Indførelse af enkeltstillingsklassifikation og blokansættelser.

Sundhedsstyrelsen klassificerer, d.v.s. udpeger de afdelinger og det antal stillinger på afdelingerne, der kan kvalificere til videreuddannelse. Sundhedsstyrelsen udarbejder endvidere retningslinjer for amternes etablering og styrelsens godkendelse af blokansættelsesforløb baseret på de klassificerede stillinger. Nævnte retningslinjer forudsættes udsendt af Sundhedsstyrelsen omkring 1. juni 1990.

Idet der her bortses fra overgangsordningen, jf. senere pkt. 2.4, er det hensigten snarest at etablere egentlige blokansættelsesforløb, d.v.s. på forhånd fastsatte sammenhængende stillingsforløb, på følgende område

A. Turnusuddannelsens 18 måneders uddannelsesforløb.

B. Sygehusuddannelsesdelen for alment praktiserende læger.

Sundhedsstyrelsen vil herom samt for de øvrige dele af videreuddannelsen meddele sygehuskommunerne de nærmere regler og procedurer for omfang og iværksættelse af blokansættelser.

Sundhedsministeriets departement vil inden 1. april 1990 foretage de ændringer i uddannelsesbekendtgørelserne (Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 324 af 2. juni 1982 og 482 af 26. juni 1987) der er nødvendige for indførelse af enkeltstillingsklassifikationen- og blokansættelse.

2.3. Styring og dimensionering.

Den igangværende indførelse af faststillingsreformen og gennemførelsen af videreuddannelsesreformen har i flere henseender en tæt indbyrdes sammenhæng, f.eks. med hensyn til følgende

- Videreuddannelseskapacitetens fordeling på specialer må tilpasses behovet for besættelse af faste lægestillinger.

- De faste lægestillinger må ikke ved deres oprettelse blokere for nødvendige uddannelsesstillinger/blokansættelsesforløb.

Sundhedsstyrelsen vil derfor accelerere arbejdet med udarbejdelse af specialefordelte prognoser. Sundhedsstyrelsens lægeprognosegrupper har netop i november 1989 udsendt et udkast til opdateret prognose for udbuddet af erhvervsaktive læger i Danmark 1990-2010. Sundhedsstyrelsen vil i januar 1990 fremkomme med en første udmelding til oprettelse af flere specialfordelte undervisningsstillinger. Styrelsen vil herefter arbejde videre med at kvalificere de specialefordelte efterspørgselsprognoser.

Sundhedsministeriet vil i uddannelsesbekendtgørelserne indsætte bestemmelser, der hjemler Sundhedsstyrelsen adgang til at bestemme antallet og fordelingen af undervisningsstillinger og blokke på specialer og amter.

Det Centrale Råd for Lægers Videreuddannelse har i en over betænkningen afgiven udtalelse anbefalet, at sygehus- og sundhedsmyndighederne etablerer et forpligtende samarbejde med henblik på, at konverteringen fra tidsbegrænsede ansættelser til faste ansættelser ikke sker hurtigere eller i større omfang, end kandidatproduktionen og et postgraduat unddannelsessystem, i balance med denne kandidatproduktion, kan vedligeholde besættelsen af. Ministeriet er enig i Det Centrale Råds udtalelse, og vil følge udviklingen med henblik på at sikre en tæt samkøring af de to reformers gennemførelse.

2.4. Overgangsordning.

Sundhedsstyrelsen og Specialistnævnet vil i begyndelsen af 1990 gennemføre en dispensationsrunde for de læger, der tilnærmelsesvis opfylder kravene til den kliniske videreuddannelse med henblik på et få præciseret hvilke mangler disse læger har på det kliniske og teoretiske område for opnåelse af specialistanerkendelse m.v., således at der kan tilrettelægges individuelle uddannelsesforløb for disse læger i sygehuskommunerne.

2.5. Teoretiske kurser.

Behovet for en forøgelse af de teoretiske kurser, der afvikles af Sundhedsstyrelsen, vil først kunne opgøres når styrelsen har opgjort antallet af yderligere undervisningsstillinger (jf. pkt. 2.3) og teoribehovet iøvrigt efter overgangsordningen (jf. pkt. 2.4).

Ministeriet og Sundhedsstyrelsen vil afsætte ressourcer i Sundhedsstyrelsen til flere teorikurser og administration af reformen.

Ministeriet vil, når der er skabt større klarhed, bl.a. om teorikursernes omfang, sammen med Sundhedsstyrelsen drøfte det nærmere bevillingsbehov.

Sundhedsstyrelsen vil samtidig med de øvrige foranstaltninger sammen med kursuslederne planlægge denne kapacitetsudvidelse.

3. Afsluttende bemærkninger.

Som det fremgår vil videreuddannelsesreformen kræve en omfattende forberedelse og planlægning, ligesom reformens gennemførelse vil strække sig over 5-7 år.

Dette nødvendiggør, at reformen løbende tilpasses udviklingen og de erfaringer, der opnås ved arbejdet med reformens gennemførelsen.

Sundhedsministeriet, den 21. november 1989

Elsebeth Kock-Petersen

/Steen Loiberg

Ingen