Cirkulære om vejregler for afmærkning med færdselstavler (Til alle vejbestyrelser og vejmyndigheder)

Kapitel 1

Advarselstavler, A

Kapitel 1

Advarselstavler, A

Generelt

§ 1. Tavler over fortov eller cykelsti, eller hvor fodgængere hyppigt færdes, skal placeres således, at afstanden fra belægningsoverfladen til underkant af tavle er mindst 2,2 m over fortov og mindst 2,3 m over cykelsti.

Kapitel 2

Vigepligtstavler, B

Kapitel 2

Vigepligtstavler, B

B 11 Ubetinget vigepligt

§ 2. Følgende tavler må ikke placeres lavere end 1,5 m ved permanent opsætning

1) Advarselstavler, bortset fra A 75 og A 92.

2) Samtlige vigepligtstavler.

3) Forbudstavlerne C 31-C 36, C 42 og C 51-C 59.

4) Påbudstavlerne D 11.4-D 11.8, D 55 og D 56.

5) Oplysningstavlerne E 11, E 15-E 17, E 41-E 47 og E 61.

Stk. 2. På stærkt trafikerede veje må samtlige øvrige tavler bortset fra D 15, D 16, E 48, E 49, E 55 og E 56 ikke placeres lavere end 1,5 m.

Kapitel 3

Forbudstavle, C

Kapitel 3

Forbudstavle, C

Generelt

§ 3. Tavler ophængt over kørebanen skal placeres så højt, at de ikke indskrænker det normale fritrumsprofil for vejklassen eller er i strid med stærkstrømsreglementet.

Kapitel 4

Oplysninger, E

Kapitel 4

Oplysninger, E

E 11 Ophængt pilafmærkning

§ 4. Undertavler skal være udført med samme belysning og reflektion som hovedtavlen.

Kapitel 5

Ikrafttræden m.v.

Kapitel 5

Ikrafttræden m.v.

§ 5. Advarselstavler skal være retroreflekterende, medmindre de er indvendig belyst. Både den hvide baggrund og den røde kant udføres reflekterende.

§ 6. Er en advarselstavle forsynet med afstandsangivelse, skal eventuelle gentagelsestavler også være forsynet med afstandsangivelse, selv om de er opsat i den normale afstand.

A 22, Børn

§ 7. Tavler, der anvendes i forbindelse med gult blinksignal ved skoler med skolepatrulje, udføres med kraftig retroreflekterende overflade og skal være særskilt belyst med mindst 400 lux. På større veje med stærk trafik anvendes tavlerne i overstørrelse.

Stk. 2. Blinksignalets lysåbninger skal være anbragt ved siden af hinanden over tavlen med lysåbninger mindst 20 cm og højst 30 cm i diameter. Blinkfrekvensen skal være mindst 50 og højst 70 pr. minut.

Stk. 3. Tavlebelysning og blinklys skal altid være i funktion samtidig, og den, der tænder og slukker anlægget, skal kunne kontrollere, at lyset tændes og slukkes på alle tavler - eventuelt via et kontrolrelæ. Lyset må ikke kunne tændes eller slukkes af uvedkommende.

A 41-A 42, Vejsving

§ 8. Hvis der på en vejstrækning er en lokal hastighedsbegrænsning, og der på denne strækning opsættes A 41- eller A 42-tavler, må disse ikke opsættes på samme stander som C 55-tavlen.

A 71, Spor

§ 9. A 71-tavlen (A 99 + UA 71) skal anvendes ved sporoverkørsler.

A 72 Jernbaneoverkørsel uden bomme

§ 10. A 72-tavlen skal anvendes ved alle jernbaneoverkørsler, der ikke er sikret med bomme.

§ 11. Når en jernbaneoverkørsel alene er sikret ved skiltning eller tinglyst oversigt, skal undertavle UA 72.2 »Se efter tog« anvendes.

A 73 Jernbaneoverkørsel med bomme

§ 12. A 73-tavlen skal anvendes ved alle jernbaneoverkørsler, der er sikret med bomme.

UA 73 Varsling af elektrificeret jernbane

§ 13. UA 73 skal anvendes ved jernbaneoverkørsler, hvor togdriften er elektrificeret.

Stk. 2. Tavlen skal angive den sikre fri højde under køreledningen. Højden fastsættes til 1 m under køreledningens højde.

Stk. 3. UA 73 skal placeres under alle A 72- eller A 73-advarselstavler, der er opsat ved den pågældende overkørsel.

A 74 Krydsmærke for flersporet

jernbaneoverkørsel

§ 14. Forsiden af krydsmærke og stander skal have skiftevis røde og hvide reflekterende felter.

Stk. 2. Bagsiden af krydsmærke og stander skal have samme neutrale grå farve som færdselstavler i øvrigt.

§ 15. Krydsmærker skal anvendes ved jernbaneoverkørsler og overgange.

Stk. 2. A 74.1-mærket anvendes, når vejen passerer eet jernbanespor i overkørslen (enkeltsporet jernbaneoverkørsel).

Stk. 3. A 74.2-mærket anvendes, når vejen passerer mere end eet jernbanespor i overkørslen (flersporet jernbaneoverkørsel).

Stk. 4. På offentlige veje skal opsættes krydsmærke i begge vejsider.

Stk. 5. På private fællesveje skal der mindst opsættes krydsmærke i højre vejside.

Stk. 6. Ved overgange skal opsættes et krydsmærke på hver side af banen.

Stk. 7. Krydsmærker skal anbringes således, at afstanden fra kørebanekant til tavlens midtlinie ikke overstiger 2,5 m.

A 75 Afstandsmærker

§ 16. Afstandsmærker må kun opsættes på vejen, der krydser banen.

§ 17. B 11-tavle skal anvendes, hvor der er afmærket med vigelinie S 11, hvis vigelinien i en periode eller hyppigt er dækket af snavs, asfalt eller lignende, eller hvis vigelinien på grund af vejens geometri ikke kan ses i tilstrækkelig afstand.

Stk. 2. Tavlen skal, hvor der er vigelinie, placeres så nær denne som muligt og ikke i større afstand end 20 m før vigelinien.

§ 18. Vejindmundinger udført som overkørsel over rabat eller sidehelle afmærkes for ubetinget vigepligt. Det samme gælder overkørsler over fortov eller cykelsti, som ikke opfylder afmærkningscirkulærets krav for udeladelse af afmærkning.

UB 11 Dobbeltrettet cykelsti

§ 19. UB 11 skal opsættes under B 11 og B 13, hvis kørende fra sidevejen kan krydse den dobbeltrettede cykelsti, der går på tværs af sidevejen.

Stk. 2. Afmærkning med UB 11 skal også ske, hvis den dobbeltrettede cykelsti begynder eller slutter ved den pågældende sidevej.

B 13 Stop ved vejkryds

§ 20. B 13-tavlen kan efter godkendelse fra Justitsministeriet anvendes ved de jernbaneoverkørsler, der alene er sikret med skiltning, og hvor oversigten er dårlig.

Stk. 2. B 13-tavlen opsættes på A 74-krydsmærkestanderen mindst 3,5 m fra nærmeste skinne, således at en holdende trafikant har fuldt udsyn ud ad banelinien til begge sider. Hvor kørebanebelægningen gør det muligt, skal der placeres S 13-stoplinie ud for B 13-tavlen.

B 15 Sammenfletning

§ 21. Når der ved tilkørsler/højreindsvingningsspor afmærkes for sammenfletning - enten med B 15 og afstribning eller ved afstribning alene - skal der ud for tilkørslen/højreindsvingningssporet være midterrabat, spærreflade eller dobbelt spærrelinie mellem modsatrettede færdselsretninger. Eksisterende tilkørsler med spidsvinklet indmunding afmærkes med ubetinget vigepligt. På motorveje og motortrafikveje forvarsles indmundingen med A 11.

§ 22. Forbudstavler må ikke anføres på F 11-F 13 »Pilvejvisere«, F 18 »Tabelvejviser« og G 18 »Tabelorienteringstavle«.

C 11, C 12 Svingning forbudt og

vending forbudt

§ 23. Tavlerne C 11 og C 12 må ikke anføres på vejvisningstavler.

C 42 Vognhøjde

§ 24. Er det tilladt køretøjer at overskride vejens midtlinie, skal afmærkningen foretages således, at den ses af overhalende køretøjer.

C 55 Lokal hastighedsbegrænsning

§ 25. C 55 »Lokal hastighedsbegrænsning« forsynet med undertavlen U 2.1 med påskrift »0-100 m« skal opsættes 100 m fra nærmeste skinne ved alle jernbaneoverkørsler, der kun er sikret med tinglyst oversigt, og hvor hastighedsbegrænsning er påkrævet, hvis oversigtsarealerne skal give tilstrækkeligt udsyn til toget.

C 61, C 62 Standsning forbudt

og parkering forbudt

§ 26. Forbud, der skal gælde fra et vejkryds, opsættes højst 25 m efter det område, der er omfattet af færdselslovens bestemmelser om standsning og parkering i kryds (5 m-punkt eller spærrelinie efter krydset).

Stk. 2. Tavle, der skal gælde frem til et vejkryds, skal opsættes, så at afstanden til 5 m-punktet før krydset eller dettes kanaliseringsområde højst er ca. 70 m.

§ 27. Et tidsinterval for een restriktion må ikke være indeholdt i et tidsinterval, som gælder en anden restriktion på samme sted. Tidsintervaller må heller ikke overlappe hinanden.

Stk. 2. Stk. 1 gælder dog ikke i følgende tre tilfælde

1) Hvor en strengere restriktionstype gælder inden for bestemte tidsrum, og en mindre streng restriktionstype gælder på samme sted resten af hele ugen, kan der anvendes teksten: »øvrig tid«.

2) Hvor den strengere restriktion kun forekommer nogle af ugens dage, og den mindre strenge restriktion også kun skal gælde resten af tiden på disse dage, anvendes teksten: »resten af døgnet«.

3) Hvor en restriktionstype er lempet en del af tiden ved en undertavle med tekst eller med symbol for enkelte køretøjstyper, kan lempelsen angives som tidsinterval, der er indeholdt i restriktionens tidsinterval.

§ 28. For hver enkelt restriktionstype skal undertavlerne være anbragt således, at opadrettet pil er anvendt over nedadrettet pil.

§ 29. E 11-tavlerne kan ikke anvendes med afstandsangivelse på undertavle som forvarsling for en efterfølgende vognbaneopdeling.

E 17 Fodgængerfelt

§ 30. E 17-tavlen opsættes i begge sider af kørebanen visende mod begge færdselsretninger eller ophænges over kørebanen over hver af de to kørselsretninger. Tavlerne skal være dobbeltsidede.

E 19 Ensrettet færdsel

§ 31. Hvis en kørebane er delvis ensrettet, således at færdsel mod ensretningen er tilladt for visse motorkøretøjer og lignende - f.eks. busser - skal den bane, der er forbeholdt færdslen imod ensretningen, være adskilt med dobbelt spærrelinie fra den øvrige kørebane.

§ 32. På veje med delvis ensretning, hvor kun cyklister og knallertkørere er undtaget fra ensretningen, og de ikke kører på en cykelsti, der ved kryds er adskilt ved helle eller rabat, skal der afmærkes således, at trafikanter, der svinger ind på den ensrettede vej, bliver advaret om, at ensretningen kun er delvis. Afmærkningen består af undertavle til E 19 med cykelsymbol og teksten »Undtaget«. Foran vejkryds skal den del af vejen, der benyttes af de cyklister, der kører mod ensretningen, være begrænset med dobbelt spærrelinie.

E 44, E, 45 Motorvej og motortrafikvej ophører

§ 33. E 44- og E 45-tavlen opsættes i begge sider af kørebanen.

E 47 Krybespor

§ 34. Ved krybesporets afslutning skal der uanset oversigten være spærrelinie for den modsatte færdselsretning.

§ 35. Cirkulæret træder i kraft den 1. februar 1990.

Stk. 2. Eksisterende afmærkning skal bringes i overensstemmelse med nærværende cirkulære senest den 1. januar 1992.

Stk. 3. Samtidig ophæves

1) Cirkulære nr. 240 af 6. november 1961 om afmærkning af jernbaneoverkørsler.

2) Cirkulære nr. 182 af 29. august 1975 om afmærkning af ubetinget vigepligt, stop ved vejkryds m.v.

3) Cirkulæreskrivelse af 30. juli 1976 om udformning og opstilling af afmærkning ved skoler med skolepatrulje.

4) Cirkulære nr. 25 af 6. februar 1980 om vejregler vedrørende afmærkning med færdselstavler for standsning og parkering.

Trafikministeriet, den 24. november 1989

Knud Østergaard

/ Leif Larsen

Cirkulære om vejregler for afmærkning med færdselstavler

(Til alle vejbestyrelser og vejmyndigheder)

Indledning

Hermed udsendes vejregler for afmærkning med færdselstavler.

Vejreglerne er udarbejdet i medfør af §§ 6 og 85 i lov om offentlige veje (lovbekendtgørelse nr. 368 af 6. august 1985) og § 24, stk. 3, i lov om private fællesveje (lovbekendtgørelse nr. 370 af 6. august 1985) og i samarbejde med Justitsministeriet i medfør af færdselslovens § 95, stk. 4.

I vejreglerne indgår en revision af de bestemmelser, der er fastsat i Ministeriet for Offentlige Arbejders cirkulæreskrivelse af 30. juli 1976 om udformning og opstilling af afmærkning ved skoler med skolepatrulje, Ministeriet for Offentlige Arbejders cirkulære nr. 182 af 29. august 1975 om afmærkning af ubetinget vigepligt, stop ved vejkryds m.v., Ministeriet for Offentlige Arbejders cirkulære nr. 240 af 6. september 1961 om afmærkning af jernbaneoverkørsler samt Ministeriet for Offentlige Arbejders cirkulære nr. 25 af 6. februar 1980 om vejregler vedrørende afmærkning med færdselstavler for standsning og parkering. Disse cirkulærer og cirkulæreskrivelsen ophæves hermed, jf. § 35, stk. 3.

De vejtekniske regler supplerer bestemmelserne i Justitsministeriets bekendtgørelse om vejafmærkning af 22. april 1977 og Justitsministeriets cirkulære om vejafmærkning af 14. oktober 1977 for så vidt angår disses bestemmelser om afmærkning med færdselstavler.

For overskuelighedens skyld medtager vejreglerne afsnit fra færdselsloven og nævnte bekendtgørelse og cirkulære fra Justitsministeriet.

Der er i reglerne fastsat bestemmelser om anvendelse, placering og udførelse af færdselstavler. Regler for færdselstavlers lystekniske egenskaber er beskrevet generelt. Specifikke regler om færdselstavlers lystekniske egenskaber er under udarbejdelse.

Der er ved reglernes udarbejdelse lagt vægt på, at reglerne skal kunne danne grundlag for en forenklet, ensartet, tydelig og logisk afmærkning motiveret i såvel trafiksikkerhedsmæssige, servicemæssige som miljømæssige hensyn. Vejreglerne indeholder derfor bestemmelser, der er bindende for vejbestyrelserne. De bindende regler kan kun fraviges efter forud indhentet tilladelse fra Trafikministeriet. Ansøgning herom bør ledsages af en udtalelse fra politiet.

Yderligere eksemplarer af vejreglerne kan fås ved henvendelse til Vejdirektoratet, Vejregelsekretariatet, Lyngbyvej 17, 2100 København Ø., telefon 31-186266.

Følgende regler er bindende for vejbestyrelserne

Almindelige bestemmelser

Ingen