Cirkulære vedrørende den kollektive rejseforsikring gældende for rejser til, i og fra Grønland (* 1)
Statutory Text (2 Articles)
Bilag 1
Til Den
Finansministeriet
Administrations- og Personaledepartementet
7. kontor
H.C.Andersens Boulevard 43
1553 København V
Indberetning af foretagne rejser til, i og fra Grønland, jf. pkt. 4 i Finansministeriets cirkulære af 15.nov.1989 (APD nr. 104/89).
Ministerium: ................................... Antal Rejser fra Danmark til Grønland ........... eller omvendt Rejser i Grønland ........... Evt. bemærkninger ------------------ ------------------- Dato underskrift
Cirkulære vedrørende den kollektive rejseforsikring gældende for rejser til, i og fra Grønland (* 1)
1. Det skal herved meddeles, at administrationen af den kollektive rejseforsikring for rejser til, i og fra Grønland i forbindelse med Grønlandsdepartementets nedlæggelse er overgået til Finansministeriet, Administrations- og Personaledepartementet, pr. 1. januar 1989.
Spørgsmål vedrørende forsikringsordningen skal derfor fremtidigt rettes til Administrations- og Personaledepartementet.
Det bemærkes, at den kollektive statslige forsikringsordning for tjenesterejser i udlandet, jf. Finansministeriets cirkulære af 31.mar.1989 (LP.nr. 32/89) ikke omfatter rejser til, i og fra Grønland, jf. cirkulærets pkt. 2. Sådanne rejser er i stedet omfattet af den grønlandske rejseforsikring.
2. Den grønlandske rejseforsikring er beskrevet i
- Ministeriet for Grønlands cirkulære af 14. august 1985 til samtlige styrelser og institutioner i København og Grønland, hvis personale er omfattet af Ministeriet for Grønlands rejseforsikring (NAL. C-I, 4-8-14),
- Statsministeriet, Grønlandsdepartementets, regulativ af 6. januar 1988 om rejseforsikring under tjenesterejser og udstationering i Grønland (NAL. C-I, 4-8-17) samt
- Statsministeriet, Grønlandsdepartementets, cirkulære af 6. januar 1988 til samtlige styrelser og institutioner i København og Grønland, hvis personale er omfattet af Statsministeriet, Grønlandsdepartementets, rejseforsikring (NAL. C-I, 4-8-16).
De nævnte cirkulærer mv. vil kunne rekvireres i Administrations- og Personaledepartementet.
3. Rejseforsikringen er indgået med forsikringsselskabet Baltica.
Forsikringen omfatter rejseulykkesforsikring og bagageforsikring.
I de under punkt 2. nævnte regulativer og cirkulærer er der givet nærmere oplysning om
- hvilke rejser forsikringen dækker
- hvilke persongrupper forsikringen omfatter
- hvilke tranportmidler forsikringen omfatter
- forsikringsdækning og -summer
- præmier.
4. Den grønlandske forsikringsordning fungerer sådan, at der ikke skal tegnes forsikring i forbindelse med hver enkelt tjenesterejse. I stedet registreres de foretagne rejser i institutionen/styrelsen, og indberetning om antal rejser sker periodevis til brug for forsikringsselskabets præmiefastsættelse.
Under punkt 5 i det ovenfor under punkt 2. nævnte cirkulære af 14. august 1985 er givet vejledning vedrørende registrering og indberetning af rejser. Denne vejledning erstattes af følgende
Der er hidtil foretaget kvartalsvis indberetning til Grønlandsdepartementet af antallet af foretagne rejser på registreringsblanket MfG 95 025-12 (gul).
Fremtidigt skal disse oplysninger kun fremsendes en gang årligt. Man skal derfor bede om, at den blanket, der er optrykt som bilag til nærværende cirkulære, indsendes af pågældende ministerium til Finansministeriet, Administrations- og Personaledepartementet, 7.kt., senest 1. marts i det efter rejseåret følgende år.
Registreringsblanket MfG 95 025-12 skal herefter ikke længere benyttes.
Hvert ministerium indsamler oplysninger fra institutioner/styrelser under ministeriets område og indsender dem samlet til Administrations- og Personaledepartementet.
Ved indberetningen af rejserne skal der kun ske opdeling i 2 typer rejser
a. Rejser fra Danmark til Grønland eller omvendt
b. Rejser i Grønland.
Der skal ikke foretages særskilt optælling og indberetning af antallet af rundrejser - herunder inspektionsrejser - som foretages med udgangspunkt i Danmark eller Grønland. Disse rejser registreres og indberettes som hidtil enten som a. Rejser fra Danmark til Grønland eller omvendt, eller som b. Rejser i Grønland, afhængig af om rundrejsens udgangspunkt er Danmark eller Grønland.
Der skal ikke gives oplysning om antal forsørgere/ikke-forsørgere.
5. Anmeldelse af skader skal ske til
Baltica
Udlands-Service
Bredgade 40
1260 Kbh. K
Tlf. 33 15 16 77
Døgnbetjening: 33 12 88 28
Telefax: 33 93 35 34
Telex: 16375(kompas dk)
6. Rejser til Grønland kan bestilles gennem det sædvanligt benyttede rejsebureau, herunder Grønlands Rejsebureau A/S.
7. Første indberetning bedes foretaget pr. 1. marts 1990, dvs. for rejser foretaget i året 1989.
De institutioner mv., der allerede har indsendt de gule registreringsblanketter med rejseoplysninger for dele af 1989 bedes medtage disse oplysninger ved den samlede indberetning for 1989.
Finansministeriet
Administrations- og Personaledepartementet
Den 15. november 1989
Med venlig hilsen
Mari-Jane Skovgaard