Ændring af vejledning om hjælp efter bistandslovens § 42 (* 1)

Ændring af vejledning om hjælp efter bistandslovens § 42 (* 1)

Ved lov nr. 836 af 21. december 1988 om ændring af lov om social

bistand er der med virkning fra 1. april 1989 gennemført en række

ændringer af bistandslovens kontanthjælpsregler, herunder af § 42,

jf. Socialministeriets vejledning af 17. februar 1989 om ændring af

vejledning om kontanthjælp efter bistandsloven.

Endvidere er Socialministeriets bekendtgørelse om betaling for ophold i daginstitutioner fra 1. maj 1989 ændret således at kontanthjælpen får betydning for daginstitutionsbetaling. I henhold til bekendtgørelsens § 4, stk. 3, omregnes kontanthjælpen herunder hjælp efter § 42, stk. 2, til skattepligtig indkomst med et særligt fradrag. Hjælpen efter § 42 indgår i denne beregning, også når en del af hjælpen ydes som lån.

Uanset om hjælpen ydes som lån eller tilskud kan der være situationer, hvor det af hensyn til revalideringen undtagelsesvis vil være muligt at yde hjælp til daginstitutionsbetaling.

Blandt andet på baggrund af disse ændringer er der behov for en uddybning af vejledningen om hjælp efter bistandslovens § 42 på følgende områder

- Hjælp til flygtninge, pkt. 11

- Hjælp til revalideringsprojekter, pkt. 18 og 34 h

- Udmåling af hjælp til forsørgelse, pkt. 33

- Hjælp i særlige tilfælde til hel eller delvis dækning af betaling for daginstitution, pkt. 34 g

- Ret til fradragsfri arbejdsindtægter, pkt. 38

- Udmåling af hjælp efter revalideringens afslutning, pkt. 55

I socialministeriets vejledning af 26. juni 1987 om hjælp efter bistandslovens § 42 foretages herefter følgende ændringer (ved enkelte af ændringerne er det pågældende punkt i § 42-vejledningen genoptrykt i dets helhed, men således, at realitetsændringer og tilfølelser er markeret med en lodret streg i marginen)

Pkt. 11 affattes således

Flygtninge og indvandrere kan som andre få hjælp efter bistandslovens § 42, hvis det efter en konkret vurdering af den enkeltes situation viser sig at være nødvendigt at give denne ekstra hjælp, for at den pågældende kan blive i stand til at forsørge sig selv og sin familie, jf. punkterne 6-8. Kulturelle forhold er et væsentligt moment i denne vurdering.

En flygtning gennemløber typisk en 18-måneders integrationsperiode, hvor Flygtningehjælpen varetager den sociale bistand, herunder eventuel hjælp efter § 42.

Undervisning af voksne indvandrere i dansk sprog og dansk kultur og samfundsforhold er i første række en amtskommunal forpligtelse, jf. lov nr. 355 af 4. juli 1986 om undervisning af voksne indvandrere samt Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 4. juli 1986 med samme titel. I det omfang udgifterne i forbindelse med danskundervisning ikke dækkes af amtskommunen, kan der ydes hjælp efter § 42, hvis den pågældende flygtning opfylder betingelserne for at få sådan hjælp.

Hjælp efter § 42 bør normalt ikke ydes, før den pågældendes sproglige handicap er så vidt overvundet, at der kan lægges en erhvervsplan og det med rimelighed kan forventes, at den pågældende flygtning eller indvandrer vil kunne gennemføre mere erhvervsrettede uddannelses- eller optræningsaktiviteter. Den uddannelsesrettede aktivitet kan f.eks. bestå i danskundervisning, der i fortsættelse af danskundervisning med almen sigte, har til formål at forberede flygtningen til at gå i gang med en bestemt uddannelse eller optræning i overensstemmelse med den revalideringsplan, der er lagt for den pågældende.

Ved længerevarende uddannelsesforløb ydes hjælpen efter § 42 kun så længe betingelserne for at få hjælp efter denne bestemmelse er opfyldt. Ydes hjælpen på grund af et sprogligt handicap, bør den således kun ydes indtil det sproglige handicap er overvundet.

En flygtning vil ofte have brug for hjælp efter § 42 udover integrationsperioden. I disse tilfælde skal revalideringsplanen altid tilrettelægges i et nøje samarbejde med social- og sundhedsforvaltningen i den opholdskommune, som efter integrationsperioden står for videregørelsen og opfølgning af revalideringsplanen.

En asylansøger, der gifter sig med en dansk statsborger, vil ligeledes kunne få hjælp efter § 42, hvis den pågældende opfylder de almindelige betingelser herfor.

I Pkt. 18 indsættes som nyt afsnit

i) Jobindslusningsprojekter etableret af en kommune selv, eller i samarbejde med andre, forudsat at der er tale om egentlige revalideringsprojekter, at projektets indhold og formål er nøje beskrevet og at det har eget budget og er regnskabsmæssigt adskilt. Udgifter til rådgivning og administration, der falder ind under de almindelige (amts-)kommunale opgaver, kan ikke omfattes af projektets udgifter.

I Pkt. 32 affattes 2. afsnit således

Reglerne i bistandslovens § 38 om fradrag for indtægter og kravet til ægtefællen om at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. bistandslovens § 40, gælder således også, når der ydes hjælp efter § 42.

Pkt. 33 affattes således

Der udmåles grundydelse, boligtilllæg og børnetillæg.

Når der er truffet beslutning om revalidering ydes hjælpen efter § 42, stk. 2., og beregningen af hjælpen afviger fra dette tidspunkt fra § 37 på følgende måder

- hjælpen til de i § 37, stk. 2, 2. punktum, nævnte unge beregnes med den almindelige grundydelse

- grundydelsen nedsættes ikke efter bestemmelsen i § 37, stk. 2, 5. punktum om hjælp i mere end 9 måneder, jf. nærmere herom i pkt. 18 i vejledningen om kontanthjælp,

- grænsebeløbet i § 37, stk. 5, erstattes af det beløb som svarer til 10 / 9 af højeste dagpengesats efter § 47 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. med fradrag for skat af dette beløb.

Maksimum for hjælp til ægtepar, hvoraf den ene får § 42-hjælp, er 2210 / 9 af dagpengemaksimum.

Overstiger den beregnede hjælp det nævnte grænsebeløb, kan dette overskrides, hvis den hidtidige indtægt giver grundlag herfor. Hjælpen til forsørgelse kan dog ikke overstige 90% af den hidtidige indtægt, jf. § 37. Der henvises til kontanthjælpsvejledningens pkt. 7.

Eventuel hjælp til uddannelses- og handicapbetingede udgifter, jf. pkt. 34 og 35, ydes udover de grænsebeløb, der gælder for hjælp til forsørgelsen.

Ved hjælp til højskoleophold kan der efter en konkret vurdering reduceres for besparelser ved fri kost. Man skal dog være opmærksom på, at der er så meget tilbage af grundydelsen, at den udover lommepenge også dækker faste udgifter (A-kasse, licens, osv.) og kost ved eventuelle besøg i hjemmet, jf. pkt. 38. Udgifter til opholdsbetaling, hjem- og besøgsrejse, materialer, m.v. dækkes som uddannelsesudgifter.

Er der iværksat en undersøgelse af, om en person er berettiget til hjælp efter § 42, og det må anses for overvejende sandsynligt, at undersøgelsen vil resultere i en sådan hjælp, bør grundydelsen ikke nedsættes efter 9 måneder. Er grundydelsen nedsat som følge af 9-månedersreglen, bør den i tilsvarende situationer forhøjes til den almindelige grundydelse.

Hvis revalidendens ægtefælle modtager kontanthjælp, udmåles hjælpen til begge ægtefæller samlet efter § 42. Det vil sige, at hjælpen udmåles med den almindelige grundydelse til begge ægtefæller, også selv om ægtefællen har modtaget den lavere grundydelse efter særreglen for unge eller 9-månedersreglen.

I Pkt. 34 affattes afsnit g og h således

g) Hjælp til nødvendig børnepasning i særlige tilfælde, f.eks

- hvis det på grund af handicappet er nødvendigt med et længerevarende revaliderings- og uddannelsesforløb, og den pågældende sidder med store økonomiske forpligtelser i forbindelse med en betydelig nedsættelse af den beregnede hjælp til grænsebeløbene for forsørgelsen, og der ikke er andre husstandsindtægter end § 42-hjælpen.

- hvor børnepasning af hensyn til revalideringen er nødvendig uden for daginstitutionens åbningstid.

- hvis der er behov for aflastning i forbindelse med gruppearbejde eller weekend-arrangementer som led i uddannelsen.

h) dækning af eventuelle andre udgifter, som er affødt af uddannelsessituationen, og hvis afholdelse er nødvendige for, at revalideringen kan gennemføres, herunder dækning af udgifter til de under pkt. 18 nævnte kurser.

Med hensyn til afholdelse af udgifter, der hænger sammen med de under pkt. 18 i) nævnte projekters aktiviteter eller som relaterer sig til den specielle indsats med at fastholde, udvikle og indsluse klienten i et uddannelses-, arbejds- eller udviklingsforløb, er det uden betydning, om de enkelte revalidender under deres deltagelse i projektet modtager ydelser efter bistandslovens § 42, stk. 2, eller som løn eller løntilskud efter § 42, stk. 3.

Pkt. 38 affattes således

Revalidendens egen og en eventuel ægtefælles indtægt skal som nævnt under pkt. 32 fradrages i samme omfang, som hvis der ydes almindelig kontanthjælp efter § 37, dvs. nettoindtægter efter fradrag for skat og nødvendige udgifter til arbejdsredskaber og beklædning samt til transport, jf. pkt. 7 i Socialministeriets vejledning af 17. februar 1989 om ændring af vejledning om kontanthjælp efter bistandsloven.

Revalidendens og ægtefællens nettoindtægter fratrækkes som hovedregel i den samlede hjælp. I de tilfælde, hvor hjælpen består af tilskud og lån, skal den støtte, revalidenden modtager i støtte fra Statens Uddannelsesstøtte og i uddannelsesydelse efter Arbejdsministeriets regler dog fratrækkes i tilskudsdelen og kan således ikke - som andre indtægter - nedbringe § 42-lånet, jf. om lånberegning i punkt 50.

De i § 38, stk. 3-8 nævnte lempelser i reglerne om fradrag for indtægter gælder også, når der modtages hjælp efter § 42. Personer, der er i gang med en revalidering efter § 42, stk. 2, kan således benytte reglen om fradragsfri arbejdsindtægter i § 38, stk. 5, på arbejdsindtægter, der ikke har forbindelse med det uddannelsesforløb, hvortil der ydes støtte. Derimod er personer, der får løn eller løntilskud under revalidering på det almindelige arbejdsmarked efter § 42, stk. 3, ikke omfattet af undtagelsesbestemmelsen i § 38, stk. 5.

Der skal ikke foretages fradrag i hjælpen for ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser og foreninger m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren efter ligningslovens § 7, litra z. Ifølge denne bestemmelser er beløb op til 5.000 kr. om året fra hver fond m.v. fritaget for beskatning.

Når der ydes kontanthjælp efter § 37 under et højskoleophold (jf. Socialministeries bekendtgørelse nr. 429 af 11. juni 1986, § 2), skal der ikke ske fradrag for den del af stats- og kommunestøtten til opholdet, der dækker udgifter, som også dækkes af kontanthjælpen.

For så vidt angår personer, der modtager hjælp til højskoleopholdet efter § 42, er der ikke sket ændringer i forhold til de hidtil gældende regler, det vil sige, at der fortsat efter en konkret vurdering kan reduceres for besparelser ved fri kost. Man skal dog være opmærksom på, at der er så meget tilbage af grundydelsen, at den udover lommepenge også dækker faste udgifter (A-kasse, licens osv.) og kost ved eventuelle bisøg i hjemmet. Udgifter til opholdsbetaling, hjem- og besøgsrejser, materialer m.v. dækkes som uddannelsesudgifter, jf. pkt. 34.

I pkt. 40 ændres henvisningen til § 38, stk. 4, i slutningen af 2. afsnit til § 38, stk. 7.

Pkt. 55 affattes således

Hvis der i tilslutning til revalideringens afslutning bliver behov for kontanthjælp efter bestandsloven, ydes hjælpen efter § 37.

Den samlede hjælp kan herefter beregnes uden hensyn til ansøgerens hidtidige indtægter, hvis grundydelsen med tillæg ikke overstiger grænsebeløbet i stk. 5.

Hjælpen efter § 37 vil imidlertid kunne overstige grænsebeløbet, hvis ansøgerens hidtidige indtægter giver grundlag for det. Hvis revalideringsforløbet har varet så længe, at den pågældende med rimelighed har kunne indrette sig på dette indtægtsniveau, betragtes den del af § 42-hjælpen, som har været udmålt til forsørgelsen, som hidtidig indtægt. Har revalideringsforløbet derimod været ganske kortvarigt, beregnes § 37-hjælpen på grundlag af den pågældendes hidtidige indtægter forud for den sociale begivenhed, som udløste hjælpen efter kap. 9.

I de situationer, hvor § 42-hjælpen betragtes som hidtidig indtægt, og hvor denne i forvejen har været begrænset af 90% af hidtidig indtægt, vil denne grænse fortsat være gældende.

Hvis grænsen har været 10 / 9 af dagpengeloftet, vil grænsen være 90% af dette beløb, medmindre 90% af hidtidig indtægt forud for revalideringen oversteg dette beløb.

Socialministeriet, den 26. oktober 1989

Aase Olesen

/ Anne Mette Lolk

(* 1) Supplement til Socialministeriets vejledning nr. 101 af 26. juni 1987.