Cirkulære om lov om butikstid og om udstillinger (Til samtlige politimestre, politidirektøren i København, Københavns Magistrat og de interesserede organisationer)

Kapitel 1 Indledende bemærkninger.

Kapitel 1

Indledende bemærkninger.

§ 1. Dette cirkulære træder i stedet for Handelsministeriets cirkulære nr. 26 af 2. marts 1970 om tilladelse til handel på udstillinger m.v. og Handelsministeriets cirkulære nr. 137 af 22. juni 1976 om udstillinger m.v. efter lov om butikstid.

Kapitel 2 Lov om butikstid §§ 2-4

Kapitel 2

Lov om butikstid §§ 2-4

§ 2. I cirkulæret redegøres for Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opfattelse af, hvorledes bestemmelserne i §§ 2, 3 og 4 i lov om butikstid, lovbekendtgørelse nr. 558 af 18. august 1989, skal anvendes i praksis (cirkulærets kap. 2).

Stk. 2. Endvidere redegøres for betingelserne for, at butiksindehavere må holde deres udstillingslokaler åbne uden for butikstiderne (cirkulærets kap. 3).

Stk. 3. Endelig redegøres for praksis med hensyn til meddelelse af tilladelse til salg på udstillinger, jf. § 15 i næringslov, lovbekendtgørelse nr. 185 af 25. marts 1988, og § 8, stk. 1, i lov om butikstid (cirkulærets kap. 4).

Kapitel 3 Butiksindehaveres udstillingslokaler

Kapitel 3

Butiksindehaveres udstillingslokaler

§ 3. Visse af de i lovens § 2 nævnte varer, f.eks. brændsel og proviant til skibe m.m., kan sælges uden iagttagelse af butikstidsbestemmelserne fra lokaler, hvorfra der i butikstiden tillige må sælges andre varer. I sådanne tilfælde må butikken kun være åben i det omfang, det er påkrævet for at sælge de varer, som er nævnt i lovens § 2, og der må derfor om fornødent foretages afskærmning af de øvrige varer.

Kapitel 4 Tilladelse til salg på udstillinger

Kapitel 4

Tilladelse til salg på udstillinger

Lov om butikstid § 8, stk. 1, og næringslovens § 15, stk. 1

§ 4. De i lovens § 3 nævnte sortimentsbutikker, der holdes åbne uden for butikstiden, må kun føre de varer, som er tilladt efter bekendtgørelse om vareområdet efter §§ 3 og 4 i lov om butikstid. Vareområdet må således ikke suppleres med de i lovens § 2 nævnte varer eller ved opstilling af automater i eller uden for butikken, ligesom bestemmelsen i lovens § 4 ikke vil kunne anvendes af sortimentsbutikker, jf. ordlyden af lovens § 3, hvorefter butikkerne til enhver tid kun må føre de varer, som er fastsat for vedkommende sortimentsbutik.

Kapitel 5 Ophævelsesbestemmelser

Kapitel 5

Ophævelsesbestemmelser

§ 5. Salgslokaler, der henføres under forskellige af de i lovens § 3, stk. 1, nævnte sortimentsbutikker, må ikke være indbyrdes forbundne, jf. lovens § 3, stk. 2.

Stk. 2. Salgslokaler må betegnes som indbyrdes forbundne, når der er mulighed for gennemgang for publikum eller personale eller umiddelbar flytning af varer fra det ene lokale til det andet. Der må således i adskillelsen mellem lokalerne ikke være dør eller anden åbning. Salgslokalerne må heller ikke have fælles baglokale.

§ 6. En sortimentsbutik må stå i indvendig forbindelse med en butik, som er omfattet af butikstidsbestemmelserne i lovens § 1, idet lovens § 3, stk. 2, ikke hindrer dette. Det må dog kræves, at der uden for den almindelige og supplerende butikstid er etableret en sådan adskillelse mellem de to butikker, at der skabes sikkerhed for, at salget begrænses til de tilladte varer. Adskillelsen kan f.eks. tilvejebringes ved en låst dør.

Stk. 2. I cirkulæret af 22. juni 1976 punkt 4, stk. 2 og 3, var det anført, at det yderligere var en forudsætning, at betaling skete i den butik, hvor varerne førtes, og at begge butikker havde egen indgang. Disse forudsætninger skal som følge af udviklingen i retspraksis (UfR 1985 s. 699 og 1988 s. 69 og s. 731) ikke længere være opfyldt. Det kan herefter alene kræves, at der er etableret en sådan adskillelse mellem de to butikker, at der skabes sikkerhed for, at salget begrænses til de tilladte varer, jf. stk. 1.

§ 7. For at butiksindehavere må holde deres udstillingslokaler åbne for publikum uden for den almindelige og supplerende butikstid, jf. § 1 i lov om butikstid, må bl.a. følgende forudsætninger være opfyldt

a) Udstillingen skal være et supplement til en virksomhed, der drives fra andre lokaliteter, der er omfattet af lov om butikstid. Det er således i almindelighed ikke tilstrækkeligt, at der ved siden af udstillingslokalet blot findes et kontor, hvor aftaler med kunderne indgås.

b) Udstillingslokalet skal have selvstændig indgang for publikum. Står udstillingslokalet i forbindelse med den næringsdrivendes butik, således at lokalerne f.eks. er adskilt ved en væg med skydedør, må det være en forudsætning, at publikum ikke - heller ikke i butikstiden - har adgang til passage mellem udstillingslokalet og salgslokalet.

c) I udstillingslokalet må i almindelighed kun udstilles et enkelt eksemplar af hver af de varer, der forhandles fra den erhvervsdrivendes butik. Indeholder udstillingen flere eksemplarer af de enkelte fra butikken forhandlede varer, eller udstilles der i betydeligt omfang varer, som forhandles fra butikken, men som ikke findes i denne, må udstillingslokalet i almindelighed betragtes som den erhvervsdrivendes lager. Da butikker efter lovens § 1, stk. 4, også omfatter lagre, må et sådant lokale ikke holdes åbent for publikum uden for butikstiden.

d) Der må i udstillingslokalet ikke - heller ikke i butikstiden - foregå salg, herunder optagelse af bestillinger, eller foregå nogen form for aktivt salgsarbejde. Er der på udstillingen fremlagt bestillingssedler, må disse ikke efter at være udfyldt af publikum afleveres i udstillingslokalet.

§ 8. Efter § 8, stk. 1, i lov om butikstid kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for salg, herunder bestillingsoptagelse, på udstillinger undtage fra bestemmelserne i lovens § 1. En sådan tilladelse omfatter i almindelighed samtidig en dispensation fra bestemmelsen i næringslovens § 10, hvorefter varer normalt kun må afsættes fra fast forretningssted. Om den praksis, der følges ved afgørelsen af, om der kan gives dispensation fra næringslovens § 10 og butikstidslovens § 8, stk. 1, henvises til cirkulærets §§ 9-12.

§ 9. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen lægger ved afgørelsen af, om tilladelse kan gives, vægt på, om den pågældende udstilling har et egentligt udstillingspræg og er båret af en ide. Tilladelse kan således gives til udstillinger, hvor der vises nye produkter på områder med teknisk udvikling eller modemæssige svingninger. Også til udstillinger, der er båret af en ide om f.eks. at vise et samlet udbud af varer, der dækker et vist fællesbehov, og som normalt forhandles som en del af i øvrigt forskelligartede forretningers vareudvalg, f.eks. en udstilling »Boligen« eller »Friluftsliv«, vil der i almindelighed kunne gives tilladelse.

Stk. 2. Uden for udstillingsbegrebet falder derimod salgsarrangementer, der kun har til formål at øge salget af de varer, som udstillerne forhandler i deres butikker. En udstilling af denne art, hvor udstillingslokalet i virkeligheden kan være en række camouflerede butikker, er ikke båret af nogen ide, og der knytter sig ikke de særlige erhvervsmæssige og forbrugermæssige interesser til udstillingens afholdelse, som kan begrunde en dispensation.

Stk. 3. Gives der tilladelse til handel på de i stk. 1 nævnte udstillinger, er det almindeligvis således, at der kun må optages bestillinger på de udstillede varer. Endvidere må bestillinger fra forbrugere kun optages, hvis udstilleren sædvanligvis sælger sådanne varer direkte til forbrugere, og da alene til varens sædvanlige detailpris.

Stk. 4. I almindelighed gives der ikke tilladelse til direkte salg med samtidig overlevering af varen, medmindre der er tale om

a) direkte salg af vareprøver af nærings- og nydelsesmidler til sædvanlig detailpris af højst 50 kr. incl. moms pr. stk.

b) internationale udstillinger, dvs. udstillinger, hvori deltager udstillere fra en række lande, eller som er arrangeret af en international sammenslutning, eller

c) officielle udstillinger af produkter fra et enkelt fremmed land.

Stk. 5. Der kan forventes givet tilladelse til, at hver udstiller må udvælge een artikel og foretage direkte salg af denne artikel til de besøgende på udstillingen. Prisen må ikke overstige 250 kr. incl. moms.

§ 10. Til antikvitets-, frimærke- og møntudstillinger gives i almindelighed tilladelse til direkte salg.

§ 11. Til udstillinger, der ikke kan anses for båret af en ide som nævnt i § 9, stk. 1, gives i almindelighed ikke tilladelse til optagelse af bestillinger, men der vil dog kunne gives tilladelse til, at hver udstiller må udvælge een artikel og foretage direkte salg af denne artikel til de besøgende på udstillingen. Prisen må ikke overstige 250 kr. incl. moms.

§ 12. Til udstillinger, der afholdes af en enkelt erhvervsdrivende, og hvor kun denne deltager, gives hverken tilladelse til optagelse af bestillinger eller direkte salg, heller ikke af en enkelt artikel.

§ 13. Cirkulære nr. 26 af 2. marts 1970 og cirkulære nr. 137 af 22. juni 1976 ophæves.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, den 28. september 1989

Ole Bløndal

/ Niels Anker Ring

Cirkulære om lov om butikstid og om udstillinger (Til samtlige politimestre, politidirektøren i København, Københavns Magistrat og de interesserede organisationer)

Ingen