Legislator Case Law & Legislation
C19890013209 DK

Statsskattedirektoratets cirkulære om kompetencen til at træffe afgørelse i skattestraffesager (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1989 132 Historic

Statsskattedirektoratets cirkulære om kompetencen til at træffe afgørelse i skattestraffesager (* 1)

Efter skattekontrollovens § 20, stk. 1 kan skatteministeren, eller den, han bemyndiger dertil, tilkendegive en skatteyder, at en sag kan afgøres uden retsforfølgning, hvis Ligningsrådet skønner, at overtrædelsen ikke vil medføre højere straf end bøde, og skatteyderen erkender sig skyldig i overtrædelsen samt erklærer sig rede til at betale en nærmere angivet bøde. Skatteministerens beføjelser efter skattekontrollovens § 20 er delegeret til Ligningsrådet.

Ligningsrådet har i medfør af § 12, jf. § 28 i forretningsordenen for Ligningsrådet og Statsskattedirektoratet fastsat følgende for så vidt angår kompetencen i skattestraffesager.

A

Ligningsrådet træffer afgørelse i følgende sager

1. Sager som rådet kræver forelagt.

2. Sager vedrørende medlemmer af folkevalgte råd og nævn.

3. Sager der har været genstand for en betydelig offentlig interesse.

4. Sager som Statsskattedirektoratet skønner det hensigtsmæssigt at forelægge, fordi de frembyder tvivlsomme eller kontroversielle spørgsmål.

5. Sager hvori skatteyderen ønsker personligt foretræde for Ligningsrådet.

6. Sager vedrørende opstilling af generelle retningslinier for skattemyndighedernes behandling af skattestraffesager.

7. Ansøgninger om eftergivelse eller nedsættelse af bøder, tillægsskat og dødsbotillæg.

B

Statsskattedirektoratet træffer - med de undtagelser der følger af afsnit A - afgørelser i følgende sager

1. Sager vedrørende straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1.

2. Sager vedrørende skattekontrollovens § 13, stk. 1, hvor frihedsstraf er forskyldt (eventuelt i forbindelse med overtrædelse af momsloven).

3. Sager vedrørende skattekontrollovens §§ 14, 15, 16, 17 og 18.

4. Sager vedrørende rådgivere (advokater, revisorer, regnskabskonsulenter m.v.).

5. Sager hvor der i forbindelse med skatteunddragelsen er anvendt falske eller forfalskede dokumenter, eller hvor skatteyderen i øvrigt har overtrådt straffeloven.

6. Sager om begæring om anke af domme.

C

Amtsskatteinspektoraterne og skattedirektoraterne i Københavns og Frederiksberg kommuner træffer - med de undtagelser der følger af afsnit A og B - afgørelse i følgende sager

1. Sager vedrørende skattekontrollovens § 13, stk. 1 for så vidt der

ikke er forskyldt højere straf end bøde.

2. Sager vedrørende skattekontrollovens § 13, stk. 2. I de anførte sager kan amtsskatteinspektoraterne/ skattedirektoraterne tillige anmode politiet om, at der rejses tiltale, hvis den pågældende skatteyder enten tilkendegiver, at han ønsker strafspørgsmålet indbragt for retten eller undlader at reagere på et fremsendt bødeforlæg.

Cirkulæret træder i kraft den 1. september 1989. Samtidig ophæves SD-cirkulære 1988-54.

Rene Mikkelsen

/Sørel Vilhelmsen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →