Cirkulære om godkendelse af nye almennyttige boligselskaber (til samtlige kommunalbestyrelser)
Table of Provisions (7)
Statutory Text (7 Articles)
§ 1. Kommunalbestyrelserne kan godkende oprettelse af lokale boligselskaber, herunder datterselskaber af eksisterende forretningsførerselskaber.
§ 2. Selskaberne skal have hjemsted i kommunen.
§ 3. Det er en forudsætning for godkendelse af et nyt selskab,
at der skønnes at være behov for selskabet for at få gennemført det fornødne almennyttige boligbyggeri i området eller for at sikre en rimelig konkurrence imellem selskaberne,
at selskabet ikke påregner alene at bygge for særskilt afgrænsede befolkningsgrupper,
at selskabet skønnes at kunne sikre en effektiv administration såvel af afdelinger under opførelse som af afdelinger i drift, og
at almindelige hensyn til forenkling og strukturrationalisering af den almennyttige boligvirksomhed i området ikke taler imod oprettelse af flere boligselskaber.
§ 4. Selskaber, der oprettes i henhold til § 14 og § 90, stk. 7 i lov om byfornyelse og boligforbedring, skal godkendes, medmindre særlige hensyn taler herimod.
§ 5. Kommunalbestyrelserne indberetter godkendelse af almennyttige boligselskaber til boligministeren, Kongeriget Danmarks Hypotekbank & Finansforvaltning og Boligselskabernes Landsbyggefond. Indberetningerne skal bilægges selskabets vedtægter og indeholde oplysning om selskabets postadresse, tlf.nr. og eventuelle forretningsfører.
Boligstyrelsen, den 1. september 1989
H. E. RASMUSSEN
/Birthe Lehmann
Cirkulære om godkendelse af nye almennyttige boligselskaber (til samtlige kommunalbestyrelser)
I medfør af § 2, stk. 5 i lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 82 af 22.2 1989 fastsættes
Ingen