Vejledning om ændringerne i landbrugsloven

Bilag 1

Oversigt over bekendtgørelser m.v.

Bekendtgørelse nr. 549 af 15. august 1989 om uddannelseskrav og bopælskrav m.v. i henhold til landbrugsloven.

Bekendtgørelse nr. 550 af 15. august 1989 om selskabers indberetningspligt efter landbrugsloven.

Bekendtgørelse nr. 551 af 15. august 1989 om udstykningssager m.v. vedrørende landbrugsejendomme.

Bekendtgørelse nr. 552 af 15. august 1989 om skovplantning på landbrugsejendomme.

Bekendtgørelse nr. 553 af 15. august 1989 om dokumentation ved tinglysning af dokumenter vedrørende landbrugsejendomme.

Cirkulære nr. 112 af 15. august 1989 om kommunalbestyrelsernes medvirken ved administrationen af landbrugsloven.

Skema og vejledning vedrørende personers af en landbrugsejendom.

Skema og vejledning vedrørende selskabers erhvervelse af en landbrugsejendom.

Skema til landinspektørerklæring om forholdet til landbrugsloven.

Skema til erklæring i forbindelse med sammenlægning (»§ 13-erklæring«).

Skema til naboerklæring om suppleringsjord.

Skema til uddannelsesattest ved erhvervelse af en landbrugsejendom.

Bilag 2

Oversigt over vejledningens indhold

Side 1. Indledning 1 1.1. Oversigt over de nye regler 1 1.2. Vejledningens indhold 1 2. Ophævelse af landbrugspligt (lovens § 4) 1 2.1. Fredskovsarealer 1 2.2. Restejendomme under 2 ha 2 2.3. Landinspektørerklæring 2 3. Landbrugsejendommes drift (lovens §§ 7-8) 3 3.1. Skovplantning 3 3.2. Bygningskrav ved samdrift 3 4. Samdrift og forpagtning m.v. (lovens §§ 9- 12) 4 4.1. Samdrift 4 4.2. Driftsfællesskaber 4 4.3. Forpagtning af hele landbrugsejendomme 4 4.4. Forpagtning og leje af dele af landbrugs ejendomme 4 5. Sammenlægning af landbrugsejendomme m.v. (lovens §§ 13 og 14) 5 5.1. Reglerne i hovedtræk 5 5.2. Arealgrænse 5 5.3. Betingelser for sammenlægning 5 5.4. Fortrinsstilling til suppleringsjord 6 5.5. Fradragsarealer 6 5.6. Dispensation 7 5.7. Landinspektørerklæring 7 5.8. Oprettelse af landbrugsejendomme 7 6. Personers erhvervelse af landbrugsejendomme (lovens §§ 16-18b) 8 6.1. Erhvervelse i fri handel 8 6.2. Arv og familiehandel 8 6.3. Anpartserhvervelse 8 6.4. Fremgangsmåden ved tinglysning af adkomst 9 6.5. Dispensation 9 6.5.1. Erhvervelse af en hel landbrugsejendom 9 6.5.2. Anpartserhvervelser 10 7. Selskabers erhvervelse af landbrugsejendomme (lovens §§ 20-21) 10 7.1. Fri erhvervelse 10 7.1.1. Reglerne i § 20 10 7.1.2. Fremgangsmåden ved tinglysning af adkomst 11 7.1.3. Selskabers indberetningspligt 11 7.2. Dispensation 11 7.2.1. Reglerne i § 21 11 7.2.2. Fremgangsmåden ved tinglysning af adkomst 12 8. Jordlovsadministrationen (lovens §§ 30 og 30 a) 12 9. Ikrafttræden, overgangsregler m.v 12 Bilag 1: Oversigt over bekendtgørelser m.v 13 Bilag 2: Oversigt over vejledningens indhold 14

Vejledning om ændringerne i landbrugsloven

1. Indledning

1.1. Oversigt over de nye regler

Ved lov nr. 381 af 7. juni 1989 er der gennemført en række ændringer af landbrugsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 504 af 17. juli 1989.

Der er generelt tale om en lempelse af reglerne i landbrugsloven, herunder navnlig reglerne om landbrugsejendommes drift, samdrift og forpagtning og reglerne om sammenlægning og erhvervelse af landbrugsejendomme.

Ændringsloven træder i kraft den 1. september 1989. Reglerne i lovens §§ 30 og 30a om ændring af jordlovsadministrationen træder dog først i kraft ved bekendtgørelse herom fra landbrugsministeren, jf. pkt. 8 og 9 i denne vejledning.

De nye regler har nødvendiggjort udstedelse af en række bekendtgørelser og vejledninger m.v. En oversigt over disse regler er optaget som bilag til vejledningen.

Ved administrationen af landbrugsloven anvendes tillige erklæringsskemaer, jf. pkt. 2.3., 5.7., 6.4., 7.1.2. og 7.1.3.

1.2. Vejledningens indhold

Formålet med denne vejledning er at beskrive retningslinier for administrationen af de væsentligste ændringer i loven.

Det er hensigten senere i forbindelse med ændringen af jordlovsadministrationen at samle reglerne vedrørende administrationen af loven, således at alle gældende bestemmelser findes i en vejledning.

2. Ophævelse af landbrugspligt (lovens § 4)

2.1. Fredskovsarealer

Ved lovændringen er der indføjet en ny bestemmelse i § 4, stk. 2 , hvorefter landbrugspligten kan ophæves på fredskovsarealer over 35 ha.

Bestemmelsen forudsætter, at arealerne er skovbevoksede og pålagt fredskovspligt. Fredskovspligtige arealer, der ikke er bevokset med skov, omfattes således ikke umiddelbart af bestemmelsen. Det gælder f.eks. større landbrugsarealer, moser, heder, strandenge, søer m.v. Mindre arealer uden skovbevoksning kan dog indgå som en naturlig bestanddel af skovarealerne.

Der vil både kunne gives tilladelse til ophævelse af landbrugspligten i situationer, hvor skoven ligger som en samlet lod, og hvor der er tale om flere lodder. Skovarealerne skal udgøre en samlet fredskovsstrækning efter reglerne i skovloven. Afstanden mellem skovlodderne må derfor normalt ikke overstige 800-1000 m.

Hvis der er tvivl om, hvorvidt en fredskov indeholder ubevoksede arealer, der ikke kan medregnes ved arealgrænsen på 35 ha, eller hvorvidt adskilte fredskovslodder kan anses som en samlet fredskovsstrækning, må sagen vedlægges en udtalelse fra de lokale skovmyndigheder til brug ved afgørelsen efter landbrugsloven.

Hvis der ved udstykningen sker deling af fredskov, kræves der tillige tilladelse efter § 13 i skovloven.

Fraskillelse af fredskovsarealer under 35 ha kan endvidere tillades efter § 4, stk. 1, nr. 3., når forholdene taler for det. Det gælder f.eks. situationer, hvor en skov ligger hensigtsmæssigt for sammenlægning med andre skovarealer, og hvor skovejendommen efter suppleringen overstiger 35 ha.

Der kan også gives tilladelse til ophævelse af landbrugspligt på jorder, der agtes tilplantet , hvis arealet er større end 35 ha eller det sammenlægges med fredskovsarealer, der efter suppleringen overstiger 35 ha, og arealet pålægges fredskovspligt, jf. § 4, stk. 4. Se også reglerne om skovplantning i pkt. 3.1.

2.2. Restejendomme under 2 ha

Efter § 4, stk. 6 , ophæves landbrugspligten, når en landbrugsejendom ved udstykning eller på anden måde nedbringes under 2 ha, medmindre ejeren ønsker den opretholdt. Opretholdelse af landbrugspligten kan således have betydning for ejendommens status efter anden lovgivning, f.eks. lov om by- og landzoner og støttelovgivningen.

Samtidig er den hidtil gældende bestemmelse om, at restparcellen ved ophævelse af landbrugspligt kun må omfatte bygninger, gårdsplads, have m.v., ophævet.

Arealgrænsen på 2 ha er herefter afgørende for, om landbrugspligten kan ophæves. Der er ikke længere tale om en vurdering af jordernes bonitet, og det er uden betydning, om restejendommen består af flere lodder. Bestemmelsen giver ikke adgang til fradrag af arealer, således som det f.eks. er tilfældet ved bestemmelserne i lovens §§ 13 og 16. Ved udstykning og ophævelse af landbrugspligt lægges der fortsat vægt på at modvirke dannelsen af nye frie jorder uden landbrugspligt. Det gælder navnlig i tilfælde, hvor jorderne ønskes anvendt til private rekreative formål, jagt, fiskeri m.v., hvor den hidtil gældende praksis opretholdes uændret.

Når en landbrugsejendom ved udstykning m.v. nedbringes under 2 ha, må det oplyses, om ejeren ønsker landbrugspligten opretholdt eller ophævet. Ejendommen vil normalt ikke igen kunne noteres som en landbrugsejendom, jf. pkt. 5.8. i denne vejledning.

2.3. Landinspektørerklæring

I § 4, stk. 7 , er præciseret, at landbrugsministeren kan fastsætte regler, hvorefter landbrugspligten kan bortfalde uden tilladelse i forbindelse med udstykning m.v. Reglerne er fastsat ved Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 551 af 15. august 1989 om udstykningssager m.v. vedrørende landbrugsejendomme.

Efter bekendtgørelsens § 2 bortfalder landbrugspligten uden tilladelse efter lovens § 4, når det ved erklæring fra en praktiserende landinspektør godtgøres over for Kort- og Matrikelstyrelsen, at de i bekendtgørelsen fastsatte betingelser er opfyldt. Erklæringen skal afgives på et særligt skema.

Skemaets pkt. 2.1. tager sigte på udstykning inden for områder, der i lokalplan eller lignende er udlagt til bymæssige formål, jf. lovens § 4, stk. 1, nr. 1. Erklæringen kan også anvendes ved skelforandring eller omdeling inden for disse områder.

Det er en forudsætning, at alle parceller, der søges fraskilt uden landbrugspligt, i deres helhed ligger inden for de nævnte områder.

Bestemmelsen gælder jorder, der skal anvendes til bebyggelse m.v., der udelukker en senere jordbrugsmæssig anvendelse. Den kan også anvendes ved parceller med eksisterende bygninger, forudsat at betingelserne i erklæringens pkt. 2.4. er opfyldt.

Den gælder derimod ikke tilfælde, hvor arealet i lokalplan er udlagt til ikke-jordbrugsmæssige formål af midlertidig karakter, f.eks. losseplads, eller til formål hvor anvendelsen ikke udelukker, at arealet senere igen kan inddrages til jordbrugsmæssig anvendelse, f.eks. golfbane, campingplads m.v. I disse tilfælde skal der indhentes tilladelse efter landbrugsloven.

Skemaets pkt. 2.2. tager sigte på udstykning af byggegrunde uden for områder med lokalplan eller lignende. Det kan også anvendes ved bebyggede parceller, forudsat at betingelserne i erklæringens pkt. 2.4. er opfyldt. Ved parceller til boligformål m.v. gælder en arealgrænse på 2000 m2. Parceller til erhvervs- eller industriformål kan overstige denne grænse, forudsat at arealet i sin helhed skal anvendes til bebyggelse, parkering, lagerplads, afskærmende beplantning m.v. Arealer, der søges udstykket til etablering af vandboringer og lignende eller af hensyn til sikring af servitutrettigheder, omfattes derimod ikke af bestemmelsen.

Erklæringen kan også anvendes ved skelforandring eller omdeling, hvorved en ejendom suppleres inden for ovennævnte grænser.

Skemaets pkt. 2.3. omhandler afståelse af arealer, der i matriklen registreres som offentlige vejarealer og vandløb. Ud over disse arealer kan bl.a. nævnes arealer til jernbane, parkeringspladser, stianlæg m.v.

Ved ekspropriation til vejanlæg m.v. påhviler det principielt den eksproprierende myndighed at indhente den nødvendige tilladelse efter landbrugsloven til inddragelse af arealer til vejanlæg, overførsel af afskårne arealer til anden ejendom eller fraskillelse af arealer med henblik på afhændelse som en selvstændig ejendom. Den eksproprierende myndighed har ansvar for, at bestemmelserne i landbrugsloven iagttages. Landinspektøren har alene ansvar for, at ændringerne i matriklen sker på grundlag af ekspropriationen.

Skemaets pkt. 2.4. tager sigte på at sikre, at hovedreglen i landbrugslovens § 7, stk. 1, om at en landbrugsejendom skal være forsynet med en beboelsesbygning, er opfyldt.

Fraskillelse af en parcel med en eksisterende bolig , f.eks. en medhjælperbolig, kan kun ske, hvis restejendommen er forsynet med en beboelsesbygning, der opfylder kravene i § 7, stk. 1, jf. også § 4, stk. 4.

Bygningskravet i § 7, stk. 1, kan dog fraviges, hvis ejendommen lovligt er uden bygninger på grundlag af tilladelse efter landbrugsloven, jf. § 8, stk. 4, og stk. 7.

Hvis restejendommen med ejendommens bygninger nedbringes under 2 ha, bortfalder landbrugspligten i medfør af § 4, stk. 6, medmindre ejeren ønsker pligten opretholdt.

I disse situationer skal det i skemaets pkt. 5 oplyses, om ejeren ønsker landbrugspligten ophævet eller opretholdt, jf. pkt. 2.2. i denne vejledning.

Landinspektøren har ved anvendelse af erklæringsskemaet ansvar for, at betingelserne i bekendtgørelsen om udstykningssager m.v. vedrørende landbrugsejendomme er opfyldt. Hvis der er tvivl om, hvorvidt betingelserne er opfyldt, skal landinspektøren forelægge sagen for jordbrugskommissionen.

3. Landbrugsejendommes drift (lovens §§ 7-8)

3.1. Skovplantning

Ved lovændringen er reglerne i § 7a, stk. 1 og 2 , ændret, således at skovbrug anses som en jordbrugsmæssig udnyttelse. De hidtil gældende begrænsninger (indtil 25%, dog højst 25 ha) er ophævet, således at der er fri adgang efter landbrugsloven til skovplantning, jf. dog nedenfor.

I forbindelse med de nævnte ændringer er indføjet en ny bestemmelse i § 7a, stk. 3 , hvorefter landbrugsministeren kan fastsætte særlige regler om skovplantning.

Ved Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 552 af 15. august 1989 om skovplantning på landbrugsejendomme er der bl.a. fastsat midlertidige regler for tiden, indtil der er tilvejebragt endeligt godkendte regionplaner, hvor der er foretaget en udpegning af skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket. Det fremgår heraf, at ejeren skal anmelde skovplantning til amtsrådet, hvis der på en landbrugsejendom ønskes påbegyndt en skovplantning, der vil omfatte mere end 25 ha eller mere end 25% af den del af ejendommen, der ikke var tilplantet inden 1. august 1973.

Amtsrådet kan inden 2 måneder fra anmeldelsen nedlægge et foreløbigt forbud mod skovplantning, der ønskes foretaget inden for områder, der i regionplanlægningen påtænkes udlagt som områder, hvor skovtilplantning er uønsket. Forbudet kan højst nedlægges for et tidsrum indtil 1. september 1991, idet der inden denne frist forudsættes tilvejebragt en endeligt godkendt regionplan, hvor der er foretaget en udpegning af skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket.

Amtsrådets afgørelse kan efter bekendtgørelsens § 2, stk. 3, og § 3, stk. 3, påklages til Jordbrugsdirektoratet.

Jordbrugsdirektoratets afgørelse vil ske på baggrund af regionplanlægningen, og der vil således indgå såvel landbrugs- og skovbrugsinteresser som natur- og miljøinteresser.

Reglerne om skovplantning omfatter ikke dyrkning af juletræer og pyntegrønt i kort omdrift, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2.

3.2. Bygningskrav ved samdrift

I § 8, stk. 4 , er indføjet en ny bestemmelse, hvorefter bygningerne på en landbrugsejendom, der ejes og drives lovligt sammen med en anden landbrugsejendom, hvorpå der findes en beboelsesbygning, kan fraskilles.

Der åbnes herved mulighed for, at bygningerne kan fraskilles uden landbrugspligt efter reglerne i § 4, eller at bygningerne kan fraskilles med et mindre jordtilliggende med henblik på afhændelse som et fritidslandbrug (med landbrugspligt og bopælspligt) efter reglerne i § 14. Bestemmelsen kan anvendes ved landbrugsejendomme inden for alle størrelseskategorier, idet begrænsningerne ved nedlægning af landbrugsejendomme samtidig er ophævet, jf. pkt. 5.1.

Der kan også gives tilladelse til at fraskille en parcel med ejendommens bygninger, hvis der er indgået aftale om overdragelse af jorderne som ejendom nr. 2 til en køber, der opfylder betingelserne for at erhverve ejendommen, jf. § 16, stk. 3. og § 18, stk. 6.

Efter fraskillelsen må der ikke uden landbrugsministerens tilladelse opføres nye bygninger på den ejendom, der fortsat skal ejes og drives lovligt sammen med en landbrugsejendom med beboelsesbygning. Bestemmelsen tager sigte på, at der ikke efter fraskillelse af ejendommens bygninger opføres ny bebyggelse på jorderne, der ville kunne være i strid med de hensyn, der søges varetaget ved administrationen af lov om by- og landzoner, jf. også reglerne i § 8, stk. 7, i landbrugsloven.

Det vil normalt blive stillet som en betingelse for udstykningen, at der tinglyses deklaration om, at ejendommen ikke må bebygges uden tilladelse efter fornævnte bestemmelser i landbrugsloven og lov om by- og landzoner. Ved ejerskifte skal ejendommen afhændes til sammenlægning eller til samdrift med en landbrugsejendom med en beboelsesbygning efter reglerne i landbrugsloven. Det samme gælder, hvis ejeren afhænder den landbrugsejendom med bygninger, hvorfra ejendom nr. 2 drives, medmindre han samtidig erhverver en anden landbrugsejendom med beboelsesbygning, hvormed ejendommen uden bygninger kan sammenlægges eller drives i lovlig samdrift. Deklarationen forudsættes tinglyst på begge samdrevne ejendomme.

Der vil dog i medfør af dispensationsbestemmelsen i § 8, stk. 6 , kunne gives tilladelse til opførelse af nye bygninger, og til at ejendommen afhændes og opretholdes som et selvstændigt brug, hvis jordernes størrelse og bonitet taler for opførelse af bygninger til driften af ejendommen som en selvstændig landbrugsejendom. En sådan bebyggelse vil tillige forudsætte tilladelse efter lov om by- og landzoner.

4. Samdrift og forpagtning m.v.

(lovens §§ 9-12)

4.1. Samdrift

Reglerne om samdrift i § 9 er lempet, idet afstandsgrænsen på 5 km er hævet til 10 km, og arealgrænsen ved samdrift af flere end 2 landbrugsejendomme eller dele heraf er ophævet. Antallet af landbrugsejendomme, der indgår i samdriften må - som hidtil - ikke overstige 5. Denne begrænsning gælder dog ikke i det omfang, der er behov for jorden for at skabe harmoni i bedriften mellem besætning og jordtilliggende i overensstemmelse med de krav, der følger af miljølovgivningen om udspredning af husdyrgødning m.m.

Efter § 9, stk. 3, nr. 1 , kan afstandsgrænsen på 10 km fraviges indtil 25 km. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der i almindelighed vil kunne forventes meddelt tilladelse til forpagtning og samdrift inden for en afstandsgrænse på 25 km, medmindre særlige forhold taler imod det.

Ved vurderingen vil der bl.a. kunne tages hensyn til, om der i området er en stærk efterspørgsel efter landbrugsjord til forpagtning og samdrift. Der vil også kunne tages hensyn til regionale forskelle i ejendoms- og bedriftsstrukturen og i jordernes bonitet.

Efter § 9, stk. 3, nr. 2 , kan der endvidere gives tilladelse til samdrift af flere end 5 landbrugsejendomme, når forholdene taler for det.

Vedrørende dispensation kan i øvrigt henvises til pkt. 11.4 i Landbrugsministeriets cirkulære nr. 54 af 19. marts 1987 om lov om landbrugsejendomme.

4.2. Driftsfællesskaber

Ved lovændringen er reglerne i § 10 om fælles drift lempet med henblik på at fremme etablering af driftsfællesskaber mellem landbrugsejendomme. De nærmere regler om adgangen til etablering af driftsfællesskaber, herunder gruppelandbrug, forudsættes fastsat ved bekendtgørelse i medfør af § 10, stk. 2.

4.3. Forpagtning af hele landbrugsejendomme

Ved forpagtning af en hel landbrugsejendom er uddannelseskravet i § 11, stk. 1 , ændret i overensstemmelse med de nye regler ved erhvervelse af landbrugsejendomme. Forpagteren skal opfylde uddannelseskravene, hvis der er tale om samdrift af mere end 30 ha.

Endvidere er der i § 11, stk. 2 , åbnet adgang til, at andelsbrug m.v. og selskaber, der opfylder betingelserne for erhvervelse af en landbrugsejendom efter § 18a, stk. 2, eller § 20, stk. 1, uden tilladelse kan forpagte landbrugsejendomme.

Endelig er tidsbegrænsningen ved forpagtningsaftaler i § 11, stk. 4 , lempet til 30 år.

4.4. Forpagtning og leje af dele af landbrugsejendomme

Ved forpagtning af dele af landbrugsejendomme er den hidtil gældende tidsbegrænsning i § 12, stk. 1 , på 10 år hævet til 30 år. Der er samtidig sket en ændring af reglerne i § 1, stk. 4, og § 11C, stk. 4, i udstykningsloven, således at en del af en landbrugsejendom kan forpagtes eller lejes for et tidsrum af indtil 30 år uden udstykning, når brugsforholdet er i overensstemmelse med reglerne i landbrugsloven, jf. § 3 i ændringsloven.

Endvidere er uddannelseskravet ophævet ved delforpagtning til samdrift med anden landbrugsejendom, jf. de ændrede regler i § 12, stk. 1, nr. 1.

Ved lovændringen er tillige indføjet en ny bestemmelse i § 12, stk. 1, nr. 5 , der giver fri adgang til leje af et areal af en landbrugsejendom, hvis arealet skal anvendes til opførelse af bygninger til jordbrugsproduktion. Der vil herefter frit kunne ske bortleje af et areal for et tidsrum på indtil 30 år med henblik på, at lejeren opfører bygninger til jordbrugsproduktion, f.eks. svine-, kyllinge- eller pelsdyrproduktion samt væksthusgartnerier m.v. Det samme gælder ved opførelse af bygninger til planteavl, f.eks. maskinhaller, lader og anlæg til oplagring og behandling af korn m.v. samt halmfyr og lignende.

Endelig er der sket en ændring af reglerne i § 12, stk. 3 , om opsigelse af lejemål, idet det er præciseret, at opsigelse nu også kan ske af hensyn til opfyldelse af bopælskravet i forbindelse med ejerskifte af ejendommen. Bestemmelsen skal medvirke til at sikre, at bopælspligten opfyldes, f.eks. i situationer, hvor ejendommens beboelsesbygning er udlejet, og hvor erhververen ønsker at bortforpagte ejendommens jorder i stedet for selv at drive ejendommen.

5. Sammenlægning af landbrugsejendomme m.v. (lovens §§ 13 og 14)

5.1. Reglerne i hovedtræk

Ved lovændringen er der sket en lempelse af reglerne om sammenlægning og nedlægning af landbrugsejendomme. Arealgrænserne og beliggenhedskravene er lempet, jf. nedenfor pkt. 5.2. - 5.4. Samtidig er begrænsningerne ved nedlægning ophævet, således at alle landbrugsejendomme, uanset areal og ejendoms- eller grundværdi, kan nedbringes eller nedlægges, hvis jorderne frastykkes og sammenlægges med anden landbrugsejendom. Begrebet »en bevaringsværdig driftsenhed« er dermed bortfaldet ved administrationen af landbrugsloven. Endvidere er kravet om jordbrug som væsentligste erhverv ophævet ved erhvervelse af suppleringsjord. Det samme gælder kravet om et areal på mindst 15 ha efter supplering.

Ændringerne skal give mulighed for en friere strukturtilpasning og lette adgangen til at etablere lønsomme bedrifter. Ændringerne tilgodeser samtidig miljøhensyn ved at lette supplering af bedrifter, der har behov for mere jord for at tilvejebringe harmoni mellem besætning og jordtilliggende, jf. pkt. 5.2. og 5.4.

5.2. Arealgrænse

Den nugældende arealgrænse på 100 ha er forhøjet til 125 ha, jf. de ændrede regler i § 13, stk. 1 . Arealgrænsen gælder dog ikke i det omfang, ansøgeren har behov for jorden for at skabe harmoni i sin bedrift mellem besætning og jordtilliggende i overensstemmelse med de krav, der følger af miljølovgivningen om udspredning af husdyrgødning m.v. Se tillige om fradragsarealer under pkt. 5.5.

Ved vurderingen af behovet for suppleringsjord medregnes samtlige jorder, som ansøgeren ejer inden for sin bedrift. Der bortses dog fra fradragsarealer som nævnt under pkt. 5.5. Normalt vil bestående husdyrhold og driftsbygninger blive lagt til grund ved vurderingen. Der vil dog også kunne tages hensyn til nært forestående besætningsudvidelser, f.eks. hvis der er påbegyndt udvidelse af driftsbygninger, eller hvis der er tale om en nyetablering.

Hvis ansøgningen begrundes i, at suppleringsjorden er nødvendig for at opfylde kravene efter miljølovgivningen, bør den vedlægges opgørelse af dyreenheder og arealbehov til udbringning af husdyrgødning.

5.3. Betingelser for sammenlægning

Reglerne i § 13, stk. 2 , er en videreførelse af regler, der tidligere var indeholdt i stk. 3.

Beliggenhedskravene i stk. 2, nr. 1 , er lempet, idet den nugældende afstandsgrænse på 1 km for dyrkningsjorder hæves til 2 km.

Der lægges som hidtil vægt på, at jorderne ligger hensigtsmæssigt for samlet drift fra bygningerne på den ejendom, der suppleres. Hvis færdslen til dyrkningsjorder vil komme til at foregå på stærkere trafikerede veje eller gennem landsbybebyggelse eller andet tæt bebygget område, vil der normalt ikke kunne forventes tilladelse til sammenlægning.

I forbindelse med lovændringen er der sket en begrænset lempelse af den administrative praksis ved sammenlægning med færdsel ad stærkere trafikeret vej eller gennem bebyggelse. Der vil således kunne forventes tilladelse til sammenlægning, hvis der er tale om færdsel ad veje eller tværs over veje med en årsdøgntrafik på under 1500 biler, jf. pkt. 5.7. om landinspektørerklæring. Hvis der er tale om mere befærdede veje, vil der ved jordlovsmyndighedernes behandling af sagen navnlig blive lagt vægt på, at der er gode oversigtsforhold ved markoverkørsler, og at sammenlægningen fører til en i øvrigt velarronderet ejendom.

Afstanden regnes som hidtil ad den benyttede vej fra bygningerne til de enkelte jordlodder, der tillægges ejendommen. Hvis der er tale om supplering af en landbrugsejendom, hvor bygningerne er fraskilt, regnes afstanden til suppleringsjorden dog normalt ad bestående vej til ejendommens hovedlod (uden bygninger).

Fraskillelse af bygninger på ejendom nr. 2 efter den nye bestemmelse i § 8, stk. 4, ændrer således ikke mulighederne for senere supplering af denne ejendom. Dette gælder også situationer, hvor en nabo gør krav på fortrinsstilling til suppleringsjord med henblik på sammenlægning med en landbrugsejendom, hvor bygningerne er tilladt fraskilt, jf. pkt. 5.4.

Fraskillelse af vedvarende græsningsarealer og arealer helt uden dyrkningsmæssig værdi til sammenlægning med anden landbrugsejendom kan som hidtil forventes godkendt, hvis vejafstanden til bygningerne ikke overstiger 5 km. Fraskillelse af fredskovsarealer til sammenlægning med anden landbrugsejendom kan ske, hvis vejafstanden ikke overstiger 10 km.

Bestemmelsen i stk. 2, nr. 2 , om en uheldig opdeling af restejendommen er opretholdt uændret. Udstykning kan forventes godkendt, hvis restejendommens driftsarealer ikke vil blive opdelt eller adskilt fra bygningerne på en sådan måde, at muligheden for en hensigtsmæssig drift af ejendommen forringes væsentligt.

Bestemmelsen i stk. 2, nr. 3 , om en uhensigtsmæssig ejendomsfordeling er en videreførelse af de hidtil gældende regler, der tager sigte på, at der ved supplering af landbrugsejendomme principielt skal indgå de samme hensyn som gælder ved erhvervelse af hele landbrugsejendomme. Sammenlægning kan forventes godkendt, hvis ansøgeren opfylder betingelserne for erhvervelse af den supplerede ejendom, og hvis ansøgeren, dennes ægtefælle og børn under 18 år ikke vil blive ejer af mere end 250 ha. Arealgrænsen gælder dog ikke i det omfang, ansøgeren har behov for arealet for at skabe harmoni i bedriften mellem besætning og jordtilliggende. Se også om fradragsarealer under pkt. 5.5.

Ved supplering af ejendom nr. 2 er det normalt en forudsætning, at ejendommen ligger inden for en vejafstand på 10 km fra den ejendom, hvor ejeren bor, jf. reglerne i § 16, stk. 3, ved køb af ejendom nr. 2.

Bopælskravet ved køb af suppleringsjord er i øvrigt ikke til hinder for, at en landbrugsejendom uden bygninger suppleres, når ejeren har fast bopæl på en anden landbrugsejendom, som han ejer og driver ejendommen sammen med, jf. ovenfor.

5.4. Fortrinsstilling til suppleringsjord

Reglerne om fortrinsstilling i § 13, stk. 3 , er en videreførelse af regler, der hidtil var indeholdt i stk. 1.

Der er dog sket en ændring, idet

1) arealgrænsen på 50 ha er hævet til 70 ha, og

2) fortrinsstillingen ikke kan gøres gældende af naboer, i det omfang ansøgeren selv har behov for jorden for at skabe harmoni i sin bedrift.

Fortrinsstillingen kan som hidtil kun gøres gældende, hvis jorderne ligger inden for en vejafstand på 1 km.

Reglerne svarer iøvrigt til de hidtil gældende regler, og fortrinsstillingen for bedrifter med en væsentlig animalsk produktion eller specialproduktion opretholdes i princippet uændret. Hvis suppleringsjorden er nødvendig for at opfylde kravene efter miljølovgivningen, bør sagen vedlægges en opgørelse af dyreenheder og arealbehov til udbringning af husdyrgødning, jf. pkt. 5.2.

I forbindelse med ændringerne af jordlovsadministrationen, jf. pkt. 8, vil der blive fastsat regler, hvorefter ansøgeren skal foretage annoncering til undersøgelse af nærliggende ejendommes suppleringsjordsbehov i stedet for som hidtil at indhente naboerklæringer.

5.5. Fradragsarealer

Efter bestemmelsen i § 13, stk. 4 , skal der ved arealgrænserne i stk. 1-3 ikke medregnes skovarealer, der er pålagt fredskovspligt, og arealer, der er helt uden dyrkningsmæssig værdi, herunder søarealer, strandbredder, moser, heder, klitter, klippearealer og lignende. Vedrørende skovarealer henvises til pkt. 2.1.

Arealer, der udgør en naturlig bestanddel af en landbrugsejendom, f.eks. arealer, der anvendes som læbælter, hegn, diger, markveje, grøfter, vandhuller, bebyggede arealer, gårdsplads, have og lignende, kan derimod ikke fradrages.

Fradrag af arealerne kan kun ske ved attestation fra jordbrugskommissionen eller en praktiserende landinspektør.

5.6. Dispensation

Efter § 13, stk. 5, nr. 1 , kan afstandsgrænsen på 2 km fraviges indtil 3 km. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der i almindelighed vil kunne forventes meddelt tilladelse til sammenlægning inden for en afstandsgrænse på 3 km, medmindre særlige forhold taler imod det.

Ved vurderingen vil der bl.a. kunne tages hensyn til, om der i området er en stærk efterspørgsel efter suppleringsjord til sammenlægning med bestående landbrug. Der kan også tages hensyn til, om der er en stærk efterspørgsel efter landbrugsejendomme til selvstændig drift, herunder unge landmænds etableringsmuligheder. Regionale forskelle i ejendoms- og bedriftsstrukturen og i jordernes bonitet kan ligeledes indgå i vurderingen.

Efter § 13, stk. 5, nr. 2 , kan der også tillades sammenlægning i videre omfang end efter reglerne i stk. 1-3, herunder bl.a. overskridelse af arealgrænserne, når forholdene taler for det. Der kan henvises til reglerne i pkt. 14 i Landbrugsministeriets cirkulære nr. 54 af 19. marts 1987 om lov om landbrugsejendomme.

5.7. Landinspektørerklæring

I medfør af § 13, stk. 6 , er der fastsat regler, hvorefter udstykning og sammenlægning af landbrugsejendomme kan ske uden tilladelse efter landbrugsloven, jf. Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 551 af 15. august 1989 om udstykningssager m.v. vedrørende landbrugsejendomme.

Efter bekendtgørelsens § 3 kan omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme ske uden tilladelse efter lovens § 13, når det ved en erklæring fra en praktiserende landinspektør godtgøres over for Kort- og Matrikelstyrelsen, at de i bekendtgørelsen fastsatte betingelser er opfyldt. Erklæringen skal afgives på et særligt skema.

Efter skemaets pkt. 4.1. kan jordomlægninger kun gennemføres på grundlag af en landinspektørerklæring, hvis ejendommens samlede areal efter suppleringen ikke vil overstige 70 ha, jf. lovens § 13, stk. 3. En jordomlægning kan således kun gennemføres uden forelæggelse for jordbrugskommissionen, hvis det er klart, at reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord ikke kommer til anvendelse.

Skemaets pkt. 4.2. forudsætter, at der findes beboelsesbygning på den ejendom, der ønskes suppleret. Hvis der er tale om supplering af en ejendom uden beboelsesbygning, skal sagen forelægges jordbrugskommissionen.

Landinspektørens oplysninger om færdsel på offentlig vej (årsdøgntrafik under 1500 biler) må gives på grundlag af de seneste trafiktællinger. Der kan henvises til Vejdirektoratets publikationer »Trafikrapport 1988. Trafikstrømme på hovedlandeveje og landeveje« og »Teknisk trafikrapport 1987«. For kommuneveje findes kun i begrænset omfang oplysninger om årsdøgntrafik.

Skemaets pkt. 4.3. forudsætter, at der ikke vil ske en uheldig opdeling af restejendommen. Hvis der f.eks. opstår nye, uhensigtsmæssigt arronderede lodder, må sagen forelægges jordbrugskommissionen. Det samme gælder, hvis ejendommens bygninger adskilles fra tilgrænsende jorder, og der derved opstår en uhensigtsmæssig færdsel ad stærkere befærdet vej eller gennem landsbybebyggelse eller andet tæt bebygget område.

Skemaets pkt. 4.4. forudsætter, at ansøgeren kan afgive erklæring om opfyldelse af reglerne i lovens § 13, stk. 2, nr. 3 (»§ 13-erklæring«). I sådanne situationer skal landinspektøren samtidig med fremsendelsen af udstykningssagen til Kort- og Matrikelstyrelsen indsende følgende bilag til Jordbrugsdirektoratet: Ansøgerens »§ 13-erklæring« og oversigtskort, der viser jordomlægningerne.

Landinspektøren har ved denne fremgangsmåde ansvar for, at betingelserne for sammenlægning er opfyldt. Ansøgeren, der skal afgive »§ 13-erklæring«, har dog ansvar for, at landbrugslovens erhvervelsesbetingelser m.v. er eller vil blive opfyldt.

Hvis der er tvivl om, hvorvidt betingelserne for sammenlægning er opfyldt, herunder om veje har en årsdøgntrafik under 1500 biler, skal landinspektøren forelægge sagen for jordbrugskommissionen.

5.8. Oprettelse af landbrugsejendomme

Ved lovændringen er det præciseret, at reglerne i § 14 ikke er til hinder for, at en landbrugsejendom ved frasalg af bygninger efter § 8, stk. 4, deles i to ejendomme med landbrugspligt.

Samtidig er det i bemærkningerne til lovforslaget tilkendegivet, at der efter ikrafttrædelsen af den nye bestemmelse om restejendomme under 2 ha i § 4, stk. 6, vil ske en ændring af praksis ved genoprettelse af tidligere nedlagte landbrug. Der vil således ikke længere kunne forventes tilladelse til genoprettelse af landbrugsejendomme, der efter supplering er under arealgrænsen på 2 ha i § 3, stk. 1.

6. Personers erhvervelse af landbrugsejendomme (lovens §§ 16-18b)

6.1. Erhvervelse i fri handel

Ved lovændringen er der sket en lempelse af erhvervelsesreglerne i § 16.

Efter § 16, stk. 1 , stilles der fortsat krav om en landbrugsmæssig uddannelse og egen drift ved erhvervelse af »ejendom nr. 1«, hvis arealet overstiger 30 ha.

Ejendomme på 30 ha og derunder kan efter § 16, stk. 2 - udover de almindelige krav til alder og statsborgerskab - erhverves alene med opfyldelse af bopælskravet, idet krav om uddannelse og egen drift er ophævet for ejendomme mellem 15 ha og 30 ha.

Ved erhvervelse af »ejendom nr. 2« er reglerne i § 16, stk. 3 , lempet, idet afstandsgrænsen på 5 km er hævet til 10 km, og arealgrænsen på 50 ha er hævet til 70 ha. Samtidig er uddannelseskravet og kravet om egen drift ophævet i situationer, hvor de to ejendommes samlede areal ikke overstiger 30 ha.

Efter reglerne i § 16, stk. 4 , kan der ved arealgrænserne i § 16, stk. 1-3, fradrages fredskovsarealer og arealer helt uden dyrkningsmæssig værdi. Reglerne er analoge med reglerne i § 13, stk. 4, der er omtalt i pkt. 5.5. Fradrag af arealer kan dog kun ske på grundlag af attestation fra en praktiserende landinspektør eller jordbrugskommissionen. Attestationen skal ske på et særligt erklæringsskema, jf. pkt. 6.4.

Uddannelseskravene er en videreførelse af de hidtil gældende regler for erhvervelse af landbrugsejendomme på over 30 ha. Der er dog sket en mindre ændring i kravene for personer, der selvstændigt som ejer eller forpagter har drevet en landbrugsejendom, idet det er præciseret, at de skal have drevet en jordbrugsbedrift med et dyrket areal på mindst 15 ha eller med et arbejdsbehov på mindst 900 timer vurderet på grundlag af produktionens sammensætning og metode. Vurderingen af arbejdsbehovet må ske på baggrund af de konkrete produktionsformer og metoder, idet timebehovet kan veksle mellem konventionelt og økologisk brug, ligesom der vil være stor forskel mellem korndyrkning m.v. og dyrkning af frilandsgrøntsager og lignende.

6.2. Arv og familiehandel

Reglerne i § 17 om arv og i § 17a om familiehandel er i det væsentlige uændrede. Der er dog bl.a. sket en mindre ændring i § 17, stk. 2, nr. 1 , og § 17a, stk. 1, nr. 1 , idet der er åbnet mulighed for overdragelse i situationer, hvor overdrageren eller dennes ægtefælle har ejet ejendommen i mindst 3 år inden det nye ejerskifte.

6.3. Anpartserhvervelse

Anpartsreglerne i § 18a, stk. 1 , er uændrede, og anpartserhvervelse er således kun tilladt inden for en nærmere bestemt familiekreds, jf. dog stk. 2. Reglerne omhandler bl.a. situationer, hvor to ægtefæller erhverver en landbrugsejendom i fællesskab.

Reglerne i § 18a, stk. 2 , er udvidet, således at de omfatter både andelsbrug og bofællesskaber. De kan også anvendes i situationer, hvor samlevende erhverver en landbrugsejendom i fællesskab.

Anvendelse af § 18a, stk. 2, forudsætter, at anpartshaverne ikke i forvejen er ejere eller medejere af anden landbrugsejendom, d.v.s. at der er tale om »ejendom nr. 1« for alle anpartshaverne.

Det er en betingelse, at mindst en af anpartshaverne (den såkaldte »ankermand«) har fast bopæl og lovlig adkomst på ejendommen eller opfylder betingelserne for personlig erhvervelse af ejendommen. Hvis ejendommen er over 30 ha, skal den pågældende således opfylde krav om en landbrugsmæssig uddannelse og egen drift.

Det er endvidere en betingelse, at hver af de øvrige anpartshavere enten opfylder bopælskravet eller deltager i den daglige drift. Kravet om, at en anpartshaver skal deltage aktivt i den daglige drift, indebærer, at den pågældende skal deltage aktivt i ejendommens drift i et ikke uvæsentligt omfang i forhold til ejendommens størrelse og til antallet af anpartshavere. Kravet indebærer, at ejendommens jorder ikke må bortforpagtes. Det gælder også for ejendomme under 30 ha, medmindre samtlige anpartshavere opfylder bopælskravet.

Reglerne i § 18a, stk. 3 , åbner adgang til, at et andelsbrug eller bofællesskab kan erhverve en »ejendom nr. 2«. De svarer i princippet til reglerne i § 16, stk. 3 , for en persons erhvervelse af en hel ejendom som »ejendom nr. 2«.

Begrebet »medejer« er i § 18a, stk. 5 , udvidet som en følge af de ændrede regler for selskabers erhvervelse af landbrugsejendomme i § 20. Det fremgår heraf, at den deltager, der skal opfylde kravet om stemmeflertal i selskabet og kravene for personlig erhvervelse af ejendommen, anses som medejer af landbrugsejendommen, medens øvrige investorer i selskabet ikke anses som medejere, uanset om deres aktier eller anparter repræsenterer 1/5 eller derover af kapitalen i selskabet.

6.4. Fremgangsmåden ved tinglysning af adkomst

Reglerne om dokumentation ved tinglysning af adkomst på en landbrugsejendom er i princippet uændrede. Der henvises til Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 553 af 15. august 1989 om dokumentation ved tinglysning af dokumenter vedrørende landbrugsejendomme.

Der er dog sket en vis forenkling, idet der i alle situationer ved personers erhvervelse af en landbrugsejendom (fri handel, arv, familiehandel og anpartserhvervelser) anvendes samme erklæringsskema.

Skema og vejledning vedrørende personers erhvervelse af en landbrugsejendom kan fås ved henvendelse til kommunen (ejendomsskattekontoret), jordbrugskommissionen eller Jordbrugsdirektoratet. Skemaet kan også anvendes ved ansøgning om dispensation.

6.5. Dispensation

6.5.1. Erhvervelse af en hel landbrugsejendom

Reglerne i § 18 om dispensation ved en persons erhvervelse af en landbrugsejendom er lempet, idet der - uanset lempelserne i § 16 - fortsat vil være behov for, at erhvervelsesreglerne kan fraviges.

Efter § 18, stk. 2, nr. 1 , kan arealgrænsen på 30 ha fraviges, således at ejendomme op til 50 ha kan erhverves uden uddannelseskrav. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at bestemmelsen har karakter af en rammebestemmelse, hvorefter der i almindelighed vil kunne forventes meddelt tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom på indtil 50 ha uden krav om landbrugsmæssig uddannelse, medmindre særlige forhold taler imod det.

Ved vurderingen vil der bl.a. kunne tages hensyn til, om der i området er en stærk efterspørgsel efter landbrugsejendomme i denne gruppe fra personer, der opfylder uddannelseskravene, eller efter suppleringsjord til sammenlægning med bestående landbrug. Regionale forskelle i ejendoms- og bedriftsstrukturen og i jordernes bonitet kan ligeledes indgå i vurderingen.

Efter § 18, stk. 2, nr. 2 , kan der også gives tilladelse i særlige tilfælde, hvor erhververen på grundlag af tidligere beskæftigelse eller anden uddannelse, der ikke er indeholdt i de generelle uddannelseskrav, må anses for at være kvalificeret til at forestå driften af den pågældende ejendom. Bestemmelsen er udtryk for, at de i medfør af loven fastsatte uddannelseskrav ikke er udtømmende. Den kan også anvendes ved erhvervelse af ejendomme, der overstiger arealgrænsen på 50 ha.

Ved en konkret vurdering af erhververens baggrund kan der gives tilladelse til erhvervelse, når erhververen ved tidligere beskæftigelse eller anden uddannelse har landbrugsmæssige kvalifikationer, der svarer til de generelle uddannelseskrav.

Der kan også tages hensyn til karakteren af den pågældende ejendom, herunder om den er egnet til specialproduktion, eller om den har en særlig karakter, hvor uddannelseskravet kan fraviges, f.eks. ved bestyrerreglen, jf. nedenfor. Der kan således ske en samlet vurdering af forholdene i den konkrete situation.

Bestemmelsen forudsættes som hidtil anvendt på personer, der har været beskæftiget ved praktisk landbrug, pelsdyravl, hjorteavl eller andre specielle produktionsformer. Den kan også anvendes på personer, der i form af uddannelse eller erhvervsmæssig beskæftigelse i udlandet, har kvalifikationer, der svarer til de generelle uddannelseskrav.

Den nugældende dispensationspraksis vedrørende fravigelse af uddannelseskravet ved anvendelse af den såkaldte bestyrerregel forudsættes endvidere opretholdt uændret. Der er tale om en restriktiv praksis, hvor der bl.a. lægges vægt på, at driften kan give beskæftigelse til mindst 2 personer, og at der findes bolig på ejendommen til såvel erhververen som bestyreren.

Bestemmelsen kan endvidere anvendes ved ejendomme af en ganske særlig karakter, hvor driften af ejendommen kan begrunde en anden uddannelse end en traditionel landbrugsmæssig uddannelse, jf. også § 18, stk. 4, nr. 4. Der kan f.eks. være tale om ejendomme med særlig store arealer af marginal jordbrugsmæssig værdi eller med bygninger af særlig kulturel værdi m.v., der stiller store krav til vedligeholdelse. Erhvervelse af sådanne ejendomme kræver ofte en særlig økonomisk baggrund, og det kan være vanskeligt at finde kvalificerede købere med en landbrugsmæssig baggrund.

Bestemmelserne i § 18, stk. 3 og 5 , er ændret, så de mere fyldestgørende udtrykker den hidtil gældende dispensationspraksis.

Afstandsgrænsen på 10 km forudsættes - ligesom den nugældende 5 km-grænse - kun fraveget i ganske særlige tilfælde. Det kan f.eks. komme på tale ved ejendomme i nærheden af kyster, større skove, byer m.v., hvor mulighederne for at erhverve en ejendom inden for 10 km er begrænsede. Der åbnes ikke adgang til en lempelig praksis ved 10 km-grænsen, således som det er tilfældet ved forpagtning og samdrift, jf. pkt. 4.1.

Bestemmelserne i § 18, stk. 6 , omhandler naboers fortrinsstilling til suppleringsjord ved køb af ejendom nr. 2. De svarer til reglerne om supplering i lovens § 13. Der er dog fortsat den forskel, at fortrinsstillingen ved køb af ejendom nr. 2 indtræder, når arealet af ejerens samlede fremtidige jordtilliggende overstiger 70 ha, medens fortrinsstillingen ved sammenlægning indtræder, når den enkelte ejendom suppleres op over 70 ha.

Ved erhvervelse af midlertidig adkomst på ejendom nr. 3 efter reglerne i § 18, stk. 3, med henblik på sammenlægning med en af ejerens andre landbrugsejendomme indtræder fortrinsstillingen til suppleringsjord, når en ejendom suppleres op over 70 ha. Ved erhvervelse af ejendom nr. 3 med henblik på afhændelse af en af ejerens andre landbrugsejendomme indtræder fortrinsstillingen, når arealet af de to ejendomme, som ejeren ønsker at beholde, tilsammen overstiger 70 ha.

6.5.2. Anpartserhvervelser

Dispensationsbestemmelsen i § 18a, stk. 6 , er uændret, og der tilsigtes ikke nogen væsentlig ændring af hidtil gældende praksis.

Bestemmelsen vil dog også kunne benyttes i situationer, hvor en kreds af landmænd ønsker at etablere et samarbejde i form af fælleseje af flere ejendomme (op til 5-7), jf. § 18a, stk. 4.

7. Selskabers erhvervelse af landbrugsejendomme (lovens §§ 20-21)

7.1. Fri erhvervelse

7.1.1. Reglerne i § 20

Ved lovændringen er indføjet en ny bestemmelse, jf. § 20, stk. 1 , hvorefter et aktieselskab eller et anpartsselskab frit kan erhverve en landbrugsejendom, hvis de aktier eller anparter, der repræsenterer flertallet af stemmerne i selskabet, ejes af en deltager (»landmanden i selskabet«), der

1) har haft lovlig adkomst på ejendommen indtil selskabets erhvervelse af denne, eller

2) opfylder betingelserne for personlig erhvervelse af ejendommen.

Bestemmelsen åbner alene adgang for aktie- og anpartsselskaber, medens andre selskaber kun i meget begrænset omfang vil kunne opnå dispensation efter § 21, jf. pkt. 7.2. Der stilles endvidere krav om, at en enkelt deltager skal have stemmeflertal i selskabet. Stemmeflertallet kan således ikke deles mellem flere personer, f.eks. fader og søn.

Efter bestemmelsen i § 20 kan et selskab erhverve en eller flere landbrugsejendomme i det omfang, som bestemmelserne i §§ 16, 17, 17a og 18 giver en person adgang til at eje flere landbrugsejendomme. Reglerne om erhvervelse af ejendom nr. 2 gælder således også for selskaber, medmindre der er tale om en situation, hvor en person, der er lovlig ejer af flere landbrugsejendomme, overdrager ejendommene til et selskab, hvor den pågældende har stemmeflertal.

Et selskab kan ikke erhverve en anpart i en landbrugsejendom, idet § 20 alene omhandler erhvervelse af en hel landbrugsejendom.

Betingelserne i § 20, stk. 1, vedrørende besiddelsen af stemmeflertal i selskabet skal opfyldes i hele selskabets ejertid . Der er dog ikke noget til hinder for, at »landmanden i selskabet« udskiftes med en anden person, der opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 2. Ved overdragelse af aktier eller anparter inden for familiekredsen eller ved arv kan der indtræde en ny »landmand i selskabet«, der skal opfylde betingelserne i lovens § 17a, henholdsvis § 17. Se pkt. 7.1.3.

Bopælskravet for »landmanden i selskabet« gælder i mindst 8 år efter selskabets erhvervelse af ejendommen i lighed med kravet ved personlig erhvervelse af ejendommen. Hvis en person, der har haft lovlig adkomst på en landbrugsejendom, overdrager ejendommen til et selskab, hvor den pågældende har stemmeflertal, indtræder der dog ikke krav om bopælspligt ved overdragelsen til selskabet. Hvis den pågældende kun har opfyldt bopælskravet i et kort tidsrum, skal vedkommende efter selskabets erhvervelse af ejendommen have fast bopæl på ejendommen i den resterende del af 8-års perioden. Når en deltager, der besidder stemmeflertallet, udskiftes, skal den nye deltager opfylde bopælskravet i mindst 8 år.

Ved kravet om egen drift gælder tilsvarende retningslinier som nævnt oven for vedrørende bopælskravet. Kravet om egen drift påhviler dog selskabet, jf. § 20, stk. 1, nr. 2.

Aktieselskaber, der har haft lovlig adkomst på en landbrugsejendom efter de hidtil gældende regler, berøres ikke af de nye regler.

Efter § 20, stk. 2 , skal alle aktier noteres på navn. Anparter skal ifølge § 15 i anpartsselskabsloven altid noteres på navn. Selskabernes aktiebøger og anpartshaverfortegnelser er i øvrigt tilgængelige for offentlige myndigheder, jf. § 26, stk. 2, i aktieselskabsloven og § 15, stk. 3, i anpartsselskabsloven.

Der er ikke i landbrugsloven fastsat begrænsninger vedrørende selskabsdeltagernes adgang til at indgå aktionæroverenskomster. Disse må dog ikke stride imod lovens bestemmelser eller selskabets vedtægter.

I medfør af § 20, stk. 3 , er der fastsat bestemmelser vedrørende kontrol, registrering m.v. Se pkt. 7.1.3.

Hvis et selskab ikke opfylder betingelserne i § 20, f.eks. ved at stemmeflertallet ikke besiddes af en person, der opfylder betingelserne for personligt at være ejer af ejendommen, kan selskabet få påbud om at lovliggøre forholdet, eventuelt ved påbud om genafhændelse, jf. § 27, stk. 1.

7.1.2. Fremgangsmåden ved tinglysning af adkomst

Selskaber, der opfylder betingelserne i § 20, kan få tinglyst adkomst på en landbrugsejendom ved afgivelse af erklæring i lighed med reglerne ved personers erhvervelse af landbrugsejendomme.

Skema og vejledning vedrørende selskabers erhvervelse af en landbrugsejendom kan fås ved henvendelse til kommunen (ejendomsskattekontoret), jordbrugskommissionen eller Jordbrugsdirektoratet.

Selskaber, der ikke er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan ikke afgive erklæring, der kan danne grundlag for skødepåtegning fra kommunen og endelig tinglysning af skøde, jf. fornævnte erklæringsskema og vejledning. Skødet kan dog indføres foreløbigt i tingbogen med frist til at indhente skødepåtegning hos kommunen.

Hvis en deltager, der skal besidde stemmeflertallet i et selskab, ikke umiddelbart opfylder erhvervelsesbetingelserne i §§ 16, 17 eller 17a eller ikke hidtil har haft lovlig adkomst på den landbrugsejendom, der ønskes erhvervet af selskabet, kan denne deltager søge jordlovsmyndighederne om at blive godkendt som en person, der ville kunne erhverve den pågældende landbrugsejendom. Efter en sådan godkendelse fra Jordbrugsdirektoratet kan selskabet få tinglyst adkomst ved afgivelse af erklæringsskema.

7.1.3. Selskabers indberetningspligt

Ved Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 550 af 15. august 1989 om selskabers indberetningspligt efter landbrugsloven er fastsat nærmere regler, der tager sigte på kontrol, registrering m.v.

Indberetningen skal gives i forbindelse med selskabets erhvervelse af ejendommen og ved ændringer i selskabet, der medfører, at »landmanden i selskabet« udskiftes med en ny person. Endvidere har selskabet pligt til efter anmodning fra Jordbrugsdirektoratet at indsende nærmere oplysninger om investorer m.v. til Jordbrugsdirektoratet.

Der kan henvises til skema og vejledning vedrørende selskabers erhvervelse af en landbrugsejendom, der er omtalt ovenfor under pkt. 7.1.2.

7.2. Dispensation

7.2.1. Reglerne i § 21

Reglerne i § 21 er en videreførelse af reglerne i den hidtidige § 20.

Selskaber, der ikke er omfattet af reglerne i § 20, kan kun forvente dispensation i ganske særlige tilfælde. Det kan navnlig komme på tale ved erhvervelse med henblik på anvendelse til forsøgsformål, fællesdrift, andelsbrug samt ved erhvervelse af større gartneri- og planteskolevirksomheder m.v.

Den hidtil gældende praksis forudsættes opretholdt uændret. Der kan dog blive tale om en lempelse ved fællesskaber og gruppelandbrug, f.eks. i forbindelse med, at et driftsfællesskab efter lovens § 10 ønsker at erhverve adkomst på en eller flere landbrugsejendomme, der skal indgå i driftsfællesskab med ejendomme, der ejes af de enkelte deltagere i fællesskabet.

7.2.2. Fremgangsmåden ved tinglysning af adkomst

Selskaber, der ønsker at opnå dispensation til erhvervelse af en landbrugsejendom i medfør af § 21, må fremsende ansøgning til jordbrugskommissionen efter de hidtil gældende regler, jf. Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 666 af 14. oktober 1988 om ansøgninger i henhold til landbrugsloven.

8. Jordlovsadministrationen

(lovens §§ 30 og 30 a)

Ved lovændringen er der sket en væsentlig ændring af jordlovsadministrationen, der dog først træder i kraft ved nærmere bekendtgørelse fra landbrugsministeren.

Efter § 30 nedsættes der en jordbrugskommission for hver amtskommune. Medlemmerne udpeges af amtskommunen. Kommissionen skal bestå af en formand, der skal have juridisk kandidateksamen, samt to medlemmer, der udpeges efter indstilling fra de stedlige foreninger under henholdsvis De Danske Landboforeninger og Danske Husmandsforeninger.

Samtidig ophæves Jordlovsudvalget, jf. § 5, stk. 2, i ændringsloven.

Efter § 30a, stk. 3 , kan landbrugsministeren fastsætte regler, hvorefter der alene kan klages over afgørelser af retlige spørgsmål. Skønsmæssige afgørelser vil i så fald ikke kunne påklages.

9. Ikrafttræden, overgangsregler m.v.

De ændrede bestemmelser træder i kraft den 1. september 1989, bortset fra reglerne i §§ 30 og 30a, jf. § 5, stk. 1 , i ændringsloven.

Loven har virkning for retshandler, der indgås efter dens ikrafttræden den 1. september 1989, jf. § 5, stk. 4 , i ændringsloven.

Lovens bestemmelser kan dog efter ansøgning anvendes på retshandler, der er indgået før dens ikrafttræden, hvis forholdene taler for det.

Hvis ansøgning om supplering eller erhvervelse af »ejendom nr. 2« hviler på en retshandel, der er indgået før lovforslagets fremsættelse den 22. februar 1989, vurderes spørgsmålet om fortrinsstilling normalt efter reglerne i 1986-loven.

Hvis retshandelen er indgået i tiden mellem 22. februar 1989 og 1. september 1989 følger det af bemærkningerne til lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelser, at en ansøgning fra erhververen om anvendelse af de nye regler normalt vil kunne imødekommes.

Tilladelser, der er meddelt efter den hidtidige lovgivning , bevarer deres gyldighed, jf. § 5, stk. 6 , i ændringsloven.

I det omfang kravene om jordbrug som væsentligste erhverv og om egen drift (selv drive ejendommen) er ophævet, er kravene også bortfaldet for personer, der i henhold til den hidtidige landbrugslov var forpligtet til at opfylde dem.

Betingelser, der er stillet som vilkår i dispensationssager og tilladelser, som ikke vil kunne stilles efter lovændringen, vil ikke blive krævet opfyldt, uanset at eventuelle frister for vilkårets opfyldelse er overskredet.

Landbrugsministeriet, den 15. august 1989

Laurits Tørnæs

/ Sten Strømgren

Ingen