Cirkulære om sessionernes forretningsgang (Til alle sessionsmedlemmer og -medarbejdere)

Kapitel 1 Indhentelse og vurdering af oplysninger om de værnepligtige inden

Kapitel 1

Indhentelse og vurdering af oplysninger om de værnepligtige inden

sessionen

§ 1. Dette cirkulære indeholder de centrale regler om sessionsbehandling af de værnepligtige.

Stk. 2. I forhold til det tidligere cirkulære er der navnlig foretaget følgende ændringer

1) Der er indsat et nyt kapitel 6: Meddelelse om indkaldelse, som indeholder de nye regler om lodtrækningsnummergrænser. Efter disse regler kan den værnepligtige i mange tilfælde få endelig besked på sessionen om, hvorvidt hans lodtrækningsnummer medfører indkaldelse eller ej.

2) Endvidere er indsat et nyt kapitel 7: Fornyet sessionsbehandling. Regler herom fandtes kun i begrænset udstrækning i det tidligere cirkulære. Blandt andet er der nu medtaget regler vedrørende værnepligtige, der erklæres for tiden uegnede.

3) Overskrifterne til kapitel 2, 4 og 5 er ændret, så de svarer bedre til kapitlernes indhold.

4) Bemærkningerne om forbigåelse af værnepligtige i kapitel 2 er udvidet og præciseret.

5) De værnepligtiges egnethedsprofil (kapitel 4) er ikke længere opdelt i en helbredsprofil og en kapacitetsprofil.

6) De to bilag til cirkulæret er slået sammen i eet bilag.

Stk. 3. Herudover er der foretaget en gennemgribende sproglig og redaktionel modernisering af cirkulæret.

Kapitel 2 Undersøgelse af de værnepligtige på sessionen

Kapitel 2

Undersøgelse af de værnepligtige på sessionen

§ 2. Inden de værnepligtige skal møde på session, får de tilsendt et hæfte med en række spørgsmål om deres helbred. De værnepligtige skal så vidt muligt returnere helbredsspørgehæftet til Værnepligtsstyrelsen senest 4 uger efter modtagelsen.

Stk. 2. På grundlag af de besvarede spørgehæfter tager sessionslægen stilling til, hvilke oplysninger der eventuelt skal indhentes af Værnepligtsstyrelsen om den enkelte værnepligtige. Dette kan f.eks. være oplysninger fra den værnepligtiges læge, fra speciallæger eller sygehuse.

Stk. 3. Fremgår det af de foreliggende oplysninger, at den værnepligtige er uegnet til værnepligtstjeneste (U), kan sessionen give ham denne vedtegning, uden at han skal møde.

Kapitel 3 Sessionens sammensætning, opgaver og forretningsgang

Kapitel 3

Sessionens sammensætning, opgaver og forretningsgang

Sessionens sammensætning

§ 3. Værnepligtsstyrelsen varetager den praktiske tilrettelæggelse af sessionen.

Stk. 2. De værnepligtige, der møder på session, skal medvirke ved følgende prøver og undersøgelser

1) skriftlig prøve,

2) høreprøve,

3) farvesansprøve,

4) synsprøve,

5) måling af højde og vægt,

6) lægeundersøgelse og

7) andre af Værnepligtsstyrelsen fastsatte prøver.

Stk. 3. De værnepligtige skal endvidere give de oplysninger om deres uddannelsesforhold, der har betydning for værnepligtstjenesten, jf. værnepligtslovens § 14 (lov nr. 213 af 30. maj 1980).

Stk. 4. Ved sessionslægens undersøgelse skal den værnepligtige være afklædt, medmindre lægen finder, at dette ikke er nødvendigt for at vurdere, at han er uegnet til værnepligtstjeneste.

Stk. 5. På grundlag af samtlige foreliggende oplysninger og resultater afgør sessionen, om den værnepligtige kan sessionsbehandles endeligt, eller om han bør forbigås til et senere sessionshalvår.

Kapitel 4 Bedømmelsen

Kapitel 4

Bedømmelsen

§ 4. En værnepligtig bør forbigås, hvis de foreliggende oplysninger ikke er tilstrækkelige til, at hans egnethed kan bedømmes. Også værnepligtige med helbredsmangler, der må antages at kunne bedres, kan forbigås.

Stk. 2. Hvis det anses for muligt at fremskaffe de nødvendige oplysninger til bedømmelsen inden for samme sessionshalvår, kan sessionen pålægge den værnepligtige at møde igen inden en bestemt dato.

Stk. 3. Så snart de nødvendige oplysninger er til stede, kan den værnepligtige få tilladelse til at møde på session.

Stk. 4. Forbigåede værnepligtige kan kræve at blive endeligt sessionsbehandlet inden udgangen af kalenderåret efter det år, hvor de er mødt på session. På denne session kan værnepligtige dog forbigås til første halvår i det følgende år, hvis de nødvendige oplysninger endnu ikke foreligger, jf. værnepligtslovens § 13, stk. 2 og 3.

Stk. 5. Den værnepligtige kan forbigås til en senere session med henblik på, at der fremskaffes dokumentation fra sygehus, speciallæge, alment praktiserende læge m.v. for påståede eller konstaterede lidelser. Sessionen kan efter forvaltningslovens regler indhente sådan dokumentation gennem Værnepligtsstyrelsen. Sessionen skønner i hvert enkelt tilfælde, hvordan dokumentationen mest hensigtsmæssigt fremskaffes.

Kapitel 5 Vedtegninger

Kapitel 5

Vedtegninger

Egnethedsvedtegninger

§ 5. Afholdelse af forhør i medfør af retsplejelovens § 1018 bør kun anvendes, hvis det ikke på anden måde er muligt at sandsynliggøre tilstedeværelsen af en helbredsmangel.

Kapitel 6 Meddelelse om indkaldelse

Kapitel 6

Meddelelse om indkaldelse

§ 6. Sessionen afgør i hvert enkelt tilfælde betydningen af de foreliggende opysninger.

Stk. 2. Svagheder eller sygdomme, der skønnes at være overstået inden mødet til værnepligtstjeneste, forhindrer ikke, at en værnepligtig kan bedømmes som egnet eller begrænset egnet.

Kapitel 7 Ny sessionsbehandling

Kapitel 7

Ny sessionsbehandling

§ 7. Sessionen består af

1) En udskrivningschef eller en anden repræsentant for Værnepligtsstyrelsen som formand.

2) Et medlem af en kommunalbestyrelse eller et amtsråd.

3) En sessionsofficer.

4) En sessionslæge.

Sessionens opgaver

Kapitel 8 Klageregler

Kapitel 8

Klageregler

§ 8. Sessionen har følgende opgaver

1) Afgørelse af den værnepligtiges egnethed, herunder om han skal forbigås.

2) Vejledning af den værnepligtige om værnepligtsforhold, herunder om adgangen til at indgå aftale om tjeneste i forsvaret/civilforsvarskorpset.

3) Fastsættelse af vedtegninger

a) egnethedsvedtegning,

b) mødestedsvedtegning eller fordelingsvedtegning samt

c) spærretidsvedtegning.

4) Forskellige administrative funktioner (lodtrækning, registrering af den værnepligtiges ønsker, udlevering af orienterende materiale m.v.)

Sessionens forretningsgang

Kapitel 9 Ikrafttræden

Kapitel 9

Ikrafttræden

§ 9. Sessionen træffer afgørelse ved stemmeflerhed.

Stk. 2. Ved stemmelighed i afgørelser om en værnepligtigs egnethed til værnepligtstjeneste gør lægens stemme udslaget. Ved stemmelighed i andre afgørelser gør formandens stemme udslaget.

Stk. 3. Formanden afgør, om der i sager i henhold til værnepligtslovens § 8, stk.2, er tale om en afgørelse vedrørende en værnepligtigs egnethed eller en anden afgørelse.

Stk. 4. Formanden leder sessionens forhandlinger.

Stk. 5. Det kommunalt udpegede medlem af sessionen skal navnlig være opmærksom på, at almindelige principper for vejledning, information og retssikkerhed overholdes under sessionsbehandlingen.

Stk. 6. Under forhandlingerne kan formanden tilkalde lægen til drøftelse. Formanden skal tilkalde lægen, hvis et andet medlem af sessionen ønsker det.

§ 10. Værnepligtige, der er bedømt som egnede, begrænset egnede eller begrænset egnede til garnisonstjeneste, skal på sessionen trække et lodtrækningsnummer. Sessionen trækker et nummer for den, der nægter at gøre det.

§ 10 og § 15 i værnepligtsstyrelsens cirkulære nr 94 af 1. juli 1989 er ændret således at egnethedsvedtegningen begrænset egnet til garnisonstjeneste er bortfaldet

§ 11. Fremgår det af formandens indledende samtale med den værnepligtige, at denne ønsker at gøre værnepligtstjeneste i forsvaret, er det som hovedregel sessionsofficerens opgave at vejlede ham om de muligheder, forsvaret kan tilbyde. Sessionsofficeren bør især være opmærksom på, at den værnepligtige bliver informeret, så han har grundlag for at fremsætte et ønske om tjenestested.

Stk. 2. Hvis forholdene taler for det, kan officeren vejlede den værnepligtige om adgangen til at indgå aftale om tjeneste i forsvaret.

Stk. 3. Sessionen bør være opmærksom på, at den værnepligtige forstår, at han - hvis han indgår aftale om værnepligtstjeneste - giver afkald på sin frinummerchance, det vil sige på muligheden for at blive fritaget for normal værnepligtstjeneste.

Stk. 4. Hvis den værnepligtige fremsætter ønske om at gøre værnepligtstjeneste ved civilforsvarskorpset, er det som hovedregel formandens opgave at orientere den værnepligtige om denne tjeneste. Hvis forholdene taler for det, kan formanden vejlede den værnepligtige om adgangen til at indgå aftale om tjeneste i civilforsvarskorpset og om konsekvenserne af, at han giver afkald på sin frinummerchance på tilsvarende måde som ved forsvaret.

Stk. 5. Fremsætter den værnepligtige ønske om at gøre værnepligtstjeneste som militærnægter (ved civilt arbejde), er det som hovedregel formandens opgave at orientere om denne tjeneste. Ved ønske om tjeneste som militærnægter orienteres særligt om reglerne for overførelsen, der forudsætter en skriftlig ansøgning med angivelse af en samvittighedskonflikt, samt om fristen for indgivelse af ansøgningen.

Stk. 6. Ønsker den værnepligtige at gøre værnepligtstjeneste ved udførelse af bistandsarbejde i udviklingslande, er det som hovedregel formandens opgave at orientere herom.

§ 12. Sessionen skal skriftligt orientere de værnepligtige om resultatet af deres sessionsbehandling.

§ 13. Sessionen fastsætter for hver endeligt bedømt værnepligtig en egnethedsprofil, der viser samtlige konstaterede svagheder i en eller flere af følgende kategorier

a) Helbredsmangler, der påvirker evnen til at bære, løfte, skubbe, trække eller sidde.

b) Helbredsmangler, der påvirker armenes, hændernes og fingrenes funktionsevne.

c) Helbredsmangler, der påvirker evnen til at stå, gå, løbe eller benytte almindeligt fodtøj.

d) Øvrige helbredsmangler.

e) Synsevne.

f) Høreevne.

g) Intelligens.

Stk. 2. For hver helbredsmangel, der registreres i egnethedsprofilens kategori a - f, angives den tilsvarende talkode i WHO's sygdomsklassifikation (som hovedregel trecifret).

Stk. 3. Som bilag til cirkulæret er optaget bestemmelser for bedømmelsen af den værnepligtiges syn, farvesans, hørelse, intelligens og for de hyppigst forekommende helbredsmangler. Ud for hver enkelt diagnose er anført en karakter eller et karakterinterval i skalaen 0-5. Der er endvidere givet vejledning om karakterernes anvendelse.

Stk. 4. I tilfælde, hvor en helbredsmangel ikke er opført i fortegnelsen, anvendes efter sessionslægens skøn en af karaktererne 0-5.

§ 14. Karaktererne har følgende betydning

0: Helbredsmangler, der medfører, at den værnepligtige er uegnet til værnepligtstjeneste.

1: Helbredsmangler, der medfører en meget væsentlig nedsættelse af funktionsevnen eller kræver en meget væsentlig hensyntagen.

2: Helbredsmangler, der medfører en væsentlig nedsættelse af funktionsevnen eller kræver en så væsentlig hensyntagen, at den værnepligtige kun kan anvendes i et begrænset antal funktioner.

3: Helbredsmangler, der medfører nogen nedsættelse af funktionsevnen, og som derfor for visse helbredsmanglers vedkommende kræver en så væsentlig hensyntagen, at den værnepligtige kun kan anvendes i et begrænset antal funktioner.

4: Helbredsmangler, der kun medfører ringe nedsættelse af funktionsevnen, og som ikke kræver særlig hensyntagen.

5: Ingen helbredsmangler eller helbredsmangler, der ikke medfører nogen nedsættelse af funktionsevnen.

Stk. 2. Den laveste karakter, der gives indenfor hver af de 5 kategorier a-e, føres som hovedregel ud som hovedkarakter for kategorien.

Stk. 3. Efter sessionens skøn kan der dog i enkelte tilfælde fastsættes en lavere hovedkarakter, hvis der er flere helbredsmangler inden for samme kategori, der hver for sig nedsætter egnetheden, og som har en indbyrdes forstærkende virkning.

Stk. 4. I tilfælde, hvor begrænsning af flere af den værnepligtiges evner i forskellige kategorier har en indbyrdes forstærkende virkning, kan der efter sessionens skøn fastsættes en lavere hovedkarakter i en af de berørte kategorier.

Stk. 5. Har den værnepligtige ingen helbredsmangler i en kategori, anføres hovedkarakteren 5.

Stk. 6. Hvis en værnepligtig nægter at medvirke til sessionsbehandlingen, og det ikke er muligt ved en senere session at få ham til at medvirke, kan karaktererne i egnethedsprofilen fastsættes skønsmæssigt på grundlag af de foreliggende oplysninger, jf. dog bilagets punkt 4 (bedømmelse af de værnepligtiges intelligens).

§ 15. På grundlag af de karakterer, der er anført i egnethedsprofilen, giver sessionen den værnepligtige en egnethedsvedtegning.

Stk. 2. Der findes følgende egnethedsvedtegninger

1) Egnet (E): Vedtegningen gives til værnepligtige, der som laveste karakter i egnethedsprofilen har karakteren 3. Dog skal han i kategorierne a, c og g mindst have karakteren 4.

2) Begrænset egnet (B): Vedtegningen gives til værnepligtige, der som laveste karakter i egnethedsprofilen har karakteren 2. Dog skal han i kategorierne a, c og g mindst have karakteren 3.

3) Begrænset egnet til garnisonstjeneste (B:Gt): Vedtegningen gives til værnepligtige, der som laveste karakter i egnethedsprofilens kategorier a, c eller g har karakteren 2. Vedtegningen gives endvidere til værnepligtige, der som laveste karakter i egnethedsprofilen i øvrigt har karakteren 2, og som af sessionen alene skønnes egnet til garnisonstjeneste.

4) Uegnet til værnepligtstjeneste (U): Vedtegningen gives til værnepligtige, der i egnethedsprofilen har karakteren 0 eller 1.

Mødesteds- og fordelingsvedtegninger

§ 16. For værnepligtige, der bedømmes som egnede (E), fastsættes en mødesteds- eller fordelingsvedtegning.

Stk. 2. Vedtegningen fastsættes af sessionen på baggrund af en samtale med den værnepligtige.

Stk. 3. Mødestedsvedtegningen angiver den værnepligtiges ønske om indkaldelse til et bestemt tjenestested. Dette ønske vil - så vidt muligt - blive opfyldt, hvis den værnepligtige kan dokumentere et særligt behov for det. Som eksempel kan nævnes værnepligtige, der er gift eller samboende.

Stk. 4. Fordelingsvedtegningen angiver den værnepligtiges ønske om indkaldelse til et bestemt tjenestested og et bestemt geografisk område. Den værnepligtige søges indkaldt til det tjenestested, han ønsker. Hvis dette ikke kan opfyldes, indkaldes han inden for det ønskede geografiske område. Kan dette heller ikke opfyldes, vil han blive søgt placeret bedst muligt.

Vedtegningen gives til de værnepligtige, der ikke opfylder betingelserne for at få en mødestedsvedtegning.

Spærretidsvedtegning

§ 17. Spærretidsvedtegningen angiver den tidligste måned, den værnepligtige kan indkaldes i inden for perioden fra 1/2 til 1 1/2 år efter sessionshalvårets udløb. Værnepligtige, der ikke kan indkaldes inden for denne periode, gives spærretidsvedtegning til første måned efter perioden (januar eller juli).

Stk. 2. En værnepligtig kan dog ikke »spærres« længere end til udgangen af det år, i hvilket han fylder 26 år.

Stk. 3. Fastsættelse af spærretidsvedtegning følger reglerne om udsættelse med indkaldelse, jf. § 27 i værnepligtsloven.

§ 18. Forud for hvert sessionshalvår fastsættes lodtrækningsnummergrænser, der sammen med den værnepligtiges egnethedsvedtegning og uddannelse er afgørende for, om han skal indkaldes.

Stk. 2. Den værnepligtige bør derfor trække nummeret, før han evt. fremsætter ønske om et bestemt tjenestested/område, jf. kapitel 5.

Stk. 3. Sessionsformanden meddeler herefter den værnepligtige, om hans lodtrækningsnummer vil medføre indkaldelse til normal værnepligtstjeneste, indkaldelse til kort tjeneste ved civilforsvaret, ingen indkaldelse, eller om lodtrækningsnummerets betydning først kan afgøres ved den endelige fordeling.

§ 19. I medfør af værnepligtslovens § 13, stk. 5, jf. § 6 i bekendtgørelse nr. 11 af 16. januar 1986 om sessionernes virksomhed, kan en værnepligtig møde til ny sessionsbehandling. Reglerne om, at en værnepligtig kan bedømmes som uegnet uden møde for sessionen, gælder også i disse tilfælde.

Stk. 2. Ved den nye sessionsbehandling kan egnethedsvedtegningen ikke uden den værnepligtiges samtykke ændres til en højere vedtegning.

Stk. 3. Hvis den værnepligtige ønsker ny sessionsbehandling, fordi han lider af en midlertidig svaghed eller sygdom, bedømmes han som for tiden uegnet.

Stk. 4. Denne bedømmelse kan finde sted, uden at den værnepligtige møder på sessionen, hvis fornøden dokumentation foreligger.

Stk. 5. Den værnepligtige, der mindst et halvt år før det indeværende sessionshalvårs begyndelse er blevet erklæret for tiden uegnet, skal møde for sessionen igen til endelig bedømmelse, jf. § 4, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 11 af 16. januar 1986. Den værnepligtige kan dog møde før det tidspunkt, der er fastsat for ny sessionsbehandling, hvis han anfører omstændigheder, der giver grundlag for en ny egnethedsbedømmelse, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 3.

§ 20. Sessionens afgørelse om en værnepligtigs egnethed til værnepligtstjeneste kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Klage over sessionens øvrige afgørelser kan inden 4 uger efter sessionsmødet indgives til Værnepligtsstyrelsen.

§ 21. Cirkulæret træder i kraft den 1. juli 1989. Det finder tillige anvendelse på tidligere bedømte værnepligtige, som ikke før den 1. juli 1989 er mødt til værnepligtstjeneste. For værnepligtige, der inden den 1. juli 1989 har indgået aftale om værnepligtstjeneste eller har modtaget indkaldelsesordre til at møde i perioden 1. juli 1989-31. december 1989, finder cirkulæret kun anvendelse ved ny sessionsbehandling efter anmodning, jf. værnepligtslovens § 13, stk. 3.

Stk. 2. Værnepligtsstyrelsens cirkulære af 1. juli 1985 om sessionernes forretningsgang m.v. ophæves.

Værnepligtsstyrelsen, den 1. juli 1989

Steen Thorbek

/ Helle Skjerbæk

Værnepligtsstyrelsen, den 1. juli 1989

Bilag til Værnepligtsstyrelsens cirkulære af 1. juli 1989 om

sessionernes forretningsgang.

Bestemmelser for bedømmelsen af de værnepligtiges syn, farvesans, hørelse, intelligens og helbredsmangler.

1. Bedømmelse af de værnepligtiges syn

Grundlaget for bedømmelsen af de værnepligtiges syn er synsprøven. Den udføres i 6, 4,5 eller 3 meters synsafstand fra en synstavle, der er konstrueret til disse afstande. Den værnepligtige prøver at læse det linienummer, som er angivet ved synsafstanden fra tavlen. Hvis der er mere end to fejl ved læsningen af linierne prøves linien oven over.

Resultatet af synsprøven angives som en brøk, hvor tælleren er synsafstanden fra tavlen, og nævneren er den nederste læste linies nummer. Hvis synsstyrken er mindre end 6/60, kan afstanden til tavlen reduceres.

Hvis sessionslægen skønner, at den værnepligtige simulerer, vil dette kunne undersøges ved at sammenligne resultatet af prøven på 6 meters afstand med en supplerende prøve med spejlaflæsning, det vil sige med spejl i 3 meters afstand, hvis spejlaflæsning er til rådighed.

Sessionslægen bør være opmærksom på, at nærsynede ved at knibe øjnene sammen kan opnå en bedre synsstyrke, og at det er synsstyrken uden sammenkniben, der danner det normale grundlag for synsprøvevurderingen.

Ved bedømmelsen anvendes følgende karakterskala

Bedste øje Dårligste øje Synskarakter 5 6/9 6/9 uden korrektion Synskarakter 4 6/9 6/9 med korrektion Synskarakter 3 6/12 6/24 evt. med korrektion Synskarakter 2 6/12 6/36 evt. med korrektion Synskarakter 1 6/18 6/24 evt. med korrektion Synskarakter 0 ringere end synskarakter 1.

Nogle øjenlæger anvender decimalbrøker i stedet for almindelige brøker. I så fald anvendes følgende omregningstabel

2.0 = 6/3

1.33 = 6/4,5

1.0 = 6/6

0.6 = 6/10

0.5 = 6/12

0.4 = 6/15

0.3 = 6/20

0.2 = 6/30

0.1 = 6/60

Det er brille styrken eller skiaskopiresultatet, der er afgørende for karaktergivningen. Da der kan være forskel på styrken i briller og kontaktlinser, skal en brillestyrke i grænseområdet dokumenteres af en øjenlæge.

2. Bedømmelse af de værnepligtiges farvesans

Undersøgelsen af de værnepligtiges farvesans foretages ved anvendelse af farvesanstavler. Ved brugen af disse farvesanstavler anvendes dagslys, om nødvendigt en speciel dagsbelysning, hvor lyskilden skal have den af fabrikken anbefalede emmission.

Resultatet af farvesansundersøgelsen registreres på bedømmelseskortet ved anvendelse af følgende betegnelser

SIK: Normal farvesans.

USIK: Nedsat farvesans.

Resultaterne indgår ikke i egnethedsprofilen og influerer således ikke på den værnepligtiges egnethed.

3. Bedømmelse af de værnepligtiges hørelse

A. Audiometerprøver

Som grundlag for vurderingen af de værnepligtiges hørelse skal foreligge et audiogram optaget med luftledning. Ved optagelsen af audiogrammet foretages måling på frekvenserne 500, 1000, 2000, 3000, 4000, 6000 og 8000 Hz. Der foretages indledningsvis screening svarende til 20 db.

De frekvenser, som en værnepligtig ikke kan høre med en signalstyrke på 20 db, prøves med en styrke, som den værnepligtige med sikkerhed kan høre. Herefter reduceres signalstyrken med 5 db ad gangen, indtil den værnepligtige ikke hører tonen. Den svagest hørte styrke noteres på en audiogramblanket. Målingerne foretages om muligt i et lydisoleret rum.

B. Supplerende undersøgelser

Prøven kan gentages i tilfælde, hvor det skønnes nødvendigt.

I alle tilfælde, hvor det optagne audiogram medfører hørekarakteren 2 eller lavere karakter, jf. afsnit C, kan høretabet kun vurderes endeligt af sessionslægen, når der foreligger oplysninger om en ørelæges bedømmelse af tilstanden, herunder årsagen til høretabet, jf. afsnit C. Det samme gælder tilfælde, hvor resultatet af prøven er usikkert og ikke entydigt kan bekræftes ved fornyet prøve, f. eks. i tilfælde af utilstrækkelig medvirken fra den værnepligtige, eller fordi optagelsen ikke er foretaget i et tilstrækkeligt lydisoleret rum.

C. Vurdering af høretab

a. Der anvendes følgende regler ved vurdering af høretab, som skønnes alene at være en følge af lidelser i de høreopfattende organer: labyrint, nervus acusticus eller centrale hørebaner og -centre (perceptive hørenedsættelser eller nervedøvhed)

Høretab for frekvenserne 3000, 4000, 6000 og 8000 Hz, målt i db, sammenlægges og divideres med 4, hvorved et gennemsnitligt høretab for disse fire frekvenser fremkommer. For hver af disse fire frekvenser, hvor screeningen eventuelt er normal, medregnes 20 db ved udregningen af det gennemsnitlige høretab.

Uanset gennemsnitsberegningen kan hørekarakter 3 og derover kun gives, hvis der ikke på nogen frekvens er målt et tab på 60 db eller derover.

Karakteren 2 kan kun gives, hvis der ikke på nogen frekvens er målt et tab på 80 db eller derover.

I øvrigt har karaktererne følgende betydning

Hørekarakter 5

Intet høretab (normal screening ved 20 db).

Hørekarakter 4

Høretab på eet eller begge ører på højst 25 db for frekvenserne 500, 1000 og 2000 Hz og et gennemsnitligt høretab på højst 45 db for frekvenserne 3000, 4000, 6000 og 8000 Hz.

Hørekarakter 3

Høretab på bedste øre: Højst 25 db for frekvenserne 500, 1000 og 2000 Hz og et gennemsnitligt høretab på højst 45 db for frekvenserne 3000, 4000, 6000 og 8000 Hz. Høretab på dårligste øre: Højst 40 db for frekvenserne 500, 1000 og 2000 Hz og et gennemsnitligt høretab på højst 55 db for frekvenserne 3000, 4000, 6000 og 8000 Hz.

Hørekarakter 2

Høretab på bedste øre: Højst 25 db for frekvenserne 500, 1000 og 2000 Hz og et gennemsnitligt høretab på højst 45 db for frekvenserne 3000, 4000, 6000 og 8000 Hz. Høretab på dårligste øre: Højst 50 db for frekvenserne 500, 1000 og 2000 Hz og et gennemsnitligt høretab på højst 65 db for frekvenserne 3000, 4000, 6000 og 8000 Hz.

Hørekarakter 1

Høretab på bedste øre: Højst 30 db for frekvenserne 500, 1000 og 2000 Hz og et gennemsnitligt høretab på højst 60 db for frekvenserne 3000, 4000, 6000 og 8000 Hz. Høretab på dårligste øre: Højst 60 db for frekvenserne 500, 1000 og 2000 Hz og et gennemsnitligt høretab på højst 75 db for frekvenserne 3000, 4000, 6000 og 8000 Hz.

Hørekarakter 0

Høretab større end for hørekarakter 1.

b. Der anvendes følgende regler ved vurdering af høretab, som af en ørelæge skønnes alene at være en følge af lidelser i øregang, trommehinde samt mellemøre med øreknoglekæde og labyrintfenestre (lydledningslidelser eller konduktive høretab)

Høretab for frekvenserne 3000, 4000, 6000 og 8000 Hz, der er en følge af lidelser i øregang og mellemøre, kan højst nedsætte hørekarakteren til 4.

I øvrigt har karaktererne følgende betydning

Hørekarakter 5

Intet høretab (normal screening ved 20 db).

Hørekarakter 4

Høretab på eet eller begge ører på højst 40 db for frekvenserne 500, 1000 og 2000 Hz.

Hørekarakter 3

Høretab på bedste øre: Højst 40 db for frekvenserne 500, 1000 og 2000 Hz. Høretab på dårligste øre: Højst 50 db for frekvenserne 500, 1000 og 2000 Hz.

Hørekarakter 1

Høretab på bedste øre: Højst 40 db for frekvenserne 500, 1000 og 2000 Hz. Høretab på dårligste øre større end 50 db for frekvenserne 500, 1000 og 2000 Hz.

Hørekarakter 0

Høretab på bedste øre større end 40 db for frekvenserne 500, 1000 og 2000 Hz.

Den nævnte anvendelse af hørekaraktererne kan gengives således

a. Høretab, som alene skønnes at være en følge af lidelser i de høreopfattende organer

skema

b. Høretab, der af en ørelæge skønnes alene at være en følge af lidelser i øregang eller mellemøre

skema

4. Bedømmelse af de værnepligtiges intelligens

Antallet af løste opgaver ved den skriftlige prøve omsættes til en karakter i egnethedsprofilen efter følgende karakterskala

--------------------------------------

Antal løste opgaver Karakter ----------------------------- --------- 78-35 5 34-28 4 27-22 3 21-16 2 15- 1 1 0 0

Hvis en værnepligtig har undladt at løse opgaver eller har løst et efter hans uddannelsesniveau usædvanligt ringe antal opgaver, kan intelligenskarakteren fastsættes skønsmæssigt. I så fald anføres i stedet for antal løste opgaver talkoden 99. Man bør dog søge at få den værnepligtige til at medvirke ved sessionsbehandlingen. I tilfælde, hvor den værnepligtige ikke har medvirket, kan der gives ham et pålæg om at møde på session igen.

Hvis sessionen i andre tilfælde skønner, at intelligenskarakteren efter de foreliggende oplysninger bør hæves, sættes en parentes om antallet af løste opgaver. Endvidere anføres det laveste antal løste opgaver, som giver den ændrede karakter.

5. Bedømmelse af helbredsmangler

---------------------------------------------------------------------

WHO-kode- Vurde nummer Diagnosebetegnelse ring Vejledning

---------------------------------------------------------------------

I. Infektionssygdomme og parasitære sygdomme. 011 Lungetuberkulose (tuberculosis pulmonum). 0 Alle tilfælde med aktuel påvist udskillelse af tuberkelbaciller. 019 Følgetilstande efter Alle tilfælde med tuberkulose (tuberculosis, tidligere påvist udskil sequelae). 0 lelse tuberkelbaciller. 0-1 Tilfælde med nedsat lungefunktion. 0-4 Andre tilfælde uden tegn på aktivitet. 3-4 Ophelet primærkompleks, inaktivt i mere end 5 år. 027.90 Yersinia med 0-4 Også andre reaktive arthriter. 044 Følgetilstande efter 0-4 Afhængig af graden akut polio (poliomyelitis acuta, sequelae). 079.83 AIDS (erhvervet immundefekt Syndrom). 0 135 Boeck's sarkoid 0-1 Tilfælde med symptomer (sarcoidosis Boeck). inden for de seneste 3 år. 0-4 Tilfælde uden symptomer, herunder røntgenologiske forandringer, inden for de seneste 3 år. 136.01 Mb. Reiter. 0 000-136 Infektionssygdomme 0 Kroniske bacillebærere. og parasitære sygdomme (morbi infectiosi et parasitarii). II. Svulster 186 Ondartet svulst i 0,2 Tilfælde med 5 års testikel (neoplasma recidivfrihed malignum testis). 189.09 Ondartet svulst i nyre 0,2 Tilfælde, hvor (neoplasma malignum recidivfrihedsperioden renis (Wilms tumor)). er lig med åremålet fra fødsel til diagnose af sygdommen. 0 Ved fjernelse af nyren. 192.59 Ondartet svulst i dele 0,2 Tilfælde, hvor af nervesystemet recidivfrihedsperioden (neoplasma malignum er lig med åremålet systematis nervosi fra fødsel til diagnose sympathici af sygdommen (neuroblastoma)). --------------------------------------------------------------------- WHO-kode- Vurde nummer Diagnosebetegnelse ring Vejledning --------------------------------------------------------------------- 140-199 Ondartede svulster 0 Andre tilfælde (neoplasma maligna). 201 Ondartet 0-2 Tilfælde med 10 års lymfogranulomatose recidivfrihed (lymfogranulomatose maligna (Hodkin)). 202 Andre former for 0-2 Tilfælde med 5 års svulster i det recidivfrihed lymfatiske væv (neoplasmata telae lymphaticae (lymphoma)). 204.09 Acut lymfatisk leucæmi. 0-2 Tilfælde med 10 års recidivfrihed. 205.09 Akut myeloides leucæmi. (leukaemia myeloides acuta). 206.09 Akut monocyt leucæmi (leukaemia monocytica acuta). 207.09 Stamcelleleucæmi (leukaemia acuta) 200-209 Svulster i lymfatisk og 0 Andre tilfælde. bloddannende væv (Neoplasmata telae lymphaticae et haematopoieticae). 210-228 Godartede svulster 0,2 Tilfælde med indskrænket (neoplasmata benigna). arbejdsevne. 0-4 Andre tilfælde. III. Endokrine sygdomme, ernæringssygdomme og stofskiftesygdomme. 240 Atoksisk (simpel) struma 0 Tilfælde med kompression (stryma diffusa non af luftrør. toxica). 0-2 Tilfælde, der kræver vedvarende behandling. 0-4 Andre tilfælde. 242 Tyreotoksikose med eller 0 Tilfælde, der kræver uden struma behandling. (thyreotoxicosis cum sive sine struma). 0-2 Andre tilfælde. 250 Sukkersyge (diabetes 0 Glucosuria renalis mellitus). uhinderlig. 257 Forstyrrelse i 0 Tilfælde, der kræver testiklens indre Vedvarende behandling sekretion (dysfunctio testicularis). 0-1 Andre tilfælde med ændringer af sekundære kønskarakterer. 2-4 Andre tilfælde. --------------------------------------------------------------------- WHO-kode- Vurde nummer Diagnosebetegnelse ring Vejledning --------------------------------------------------------------------- 258 Funktionsforstyrrelse 0 Højde 146 cm eller mindre i flere endokrine kirtler og andre sygdomme i disse (insufficientia polyglandularis et morbi alii systematis endocrini). 1 Højde 147-151 cm. 0 Tilfælde, der kræver vedvarende behandling. 0-4 Andre tilfælde. 270.09 Follings sygdom 0 (phenylketonuri. 272.00 Hypercholesterolaemia 0 familiaris (mb. Muller-Harbitz). 273.99 Hereditær atypisk 3-4 serumkolinestrerase. 277 Fedme uden angivelse af 0-4 Bør i almindelighed ikke endokrin ætiologi medføre 0, men såfremt (adipositas, causa der foreligger meget høj endocrina non indicata). grad af fedme, der hindrer almindelig arbejds- dygtighed, kan 0 dog gives. IV. Sygdomme i blod og bloddannende organer. 286 Koagulationsforstyrrelser 0-1 Tilfælde med kliniske (defectus coagulationis). symptoner. 0-4 Andre tilfælde. 280-289 Sygdomme i blod og 0-1 Fjernelse af milt. bloddannende organer (morbi sanguinis et systematis haematopoietici). 0-4 Andre tilfælde. V. Psykiske lidelser m.v. 295 Skizofreni 0 (schizophrenia). 296 Affektive psykoser 0 Tilfælde, der kræver (maniodepressiv psykose) vedvarende behandling (psychoses affectivae (psychosis maniodepressiva)). 0-2 Andre tilfælde. 299 Psykose (ikke entydigt 0-1 Tilfæde med varighed over klassificeret) (psychosis). 2 år og med indvirkning på arbejdsevnen. 0-4 Andre tilfælde. 300 Neuroser (neuroses). 0-1 Tilfælde med varighed mere end 2 år og med indvirkning på arbejds- og tilpasningsevnen. --------------------------------------------------------------------- WHO-kode- Vurde nummer Diagnosebetegnelse ring Vejledning --------------------------------------------------------------------- 0-4 Andre tilfælde. Depressioner af ikke-psykotisk karakter, se kap. XV. 301 Personligheds- 0-1 Tilfælde af længere forstyrrelser (disordines varighed. personalitatis) herunder karakterneuroser og umodenhed. 0-4 Andre tilfælde. 302 Seksuelle afvigelser 0-1 Tilfælde med psykiske (deviationes sexuales). komplikationer. 0-4 Andre tilfælde. 303 Alkoholisme 0-3 (alcoholismus). 304 Afhængighed af farmaka 0-3 (dependentia. e pharmacis). 306 Symptomer fra nerve- 0-4 systemet, som ikke kan klassificeres andetsteds (symptomata definita systematis nervosi alibi non classificabilis). 0-4 306.09 Stammen (balbutio). 0-4 306.10 Orddøvhed (dysphasia 0-4 infantilis). 306.11 Ordblindhed (dyslexia 0-4 infantilis). 306.69 Bestående ufrivillig 0 Hyppig. vandladning (enuresis). 1-4 Andre tilfælde. 310 Sinkestadium og ånds- 0-2 Bedømmelsen afhængig af svaghed i letteste grad prøveresultaterne (intelligentia og andre foreliggende subnormalis levis. oplysninger, herunder Inferioritas samtale med den intellectualis). værnepligtige. 315 Ikke nærmere specificeret 0 åndssvaghed (retardatio mentalis non specificata. Oligophrenia). VI. Sygdomme i nervesystem og sanseorganer. 340 Dissemineret sklerose 0 (sclerosis disseminata). 345 Epilepsi (epilepsia). 0 Tilfælde med anfald inden for de sidste 5 år trods behandling. --------------------------------------------------------------------- WHO-kode- Vurde nummer Diagnosebetegnelse ring Vejledning --------------------------------------------------------------------- 0-2 Tilfælde uden anfald inden for de sidste 5 år med behandling. 0-4 Tilfælde uden anfald inden for de sidste 5 år uden behandling. 346 Migræne (hemicrania). 0-4 361 Betændelse i øjenlågs- 3-4 rand (blepharitis). 363 Betændelse i hornhinde 0-1 Gentagne eller sværere (keratitis). tilfælde. 2-4 Lettere tilfælde. 367.01- Synsnervebetændelse 0 Nuværende eller tidligere 367.02 (neuritis nervi optici). tilfælde. 360-369 Inflammatoriske øjensyg- 0-4 Hertil henføres betændelse domme (morbi i regnbuehinde, synsnerve inflammatorii oculi). årehinde og nethinde. 370 Refraktionsanomalier (anomaliae refractionis). 0-4 Synskarakter gives i henhold til skema i bilag, pkt 1. Herudover medfører nærsyn på eet øje på mindst 6 dioptrier og langsyn på eet øje på mindst 8 dioptrier karakteren 0-1. Ved nær- og langsyn med astigmatisme angives antallet af dioptrier i den numerisk største brydende akse. 371 Uklarhed af hornhinde 0-4 Afhængig af (opacitas coerneae). synssvækkelsen. 373 Skelen (strabismus). 0-4 Afhængig af synssvækkelsen. 376 Nethindeløsning 0 Også hvis nethinde- (ablatio, amotio retinae). løsning er opereret med godt resultat. 379 Blindhed (amaurosis). 0 Ensidig blindhed medfører også 0. 380 Betændelse i det ydre 2-4 øre (otitis externa). 381 Mellemørebetændelse uden 0 Tilfælde med trommehinde- spredning til knogle defekt og vedvarende (otitis media, sekretion inden for det mastoiditide non sidste år. indicata). 0-2 Tilfælde med trommehinde- defekt uden sekretion. 0-3 Tilfælde med trommehinde- transplantation. 3-4 Andre tilfælde. --------------------------------------------------------------------- WHO-kode- Vurde nummer Diagnosebetegnelse ring Vejledning --------------------------------------------------------------------- 382 Mellemørebetændelse med 0 Tilfælde med trommehinde- spredning til knogle defekt og vedvarende (otitis media cum sekretion inden for det mastoiditide). sidste år. 0 Tilfælde med radikal- operation 0-2 Tilfælde med trommehinde- defekt uden sekretion. 3-4 Andre tilfælde. 386 Otosklerose (otosclerosis). 0 387 Andre sygdomme i øre og 0-4 Afhængig af høretabet. processus mastoideus Hertil henføres DNA (alii morbi auris et (Degeneratio nervi processus mastoidei). acustici). 388 Døvstumhed 0 (surdomutitas). 389 Anden døvhed 0-4 Afhængig af høretabet (surditas alia). VII. Sygdomme i kredsløbsorganer. 390 Gigtfeber uden oplysning 0 Tilfælde med recidiv eller om hjertesygdom symptomer inden for de (febris rheumatica seneste 5 år (morbo cordis non indicato)). 0-3 Andre tilfælde. 391 Gigtfeber med 0 hjertesygdom (febris rheumatica activa cum morbo cordis). 393-98 Kroniske, rheumatiske 0 hjertesygdomme (morbi chronici rheumatici cordis). 401 Godartet blodtryksfor- 0 Tilfælde, der kræver højelse af ukendt årsag vedvarende behandling (hypertensio arterialis essentialis benigna). 0-4 Andre tilfælde. 454 Åreknuder i 0-1 Tilfælde med underekstremiteter hudforandringer. (varices venarum extremitatun inferiorum). 0-4 Andre tilfælde. 455 Hæmorroider (tumores 0-4 haemorrhoidales). --------------------------------------------------------------------- WHO-kode- Vurde nummer Diagnosebetegnelse ring Vejledning --------------------------------------------------------------------- 456 Åreknuder med anden 1-4 oplyst lokalisation (varices venarum, loco alio indicato), VIII. Sygdomme i åndedrætsorganer. 491 Kronisk bronkitis 0 Hyppigt recidiverende (bronchitis chronica). tilfælde, der kræver vedvarende behandling. 1-3 Andre tilfælde. 492 Udvidelse af lunger 0-1 Tilfælde med nedsat (emphysema pulmonum). lungefunktion. 2-3 Andre tilfælde. 493 Astma (asthma). 0 Hyppigt recidiverende tilfælde, der kræver vedvarende behandling. 1-4 Andre tilfælde. 502 Kronisk svælgkatar og 0-4 næsesvælgkatar (pharyngitis et nasopharyngitis chronica). 503 Kronisk bihulebetændelse 0-2 Tilfælde, der har krævet (sinuitis chronica). otologiske indgreb inden for de sidste 2 år. 1-3 Andre tilfælde. 504 Skæv næseskillevæg 2-4 (deviatio septi nasi). 507 Høfeber, høsnue 0-1 Tilfælde, hvor systemisk, (rhinitis allergica). kontinuerlig glucocorticoidbehandling har været nødvendig de seneste år. 3-4 Andre tilfælde. 512 Spontan luftansamling i 0-1 Tilfælde med recidiv. lungesæk (pneumothorax spontaneus). 0-2 Andre tilfælde. IX. Sygdomme i fordøjelsesorganer. 520 Tandmangel (vitia 0-2 8 eller flere tænder evolutionis et eruptionis erstattet af bro/aftagelig dentium). protese. Visdomstænder medregnes ikke. 521 Caries (morbi 0-2 Mange, større adamantinae, dentini et cariesangreb cementi dentium). 524 Svær vækstdeformitet, 0-2 herunder malokklusion (anormalae dentofacialis, maloulusione inclusa). 531 Sår i mavesæk (ulcus 0 Nuværende eller tidligere ventriculi). sår. --------------------------------------------------------------------- WHO-kode- Vurde nummer Diagnosebetegnelse ring Vejledning --------------------------------------------------------------------- 532 Sår på tolvfingertarm 0 Nuværende eller tidligere tolvfingertarm sår (ulcus duodeni). 535 Mavekatar (gastritis et 0-3 Tilfælde, der kræver duodenitis). vedvarende diæt eller anden behandling. 2-4 Andre tilfælde. 550 Lyskebrok uden oplysning 0-2 om tarmslyng (hernia inguinalis,incarceratione non indicata). 0-2 564 Forstyrrelser i tarm- 0-3 Tilfælde, der kræver funktioner (functiones vedvarende diæt eller laesae intestini). anden behandling. 1-4 Andre tilfælde. 568 Bughindesammenvoksninger, 0-3 adhærencer (adhaesiones peritonei). 570 Akut og subakut 0 Tilfælde med bestående leverbetændelse nedsat leverfunktion (levernekrose) (hepatitis acuta et subacuta (necrosis hepatis)). 0-4 Andre tilfælde (ophelede). 571 Levercirrhose, skrumpelever (cirrhosis hepatis). 0 X. Sygdomme i urin- og kønsorganer. 580 Akut nyrebetændelse 0 Tilfælde inden for de (glomerulonephritis seneste 3 år. (nephritis) acuta). 0-3 Andre tilfælde. 581 Nefrotisk syndrom, nefrose (syndroma nephrotica, nephrosis). 0 582 Kronisk nyrebetændelse 0 (glomerulonephritis (nephritis) chronica). 590 Infektiøse sygdomme i 0-1 Tilfælde med recidiv inden nyrer herunder øvre for de seneste 3 år urinveje (morbi infectiosi renum). 0-4 Andre tilfælde. 591 Hydronefrose 0-1 Alle tilfælde, også (hydronephrosis). operativt behandlede. --------------------------------------------------------------------- WHO-kode- Vurde nummer Diagnosebetegnelse ring Vejledning --------------------------------------------------------------------- 592 Sten i nyre og urinleder 0-1 Gentagen stenafgang eller (nephrolithiasis et bestående stendannelse. ureterolithiasis) 0-2 Andre tilfælde inden for de seneste 2 år. 0-4 Andre tilfælde for mere end 2 år siden. 603 Vandbrok (hydrocele). 1-4 580-607 0-1 En fungerende nyre. 0-4 Andre tilfælde. XII. Sygdomme i hud og underhud. 692 Kromeksem. 0-1 Nikkeleksem. 3-4 Andet eksem og kontakt- dermatitis (eczema et dermatitis contactus). 696 Psoriasis og lignende 0 Lokaliseret til hovedbund tilstande (psoriasis et conditiones similes). 0-4 Andre tilfælde 698 Kløe og beslægtede 0-4 tilstande (pruritus et conditiones relatae). 700 Ligtorne og hård hud 1-4 (clavus et callositas). 703 Sygdom i negle 1-4 (morbi unguium). 706 Sygdom i talgkirtler 0-2 Sværere tilfælde med (morbi glandularum gentagen dannelse af sebacearum). bylder. 3-4 Andre tilfælde. 708 Nældefeber (urticaria). 0-4 Herunder Quinckes ødem. XIII. Sygdomme i knogler, bevægelsessystem og bindevæv. 712 Leddegigt og beslægtede 0-2 sygdomme (Arthritis rheumatoides et morbi relati). 712.09 Mb.Still (arthritis 0 Nuværende eller tidligere rheumatoides juvenilis). tilfælde. 713 Slidgigt og beslægtede 0-3 tilstande (Osteo- arthrosis et conditiones relatae). 717 Anden gigt uden for 1-4 Herunder lumbago uden leddene (Rheumatismus ischias samt alius non articularis). torticollis. --------------------------------------------------------------------- WHO-kode- Vurde nummer Diagnosebetegnelse ring Vejledning --------------------------------------------------------------------- 722 Forbruskninger 0-4 (osteochondrosis). 722.09 Mb. Scheuermann 0 Lokaliseret til lænde- (osteochondrosis og nederste brysthvirvler columnae vertebralis juvenilis). 0-4 Andre tilfælde. 722.11 Calve-legg-Perthes 4 Radiologisk og klinisk (osteocondrosis opdeling deformans juvenilis). 0-4 Andre tilfælde. 722.21 Osgood-Schlatter 0-4 (osteocondrosis tuberositatis tibiae). 724 Sygdomme i bruskskiver 0-1 Tilfælde med vedvarende og ledbrusk (Morbi symptomer, herunder meniscorum et alii morbi væsentligt sekundært cartilaginis articuli). muskelsvind. 0-4 Andre tilfælde. 725 Sygdomme i brusk mellem 0 Opererede tilfælde og ryghvirvler tilfælde med neurologiske (Diskusprolaps) (Morbi udfaldssymptomer. disci intervertebralis). 0-2 Andre tilfælde. 727 Stift led (Ankylosis 0 Tilfælde i skulder, albue, articuli). håndled, hofte, knæ, ankel eller storetås grundled. 0-4 Andre tilfælde. 731 Betændelse i ledkapselhinde, slimsæk og seneskede (Synovitis, bursitis et tendovaginitis). 735 Rygskævhed (Curvatura 0 Tilfælde, der kræver columnae vertebralis). korsetbehandling eller brug af specialsyet tøj. 0-4 Andre tilfælde. 736 Platfod (Pes planus). 0-2 Tilfælde, der kræver brug af specialsyet ortopædisk fodtøj, samt andre sværere tilfælde. 2-4 Andre tilfælde. XIV. Medfødte misdannelser. 744 Medfødte misdannelser i 0-4 Afhængig af misdannelsens øje (Maleformationes art og synsnedsættelse. congenitae oculi). Herunder nystagmus. 745 Medfødte misdannelser i 0-4 øre, ansigt og hals (Maleformationes congenitae auris, faciei et colli). 746-747 Medfødte misdannelser i 0 Også opererede tilfælde, hjerte og i andre herunder lukning af ductus kredsløbsorganer arteriosus persistens. (maleformatio congenita cordis et maleformationes congenitae organorum circulationis aliae). --------------------------------------------------------------------- WHO-kode- Vurde nummer Diagnosebetegnelse ring Vejledning --------------------------------------------------------------------- 749 Læbe og/eller ganespalte 0 Bestående læbe og/eller (Cheilognathopalatoschisis). ganespalte. 0-4 Andre tilfælde. 752 Medfødte misdannelser i 0-4 kønsorganer (Maleformationes congenitae organorum genitalium). 753 Medfødte misdannelser i 0 Mangel af en nyre urinveje (Maleformationes congenitae viarum urinarium). 0-4 Andre tilfælde. 754 Medfødt hælfod 0 Tilfælde, der kræver brug (Talipes congenitus). af specialsyet fodtøj. 0-3 Andre tilfælde. 755 Andre medfødte 0-1 Forkortning af et ben mere misdannelser af end 3 cm ekstremiteterne (Aliae maleformationes congenitae extremitatum). 2-4 Forkortning af et ben indtil 3 cm. 755.69 Medfødt hofteskred 4 Radiologisk og klinisk (luxatio congenita opheling. coxae). 0-4 Andre tilfælde. 756 Andre misdannelser i 0-4 knogler og muskler (Aliae maleformationes congenitae ossium et musculorum). 756.10 Fremadgliden 0 (spondylolisthesis congenita). 756.19 Defekt hvirvelbue- 0-3 Symptomgivende forbening (spondylolysis). 3-4 Andre tilfælde. XV. Visse årsager til sygdomme i perinatalperioden. 760-779 0-4 XVI. Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande. 781 Andre symptomer fra 0-4 Skotom. Afhængig af nervesystem og sanse- defekten i synsfeltet. organer (alia symptomata systematis nervosi et organorum sensuum). 788.82 Hyperthermia maligna. 0 780-789 Symptomer fra angivet 0-4 Hertil henføres f.eks.: organsystem eller organ tachycardi, lipothymi, (Symptomata systematis sive arthralgi, organi definiti). hyperhidrose, albuminuri, nystagmus --------------------------------------------------------------------- WHO-kode- Vurde nummer Diagnosebetegnelse ring Vejledning --------------------------------------------------------------------- 793.99 Obervation, ingen 0-2 Betydelige tilpasnings- indikation for vanskeligheder ved behandling (Observatio værnepligtstjeneste sine indicatione therapiae). 790-796 Ufuldstændigt oplyste 0-4 Hertil henføres f.eks.: sygdomme (Morbi male nervøsitet af definiti). ikke-psykotisk karakter, asteni, depression, hovedpine. XVII. Traumer, forgiftninger, anden voldelig legemsbeskadigelse (beskadigelsens natur). 800-829 Knoglebrud (Fracturae). 0-4 830-839 Ledskred (Luxatio 0-4 articuli). 840-849 Forvridning og 0-4 overrivning af ligamenter i led. (Distorsio articuli et ruptura ligamenti). 849.42- 849.43 Korsbåndslæsion (ruptura 0 Opererede og konservativt ligamenti cruciati genus). behandlede tilfælde. 849.45- 849.46 Menisklæsion (laesio 0 Sammen- eller påsyning. traumatica menisci genus). 0-2 Helt eller delvis fjernet menisk. 0-4 Øvrige tilfælde. 850-854 Intrakranielle læsioner 0-4 (laesiones traumaticae intracraniales). 859-869 Læsion af organer i 0-4 hals, bryst- og bughule samt bækken (Laesio traumatica organorum, colli, thoracis, abdominis, pelvis). 0 Fjernelse af nyre eller milt. 870-898 Åbent sår og 0-4 vævssønderrivning (Vulnus, laceratio). 900-904 Karlæsioner (Laesio 0-4 traumatica vasorum). 905-909 Læsion af sene og muskel 0-4 (Laesio traumatica tendenis et musculi). 910-918 Overfladisk læsion 0-4 (Laesio superficialis). 920-929 Kvæstelse med intakt 0-4 hudoverflade (Contusio sine laceratione cutis). --------------------------------------------------------------------- WHO-kode- Vurde nummer Diagnosebetegnelse ring Vejledning --------------------------------------------------------------------- 930-939 Fremmedlegeme, ført ind 0-4 gennem naturlige legemsåbninger (Corpus alienum orificia naturalia insertum). 940-949 Forbrænding og ætsning 0-4 (Ambustio et corrosio). 950-959 Læsion af nerve og 0-4 rygmarv (Lasio traumatica nervi et medullae spinalis). 960-979 Skadelige virkninger af 0-4 lægemidler. 980-989 Toksisk virkning af 0-4 stoffer, som hovedsagelig stammer fra ikke-medicinske præparater. 990-999 Andre skadelige 0-4 virkninger.

Cirkulære om sessionernes forretningsgang

(Til alle sessionsmedlemmer og -medarbejdere)

I medfør af § 3 i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 522 af 11. august 1986 om Værnepligtsstyrelsens opgaver og § 1, stk. 3, i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 11 af 16. januar 1986 om sessionernes virksomhed fastsættes efter forhandling med Forsvarskommandoen og Civilforsvarsstyrelsen følgende

Indledning