Vejledning om anvendelse af reglerne i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om et ledigt arbejdsløshedskassemedlems rådighedsforpligtelse og konsekvenserne af selvforskyldt ledighed

Vejledning om anvendelse af reglerne i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om et ledigt arbejdsløshedskassemedlems rådighedsforpligtelse og konsekvenserne af selvforskyldt ledighed

Direktoratet har i bekendtgørelse nr. 315 af 17. maj 1989 fastsat

regler om et ledigt arbejdsløshedskassemedlems rådighedsforpligtelse

og konsekvenserne af selvforskyldt ledighed. Til brug herfor har

direktoratet udarbejdet denne vejledning.

Rådighedsforpligtelsen

Rådighedsforpligtelsen omfatter de samlede krav, som et ledigt medlem skal opfylde for at kunne anses for at have tilkytning til arbejdsmarkedet, og som arbejdsløshedskassen har pligt til at påse, at medlemmet opfylder, inden dagpenge kan udbetales.

Rådighedsforpligtelsen skal ses i sammenhæng med reglerne om afvisning af arbejde og arbejdsophør. Medlemmet har pligt til at søge og kunne overtage arbejde, hvortil medlemmet kan formidles. Flere forgæves formidlingsforsøg, det vil sige forsøg på at anvise eller henvise medlemmet til arbejde, eller flere arbejdsophør kan være udtryk for, at medlemmet har en så usikker tilknytning til arbejdsmarkedet, at medlemmet ikke kan anses for at stå til rådighed for dette.

Rådighedsforpligtelsen skal desuden ses i sammenhæng med de øvrige regelsæt, fx reglerne om supplerende dagpenge, bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed samt arbejdes og indtægters betydning for arbejdsløshedsdagpengenes størrelse.

Til § 1.

Tilmeldingen til Arbejdsformidlingen som arbejdssøgende siger ikke i sig selv noget om et fuldt eller delvist ledigt medlems rådighed, men er en af flere betingelser for udbetaling af dagpenge.

En yderligere betingelse er, at medlemmet selv aktivt gør en indsats for at få arbejde.

Et fuldtidsforsikret medlem skal først og fremmest søge at få arbejde på fuld tid. Kravet om at være aktivt arbejdssøgende kan således ikke opfyldes alene ved, at medlemmet søger deltidsarbejde, hvis der inden for arbejdsområdet også har været udbudt arbejde på fuld, sædvanlig tid.

Som hovedregel er opfyldelsen af kravet om at være aktivt arbejdssøgende et spørgsmål om, at et medlem søger at få arbejde og derefter beholder arbejdet. Afbrydelser af arbejdsforhold (afskedigelser eller egne opsigelser) kan være udtryk for, at medlemmet har en så usikker tilknytning til arbejdsmarkedet, at det bør sidestilles med manglende forsøg på at få arbejde.

I det almindelige krav om at kunne overtage arbejde ligger en række forudsætninger af forskellig art, fx at medlemmet skal have helbred til at klare et arbejde, og at medlemmet skal kunne komme frem til arbejde, at der ikke må være faktiske eller retlige forhindringer for at overtage arbejde o.s.v.

Til § 2.

Arbejdsdirektoratet fastsætter de nærmere regler om medlemmets kontakt til Arbejdsformidlingen.

Et ledigt medlem, der modtager dagpenge under deltagelse i kurser, kan fx under visse betingelser fritages for fremmøde på arbejdsformidlingskontoret i kursusperioden.

Til § 3.

Bestemmelsen forudsætter, at medlemmet søger arbejde på den måde, det er normalt at søge arbejde på inden for det fagområde, som medlemmet skal være aktivt arbejdssøgende inden for. Arbejdsløshedskassen bør vejlede medlemmet herom.

Til § 4.

Ved vurderingen af om et medlem kan overtage arbejde, må der i alle tilfælde tages rimeligt hensyn til det enkelte medlems evner og kræfter, idet det ikke kan forlanges, at medlemmet skal kunne overtage et hvilket som helst arbejde, som kan tænkes udbudt, jf. bekendtgørelsens bestemmelse om »de vilkår, som er almindelige«. Et medlems sygdom eller handicap indicerer således ikke automatisk manglende rådighed, når der dog findes arbejde, som medlemmet har vilje, evner og kræfter til at klare.

Et medlem, der skal kunne overtage passende arbejde, må acceptere en samlet daglig transporttid med offentlige transportmidler på maksimalt 3 timer. Medmindre andet taler imod det, må medlemmet desuden som hovedregel acceptere at bruge eget transportmiddel, når der tages hensyn til afstanden mellem bopæl og arbejde.

Når det skal afgøres, om et medlem kan komme frem til arbejde, skal der ikke tages hensyn til, om der er ledige arbejdspladser inden for rækkevidde, men blot til om der er mulighed for beskæftigelse. Rådighedsbegrebet er som udgangspunkt uafhængigt af den aktuelle situation på arbejdsmarkedet, men et medlem kan ikke opfylde kravet om at være til rådighed, hvis medlemmet er bosiddende et sted, hvor der reelt ikke er nogen mulighed for beskæftigelse.

Hvis et medlem er bosat eller bosætter sig inden for et geografisk område, hvor beskæftigelsesmulighederne må anses for særlig ringe, må det forventes, at medlemmet søger og kan overtage arbejde, der medfører en længere daglig transporttid end 3 timer.

Til § 5.

Bestemmelsen indebærer, at medlemmet også skal være aktivt arbejdssøgende til arbejde, der ligger uden for det hidtidige fagområde, ligesom medlemmet skal søge arbejde i et større geografisk område.

Til § 6.

Medlemmet har pligt til at gøre sig bekendt med indholdet af den daglige post enten ved selv at vente på den daglige postomdeling eller ved på anden måde at sikre sig kendskab til den daglige post.

En afgørelse om et medlems pligt til at kunne overtage arbejde med forkortet varsel, der er truffet af Arbejdsformidlingen eller af en arbejdsløshedskasse med anvisningsret, kan i henhold til gældende regler indbringes for Arbejdsdirektøren.

Til § 7.

Det vil være op til den enkelte kasse at afgøre, om dokumentation for jobsøgning skal sendes til kassen til brug for rådighedsvurderinger i perioderne mellem de systematiske rådighedsvurderinger, jf. § 10. Det er endvidere kassen, der efter fastsatte retningslinier udarbejder det skema, der skal udfyldes af medlemmet.

Skemaet skal som minimum indeholde de oplysninger, der fremgår af bilag 1 til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 316 af 18. maj 1989 om en arbejdsløshedskasses vejledningspligt over for dens medlemmer (§ 65-bekendtgørelsen).

Jobsøgningsskemaet skal udleveres til medlemmet af arbejdsløshedskassen i forbindelse med den 1. vejledningssamtale (§ 65-samtale), hvor medlemmet vejledes om mulighederne for genplacering på arbejdsmarkedet samt tilbudene om uddannelsesmæssige foranstaltninger med henblik på at forbedre mulighederne for at opnå beskæftigelse.

Jobsøgningsskemaet skal herefter fungere som grundlag for arbejdsløshedskassens samtaler i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 65 og de efterfølgende systematiske rådighedsvurderinger.

Til § 10.

De systematiske rådighedsvurderinger skal sikre, at medlemmet løbende opfylder rådighedsforpligtelsen samt øge medlemmets motivation for at tage imod systemets tilbud til ledige med henblik på at komme i beskæftigelse.

En systematisk rådighedsvurdering skal finde sted i tilslutning til arbejdsløshedsforsikringslovens § 65, og skal blandt andet bygge på indholdet af samtalen.

Da medlemmet kun kan få et arbejdstilbud, hvis medlemmet opfylder de almindelige betingelser for modtagelse af dagpenge, skal medlemmets rådighed altid vurderes før indberetning til arbejdstilbud.

Til § 11.

Bestemmelsen fastsætter, i hvilke situationer en arbejdsløshedskasse bl.a. har pligt til konkret at vurdere, om et medlem er til rådighed for arbejdsmarkedet. Bestemmelsen er ikke udtømmende, hvorfor kassen har pligt til at være opmærksom på andre forhold, der skaber tvivl om et medlems rådighed, fx at medlemmet med en fyldestgørende grund har afbrudt flere arbejdsforhold inden for en kortere periode, eller at medlemmet anmoder om dagpenge, efter at medlemmet i en arbejdsfri periode ikke har været tilmeldt Arbejdsformidlingen som arbejdssøgende.

Andre forhold, som eventuelt kan give anledning til tvivl om medlemmets rådighed, kan være militærtjeneste i udlandet, ophold i kibbutz, frivillig orlov/sabbatår m.v. Hvis arbejdsløshedskassen kommer i tvivl om medlemmets rådighed, skal arbejdsløshedskassen undersøge forholdene og derefter vurdere medlemmets rådighed. Dette er ikke ensbetydende med, at forholdene isoleret set vil kunne medføre manglende rådighed, idet forholdene efter § 11, stk. 2 skal indgå i en samlet vurdering af, om medlemmet står til rådighed.

Et medlem kan ikke få dagpenge, så længe medlemmet er syg, jf. § 12, nr. 1.

Ved arbejdsløshedskassens rådighedsvurdering i forbindelse med et medlems sygdom må vurderingen bygge på såvel sygdommens art, varighed og hyppighed som på medlemmets hidtidige tilknytning til arbejdsmarkedet og fremtidige arbejdsmuligheder. Medlemmets egen raskmelding er således ikke i sig selv afgørende, ligesom der ikke kan kræves raskmelding fra en læge. Derimod kan tilvejebringelse af en lægeerklæring i visse situationer være et afgørende led i arbejdsløshedskassens vurdering, fx om medlemmet på grund af visse indskrænkninger i erhvervsevnen kan anses for at være til rådighed for arbejdsmarkedet, som det forudsættes i arbejdsløshedsforsikringsloven.

Har et medlem haft sygdom af ganske kort varighed og ved markering på dagpengekortet efter sygdommens ophør erklæret sig til rådighed for arbejdsmarkedet, vil yderligere dokumentation normalt ikke være nødvendig for arbejdsløshedskassen.

Har sygdommen været af længere varighed, men i øvrigt ikke givet arbejdsløshedskassen anledning til tvivl om medlemmets rådighed, kan det dog være hensigtsmæssigt for arbejdsløshedskassen at skaffe dokumentation for, at medlemmet igen kan overtage arbejde. Arbejdsløshedskassen kan fx indhente en tro- og loverklæring fra medlemmet.

Hvis et medlem i en meget lang periode, det vil sige mindst 2 år, har været uden tilknytning til arbejdsmarkedet på grund af fx sygdom, skal dette indgå som et væsentligt led i kassens rådighedsvurdering af medlemmet.

Hvis arbejdsløshedskassen herefter træffer afgørelse om, at medlemmet ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet, vil medlemmet skulle opfylde arbejdskravet i § 14 for igen at få ret til dagpenge.

Til § 13.

Hvis et medlem uden en fyldestgørende grund 2 gange inden for 6 måneder afslår at overtage et henvist arbejde, kan medlemmet ikke få dagpenge i 2 uger, jf. § 23, stk. 2.

Hvis medlemmet herefter inden for 12 måneder mister retten til dagpenge enten på grund af afvisning af et anvist arbejde, jf. § 23, stk. 1, eller på grund af et ufyldestgørende begrundet arbejdsophør eller afskedigelse, jf. § 26, vil medlemmet ikke kunne anses for at stå til rådighed, jf. § 13, stk. 1.

Hvis medlemmet inden for 12 måneder mister retten til dagpenge 2 gange i henhold til § 23, stk. 2, kan medlemmet stadig anses for at stå til rådighed, men arbejdsløshedskassen skal efter § 11, stk. 1, nr. 5, undersøge og vurdere medlemmets rådighed.

Til § 14.

Hvis der efter tilladelse fra Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen i en arbejdsløshedskasses vedtægt er fastsat særregler om optagelse ved omregning af indtægt til arbejdstimer ved hjælp af den til enhver tid gældende omregningssats, vil medlemmer, der er omfattet af disse særregler, kunne opfylde arbejdskravet ved omregning. Der kan dog maksimalt medregnes 16 omregnede timer pr. arbejdsdag. Der henvises i øvrigt til principperne i de gældende regler om optagelse i en statsanerkendt arbejdsløshedskasse for lønmodtagere.

Har et medlem udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i en sammenhængende periode af mindst 26 ugers varighed efter en afgørelse om manglende rådighed i henhold til §§ 10, 11 og 13, vil medlemmet kunne få dagpenge igen, hvis de øvrige betingelser herfor er opfyldt.

Til § 16.

En uddannelse skal for at kunne sidestilles med EFG-uddannelsen indledes med et ulønnet skoleophold efterfulgt af en lønnet praktikperiode, som det er op til eleven at få etableret. Eleven må fra afslutningen af det ulønnede skoleophold til påbegyndelsen af den lønnede praktikperiode ikke være berettiget til løn eller uddannelsesydelse.

Til § 18.

Bestemmelsen tager sigte på et medlem, som inden orlovsperiodens udløb vender tilbage fra fx et udlandsophold, og som ønsker at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, inden arbejdet, som medlemmet har orlov fra, genoptages. Det forudsættes, at medlemmet ikke har mulighed for at genoptage arbejdet med det samme.

Til § 19.

Med retlige forpligtelser tænkes på forpligtelser, som medfører et erstatningsansvar, hvis de ikke overholdes, fx misligholdelse af en arbejdskontrakt med opsigelsesvarsel.

Hvis arbejdsløshedskassen konstaterer, at et medlem ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet på grund af retlige eller faktiske forpligtelser, vil medlemmet igen kunne anses for at være til rådighed, hvis medlemmet kan dokumentere, at medlemmet kan frigøres fra disse forpligtelser, når arbejdet skal tiltrædes.

Til § 20.

Frigørelsesattest skal kun anvendes af et fuldtidsforsikret medlem, idet et deltidsforsikret medlem, uanset et eventuelt opsigelsesvarsel, fortsat har ret til supplerende dagpenge uden frigørelsesattest med de begrænsninger, der følger af arbejdsløshedsforsikringslovens § 73.

Hvis arbejdsgiveren i ansættelseskontrakten har givet afkald på det almindelige opsigelsesvarsel i ansættelsesforholdet, er der ikke krav om, at der udstedes en frigørelsesattest. Kontrakten skal dog ligesom en frigørelsesattest være arbejdsløshedskassen i hænde senest 14 dage efter ansættelsens påbegyndelse, for at medlemmet kan få supplerende dagpenge fra ansættelsens 1. dag.

Til § 21.

Et medlem har af hensyn til fortsatte formidlingsforsøg pligt til såvel over for Arbejdsformidlingen som kassen at oplyse om eventuel aftale om arbejde, påbegyndelse af en uddannelse eller afholdelse af planlagt ferie, jf. § 8. Et medlem har ikke en fyldestgørende grund til at afvise et arbejde, hvis arbejdet bliver formidlet til påbegyndelse, før de nævnte begivenheder indtræder. Medlemmet må derfor henvende sig til arbejdsgiveren, der herefter afgør, om medlemmet kan ansættes eller ej.

Til § 22.

Bestemmelsen er en præcisering og en videreførelse af den praksis, der har udviklet sig efter den bestemmelse i arbejdsløshedsforsikringslovens § 63, stk. 1, nr. 2, der var gældende indtil 1. januar 1989.

Til §§ 23 og 26.

Efter forgæves formidling af arbejde kan et medlem ikke få dagpenge fra det tidspunkt, hvor medlemmet enten afviser at overtage arbejdet ved direkte at sige nej til arbejdet eller handler på en måde, der medfører, at arbejdsforholdet ikke kommer i stand. Hvis medlemmet siger ja til arbejdet, men undlader at møde op, får medlemmet ikke dagpenge fra den dag, hvor arbejdet skulle være overtaget.

Ved arbejdsophør kan medlemmet ikke få dagpenge fra det tidspunkt, hvor såvel arbejdsgiveren som medlemmet er frigjort fra ansættelsesforholdet. Dette vil typisk være tidspunktet hvor medlemmet ophører med at få udbetalt løn.

Et medlem, som på samme tidspunkt og med ufyldestgørende grund opsiger 2 deltidsstillinger, kan ikke få dagpenge i 5 uger regnet fra det tidspunkt, hvor medlemmet er ophørt med at få udbetalt løn fra det første arbejdsforhold.

Til § 25, stk. 1, nr. 7.

Se bemærkningerne til § 4, stk. 3.

Til § 27.

Arbejdsløshedskassen kan efter en konkret vurdering udelukke medlemmet fra retten til dagpenge, selv om medlemmet har haft en fyldestgørende grund til et arbejdsophør, jf. §§ 28 og 29.

Dette kan fx være tilfældet, hvis medlemmet opsiger sit arbejde på grund af sygdom eller børnepasningsproblemer, eller hvis medlemmet siger sit arbejde op og overtager et andet arbejde med en mindre ugentligt arbejdstid.

Til § 28, stk. 1, nr. 1.

Hvis et medlem efter et arbejdsophør påberåber sig, at det lægeligt kan dokumenteres, at medlemmet på grund af sygdom ikke længere magtede det omhandlede arbejde, må arbejdsløshedskassen ikke udbetale dagpenge, før den lægelige dokumentation foreligger.

Dagpenge skal dog igen udbetales efter udløbet af en eventuel karantæneperiode, jf. § 26, medmindre arbejdsløshedskassen efter en konkret vurdering finder, at medlemmet ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet.

Til § 28, stk. 1, nr. 2.

Ved bortfald af kørelejlighed tænkes alene på bortfald af en privat kørselsaftale, hvor transportmidlet ikke tilhører medlemmet.

Se i øvrigt bemærkningerne til § 4, stk. 3.

Til § 28, stk. 1, nr. 5.

En forudsætning for, at et medlem i relation til bestemmelsen kan betragtes som samlevende, er, at der folkeregistermæssigt er etableret en fælles bolig.

Til § 28, stk. 1, nr. 8 og nr. 9.

Ved bedømmelsen af om det nye arbejde kan forventes at blive af varig karakter, hvilket som hovedregel vil være arbejde af mindst 5 ugers varighed, må forudsætningerne på tidspunktet for ansættelsesaftalens indgåelse lægges til grund. Arbejdsophør inden for kort tid medfører derfor ikke karantæne, hvis medlemmet ikke har kunnet forudse arbejdsophøret, idet medlemmet blev lovet varigt arbejde, men derefter blev afskediget af arbejdsgiveren af grunde, som ikke væsentligst kan tilregnes medlemmet. Har medlemmet overtaget fast arbejde, og bringer medlemmet kort efter dette til ophør af en grund, der ikke er fyldestgørende, får medlemmet karantæne for arbejdsophøret, idet det første arbejdsophør ud fra de oprindelige forudsætninger var fyldestgørende begrundet.

Hvis et medlem opsiger et arbejde for at påbegynde en uddannelse, anses arbejdsophøret for fyldestgørende begrundet, når medlemmet fremlægger dokumentation for at være startet på uddannelsen.

Til § 28, stk. 1, nr. 11.

Bestemmelsen er en opsamlingsbestemmelse. Der er fx tænkt på tilfælde, hvor en arbejdsgiver væsentligt misligholder ansættelsesforholdet over for medlemmet ved ikke at udbetale løn.

Når medlemmet efter den kollektive arbejdsret retmæssigt kan nægte at udføre et arbejde (liv, ære og velfærd) og dermed fortsat har krav på løn fra arbejdsgiveren, vil medlemmet i tilfælde af egen opsigelse blive pålagt karantæne. Hvis medlemmet derimod som følge af påberåbelse og brug af de arbejdsretlige regler bliver afskediget, vil medlemmet som hovedregel ikke anses for selvforskyldt ledig.

Til § 28, stk. 1, nr. 13.

Samlivsophævelsen og arbejdsophøret skal finde sted i tilknytning til den fysiske volds udøvelse. Ved begrebet »i tilknytning til« forstås i denne relation en periode på op til et par måneder efter den fysiske volds udøvelse.

Den lægelige dokumentation for den fysiske vold bør angive på hvilket tidspunkt og på hvilken måde, volden har fundet sted. Endvidere bør dokumentationen indeholde en nærmere specifikation af de læsioner, som medlemmet har pådraget sig som følge af den fysiske vold, fx brækkede ribben og blå mærker på halsen, og angive, om læsionerne kan antages at være fremkommet på den angivne tid og på den angivne måde.

Dokumentationen fra politiet bør indeholde oplysninger om, at medlemmet har været udsat for fysisk vold, hvor og hvornår den fysiske vold er udøvet, og hvornår anmeldelsen har fundet sted. Disse oplysninger findes på den kvittering, som medlemmet/anmelderen kan få hos politiet efter anmeldelsen.

Til § 28, stk. 2.

Bestemmelsen tænkes anvendt i tilfælde, hvor medlemmet har været truet, fx med skydevåben, og dermed har været i overhængende livsfare, uden at det ved lægeerklæring har kunnet dokumenteres, at der har været udøvet fysisk vold.

Særlige problemer i relation til rådighedsforpligtelsen

1. Rådighedsforpligtelsen i forbindelse med overgang til efterløn

Et medlem, der ønsker at overgå til efterløn, skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet på overgangstidspunktet. Det er ikke tilstrækkeligt, at rådighedsbetingelsen er opfyldt på ansøgningstidspunktet.

Et medlem, der ansøger om efterløn som fuldtidsforsikret, skal stå til rådighed for fuldtidsarbejde. Et medlem, der ansøger om efterløn som deltidsforsikret, skal kun stå til rådighed for deltidsarbejde.

Et medlem, der overgår til efterløn fra delpension, og som opfylder betingelserne for ret til efterløn som fuldtidsforsikret, skal stå til rådighed for fuldtidsarbejde på tidspunktet for overgang til delpension. På tidspunktet for overgangen til efterløn fra delpension er det tilstrækkeligt, at medlemmet står til rådighed for deltidsarbejde.

Et medlem, der er selvstændig erhvervsdrivende, er af rent tekniske grunde altid fuldtidsforsikret, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 68, stk. 1, 2. punktum.

2. Rådighedsforpligtelsen i forbindelse med udtræden af efterlønsordningen

Et medlem, der udtræder af efterlønsordningen for at vende tilbage til arbejdsmarkedet, skal for at opnå ret til dagpenge stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Medlemmets rådighed må konkret vurderes af arbejdsløshedskassen efter de almindelige regler. Det vil normalt være en betingelse for igen at kunne få dagpenge, at medlemmet har haft mere end 300 timers arbejde inden for 10 uger, for deltidsforsikrede medlemmer dog mindst 150 timer inden for 10 uger.

3. Rådighedsforpligtelsen i forbindelse med overgang til delpension

Efter lov om delpension kan et medlem nedsætte sin arbejdstid med mindst 1/4 og modtage delpension i forhold til arbejdstidsnedsættelsen.

Et medlem, der har nedsat sin arbejdstid for at modtage delpension, og som ønsker at arbejde på den nedsatte tid, vil derfor kun kunne få supplerende dagpenge i forhold til timetallet efter overgangen til delpension.

Et medlem, der modtager supplerende dagpenge, vil ikke kunne nedsætte sin arbejdstid for at gå på delpension og samtidig modtage supplerende dagpenge op til et timetal, der er højere end arbejdstiden efter overgangen til delpension.

Et deltidsforsikret medlem, der modtager delpension, kan have begrænset sin arbejdstid til mindre end 30 timer ugentlig som en betingelse for at modtage delpension. I tilfælde af at medlemmet bliver ledig og fortsat oppebærer delpension, er det tilstrækkeligt, at medlemmet er til rådighed på det timetal, der er en forudsætning for delpension.

Ved delpensionens bortfald skal medlemmet igen stå til rådighed i fuldt omfang som deltidsforsikret.

4. Rådighedsforpligtelsen efter modtagelse af uddannelses- eller iværksætterydelse

Hvis der er tvivl om et medlems rådighed ved begyndelsen af en periode med uddannelses- eller iværksætterydelse i henhold til reglerne i lov om arbejdstilbud til ledige, stilles der fortsat krav om bevis for medlemmets rådighed, hvis medlemmet efter at have modtaget ydelsen ønsker at genindtræde i dagpengesystemet. Også her vil det sædvanligvis være en betingelse, at medlemmet har haft mere end 300 timers arbejde inden for 10 uger, for deltidsforsikrede medlemmer dog mindst 150 timer inden for 10 uger, men arbejdsløshedskassen skal altid vurdere medlemmets rådighed i lyset af aktiviteterne i ydelsesperioden.

Ved vurderingen skal der tages hensyn til uddannelsesforløbet eller beskæftigelsen i den periode, medlemmet har modtaget ydelse. Hvis medlemmet har gennemgået en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed i perioden, hvor der er modtaget ydelse, anses medlemmet som hovedregel for at have bevist sin rådighed.

5. Social pension

Hvis et medlem har ansøgt om eller modtager social pension, skal arbejdsløshedskassen undersøge, hvad der er baggrunden herfor. Social pension giver således ikke i sig selv anledning til tvivl om medlemmets rådighed.

Skyldes pensionsansøgningen helbredsmæssige forhold, skal arbejdsløshedskassen foretage en rådighedsvurdering. I disse tilfælde kan medlemmet dog ved arbejde efter ansøgningstidspunktet have bevist sin rådighed.

Skyldes pensionsansøgningen derimod andre forhold end helbredsmæssige, vil der normalt ikke være anledning til at foretage en rådighedsvurdering.

6. Bistandslovens § 42

Det forhold, at et medlem har været under revalidering med støtte efter bistandslovens § 42, giver ikke i sig selv anledning til tvivl om medlemmets rådighed.

7. Rådighedsforpligtelsen ved sæsonarbejde

Der gælder særlige rådighedsregler for medlemmer, der som lønmodtagere er beskæftigede ved fritidsundervisning og andet sæsonarbejde.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 17. maj 1989

Troels Nørgaard

/ Tove Hunderup

Ingen