Vejledning til bekendtgørelse om arbejde i efterlønsperioden

Vejledning til bekendtgørelse om arbejde i efterlønsperioden

Ifølge arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 c, stk. 1, er det en betingelse for at bevare retten til efterløn, at medlemmet ikke har haft erhvervsarbejde de første 5 uger efter overgangen til efterløn, og at medlemmet i efterlønsperioden i øvrigt ikke har haft erhvervsarbejde, herunder ikke-indtægtsgivende arbejde, af større omfang end sammenlagt 200 timer inden for et kalenderår.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovens § 75 a, hvorefter efterløn kun kan ydes til medlemmer, der forlader arbejdslivet. Det er således en betingelse for udbetaling af efterløn, at tilknytningen til arbejdsmarkedet er ophørt.

Formålet med bekendtgørelsen er at præcisere, hvilket arbejde der kan udføres i efterlønsperioden, og hvordan arbejdstiden beregnes i relation til 200 timers reglen (§§ 1-3). Bekendtgørelsens § 4 giver regler om medlemmets oplysningspligt, medens § 5 fastsætter retsvirkningerne af overskridelsen af begrænsningerne. Endvidere indeholder §§ 6, 7 og 8 dispensationsregler.

Indtægt ved arbejde i det tilladte omfang medfører ikke fradrag i efterlønnen, jf. arbejdsministeriets bekendtgørelse om arbejdes og indtægters betydning for efterlønnens størrelse.

Aktiviteter i efterlønsperioden. §§ 1-2.

A) Arbejde - Fritidsaktivitet (hobby).

Bekendtgørelsen begrænser kun adgangen til at arbejde i efterlønsperioden.

Begrænsningerne vedrører både arbejdets omfang (200 timer) og art (forbud mod vedvarende selvstændig virksomhed og arbejde i ægtefællens selvstændige virksomhed).

Derimod er retten til rene fritidsaktiviteter ikke begrænset i efterlønsperioden.

Fritidsaktiviteter er som udgangspunkt aktiviteter, som efter deres karakter ikke kan udbydes som arbejde, og som ikke aflønnes.

I de fleste tilfælde vil man ikke være i tvivl om, hvorvidt der er tale om arbejde eller om en fritidsaktivitet.

Grænsetilfælde

Visse grænsetilfælde kan imidlertid være vanskelige at afgøre.

Hvis beskæftigelsen medfører indtægt, enten direkte i form af aflønning eller mere indirekte i form af modydelser eller lignende, vil beskæftigelsen blive betragtet som arbejde.

Der er imidlertid visse former for ydelser, som i denne forbindelse ikke betragtes som indtægt. Dette gælder eksempelvis diæter og lignende, der udelukkende eller helt overvejende skal dække udgifter ved varetagelse af aktiviteten, f.eks. befordring eller øget brug af telefon. Det samme gælder små beløb eller andre ydelser, der har karakter af en erkendtlighed, f.eks. for en særlig indsats i en humanitær organisation.

Selvstændig virksomhed af meget ringe omfang, som ikke har til formål at opnå økonomisk udbytte, vil normalt ikke blive betragtet som arbejde. Dette kan f.eks. gælde hundeopdræt, bistader eller anden hobbypræget virksomhed.

Det kan i visse tilfælde være nødvendigt at vurdere, om virksomheden eller aktiviteten indgår som element i en større sammenhæng, der generelt set har til formål at opnå økonomisk udbytte. F.eks. vil ulønnet foredrags- eller skribentvirksomhed, der kun udføres i ringe omfang, ofte være en fritidsaktivitet. Hvis den derimod udføres i større omfang, kan det betyde, at beskæftigelsen indgår i en erhvervsmæssig sammenhæng, eventuelt med senere udnyttelse for øje, og derfor må betragtes som arbejde.

Når der er tvivl om, hvorvidt en beskæftigelse efter sin art kunne udbydes som egentligt arbejde, er det af betydning, om der inden for området findes en overenskomst eller anden aftale/retningslinier for, hvilke opgaver, der skal udføres af lønnede medarbejdere, og hvilke der kan udføres af frivillige. Findes sådanne retningslinier - f.eks. inden for det sociale område - bør de normalt følges, forudsat at beskæftigelsen konkret er ulønnet.

Særlige områder

a) Organisations- og foreningsarbejde.

Ulønnede tillidshverv, foredragsvirksomhed om foreningens formål, udarbejdelse af foreningsblad, lederhverv i frivilligt ungdoms- og idrætsarbejde m.v. må normalt betragtes som fritidsaktivitet. Det forudsættes, at organisationen/foreningen udelukkende anvender ulønnet medhjælp til den pågældende beskæftigelse, og at beskæftigelse af denne art normalt er ulønnet.

b) Humanitært og socialt hjælpearbejde.

Som fritidsaktiviteter kan nævnes ulønnet beskæftigelse som f.eks.

Besøgsvennetjeneste, der ikke har karakter af hjemmehjælperarbejde.

Beskæftigelse i genbrugsbutikker, der drives af anerkendte hjælpeorganisationer.

Indsamling og sortering af tøj, sko m.v. samt strikning og syning af tøj og tæpper for anerkendte hjælpeorganisationer.

Det forudsættes, at efterlønsmodtagerens beskæftigelse er af tilfældig karakter, således at organisationen ikke er indstillet på det pågældende medlems arbejdskraft, at efterlønsmodtageres arbejdsindsats ikke generelt har større omfang end de andre deltageres, og at beskæftigelsen ikke kan udbydes som egentligt lønnet arbejde.

Således vil f.eks. sygeplejerskearbejde i et krisecenter eller kontorarbejde og telefonpasning i en hjælpeorganisation blive betragtet som arbejde, selv om det er ulønnet, idet beskæftigelse af denne art almindeligvis medfører indtægt.

c) Beskæftigelse ved lokalradio og lokal TV.

Produktion af udsendelser, deltagelse i planlægningsmøder, telefonpasning og lignende betragtes normalt som arbejde, selv om beskæftigelsen er ulønnet. Det samme gælder ulønnet udbringning og indsamling af bingohæfter i forbindelse med kommercielt bingospil i lokal radio/TV.

d) Oversættelse, redigering og illustration af bøger, pjecer m.v.

Beskæftigelse af denne art betragtes som arbejde, selv om beskæftigelsen er ulønnet. Dette gælder dog ikke, hvis beskæftigelsen kan betragtes som fritidsaktivitet i henhold til punkt a) eller b).

e) Fiskeri.

Aktivitet som fritidsfisker betragtes som hobby, hvis der ikke sker regelmæssigt salg af fangst.

Derimod anses bierhvervsfiskeri som selvstændig virksomhed, der ikke er tilladt, jf. § 1, stk. 3.

f) Kunstnerisk virksomhed.

Kunstnerisk virksomhed, der medfører indtægt eller udøves med henblik på at opnå økonomisk udbytte, betragtes som arbejde i efterlønsperioden. Det gælder, uanset om medlemmet var professionel kunstner inden overgangen til efterløn, eller om kunstnerisk hobbyvirksomhed i efterlønsperioden udvikler sig til at være professionel kunstnerisk virksomhed, eksempelvis gennem salg af billeder, udgivelse af bøger og lignende.

En professionel kunstner, der ønsker at overgå til efterløn, skal ophøre endeligt med sin kunstneriske virksomhed, hvadenten denne har været medlemmets hoved- eller bibeskæftigelse.

Kunstnerisk virksomhed i efterlønsperioden må ikke udføres som kontinuerlig selvstændig virksomhed, men må alene udføres som enkeltstående arbejdsopgaver, f.eks. et bestillingsarbejde.

Arbejdstiden skal i alle tilfælde holdes inden for 200 timer om året.

Alle arbejdstimer skal medregnes ved opgørelsen af arbejdstiden, uanset om arbejdet resulterer i et færdigt kunstværk, og uanset om dette kan sælges.

Kan den til arbejdet medgåede tid ikke eller kun vanskeligt kontrolleres, f.eks. fordi arbejdet udføres i kunstnerens hjem, vil der ske omregning af det honorar/den aflønning, kunstneren modtager, til timer jf. § 3, stk. 2. Det faktiske tidsforbrug må dog under ingen omstændigheder overstige 200 timer, jf. § 3, stk. 1.

B) Første 5 uger. § 1, stk. 1.

Fristen regnes fra datoen for overgangen til efterløn. Det gælder også, hvis medlemmet efter arbejdets ophør har holdt ferie inden overgangen til efterløn.

Bestemmelsen omfatter alt arbejde, som i resten af efterlønsperioden er tilladt inden for 200 timers begrænsningen, herunder ulønnet arbejde og arbejde i udlandet.

C) Resten af efterlønsperioden. § 1, stk. 2.

Retten til 200 timers arbejde gælder også i resten af det kalenderår, hvori overgangen til efterløn finder sted. Arbejde udført inden overgangen til efterløn medregnes således ikke.

Eksempel: Overgang til efterløn finder sted mandag den 2. oktober 1989. Efter de 5 ugers forløb, det vil sige i perioden fra mandag den 6. november til den 31. december 1989, må medlemmet arbejde i 200 timer. Fra den 1. januar 1990 er der påny ret til 200 timers arbejde i kalenderåret 1990.

D) Vedvarende selvstændig virksomhed og arbejde i ægtefællens selvstændige virksomhed. § 1, stk. 3.

Retten til efterløn kan ikke bevares, hvis efterlønsmodtageren begynder vedvarende selvstændig virksomhed, idet medlemmet da må anses for genindtrådt i arbejdslivet. Derimod er det tilladt at have enkeltstående arbejdsopgaver, der har karakter af selvstændig virksomhed (se nedenfor pkt. E, nr. 2)

For så vidt angår beskæftigelse i anparts- eller aktieselskaber, der helt eller delvist ejes af medlemmet og/eller ægtefællen og nærmeste familie, henvises til reglerne i direktoratets cirkulære af 9. juli 1986 vedrørende medlemskab m.v. for ansatte, der har aktier eller anparter i virksomheden. Cirkulærets regler finder anvendelse ved afgørelse af, om der foreligger lønmodtagerarbejde eller selvstændig virksomhed.

Ifølge bestemmelsen er det - bortset fra mindre jordbrug i henhold til stk. 4, nr. 3 - i intet tilfælde tilladt at arbejde i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle, idet der på grund af det nære interessefællesskab ikke vil være rimelig mulighed for at kontrollere overholdelse af 200 timers begrænsningen. Dette gælder også, når arbejdet betragtes som lønmodtagerarbejde.

Bestemmelsen er ikke til hinder for, at medlemmet udfører helt små, tilfældige funktioner i ægtefællens virksomhed, som ikke kan betragtes som arbejde eller deltagelse i virksomheden, f.eks. tilfældig telefonpasning.

E) Arbejde inden for de 200 timer. § 1, stk. 4.

1) Lønmodtagerarbejde

Bestemmelsen omfatter alt arbejde, som udføres for andre end medlemmets ægtefælle, uden at være led i selvstændig virksomhed.

Løn- og ansættelsesvilkår er uden betydning. Det er ligeledes uden betydning, om arbejdet udføres for en erhvervsdrivende arbejdsgiver eller for en privat person. 200 timers begrænsningen vil eksempelvis således gælde også for beskæftigelse som

- billetkontrollør ved sportsstævner og

lignende,

- kirkesanger,

- kirkebogsfører/kirkeværge,

- organist,

- stævningsmand,

- syns- og skønsmand,

- vicevært,

- musiker ved private fester.

Kursusdeltagelse i forbindelse med arbejde i efterlønsperioden anses for arbejde, hvis andre ansatte aflønnes for kursusdeltagelsen.

For så vidt angår beskæftigelse i et anparts- eller aktieselskab, der helt eller delvist ejes af medlemmet og/eller ægtefællen og nærmeste familie, henvises til vejledningen til stk. 3.

2) Enkeltstående arbejdsopgaver, der har

karakter af selvstændig virksomhed.

Arbejdet må klart fremstå som udførelse af enkeltstående opgaver i modsætning til påbegyndelse af vedvarende selvstændig virksomhed, der ikke er tilladt, jf. stk. 3.

Eksempel 1: Et medlem, der før efterløn har arbejdet som murersvend, påtager sig at opmure en garage for naboen.

Eksempel 2: En advokat berigtiger efter overgang til efterløn et dødsbo eller skriver skøde for en bekendt.

I sådanne tilfælde er arbejdet tilladt inden for 200 timers begrænsningen. Arbejdstiden vil i disse tilfælde ofte være ukontrollabel, således at indtægten skal omregnes, jf. § 3, stk. 2, og vejledningen til denne bestemmelse.

Hvis der derimod sker annoncering, anskaffes driftsmidler, indrettes lokaler til brug for erhvervsudøvelse, eller foretages andre skridt til etablering af vedvarende selvstændig virksomhed, bortfalder retten til efterløn.

3) Jordbrug uden specialproduktion.

Det følger af ophørsreglerne, at et medlem, der driver jordbrug som hovedbeskæftigelse, kun kan overgå til efterløn, hvis ejendommen sælges eller jordbruget helt ophører ved bortforpagtning på nærmere angivne vilkår. Jordbrug, der drives som hovedbeskæftigelse, kan derfor ikke ved delvis bortforpagtning reduceres med henblik på overholdelse af grundværdigrænsen.

Hvis jordbruget derimod drives som bibeskæftigelse, kan medlemmet overgå til efterløn og arbejde i op til 200 timer årligt på ejendommen, hvis betingelserne i stk. 4, nr. 3, er opfyldt.

Kassen kan meddele dispensation til arbejde på jordbruget i de første fem uger efter overgangen til efterløn, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 1.

Et jordbrug, der opfylder betingelserne, kan ligeledes anskaffes efter overgangen til efterløn.

Grundværdigrænsen svarer til den grænse, der er fastsat som betingelse for, at en lønmodtager med jordbrug som bibeskæftigelse ikke er undergivet det særlige arbejdskrav ved ledighed. Højere grundværdigrænse kan evt. godkendes, hvis ejendommen er i by- eller sommerhuszone, jf. bekendtgørelsens § 8.

Hvis ejendommens grundværdi overstiger beløbsgrænsen, vil medlemmet have ret til efterløn, hvis der sker dokumenteret bortforpagtning i et sådant omfang, at restejendommens grundværdi er under 72.000 kr. Det kræves, at bortforpagtningen dokumenteres ved skriftlig kontrakt med mindst 5 års gensidig uopsigelighed, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 8.

I ganske særlige tilfælde kan direktøren for arbejdsløshedsforsikringen dog godkende en kortere forpagtningsperiode.

Bortforpagtningen skal medføre et reelt ophør med drift af det bortforpagtede areal og kan derfor ikke ske til ægtefælle eller umyndige børn.

En forpagtningsaftale kan ikke give anledning til omvurdering af ejendommen, men vurderingsrådene kan på anmodning afgive erklæring om, hvor stor en del af grundværdien, der kan henføres til det bortforpagtede areal.

Det er forudsat, at ejendommens drift er sammensat med en produktion væsentligst til eget forbrug. Hvis der derimod drives specialproduktion, foreligger der en sådan vedvarende selvstændig virksomhed, som ikke er tilladt, jf. stk. 3.

Specialproduktion drives, hvis produktionen i overvejende grad er indrettet på fremstilling og salg af et eller flere ensartede produkter, f.eks. inden for områderne gartneri, frugtplantage, hønsehold, svineavl, kød- og malkekvæg, fåreavl, pelsdyravl, juletræsplantage eller skovbrug.

Medlemmet kan arbejde inden for 200 timers grænsen, hvis betingelserne i stk. 4, nr. 3, er opfyldt, selv om ejendommen tilhører ægtefællen.

De beskæftigede timer skal angives på efterlønserklæringen.

4) Medvirken ved byggeri og byggearbejde i eget hus m.v.

Medvirken ved byggeri og byggearbejde i eget hus m.v. betragtes som arbejde, i samme omfang som arbejdet i en ledighedsperiode ville medføre bortfald eller nedsættelse af dagpengene.

Reglen omfatter således både beskæftigelse som egentlig selvbygger/medbygger ved opførelse af egen bolig (hus eller sommerhus) og ved byggearbejder, hvorved huset, sommerhuset eller ejerlejligheden ændres eller udvides, herunder f.eks. med garage eller carport.

Bekendtgørelsens § 3, stk. 3, fastsætter særlige regler om beregning af arbejdstiden og om indberetning til arbejdsløshedskassen.

Almindelige reparationer og vedligeholdelsesforanstaltninger, f.eks. fornyelse af maling og tapet, betragtes ikke som arbejde, og er derfor ikke omfattet af bekendtgørelsen.

F) Ulønnet arbejde. § 1, stk. 5.

Bekendtgørelsens regler finder anvendelse ved alle former for arbejde og selvstændig virksomhed, selv om der konkret ikke er opnået løn eller anden indtægt (overskud).

G) Arbejde i udlandet. § 1, stk. 7.

Arbejde, der kan udføres under 200 timers begrænsningen, skal også medregnes og angives på efterlønserklæringen, når det er udført i udlandet. Medlemmet må således heller ikke arbejde i udlandet i de første fem uger efter overgangen til efterløn, eller drive selvstændig virksomhed i udlandet i efterlønsperioden.

Reglen gælder, selv om udbetaling af efterløn er suspenderet på grund af medlemmets ophold i udlandet i en længere periode i henhold til direktoratets bekendtgørelse om udbetaling af efterløn til medlemmer, der opholder sig i udlandet.

H) Udøvelse af borgerligt ombud m.v. Bestyrelseshverv. § 2.

Hverv, der omfattes af § 2, betragtes ikke som arbejde i efterlønsperioden, og er således hverken omfattet af 5 ugers reglen eller 200 timers begrænsningen.

Indtægt (aflønning) af disse hverv medfører i visse tilfælde fradrag i efterlønnen, jf. arbejdsministeriets bekendtgørelse om arbejdes og indtægters betydning for efterlønnens størrelse.

Inden for den offentlige sektor kan eksempelvis nævnes ombud og hverv som

- nævning, domsmand, lægdommer, vidne

- medlem af kommunalbestyrelse, borgmester, rådmand, udvalgsformand

- medlem af Folketinget

- formand for skolekommission

- det offentliges repræsentant i institutioner, ankestyrelser m.v.

- medlem af ligningskommission

- medlem af menighedsråd

- vurderingsmand

- medlem af hjemmeværnet, lokale beredskaber, frivillige brandværn og lignende, for så vidt angår rådighedsvederlag.

Opregningen er ikke udtømmende.

Det bemærkes, at hverv som borgmester eller folketingsmedlem betragtes som arbejde i relation bl.a. til arbejdskravet i arbejdsløshedsforsikringslovens § 55/72. Et medlem, der er borgmester eller folketingsmedlem, kan derfor ikke overgå til efterløn. Hvis medlemmet derimod vælges til et af disse hverv efter overgangen til efterløn, kan medlemmet forblive i efterlønsordningen, men fradragsreglerne vil medføre, at der ikke udbetales efterløn i valgperioden.

Inden for den private sektor kan nævnes hverv som

- bestyrelsesmedlem i aktieselskaber, anpartsselskaber og pengeinstitutter

- bestyrelsesmedlem i el-, varme- og vandværker

- bestyrelsesmedlem i bolig- og grundejerforeninger samt kulturelle foreninger

- medlem af repræsentantskab, kredsråd og lignende.

Opregningen er ikke udtømmende.

Efter omstændighederne kan bestyrelseshvervet, f.eks. som »arbejdende formand« eller kasserer, medføre fast regelmæssig beskæftigelse af ikke ubetydeligt omfang. I sådanne tilfælde vil der foreligge arbejde, der omfattes af § 1.

Beregning af arbejdstiden. § 3.

A) Faktisk anvendte timer. § 3, stk. 1.

Reglen i stk. 1, medfører, at et medlem aldrig må anvende mere end 200 faktiske timer pr. kalenderår til arbejde i efterlønsperioden.

Dette gælder, selv om arbejdstiden eventuelt beregnes til et mindre timetal end det faktiske ved omregning af indtægten.

Hvis arbejdstiden i henhold til stk. 2, eller stk. 5, skal beregnes ved omregning eller på anden særlig måde, må heller ikke den beregnede arbejdstid overstige 200 timer.

B) Omregning. § 3, stk. 2.

Hvis arbejdstiden uden vanskelighed lader sig kontrollere, f.eks. ved almindeligt timelønsarbejde på en arbejdsplads, opgøres som hovedregel kun det faktiske timetal, også selv om timelønnen er højere end omregningssatsen.

Omregning skal dog finde sted, hvis medlemmet får væsentlig højere løn, end andre normalt får for tilsvarende arbejde, og indtægten således er uforholdsmæssig høj i forhold til det oplyste timetal. Omregning skal endvidere f.eks. ske, hvis medlemmets timeløn for samme arbejde, som han hidtil har udført, efter overgangen til efterløn stiger væsentligt.

Omregning skal endvidere finde sted, hvis arbejdstiden ikke eller kun vanskeligt lader sig kontrollere. Dette vil ofte være tilfældet ved free-lance og honorarlønnet arbejde, f.eks. oversættelsesarbejde. Endvidere kan nævnes arbejde, der kræver tidsforbrug til forberedelse, transport og lignende, og hvor aflønningen også dækker dette tidsforbrug. Endelig kan nævnes konkrete arbejdsopgaver, der har karakter af selvstændig virksomhed.

Indtægten omregnes til arbejdstimer efter følgende formel

indtægt ------------------------------------ = timer omregningssats på arbejdstidspunktet

Hvis indtægtserhvervelsen har været forbundet med dokumenterede nødvendige udgifter, der godkendes af skattemyndighederne som fradragsberettigede i den skattepligtige indkomst, kan udgifterne fradrages i indtægten, således at kun nettobeløbet omregnes. Medlemmet skal på bilaget til efterlønserklæringen oplyse både bruttoindtægten og størrelsen og arten af fradragene.

C) Jordbrug. § 3, stk. 3.

Selv om arbejdstiden ved jordbrug vanskeligt lader sig kontrollere, medregnes alene de faktiske timer, idet indtægten ved landbruget ikke er anvendelig som målestok for tidsforbruget.

D) Byggearbejde. § 3, stk. 4.

Medvirken ved byggeri og byggearbejde i eget hus m.v. er ukontrollabel. Det vil heller ikke være muligt at beregne arbejdstiden ved omregning, idet indtægten ikke kan opgøres.

Det er derfor fastsat, at der skal medregnes mindst fuld sædvanlig arbejdstid i perioder med personlig medvirken. Hvis arbejdstiden overstiger fuld sædvanlig arbejdstid, skal den faktiske arbejdstid medregnes, jf. stk. 1.

Kassen skal have forudgående skriftlig meddelelse om påbegyndelse og forventet afslutning af den personlige medvirken. Kassen kan forlange, at medlemmet tillige omgående giver skriftlig meddelelse, når den personlige medvirken er ophørt.

E) Særlige regler. § 3, stk. 5.

I forbindelse med beregning af supplerende dagpenge bl.a. for provisionslønnede og visse grupper taxachauffører, lønarbejdende fiskere, lastoptagere af fisk, eksportchauffører m.fl. sker der normalt omregning af indtægten til timer ved brug af omregningssatsen, men der medregnes pr. beskæftiget dag mindst timetallet for en fuld sædvanlig arbejdsdag. Er det omregnede timetal større end timetallet for en fuld sædvanlig arbejdsdag, skal det større timetal medregnes.

Eksempel: En taxachauffør har for en arbejdsdag haft indtægt svarende til 4 x omregningssatsen. Der skal medregnes timer for en fuld sædvanlig arbejdsdag (p.t. 7,6 timer). Svarer indtægten til 10 x omregningssatsen, skal der medregnes 10 timer den pågældende dag.

Hvor der for undervisningsarbejde er fastsat en særlig omregningsfaktor, skal den pågældende omregningsfaktor benyttes ved beregning af arbejdstimerne i efterlønsperioden.

Kontrol- og oplysningspligt. § 4.

Medlemmet har pligt til omgående at give meddelelse til arbejdsløshedskassen, hvis reglerne i § 1 ikke overholdes.

Den årlige efterlønserklæring anvendes dels til kontrol af, om betingelserne for at bevare retten til efterløn er overholdt, dels til kontrol af, om medlemmet har haft indtægt, der påvirker efterlønnen i henhold til arbejdsministeriets bekendtgørelse om arbejde og indtægters betydning for efterlønnens størrelse.

Undlader et medlem at opfylde oplysningspligten, kan medlemmet pålægges sanktioner i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens regler herom.

Bortfald af retten til efterløn. § 5.

A) Arbejde i de første 5 uger. § 5, stk. 1.

5 ugers reglen er indsat for at sikre, at medlemmet har forladt arbejdslivet. Ved en meget hurtig genoptagelse af arbejdet kan arbejdslivet ikke anses for at være forladt, og betingelserne for at modtage efterløn er således ikke opfyldt. Evt. udbetalt efterløn er derfor modtaget uberettiget.

B) Arbejde i mere end 200 timer. Selvstændig virksomhed m.v. § 5, stk. 2, og stk. 3.

Hovedreglen i stk. 2, finder normalt anvendelse, hvis overskridelsen fremkommer efter sammentælling af timerne i forskellige kortvarige arbejdsforhold. Reglen vil endvidere finde anvendelse, f.eks. hvis et længerevarende arbejde oprindelig var aftalt som et kortvarigt vikariat, som efter 200 beskæftigede timer forlænges på grund af nye omstændigheder.

Hvis medlemmet derimod i forbindelse med overtagelsen af arbejdet vender tilbage til arbejdslivet, sker udtrædelsen af efterlønsordningen i henhold til stk. 3, allerede ved arbejdets påbegyndelse. Et medlem, der begynder arbejde med henblik på at forlade efterlønsordningen, kan således ikke bevare retten til efterløn, indtil der er arbejdet i 200 timer.

Dispensationsbestemmelser. §§ 6-8.

A) Tilfælde, hvor reglerne er overtrådt. § 6.

Overtrædelse af reglerne i bekendtgørelsens § 1 medfører bortfald af retten til efterløn. Ifølge arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 b, stk. 7, kan medlemmer, der er udtrådt af efterlønsordningen, ikke påny overgå til efterløn.

Dispensationsadgangen i § 6 er indsat for at give mulighed for at afværge denne alvorlige konsekvens af mindre overtrædelser, der findes særlig undskyldelige.

Kassens adgang til at dispensere. § 6, stk. 2 og stk. 3.

Der kan kun dispenseres, hvis overtrædelsen findes særlig undskyldelig. Som eksempel herpå kan nævnes overtrædelser, der skyldes medlemmets misforståelse af reglerne, forkert anvendelse af omregningssatsen, fejlagtig sammentælling af beskæftigede timer og lignende.

Hvis der foreligger en bevidst overtrædelse, eller hvis medlemmet efter at have konstateret en overtrædelse har undladt at underrette kassen (svigstilfælde), bør der normalt ikke dispenseres.

Det følger af § 6, stk. 3, at der i alle tilfælde, hvor kassen giver dispensation, skal ske fradrag i efterlønnen fuldt ud (det vil sige krone for krone) for medlemmets indtægt som følge af overtrædelsen, således at medlemmet ikke har økonomisk fordel af overtrædelsen. Ved ulønnet arbejde samt ved arbejde, hvor indtægten ikke kan konstateres (f.eks. byggearbejde i eget hus) beregnes fradraget ved multiplikation af timetallet med omregningssatsen.

Hvis kassen finder, at fradragsreglen undtagelsesvis ikke bør anvendes, skal sagen forelægges med kassens indstilling for direktøren for arbejdsløshedsforsikringen til afgørelse.

Kassen kan således kun dispensere for de overtrædelser, der er nævnt i § 6, stk. 2, og kun på den i stk. 3 nævnte betingelse.

Har medlemmet i forbindelse med overtrædelse af reglerne begået en forseelse mod kassen, kan der tillige blive tale om sanktion i henhold til lovens almindelige regler.

Dispensation givet af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen. § 6, stk. 4.

Tilladelsen vil normalt blive givet på betingelse af, at indtægten ved det ikke tilladte arbejde eller merarbejde fradrages fuldt ud i efterlønnen.

Der kan dog gives dispensation uden økonomiske vilkår, f.eks. ved helt bagatelagtig forseelse, eller fastsættes skærpede betingelser.

B) Tilladelse til at bevare bibeskæftigelse, der medfører arbejde i første 5 uger og/eller mere end 200 timer. § 7.

Bestemmelsen omfatter kun bibeskæftigelse, der allerede udøves ved overgangen til efterløn, og som kan udøves i efterlønsperioden i henhold til § 1, stk. 4.

Der kan således ikke efter overgangen til efterløn gives »forhåndsdispensation« til at arbejde i mere end 200 timer inden for et kalenderår.

»Særlige omstændigheder« omfatter navnlig tilfælde, hvor bibeskæftigelsen er afgørende for medlemmets boligsituation, f.eks. mindre jordbrugere og viceværter, der ikke kan overholde 5 ugers reglen, hvis beskæftigelsen fortsætter i efterlønsperioden.

Tilladelsen kan dog også gives i andre tilfælde, hvor særlige omstændigheder taler derfor. F.eks. aflønnes kirkesangere efter et særligt regulativ, således at omregning af indtægten som regel vil medføre overskridelse af 200 timers begrænsningen, selv om den faktiske arbejdstid - der kun vanskeligt kan kontrolleres - formentlig ofte ikke overskrider begrænsningen. I sådanne tilfælde kan en tilladelse være velbegrundet.

Kassen kan kun give tilladelse på betingelse af, at beskæftigelsen ikke udvides i efterlønsperioden. Et medlem med beskæftigelse som vicevært kan således ikke efter overgangen til efterløn påtage sig arbejde med pasning af flere ejendomme end hidtil eller flere arbejdsopgaver i samme ejendom.

Kassens tilladelse skal indberettes til direktøren for arbejdsløshedsforsikringen ved fremsendelse af kopi af tilladelsen.

Hvis arbejdet vil udgøre mere end 300 timer årligt, eller hvis kassen finder, at der ikke bør knyttes økonomiske vilkår til tilladelsen, skal sagen med kassens indstilling forelægges for direktøren for arbejdsløshedsforsikringen til afgørelse.

Kun når ganske særlige omstændigheder taler derfor, kan der påregnes tilladelse til at bevare beskæftigelse med mere end 300 timers årligt arbejde.

Reglen vil navnlig finde anvendelse i tilfælde, hvor værdi af fri bolig indgår i indtægten, der skal omregnes til arbejdstimer (vicevært og lignende).

Tilladelse vil normalt blive givet på de vilkår, som er angivet i stk. 3.

C) Dispensation for grundværdigrænsen. § 8.

Hvis ejendommen er beliggende i byzone eller sommerhuszone, kan opretholdelse af grundværdigrænsen i § 1 medføre en urimelig hindring for medlemmets overgang til efterløn og beskæftigelse i efterlønsperioden.

Der kan ikke godkendes højere grundværdigrænse for en ejendom, som medlemmet ønsker at anskaffe efter overgangen til efterløn.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 17. maj 1989

Vibeke Dalbro

/ Ove Petersen

Ingen