Vejledning om afholdelse af Europa-Parlamentsvalget den 15. juni 1989 (Til alle kommunalbestyrelser og valgbestyrelser)

BILAG

Oversigt over regelgrundlaget for afholdelse af Europa-Parlamentsvalget torsdag den 15. juni 1989

1. Love

- Lov nr. 746 af 7. december 1988 om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet (De Europæiske Fællesskabers Forsamling)

- Lov nr. 271 af 13. maj 1987 om valg til Folketinget som ændret ved lov nr. 245 af 19. april 1989

(Lovens kapital 4, Valglister og valgkort, kapital 5, Valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede vælgere, kapital 7, Afstemning på valgdagen, og kapital 8, Brevstemmeafgivning)

2. Bekendtgørelser

- Bekendtgørelse nr. 569 af 13. november 1978 om optagelse på valglisten til Europa-Parlamentsvalget af personer, der har fast bopæl i et af de øvrige medlemslande i De Europæiske Fællesskaber

- Bekendtgørelse nr. 594 af 13. november 1978 om stemmeafgivning til Europa-Parlamentsvalget for personer, der har fast bopæl i et af de øvrige medlemslande i de Europæiske Fællesskaber

- Bekendtgørelse nr. 332 af 23. juni 1988 om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet

- Bekendtgørelse nr. 526 af 25. august 1988 om fastsættelse af dagen for afholdelse af valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet

- Bekendtgørelse nr. ... af 10. maj 1989 om stemmesedler til brug ved Europa-Parlamentsvalg (bekendtgøres i Lovtidende den 20. maj 1989)

- Bekendtgørelse om brevstemmeafgivning på sygehuse (bekendtgøres i Lovtidende den 20. maj 1989, ligesom de 3 øvrige bekendtgørelser om brevstemmeafgivning)

- Bekendtgørelse om brevstemmeafgivning i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene

- Bekendtgørelse om brevstemmeafgivning på plejehjem og andre institutioner, der drives efter reglerne i bistandsloven

- Bekendtgørelse om brevstemmeafgivning i vælgerens hjem

- Bekendtgørelse om bedømmelse af stemmesedler afgivet til Europa-Parlamentsvalg (forventes bekendtgjort i Lovtidende primo juni 1989)

- Justitsministeriets bekendtgørelse om valgagitation (bekendtgøres i Lovtidende den 20. maj 1989)

3. Cirkulærer, cirkulæreskrivelser og vejledninger

- Cirkulære nr. 75 af 23. juni 1988 om behandling mv. af ansøgninger om optagelse på folketingsvalgslisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet

- Cirkulæreskrivelse nr. 55 af 17. april 1989 om opbevaring og optælling af de afgivne stemmer til Europa-Parlamentsvalget torsdag den 15. juni 1989

- Cirkulære nr. ... af 3. maj 1989 om brevstemmeprotokollers indhold og udformning (udsendes i uge 20)

- Cirkulæreskrivelse om udarbejdelse af valglister mv. til Europa-Parlamentsvalget torsdag den 15. juni 1989 (udsendes senest i uge 21)

- Cirkulæreskrivelse om indholdet og udformningen af afstemningsbøger og valgbøger til Europa-Parlamentsvalget tillige med fremsendelse af fortrykte afstemningsbøger og valgbøger (udsendes i uge 22 eller 23)

- Generel vejledning af 17. maj 1989 om afholdelse af Europa-Parlamentsvalget den 15. juni 1989 (udsendt i uge 20)

4. Meddelelser og andre skrivelser fra Indenrigsministeriet til kommunalbestyrelser og/eller valgbestyrelser

- Foreløbig meddelelse af 17. marts 1989 om forberedelse og gennemførelse af Europa-Parlamentsvalget torsdag den 15. juni 1989, bilaget en oversigt over tidsfrister ved Europa-Parlamentsvalget samt en oversigt over indholdsmæssige ændringer i Europa-Parlamentsvalgloven

- Skrivelse af 17. april 1989 vedrørende Europa-Parlamentsvalget

- CPR-meddelelse om den tidsplan, der gælder for udtræk fra det centrale personregister (CPR) til brug for fremstilling af valglister og valgkort, udsendelse af materiale til kommunerne mv. (udsendes i uge 20)

- Skrivelse med udsendelse af bekendtgørelse om de godkendte kandidatlister og bogstavbetegnelser samt om indgående valgforbund. Endvidere udsendes en fortegnelse over de kandidater, der er opstillet på de enkelte kandidatlister (udsendes i uge 21)

- Skrivelse til valgbestyrelserne med udsendelse af barytaftryk af den stemmeseddel, der skal anvendes ved valget samt af kandidatopslag (udsendes i uge 21)

- Skrivelse til valgbestyrelserne om fremgangsmåden ved indberetning til Indenrigsministeriet af resultaterne af stemmeoptællingen mandag den 19. juni 1989 samt om den efterfølgende indsendelse af kopi eller bekræftet afskrift af valgbogen (udsendes i uge 23 eller 24)

- Eventuelle andre skrivelser efter behov

Vejledning om afholdelse af Europa-Parlamentsvalget den 15. juni 1989

(Til alle kommunalbestyrelser og valgbestyrelser)

1. Indledning.

Udarbejdelsen af det generelle valgcirkulære er blevet forsinket i forhold til den hidtil forudsatte tidsplan.

I stedet for det generelle valgcirkulære udsendes derfor denne generelle vejledning om afholdelse af Europa-Parlamentsvalget torsdag den 15. juni 1989.

Vedjledningen indeholder bl.a. oplysning om de nye bekendtgørelser, cirkulærer mv., der vil blive udsendt inden valget, og om hovedindholdet af disse sammenholdt med hidtil gældende regler. Som bilag er vedlagt en oversigt over regelgrundlaget for afholdelsen af valget, dvs. love, bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger og skrivelser. Såvel allerede udsendte regler som regler, der vil blive udsendt inden valget, indeholdes i oversigten.

Endvidere gives med udgangspunkt i bestemmelserne i de enkelte kapitler i Europa-Parlamentsvalgloven en vejledning dels om forskellige spørgsmål, der særlig vedrører ændringerne i valglovene, dels om forskellige spørgsmål vedrørende forberedelse og gennemførelse af valg, der erfaringsmæssigt giver anledning til tvivl og telefoniske henvendelser til Indenrigsministeriet.

2. Valgret, valglister og valgkort.

2.1. Valgret til Europa-Parlamentsvalg.

Om valgretsbetingelserne henvises til Europa-Parlamentsvalglovens § 3.

Særligt om valgretsbetingelserne bemærkes, at umyndiggjorte ikke har valgret. Umyndiggjorte er såvel personer, der alene er umyndiggjort i formueretlig henseende, som personer der tillige er personlig umyndiggjorte. Valgretten fortabes ikke for personer, der sættes under lavværgemål. Heller ikke for personer, for hvem der bestikkes en tilsynsværge i forbindelse med indlæggelse på psykiatrisk sygehus eller afdeling, fortabes valgretten.

2.2. Maskinel udarbejdelse af og manuel berigtigelse af valglister mv.

Reglerne om udarbejdelse af valglister og udsendelse af valgkort findes i Europa-Parlamentsvalglovens kapitel 4, sammenholdt med folketingsvalglovens kapital 4.

Indenrigsministeriet, Afdelingen for Personregistrering, vil i uge 20 sende en CPR-meddelelse til alle kommuner om den tidsplan, der gælder for udtræk fra det centrale personregister (CPR) til brug for fremstilling af valglister og valgkort, udsendelse af materiale til kommunerne mv.

Senest i uge 21 vil Indenrigsministeriet udsende en cirkulæreskrivelse om udarbejdelse af valglister mv. til Europa-Parlamentsvalget torsdag den 15. juni 1989.

Der erindres om, at kommunalbestyrelsen ikke mere har pligt til at annoncere om, at der vil blive udsendt valgkort, ligesom valgbestyrelsen ikke mere har pligt til at annoncere dag og tid for afstemningen. Annonceringen forestås af Indenrigsministeriet. Annoncen vil blive bragt i alle landets dagblade mandag den 5. juni 1989 eller - hvis det pågældende dagblad ikke udkommer denne dag - lørdag den 3. juni 1989. Annoncen vil bl.a. indeholde en opfordring til vælgerne om at klage til folkeregistret i deres kommune, såfremt de ikke har modtaget valgkort senest lørdag den 10. juni 1989, eller såfremt valgkortet indeholder forkerte oplysninger.

2.3. Særligt om vælgere med midlertidigt ophold i udlandet.

Ansøgninger om optagelse på folketingsvalglisten og dermed på valglisten til Europa-Parlamentsvalget af personer, der har valgret uanset udlandsophold (folketingsvalglovens § 2), bør behandles straks efter modtagelsen, herunder eventuelt videresendes til Valgretsnævnet. Der skal så vidt muligt træffes afgørelse i alle sager, der modtages til og med 18.-dagen før valgdagen (28. maj 1989). Nærmere regler herom vil blive indeholdt i Indenrigsministeriets cirkulæreskrivelse om udarbejdelse af valglister mv. (udsendes senest i uge 21).

Om behandlingen af disse ansøgninger henvises i øvrigt til Indenrigsministeriets cirkulære nr. 75 af 23. juni 1988 om behandling mv. af ansøgninger om optagelse på valglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet.

2.4. Særligt om vælgere med fast bopæl i et af de øvrige EF-lande.

Vælgere, der har fast bopæl i et af de øvrige EF-lande, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 2, optages efter ansøgning på en særlig supplementsliste til valglisten i Københavns Kommune.

Via CPR-registret kontrollerer Københavns Kommune, hvorvidt en vælger, der er optaget på supplementslisten, tillige - i medfør af folketingsvalglovens § 2, jf. § 16 - er optaget på valglisten i den kommune, hvor vælgeren sidst har været tilmeldt folkeregistret. Hvis det viser sig at være tilfældet, bliver vælgeren slettet af supplementslisten til valglisten i Københavns kommune og forbliver stående på valglisten i den kommune, hvor den pågældende sidst har været tilmeldt folkeregistret.

Vælgere, der er optaget på supplementslisten, kan ikke stemme ved personligt fremmøde på afstemningsstedet på valgdagen. De kan heller ikke brevstemme her i landet.

Disse vælgere kan alene stemme ved at afgive brevstemme på en dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation i et af de øvrige medlemslande i De Europæiske Fællesskaber.

Til brug for disse vælgere er fremstillet et særligt brevstemmemateriale. Det adskiller sig bl.a. fra det almindelige brevstemmemateriale derved, at yderkuverten ikke er grøn, men grå, og påtrykt adressering til Københavns Registerforvaltning. Endvidere er der på forsiden af yderkuverten påtrykt ordene: »Kun for vælgere bosat i EF-området uden for Danmark, og som ikke er optaget på folketingsvalglisten.«

Til brug for disse vælgere er endvidere fremstillet et særligt følgebrev, der indeholder en erklæring om, at den pågældende vælger ikke har afgivet stemme til Europa-Parlamentsvalget i noget andet EF-land, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 5.

I forbindelse med modtagelse og eventuel videresendelse af brevstemmer, jf. folketingsvalglovens § 64, stk. 2, må kommunalbestyrelsen være opmærksom på, at det særlige brevstemmemateriale, ved brevstemmeafgivning i et af de øvrige EF-lande, kan være benyttet af en vælger, der er optaget på folketingsvalglisten, og omvendt, at en vælger, der er optaget på supplementslisten, kan have benyttet det almindelige brevstemmemateriale.

2.5. Tidsfrister.

Vedrørende tidsfristerne for valglister og valgkort henvises til den oversigt over tidsfrister ved Europa-Parlamentsvalget, der blev udsendt med Indenrigsministeriets skrivelse af 17. marts 1989 (Foreløbig meddelelse om forberedelse og gennemførelse af Europa-Parlamentsvalget torsdag den 15. juni 1989.).

3. Brevstemmeafgivning.

3.1. De generelle regler. Tidsfrister. Åbningstider på folkeregistrene. Kandidatfortegnelser. Brevstemmematerialet.

Brevstemmeafgivning til Europa-Parlamentsvalg finder sted efter reglerne om brevstemmeafgivning i folketingsvalglovens kapital 8 (lov nr. 271 af 13. maj 1987 som ændret ved lov nr. 245 af 19. april 1989).

Efter disse bestemmelser kan vælgere, der er forhindret i at møde frem til afstemningen på valgdagen, afgive brevstemme på folkeregistrene de sidste 3 uger før valgdagen, dog senest næstsidste søgnedag før valgdagen. Der skal således kunne afgives brevstemme på hverdage i tidsrummet fra og med torsdag den 25. maj

1989 til og med tirsdag den 13. juni 1989. Uanset normal lørdagslukning vil det være hensigtsmæssigt, at folkeregistrene holdes åbne for brevstemmeafgivning i mindst nogle timer på alle lørdage i det pågældende tidsrum, ligsom det vil være hensigtsmæssigt, at folkeregistrene holdes åbne den 5. juni indtil kl. 12.00.

Inden for samme tidsrum kan der - udover på sygehuse og i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene, der selv foranstalter brevstemmeafgivning - finde brevstemmeafgivning sted på plejehjem og andre institutioner, der drives efter reglerne i bistandsloven.

Endelig kan vælgere, der på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke vil kunne møde frem på afstemningsstedet, brevstemme i deres eget hjem, medmindre de har mulighed for at stemme i en af de ovenfor nævnte institutioner.

Anmodning om at brevstemme i hjemmet skal indgives til folkeregistret

i opholdskommunen senest kl. 18 lørdag den 3. juni 1989. Anmodningen skal indgives på et særligt ansøgningsskema, der udleveres af folkeregistret. Af hensyn til udlevering af ansøgningsskemaet til personer, der måtte henvende sig herom, skal folkeregistret holdes åbent mindst nogle timer umiddelbart inden kl. 18 lørdag den 2. juni 1989.

Man skal i denne forbindelse henlede opmærksomheden på, at det i den nye bekendtgørelse om brevstemmeafgivning i vælgerens hjem, jf. nedenfor i afsnit 3.2, vil blive fastsat, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at vælgere, der har hjemmehjælp eller hjemmesygepleje, og som må antages at opfylde betingelserne for at stemme i hjemmet, får udleveret et ansøgningsskema af hjemmehjælperen eller hjemmesygeplejersken m.fl., som om fornødent yder vælgeren bistand med at udfylde og indsende skemaet.

Indenrigsministeriet vil inden den 25. maj 1989 udsende en fortegnelse over samtlige opstillede kandidater til fremlæggelse eller opslag på folkeregistrene og overnnævnte institutioner mv. samt til medbringelse ved brevstemmeafgivningen i hjemmene.

Der er udarbejdet nyt brevstemmemateriale til Europa-Parlamentsvalg.

Der henvises herom til Indenrigsministeriets foreløbige meddelelse af 17. marts 1989. Hvis kommunalbestyrelsen ikke allerede har rekvireret nyt brevstemmemateriale, bør dette ske snarest.

Brevstemmematerialet kan rekvireres hos Barfod og I. Chr. Petersen, Postboks 1332, Fabriksparken 56, 2600 Glostrup, telefon 42 45 15 16.

3.2. Særligt om brevstemmeafgivning på plejehjem mv. og i vælgerens

eget hjem. Tilforordnede vælgere som stemmemodtagere.

Som tidligere meddelt, senest i Indenrigsministeriets skrivelse af 17. april 1989, er det nu fastsat i folketingsvalgloven, at hvervene som stemmemodtagere ved brevstemmeafgivning på plejehjem mv. og i vælgerens eget hjem skal varetages af tilforordnede vælgere, der er valgt af kommunalbestyrelsen efter reglerne i folketingsvalglovens § 30. Endvidere er det fastsat, at brevstemmer de nævnte steder skal afgives til 2 stemmemodtagere.

Nye bekendtgørelser, dels om brevstemmeafgivning på plejehjem og andre institutioner, der drives efter reglerne i bistandsloven, dels om brevstemmeafgivning i vælgerens hjem, bliver bekendtgjort i Lovtidende den 20. maj 1989 og vil blive udsendt snarest derefter.

Bortset fra de ændringer, der følger af de nye regler om stemmemodtagere, vil reglerne i bekendtgørelserne i store træk svare til de hidtil gældende regler. I en række henseender er de nye regler dog mere detaljerede end de hidtil gældende regler.

Det bliver fastslået, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for forberedelsen og tilrettelæggelsen af brevstemmeafgivningen de nævnte steder, men der vil ikke blive fastsat nærmere regler om, hvorledes kommunalbestyrelsen skal løse disse opgaver.

Det vil i øvrigt bl.a. blive fastsat, at hver af de 2 stemmemodtagere så vidt muligt skal være udpeget af forskellige grupper i kommunalbestyrelsen. Endvidere vil blive fastsat, at kandidater til valget samt ansatte på plejehjem mv., henholdsvis hjemmehjælpere og hjemmesygeplejersker m.fl. ansat i kommunens hjemmesygeplejerskeordning, ikke kan udpeges til stemmemodtagere på plejehjem mv., henholdsvis i vælgerens eget hjem, uanset om de i øvrigt måtte være valgt som tilforordnede vælgere.

I øvrigt bemærkes, at det med de nye regler om stemmemodtagerne ved brevstemmeafgivning på plejehjem mv. og i vælgerens eget hjem er tilsigtet, at eventuel bistand til vælgerens stemmeafgivning de nævnte steder ligesom ved stemmeafgivningen på valgdagen skal ydes af to tilforordnede vælgere. Ved lovændringen er derfor forudsat, at de tilforordnede vælgere, der skal fungere som brevstemmemodtagere, bliver udpeget blandt de tilforordnede vælgere efter samme principper som de tilforordnede vælgere (eventuelt valgstyrere), der udpeges til på valgdagen at yde hjælp til stemmeafgivningen til de vælgere, der har brug herfor og fremsætter anmodning herom.

Det vil ikke være i overensstemmelse med forudsætningerne for lovændringen, såfremt stemmemodtagerne ved brevstemmeafgivning på plejehjem mv. og i vælgerens eget hjem udpeges blandt tilforordnede vælgere, der er ansat i kommunens forvaltning, herunder folkeregistret, med henblik på at brevstemmeafgivningen de nævnte steder som hidtil kan gennemføres alene med kommunalt ansat personale som stemmemodtagere.

Alle tilforordnede vælgere, uanset beskæftigelse eller ansættelsessted, der fungerer som stemmemodtagere ved brevstemmeafgivning, skal have diæter efter reglerne i folketingsvalglovens § 31, stk. 3, jf. den kommunale styrelseslovs § 16, og de i medfør heraf fastsatte regler (280 kr. pr. dag, hvis varetagelsen af hvervet varer under 4 timer, 560 kr. pr. dag, hvis varetagelsen af hvervet varer mere end 4 timer). Der kan ikke ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Ifølge Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 361 af 11. juli 1975 anses diæterne for B-indkomst, hvorfor der ikke skal tilbageholdes kildeskat.

3.3. Stillingsbetegnelse og institutionsstempel/navn på følgebreve ved brevstemmeafgivning i plejehjem mv. og vælgerens eget hjem.

I de nævnte bekendtgørelser vil blive fastsat, at (kun) en af stemmemodtagerne skal underskrive attesten på følgebrevet. Den attesterende stemmemodtagers stillingsangivelse på følgebrevet skal være: »tilforordnet (vælger)». Endvidere vil det blive fastsat, at der ved brevstemmeafgivning på plejehjem mv. skal anføres såvel kommunens som institutionens stempel/navn, mens der ved brevstemmeafgivning i vælgerens hjem skal påføres kommunens eller folkeregistrets stempel/navn.

3.4. Stemmemodtagerne må ikke bære emblemer, mærkater eller lignende, der angiver bestemt partitilhørsforhold, politisk holdning mv.

I de nye bekendtgørelser om brevstemmeafgivning vil blive fastsat, at stemmemodtagerne ikke må bære emblemer, mærkater eller lignende, der angiver tilknytning til et bestemt parti (kandidatliste) eller en bestemt kandidat. Stemmemodtagerne må heller ikke bære emblemer, mærkater eller lignende, der giver udtryk for stillingtagen til aktuelle politiske spørgsmål eller i øvrigt giver udtryk for en bestemt politisk holdning eller lignende. Disse bestemmelser vil tillige være retningsgivende for de tilforordnede vælgere, valgstyrere og andre, der medvirker ved afstemningen på valgdagen, jf. nedenfor i afsnit 5.4.

3.5. Særligt om brevstemmeafgivning på folkeregistret.

Der vil ikke blive fastsat nærmere regler om fremgangsmåden mv. ved brevstemmeafgivning på folkeregistrene. Brevstemmeafgivningen skal derfor foregå direkte på grundlag af lovens regler. Der henvises herom navnlig til reglerne i folketingsvalglovens §§ 61 og 62.

Efter loven gælder ikke nogen regel om, at der ved brevstemmeafgivning på folkeregistrene skal være to stemmemodtagere.

Der bør dog være mindst to stemmemodtagerer til stede for det tilfælde, at en vælger skal have hjælp til at udfylde stemmesedlen. I så fald bør 2 stemmemodtagere medvirke ved brevstemmeafgivningen. Den stemmemodtager, der har ydet hjælp, påtegner følgebrevet med »Hjælp ydet til udfyldelse af stemmesedlen« eller lignende efterfulgt af sin underskrift eller initialer, mens den anden stemmemodtager attesterer følgebrevet.

I tilfælde, hvor vælgeren ikke er i stand til egenhændigt at underskrive følgebrevet, bør ligeledes medvirke 2 stemmememodtagere. Den ene stemmemodtager underskriver i dette tilfælde på det sted på følgebrevet, der er beregnet til vælgerens underskrift, med sit eget navn efterfulgt af ordet »for« og vælgerens navn, mens den anden stemmemodtager underskriver attesten.

I folketingsvalgloven er det forudsat, at vælgeren selv udfylder følgebrevet og yderkuverten, herunder rubrikken på bagsiden. Der er dog intet til hinder for, at folkeregistret er vælgeren behjælpelig med - på grundlag af den foreviste legitimation - at udfylde følgebrevet og rubrikken på yderkuvertens bagside med vælgerens fulde navn, fødselsdato og bopæl samt foretage adressering på yderkuverten til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vælgeren er optaget på valglisten (har fast bopæl).

Brevstemmeafgivning på folkeregistret kan foretages uden for folkeregistrets lokaler, f.eks. på parkeringspladsen ved folkeregistret (»vognbrevstemme«). En vælger har dog ikke krav på at kunne brevstemme uden for folkeregistrets lokaler.

3.6. Særligt om brevstemmeafgivning på mindre øer, herunder Christiansø.

På afsides beliggende øer, der ikke udgør et selvstændigt afstemningsområde, kan afgives brevstemme til en eller flere vælgere, som kommunalbestyrelsen har udpeget til at være stemmemodtagere, jf. folketingsvalglovens § 54, stk. 4, jf. § 55, stk. 3.

På Christiansø kan der afgives brevstemme hos fyrmesteren inden for de frister, der i øvrigt gælder for brevstemmeafgivning her i landet.

3.7. Særligt om brevstemmeafgivning på Færøerne, i Grønland og i udlandet. Stemmemodtagere udpeget af indenrigsministeren.

Ved Europa-Parlamentsvalg kan ligesom ved andre valg brevstemmes på folkeregistrene på Færøerne og i Grønland samt på danske repræsentationer i udlandet (ambassader, konsulater, militærmissioner mv.). I Schweiz har myndighederne ikke hidtil tilladt stemmeafgivning på schweizisk territorium til valg i udlandet. Dette tillader de schweiziske myndigheder nu, men under særlige betingelser. Betingelserne indebærer - ligesom ved brevstemmeafgivning på en dansk repræsentation i Forbundsrepublikken Tyskland - at vælgeren efter udfyldelse af brevstemmematerialet på repræsentationen skal medtage dette og selv aflevere det til postbesørgelse uden for repræsentationens område.

Følgende personer (stillingsindehavere) er af Indenrigsministeriet permanent udpeget som brevstemmemodtagere

På Færøerne

Kontorchefen ved rigsombudet

Landfogeden

Sysselmændene I Grønland

Forbindelsesofficeren, Thule

Forbindelsesofficeren, Søndre Strømfjord

Stationslederen, Danmarkshavn

Stationslederen, Narssarsuaq

Stationslederen, Kulusuk

Stationslederen, Prins Christian Sund

Stationslederen på Station Nord

Flyvepladsforvalteren, Constable Pynt

Havnekontrolløren, Færingehavn

Chefen for Slædepatruljen Sirius I udlandet

Chefen for Dansk Kontingent til De Forenede Nationers styrke på Cypern

Kontingentets underafdelingschefer

Ældste danske officer ved FN's observatørgruppe til overvågelse af våbenstilstanden mellem Indien og Pakistan.

3.8. Brevstemmeafgivning på danske skibe i udenrigsfart og på dansk

e havanlæg.

På danske skibe i udenrigsfart samt på danske havanlæg uden for dansk område kan afgives brevstemme de sidste 3 måneder før valgdagen.

På danske havanlæg på dansk område kan afgives brevstemme de sidste 3 uger før valgdagen, dog senest næstsidste søgnedag før valgdagen.

Det drejer sig for tiden om havanlæggene på Danfeltet, Gorm Feltet samt felterne Thyra Øst og Vest.

3.9. Nye regler om registrering mv. af brevstemmer. Brevstemmeprotokol.

Cirkulære af 3. maj 1989 om brevstemmeprotokollers indhold og udformning er under trykning og vil snarest blive udsendt til alle kommunalbestyrelser.

Fortrykte brevstemmeprotokoller kan allerede på nuværende tidspunkt rekvireres hos Barfod og I. Chr. Petersen.

Den nye folketingsvalglov og dermed cirkulæret indebærer bl.a., at der ikke mere skal foretages en registrering af hver enkelt brevstemme.

I øvrigt henledes opmærksomheden på, at der ikke mere stilles krav om, at der i forbindelse med valgstyrernes gennemgang af brevstemmerne udskrives valgkort for hver brevstemme, der tages i betragtning.

3.10. Særligt om brevstemmer, der ikke kan komme i betragtning.

Reglerne om, hvilke rettidigt modtagne brevstemmer der ikke kan komme i betragtning, findes i foketingsvalgslovens § 65.

En brevstemme er rettidigt modtaget, såfremt den er afleveret til valgstyrerne, inden afstemningen på valgdagen begynder kl. 9.

Idet der i øvrigt henvises til nævnte regler, skal særlig bemærkes, at den omstændighed, at der er benyttet »gammelt« brevstemmemateriale, dvs. brevstemmemateriale fremstillet til brug ved tidligere Europa-Parlamentsvalg, ikke i sig selv indebærer, at brevstemmen ikke kan tages i betragtning.

Hvis en vælger, der har valgret efter Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 2, dvs. en vælger, der har fast bopæl i et af de øvrige EF-lande og er optaget på supplementslisten til valglisten i Københavns kommune, har benyttet et følgebrev, der er beregnet til almindelige vælgere - dvs. et følgebrev, der ikke er påtrykt en erklæring om, at den pågældende vælger ikke har afgivet stemme til Europa-Parlamentsvalget i noget andet EF-land - kan brevstemmen ikke komme i betragtning, jf. folketingsvalglovens § 65, stk. 2, nr. 5.

At en vælger, der har valgret efter Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 1, dvs. en vælger, der har valgret til Folketinget og er optaget på folketingsvalglisten, har benyttet det brevstemmemateriale, der er fremstillet til vælgere med fast bopæl i et af de øvrige EF-lande, indebærer derimod ikke i sig selv, at brevstemmen ikke kan komme i betragtning.

Påskrift på konvolutten, hvori brevstemmesedlen er indlagt, indebærer ikke i sig selv, at brevstemmen ikke kan komme i betragtning. Påskrift på konvolutten - der altså skal nedlægges i stemmekassen efter afstemningens afslutning - vil derimod indebære, at brevstemmen bliver ugyldig. Dette vil udtrykkeligt blive fastsat i bekendtgørelsen om bedømmelse af stemmesedler afgivet til Europa-Parlamentsvalg.

Hvis valgstyrerne efter afstemningens påbegyndelse modtager bekræftet underretning om, at en vælger, der har afgivet en brevstemme, der ved gennemgangen af brevstemmerne inden afstemningens påbegyndelse er taget i betragtning, er afgået ved døden inden valgdagen, kan den pågældendes brevstemme ikke komme i betragtning. Brevstemmen skal derfor fremtages, påtegnes om årsagen til, at den ikke kan komme i betragtning (afsenderen er død inden valgdagen), og henlægges til de øvrige brevstemmer, der ikke kan komme i betragtning, og indgå i registreringen af disse i afstemningsbogen.

Tilsvarende gælder, hvis valgstyrerne efter afstemningens påbegyndelse modtager bekræftet underretning om, at en vælger, der er optaget på valglisten, inden valgdagen af andre grunde har mistet sin valgret (umyndiggørelse, fortabelse af dansk indfødsret mv.).

Endelig henledes opmærksomheden på, at reglerne om, hvilke brevstemmer der ikke kan komme i betragtning, er lempet, jf. folketingsvalglovens § 65, stk. 2, nr. 3, som ændret ved lov nr. 245 af 19. april 1989. Lempelsen indebærer bl.a., at indlæggelse af valgkort i yderkuverten sammen med følgebrev og konvolut med stemmeseddel ikke i sig selv skal medføre, at brevstemmen ikke kan komme i betragtning.

Herudover skal nævnes, at såfremt en vælger har afgivet mere end een brevstemme, der opfylder betingelserne for at komme i betragtning, er det alene den sidst afgivne, der kommer i betragtning, jf. folketingsvalglovens § 65, stk. 3.

4. Stemmesedler og kandidatopslag.

Som ved Europa-Parlamentsvalget i 1984 vil Indenrigsministeriet sende et barytaftryk af stemmesedlen til alle valgbestyrelser. Aftrykket kan direkte danne grundlag for trykningen af stemmesedlen til Europa-Parlamentsvalget - efter at valgbestyrelsen har påført aftrykket en betegnelse for den pågældende opstillingskreds. Barytaftryk med kandidaternes navne til brug ved trykning af opslag til stemmelokalerne vil ligeledes blive tilsendt valgbestyrelserne.

Barytaftryk vil blive tilsendt valgbestyrelserne snarest efter, at fristen for anmeldelse af kandidater er udløbet. Fristen udløber den 21. maj 1989 kl. 12.

Stemmesedlens længde vil ikke overstige 65 cm.

Bekendtgørelse af 10. maj 1989 om stemmesedler til brug ved Europa-Parlamentsvalg vil blive bekendtgjort i Lovtidende den 20. maj 1989. Valgbestyrelserne kan dog rent praktisk henholde sig til det af Indenrigsministeriet tilsendte barytaftryk af stemmesedlen.

5. Afstemning på valgdagen.

Der henvises til reglerne i folketingsvalglovens kapital 7, der også finder anvendelse ved Europa-Parlamentsvalg.

5.1. Særligt om de nye regler i folketingsvalgloven.

Det er nu fastsat udtrykkeligt i folketingsvalgloven, jf. § 45, stk. 4, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der på hvert afstemningssted er truffet de fornødne forberedelser til afstemningen, herunder at valgstyrerne og de tilforordnede vælgere er gjort bekendt med deres opgaver på valgdagen (herunder når afstemningen er afsluttet, jf. afsnit 4 i Indenrigsministeriets cirkulæreskrivelse af 17. april 1989).

Opmærksomheden henledes endvidere på, at der nu i alle tilfælde er adgang til at udspørge en vælger om navn, bopæl og fødselsdato (folketingsvalglovens § 47), men ikke personnummer, samt at hjælp til stemmeafgivning skal ydes af to valgstyrere eller tilforordnede vælgere (folketingsvalglovens § 49, stk. 2).

På hvert afstemningssted skal derfor være indrettet et stemmerum, hvor der er plads til, at 3 personer kan opholde sig samtidig.

Blinde og svagsynede vælgere har fortsat ret til på afstemningsstedet på valgdagen (men som hidtil ikke ved brevstemmeafgivning) at forlange hjælp af en person, som vedkommende selv har udpeget (folketingsvalglovens § 49, stk. 3).

Herudover henledes opmærksomheden på, at det nu udtrykkeligt i loven er fastsat, at hjælp til afkrydsning af stemmesedlen kun kan ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for dem, der yder hjælp, utvetydigt kan tilkendegive, på hvilket parti (kandidatliste) eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme.

En af vælgeren medbragt håndskrevet eller maskinskrevet seddel om, hvor på stemmesedlen vælgeren ønsker krydset sat, kan ikke anses for en umiddelbar tilkendegivelse.

5.2. Særligt om indsamlinger på afstemningsstederne.

Kommunalbestyrelsen afgør, hvorvidt anmodninger om tilladelse til indsamlinger til velgørende formål (Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp mv.) på valgdagen i forbindelse med de enkelte afstemningssteder skal imødekommes. Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse hermed stille betingelser vedrørende indsamlingsbøssernes størrelse og placering mv.

Det må i øvrigt forudsættes, at eventuelle indsamlinger tilrettelægges således, at de ikke på nogen måde kan forstyrre valghandlingen, herunder besværliggøre adgangen til stemmelokalerne.

5.3. Særligt om andre afstemninger samtidig med valg.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der i forbindelse med valg, herunder Europa-Parlamentsvalg, skal afholdes en særlig lokal afstemning. En forudsætning herfor er, at afstemningen tilrettelægges således, at den foregår lokalemæssigt helt adskilt fra valget, herunder med særskilte adgangsveje til de pågældende stemmelokaler. Afstemningen skal herudover tilrettelægges således, at den ikke kan virke forstyrrende på vælgernes adgang til at afgive stemme ved valget eller på gennemførelsen af valget i øvrigt.

5.4. Valgagitation ikke tilladt i stemmelokalerne og de umiddelbare

adgangsveje mv.

Om valgagitation i stemmelokalerne henvises til folketingsvalglovens § 50, 3. pkt., hvoraf fremgår, at valgstyrerne skal påse, at vælgerne ikke udsættes for valgagitation i valglokalerne (stemmelokalerne) eller andre steder i umiddelbar tilknytning hertil.

Der må således ikke uddeles propagandamateriale eller ophænges valgplakater eller på anden måde udøves egentlig valgagitation i de nævnte lokaliteter eller de umiddelbare adgangsveje hertil, f.eks. gange, trapper, skolegårde og lignende.

Valgstyrerne bør dog alene skride ind i tilfælde af manifestationer af en vis pågående karakter. Således vil det forhold, at vælgere, der møder op for at afgive stemme, bærer emblemer, mærkater eller lignende, hvorpå er trykt en opfordring til at stemme på et bestemt parti (kandidatliste) eller en bestemt kandidat, ikke i sig selv i almindelighed give grundlag for indskriden fra valgstyrerne.

Derimod skal de personer, der deltager i valgets afvikling, som nævnt ovenfor i afsnit 3.4, helt undlade at bære de nævnte emblemer, mærkater eller lignende.

Valgstyrerne skal i øvrigt påse, at vælgerne har uforstyrret adgang til og fra afstemningslokalerne.

6. Stemmeoptællingen mandag den 19. juni 1989.

Vedrørende stemmeoptællingen henvises til Indenrigsministeriets cirkulæreskrivelse af 17. april 1989 om opbevaring og optælling af de afgivne stemmer til Europa-Parlamentsvalget torsdag den 15. juni 1989.

6.1. Fintælling i form af en eller to optællinger.

På given foranledning skal det meddeles, at det er tilladt at foretage fintællingen som to optællinger: dels en optælling, hvor der for hvert afstemningsområde foretages en fornyet optælling af, hvor mange stemmer der er afgivet for hvert parti (kandidatliste), dels en optælling, hvor det for opstillingskredsen som helhed, dvs. uden at holde stemmesedlerne fra de enkelte afstemningsområder adskilte, optælles, hvor mange af de stemmer der er afgivet for hvert parti (kandidatliste), der skal anses for henholdsvis personlige stemmer og listestemmer, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 30, stk. 1.

6.2. Bedømmelse af stemmesedler.

Indenrigsministeriet vil efter forelæggelse for Folketingets Udvalg til Valgs Prøvelse, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 29, stk. 3, udsende en bekendtgørelse om bedømmelse af stemmesedler afgivet til Europa-Parlamentsvalg. Indenrigsministeriet vil snarest muligt orientere valgbestyrelserne om indholdet af denne bekendtgørelse.

6.3. Afstemningsbøger og valgbøger.

Som nævnt i cirkulæreskrivelse af 17. april 1989 vil der ca. 1. juni 1989 (i uge 22 eller 23) blive udsendt fortrykte (herunder med partinavne og kandidatnavne) afstemningsbøger og valgbøger.

7. Indberetning af afstemningsresultater pr. telefon eller telefax.

Som svar på Indenrigsministeriets skrivelse af 27. april 1989 har et overvejende antal valgbestyrelser meddelt, at de foretrækker at indberette afstemningsresultater den 19. juni 1989 pr. telefax fremfor pr. telefon. Indenrigsministeriet overvejer derfor for tiden den nærmere tilrettelæggelse af indberetningerne, såvel for de valgbestyrelser, der foretrækker indberetning pr. telefax, som for de valgbestyrelser, der foretrækker indberetning pr. telefon (eller ved personlig aflevering).

Når Indenrigsministeriets overvejelser er afsluttet, vil valgbestyrelserne få underretning herom.

Det kan oplyses, at indberetningen pr. telefax skal ske ved udfyldelse af skemaer, som Indenrigsministeriet forinden har udsendt til vedkommende valgbestyrelse, samt at Indenrigsministeriet under alle omstændigheder vil bede om oplysning om et telefonnummer, hvor ministeriet i løbet af optællingsdagen mandag den 19. juni kan komme i kontakt med valgbestyrelsen.

Valgbogen skal som hidtil afsendes til Indenrigsministeriet snarest muligt efter afslutningen af stemmeoptællingen til brug for den endelige opgørelse af valget. Nærmere meddelelse herom vil senere blive udsendt.

Indenrigsministeriet, den 17. maj 1989

Thor Pedersen

/Anne Birte Pade

Ingen