Cirkulære om brevstemmeprotokollers indhold og udformning (Til alle kommunalbestyrelser)
Table of Provisions (11)
Statutory Text (11 Articles)
§ 1. Forud for hvert valg, herunder folkeafstemning, skal kommunalbestyrelsen oprette en protokol over de brevstemmer, som kommunalbestyrelsen modtager til det pågældende valg.
§ 2. De dage, hvor kommunalbestyrelsen modtager brevstemmer, skal der i brevstemmeprotokollen indføres oplysning om antallet af modtagne brevstemmer i alt på den pågældende dato. I protokollen anføres ligeledes, hvorledes de modtagne brevstemmer fordeler sig på brevstemmer modtaget fra kommunens folkeregister, fra tilforordnede vælgere, der fungerer som brevstemmemodtagere på plejehjem m.v. eller i vælgerens eget hjem, samt fra postvæsenet, (dvs. brevstemmer, der er afgivet på andre kommuners folkeregistre, på sygehuse, danske repræsentationer i udlandet m.v.).
Stk. 2. I brevstemmeprotokollen skal endvidere indføres oplysning om antallet af brevstemmer modtaget på en bestemt dato, der er videresendt til andre kommuner, samt datoen for videresendelsen, jf. folketingsvalglovens § 64, stk. 2 og 3, og den kommunale valglovs § 70, stk. 2.
§ 3. De modtagne brevstemmer påtegnes på yderkuverten med datoen for modtagelsen. Brevstemmer, der modtages på valgdagen, påtegnes tillige med klokkeslæt.
§ 4. I brevstemmeprotokollen indføres oplysning om, hvorledes det samlede antal brevstemmer, der modtages til og med valgdagen, og som ikke er videresendt til andre kommuner, er fordelt til de enkelte afstemningssteder i kommunen, samt hvor mange der ikke kan henføres til et bestemt afstemningssted, f.eks. fordi vælgerens navn, fødselsdato eller adresse er mangelfuldt angivet på yderkuverten.
Stk. 2. Brevstemmerne for de enkelte afstemningssteder afleveres til de pågældende valgstyrere, der gennemgår eller påtegner brevstemmerne i overensstemmelse med reglerne i folketingsvalglovens §§ 65-66 henholdsvis den kommunale valglovs §§ 71-72.
§ 5. De brevstemmer, som kommunalbestyrelsen modtager efter valgdagen, men inden valget er endeligt godkendt, påtegnes om datoen for modtagelsen, registreres i brevstemmeprotokollen og opbevares, indtil valget er endeligt godkendt. De tilintetgøres derefter sammen med det øvrige valgmateriale, der skal tilintetgøres, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Hvis det må antages, at det drejer sig om en brevstemme til det kommende folketingsvalg afgivet af en sømand eller dennes medsejlende ægtefælle efter reglen i folketingsvalglovens § 58, stk. 3, hvorefter søfolk på danske skibe i udenrigsfart og deres medsejlende ægtefæller kan afgive brevstemme på skibet fra dagen efter et folketingsvalg med gyldighed for førstkommende folketingsvalg, skal brevstemmen opbevares til førstkommende folketingsvalg og registreres i den pågældende brevstemmeprotokol, når denne er oprettet, efter reglerne i § 2.
§ 6. De brevstemmer, som kommunalbestyrelsen modtager, efter at det pågældende valg er endeligt godkendt, påtegnes om datoen for modtagelsen og opbevares indtil førstkommende valg af den art, hvortil de efter teksten eller afmærkningen på yderkuverten er bestemt, og registreres i brevstemmeprotokollen for det pågældende valg, når denne er oprettet, efter reglerne i § 2, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Hvis det med sikkerhed må antages, at det drejer sig om en brevstemme afgivet til det afholdte valg, kan kommunalbestyrelsen tilintetgøre den pågældende brevstemme.
§ 7. Brevstemmeprotokollerne opbevares af kommunalbestyrelsen i overensstemmelse med de regler, der i henhold til loven om kommunernes styrelse er fastsat om kassation i kommunernes arkiver.
§ 8. Brevstemmeprotokollerne skal udformes som vist i bilaget til cirkulæret.
Stk. 2. Fortrykte brevstemmeprotokoller kan købes hos Barfod & I. Chr. Petersen, Postboks 1332, Fabriksparken 56, 2600 Glostrup, telefon 42 45 15 16.
§ 9. Cirkulæret træder i kraft den 3. maj 1989.
Stk. 2. Snarest efter modtagelsen skal kommunalbestyrelsen oprette og føre protokol over de brevstemmer, der modtages til Europa-Parlamentsvalget den 15. juni 1989.
Stk. 3. De brevstemmer, som kommunalbestyrelsen inden modtagelsen af cirkulæret har modtaget til Europa-Parlamentsvalget, registreres i protokollen, så vidt muligt i overensstemmelse med de regler, der er angivet i § 2.
Indenrigsministeriet, den 3. maj 1989
Thor Pedersen
/ Anne Birte Pade
Cirkulære om brevstemmeprotokollers indhold og udformning (Til alle kommunalbestyrelser)
I medfør af § 64, stk. 1, jf. § 100, i lov nr. 271 af 13. maj 1987 om valg til Folketinget, § 26, stk. 5, i lov nr. 746 af 7. december 1988 om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet (De Europæiske Fællesskabers Forsamling) og § 70, stk. 1, i lov nr. 140 af 8. marts 1989 om kommunale valg fastsættes
Ingen