Legislator Case Law & Legislation
C19890006010 DK

Skrivelse om indberetning i henhold til bistandslovens § 4 til Socialstyrelsen om hjælp ydet til udlændinge, når der bliver behov for vedvarende hjælp til forsørgelse af disse, samt om klager over Socialstyrelsens afgørelser efter bestemmelsen (Til kommuner og amtskommuner)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1989 60 Historic

Skrivelse om indberetning i henhold til bistandslovens § 4 til Socialstyrelsen om hjælp ydet til udlændinge, når der bliver behov for vedvarende hjælp til forsørgelse af disse, samt om klager over Socialstyrelsens afgørelser efter bestemmelsen

(Til kommuner og amtskommuner)

1. Efter bistandslovens § 4 stk. 1 afgør socialministeren eller den myndighed, ministeren giver bemyndigelse hertil, om der skal ske hjemsendelse af personer, der ikke har dansk indfødsret eller ret til hjælp i medfør af § 3, når der bliver behov for vedvarende hjælp til forsørgelse af disse i de første 2 år af deres ophold her i landet (jfr.§ 4 skt. 2). Bemyndigelse til at træffe

afgørelse

efter bestemmelsen er af socialministeren delegeret til Socialstyrelsen og de kommunale social- og sundhedsforvaltninger foretager indberetning til Socialstyrelsen på en særlig blanket.

2. Efter Socialstyrelsens praksis er bl.a. udlændingens tilknytning til Danmark afgørende for om der træffes beslutning om hjemsendelse. Efter gældende praksis træffes der ikke beslutning af forsørgelsesmæssige grunde i følgende tilfælde

- når en udlænding er gift og samlever med en dansk statsborger.

- når en udlænding er gift og samlever med en anden udlænding, der har boet her i landet i over 2 år med henblik på varigt ophold.

- når en udlænding er gift med en flygtning eller en person med opholdstilladelse af humanitære grunde (efter udlændingelovens § 9 stk. 2, nr. 2).

- når en udlænding er omfattet af de bestemmelser i udlændingeloven, der er nævnt i bistandslovens § 134, stk. 3.

- når en udenlandsk statsborger tidligere har haft dansk statsborgerskab.

Socialstyrelsen skal efter bemyndigelse fra Socialministeriet

meddele,

at der i de ovennævnte tilfælde for fremtiden kan ydes hjælp til vedvarende forsørgelse til udlændinge uden indberetning. Kun hvis der sker en ændring i situationen før 2-års-perioden udløb, jfr. § 4, stk. 2, skal der ske indberetning til Socialstyrelsen, der herefter vil tage stilling til, om der skal ske hjemsendelse.

Iøvrigt forbliver den hidtidige indberetningspraksis uforandret.

Denne cirkulæreskrivelse giver således kun kommunerne mulighed for at træffe en positiv afgørelse for udlændingen. Kompentencen til at træffe beslutning om hjemsendelse vil fortsat ligge i Socialstyrelsen.

I det omfang, der efter det foranstående skal ske indberetning, sker det på blanket nr. 2344 "Indberetning i henhold til bistndslovens § 4 om hjælp til udlændinge".

Denne blanket kan rekvireres hos Barfoed og I.C. Pedersen A/S, Fabriksparken 56, 2600 Glostrup, tlf. 02451516.

3. Efter almindelig forvaltningsretlige principper kan Socialstyrelsens afgørelse om hjemsendelse efter § 4 påklages til Socialministeriet.

4. Socialstyrelsen vil ved sin afgørelse oplyse udlændingen om, at klage over Socialstyrelsens afgørelse om hjemsendelse efter § 4

bør

stiles til Socialministeriet og indsendes til Socialstyrelsen. Styrelsen vil herefter påny vurdere sin tidliger afgørelse.

Fastholdes denne, videresender Socialstyrelsen inden 14 dage udlændingens klage sammen med sine bemærkninger til Socialministeriet, der vil træffe endelig administrativ afgørelse i sagen.

Socialstyrelsens cirkulæreskrivelse nr. 18 af 31/10/1983 ophæves samtidig hermed.

Socialstyrelsen, den 20. april 1989.

Ole Høeg, styrelseschef

/Lise Telling, konsulent

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →