Cirkulære om effektivisering af anvendelsen af ejendomsdataregistrene og mulighederne for tilknytning af et digitalt kortgrundlag ved etablering af et krydsreferenceregister

§ 1. Registreringen i ejendomsdataregistrene (matrikulære oplysninger, ejendomsforhold, bygnings- og boligforhold, rådighedsindskrænkninger via planbestemmelser) har hidtil først og fremmest været målrettet registrenes administrative anvendelse især i forbindelse med ejendomsbeskatningen. Dette udgangspunkt giver en række begrænsninger i ejendomsdataregistrenes anvendelse. Det er derfor fundet mere hensigtsmæssigt i stedet at tage udgangspunkt i de fysiske forhold for herved at sikre en mere tværgående anvendelse af registeroplysningerne indenfor den enkelte kommune, i samspil mellem kommuner og amtskommuner og staten samt i forhold til den private sektor.

Stk. 2. Det helt centrale grundlag for den tværgående anvendelse af ejendomsregisteroplysningerne er sammenhængen mellem bygningerne og den jord, de er beliggende på. Den mest effektive og funktionelle måde oplysninger om jordarealer, bygninger, veje, infrastruktur (herunder ledningsanlæg) mv. kan anvendes på er at skabe et nøgleregister, hvor alle ændringer og ajourføringer af adresser, matrikelbetegnelser, ejendomsregisternumre, planbetegnelser og de dertil hørende geokoder (koordinater i form af en geografisk reference) edb-mæssigt samles.

§ 2. KRYDSREFERENCEREGISTRET er det nøgleregister, som Samordningsudvalget for ejendomsdata, jf. § 7 i lov nr. 243 af 12. maj 1976 om bygnings- og boligregistrering med senere ændringer, har besluttet at udvikle. Registret er - bortset fra spørgsmålet om geokoder - idriftssat marts måned 1989.

Stk. 2. Krydsreferenceregistret etableres på grundlag af Bygnings- og boligregistret, Det fælleskommunale Ejendomsdatasystem, Planregistret, Det kommunale arealinformationssystem og Matrikelregistret.

Stk. 3. Den edb-mæssige fordel ved systemudvikling som følge af oprettelsen af krydsreferenceregistret indebærer, at kommunerne ikke vil blive opkrævet systemafgift for registret. Boligministeriet har bidraget finansielt til produktudviklingen vedrørende krydsreferenceregistret. For brugere af registrene herunder de registeransvarlige forvaltninger og registerførerne - vil oprettelsen af registret ikke umiddelbart betyde store ændringer i det daglige arbejde, idet omlægningen alene er af informationsteknologisk art. Den hænger alene sammen med, hvorledes registrenes adresse- og øvrige identifikationssystem er opbygget.

§ 3. Med henblik på at registrene effektivt kan anvendes til arbejdsopgaver i de mange forvaltninger, hvor oplysningerne om arealer, bygnings- og boligforhold og planbestemmelser er af betydning, er det nødvendigt, at der skabes en entydig registermæssig sammenhæng mellem de enkelte bygninger med tilhørende adresser og den enkelte matrikulære enhed.

Stk. 2. En »Vejledning i tilvejebringelse af entydig sammenhæng mellem bygninger og matrikulære enheder«, er udarbejdet i regi af Samordningsudvalget for ejendomsdata. Vejledningen giver praktiske anvisninger på, hvorledes dette arbejde mest hensigtsmæssigt kan tilrettelægges.

§ 4. Boligministeriet finder, at arbejdsindsatsen og de dermed forbundne udgifter er meget små i forhold til de betragtelige fordele, der efterfølgende vil være ved den entydige registrering. Boligministeriet henstiller derfor, at arbejdet tilendebringes inden udgangen af 1989.

Stk. 2. For den entydige registrering vedrørende umatrikulerede arealer samt bygninger beliggende på tværs af matrikelskel er tidsfristen dog udgangen af juni måned 1990.

Boligministeriet, den 14. april 1989

SVEND TROLLEGAARD

/Inger Marie Arildsen

Cirkulære om effektivisering af anvendelsen af ejendomsdataregistrene og mulighederne for tilknytning af et digitalt kortgrundlag ved etablering af et krydsreferenceregister

Ingen