Vejledning om anvendelse af reglerne i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om retten til dagpenge for et medlem, der opnår arbejde af kortere varighed end fuld tid eller er ledig på grund af vejrlig eller som følge af arbejdsfordeling (Belægning af dagpengekort ved 1. ledighedsdag m.v., ændrede regler ved søgnehelligdage og tidsbegrænsning af udbetalingsperioden for fuldtidsforsikrede)

Bilag 1

Indhold

1. Indledning

2. Anvendelsesområde

3. Indsamlingsordninger

4. Kompostering af dagrenovation

5. Anvisningspligt

6. Benyttelsespligt

7. Affaldets sammensætning

8. Regulativer

9. Gebyrer

10. Øvrige bestemmelser

11. Bilag: Bekendtgørelse nr. 118 af 23.

februar 1989 om bortskaffelse af affald

12. Bilag 1: Indhold

Bilag

Bekendtgørelse nr. 118 af 23. februar 1989 om bortskaffelse af affald

(Udelades her)

Vejledning om bortskaffelse af affald (* 1)

1. Indledning

1.1 Bekendtgørelse nr. 118 af 23. februar 1989 om bortskaffelse af affald trådte i kraft den 15. marts 1989.

1.2. Bekendtgørelsen er baseret på det udkast som Affaldsudvalget indstillede til Miljøministeren den 29. december 1986. Der henvises til Affaldsudvalgets betænkning. Miljøstyrelsen nr. 1, 1988.

Formål

1.3 Det overordnede formål med bekendtgørelsen er at sikre en bortskaffelse af alt affald, som er hensigtsmæssig og forsvarlig ud fra en miljø- og samfundsmæssig betragtning. Reglerne er tænkt som et redskab til at forebygge forurening fra affald, reducere affaldsmængderne og til at etablere det administrative grundlag for indsamling og bortskaffelse af affald. Bekendtgørelsen fastslår således at enhver, der opbevarer, behandler og bortskaffer affald er ansvarlig for, at der ikke i forbindelse med håndteringen sker forurening af luft, vand eller jord, jvf. § 6.

1.4 Bekendtgørelsen udmønter en række af de bestemmelser i miljøbeskyttelsesloven, som Folketinget vedtog i foråret 1986. Det vil først og fremmest sige lovens § 62a, stk. 5 og 7, der er direkte anvendt i bekendtgørelsen. Endvidere supplerer bekendtgørelsen lovens § 62a, stk. 1-4, om kommunernes pligt til at kort- og planlægge affaldssystemet med henblik på at opnå en miljø- og samfundsmæssig optimal styring af alt affald. Bekendtgørelsen bør derfor ligeledes betragtes i sammenhæng med reglerne for genanvendelse.

Nydannelser

1.5 I forhold til de tidligere bestemmelser om affald i bekendtgørelse af reglement om miljøbeskyttelse, er kommunalbestyrelsens ansvar for reguleringen af affaldsbortskaffelsen blevet udvidet væsentligt.

De vigtigste nydannelser i bekendtgørelse om bortskaffelse af affald er følgende

1) Kommunalbestyrelsen skal anvise bortskaffelsesmuligheder for alt affald, der er omfattet af bekendtgørelsen, og som frembringes i kommunen.

2) Benyttelsespligt for borgere og virksomheder til de anvisnin- ger, der er meddelt af kommunalbestyrelsen.

3) Hjemmel for kommunalbestyrelsen til at indhente oplysnin- ger om affald; oplysninger om miljøpåvirkning ved affalds- behandling og undersøgelse heraf, samt til at stille krav om forsortering og forrensning af affald.

1.6 Bekendtgørelsen medfører endvidere, at alle deponerings- og forbrændingsanlæg, hvortil der anvises affald, bliver registreringspligtige i henhold til lov om afgift af affald og råstoffer. Følgen heraf er, at samtlige deponerings- og forbrændingsanlæg fra 1. januar 1990 skal svare affaldsafgift.

2. Anvendelsesområde

2.1 Bekendtgørelsen er komplementær i forhold til den øvrige lovgivning vedrørende affaldsbortskaffelse. Det vil med andre ord sige, at i det omfang, et affaldsprodukt eller et genanvendeligt materiale eller produkt ikke er reguleret af anden lovgivning - eller forskrifter, der er udstedt med hjemmel i anden lovgivning, anvendes bekendtgørelsens regler for bortskaffelse af alle former for affald og forebyggelse af forurening fra affald.

2.2 Bekendtgørelse omfatter dog ikke restprodukter fra elkraftværker. Herved forstås restprodukter fra kulfyrede kraftværker/kraftvarmeværker. Miljøministeriet har påtaget sig en del af ansvaret for, at der i stedet etableres de nødvendige restproduktdepoter gennem tilvejebringelse af landsplandirektiver, jvf. Planstyrelsens cirkulære om arealudlægning til placering af specialdepoter for flyveaske og afsvovlingsprodukter fra kraftværker, nr. 14010 af 10. november 1988. Bekendtgørelsen omfatter imidlertid restprodukter fra lokale fjernvarmeværker og fra affaldsforbrændingsanlæg, i det omfang disse restprodukter ikke kan anvendes inden for rammerne af bekendtgørelse om anvendelse af slagger og flyveaske, nr. 568 af 6. december 1983.

2.3 Affald der indsamles i henhold til de genanvendelsesbekendtgørelser, der er nævnt i § 1, stk. 3, er ligeledes ikke omfattet af bekendtgørelsen.

Forhold til genanvendelsesloven

2.4 Materialer og produkter, som afhændes til genanvendelse, vil ikke være at betragte som affald og er derfor ikke omfattet af affaldsbekendtgørelsens regler. De virksomheder der afhænder, skal over for kommunen kunne dokumentere, at materialerne faktisk bliver genanvendt. Kommunen har både ret og pligt til at sikre sig, at materialer, der således ikke er omfattet af bekendtgørelsens regler reelt bliver genanvendt.

3. Indsamlingsordninger

3.1 Bekendtgørelsens kapitel 2 indeholder bestemmelser om indsamling af dagrenovation og dagrenovationslignende affald. Dels den pligtmæssige indsamlingsordning, dels den mulige iværksættelse af ordninger. Derudover fastsættes adgangen til at iværksætte andre fælles ordninger for andet affald end dagrenovation. Disse andre fælles ordninger er ikke pligtmæssige for kommunerne, men kan under hensyn til de lokale forhold være hensigtsmæssige ud fra en miljømæssig betragtning.

3.2 Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at dagrenovationslignende affald på virksomheder m.v. ikke skal være omfattet af indsamlingsordningen, jvf. § 2, stk. 4. I stedet skal der anvises en anden bortskaffelsesmulighed, som også er benyttelsespligtig, jvf. § 5, stk. 1, sammenholdt med § 9. Det samme gør sig gældende i bebyggelser med færre end 1000 indbyggere, hvor kommunalbestyrelsen ikke har pligt til at iværksætte en indsamling af dagrenovation, jvf. § 2, stk. 1.

Ordninger for andet affald end dagrenovation

3.3 Efter § 3 har kommunalbestyrelsen adgang til at iværksætte indsamlingsordninger eller andre fælles ordninger for andet affald end dagrenovation. Udover haveaffald og storskrald kan »andet affald« være bygge- og anlægsaffald; affald fra industri- og erhvervsvirksomheder; specielt sygehusaffald; særligt affald som ikke er omfatter af reglerne om bortskaffelse af olie- og kemikalieaffald.

3.4 Den praktiske udførelse af indsamlingen kan forestås af kommunen eller udliciteres til private virksomheder.

4. Kompostering af dagrenovation

4.1 Kommunalbestyrelsen har med affaldsbekendtgørelsen fået hjemmel til at fastsætte bestemmelser om kompostering af visse dele af dagrenovationen på grundejernes egen grund, jvf. § 4, stk. 2.

4.2 Hvis kommunalbestyrelsen vedtager, at man eventuelt i afgrænsede områder af kommunen vil tillade hjemmekonpostering af dele af dagrenovationen, skal bestemmelserne og retningslinierne herom fremgå af affaldsregulativet for dagrenovation. Indtil kommunen har fastsat regler om kompostering i det kommunale affaldsregulativ kan der ikke lovligt komposteres dagrenovationsaffald på egen grund.

4.3 Kompostering af kød- og fiskeaffald samt rester af tilberedt mad bør ikke tillades i private haver. Dette er nødvendigt for at undgå at tiltrække rotter og mus. Bestemmelsen tager således sigte på den vegetabilske fraktion af dagrenovationen.

5. Anvisningspligt

5.1 Anvisningspligten i kapitel 3, benyttelsespligten i kapitel 4 og oplysningspligten m.v. i kapitel 5 skal betragtes som instrumenter, der tilsammen giver kommunerne mulighed for at styre bortskaffelsen af affaldet på en miljø- og samfundsmæssig forsvarlig måde.

Anvisningspligtens omfang

5.2 Anvisningspligten omfatter alt affald, der er omfattet af bekendtgørelsen, og som frembringes i kommunen, uanset hvilke kilder der frembringer affaldet.

5.3 I helt særlige tilfælde, hvor mængden eller arten af affaldet bevirker, at det ikke kan behandles i sædvanlige anlæg, kan kommunen opfylde anvisningspligten ved at pålægge virksomheden selv at foranstalte en miljømæssig forsvarlig bortskaffelse.

5.4 For hver enkelt affaldstype, der normalt frembringes i kommunen, skal kommunalbestyrelsen pr. 1. januar 1990 oplyse hvilke bortskaffelsesmuligheder der anvises til samt evt. nærmere retningslinier herfor.

5.5 Kommunalbestyrelsen bør i denne forbindelse overveje at udbygge indsamlingerne i medføre af bekendtgørelse nr. 881, 882 og 883 af 11. december 1986 om indsamling af genanvendelige materialer og produkter fra private husstande, erhvervsvirksomheder, og madaffald fra storkøkkener, idet kommunalbestyrelsen har pligt til under alle omstændigheder at anvise bortskaffelsesmuligheder.

5.6 Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at anvisning af bortskaffelsesmulighed må sidestilles med etablering af en kommunal renovationsordning. Anvisningerne bør derfor fremgå af et særskilt regulativ eller eventuelt af et tillæg til de eksisterende regulativer, eller indarbejdes i kommunens eksisterende regulativer.

Konkret anvisning

5.7 Med hensyn til affald, der på grund af materialesammensætning m.v. ikke er egnet til at blive bortskaffet i overensstemmelse med den generelle anvisningsmulighed i regulativet, skal det af regulativet fremgå, at en konkret anvisning vil blive meddelt ved henvendelse til kommunen.

Tidsfrist

5.8 Kommunalbestyrelsen kan i regulativet gøre borgerne og virksomhederne opmærksomme på, at henvendelser vedrørende konkret anvisning om bortskaffelsesmulighed bør ske i rimelig tid med henblik på at sikre en miljømæssig forsvarlig bortskaffelse.

Statsafgift

5.9 En kommunal anvisning på en bortskaffelsesmulighed, hvadenten den er generelt formuleret i kommunens regulativer eller sker efter en konkret henvendelse, medfører registreringspligt for de virksomheder og anlæg, der modtager det anviste affald til deponering eller forbrænding, jvf. lov om afgift af affald og råstoffer.

»Modtagepligt«

5.10 Anvisningen skal ske til behandlingsanlæg eller genanvendelsesvirksomheder, der har godkendelse til at modtage den type affald, der ønskes bortskaffet. En anvisning til genanvendelse kan således supplere eller eventuelt senere erstatte anvisninger til andre behandlingsformål. Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at anvisningspligten først kan anses for opfyldt, når der mellem kommunen og anlægget eller virksomheden er etableret en aftale, som medfører en forpligtigelse for anlægget eller virksomheden til at modtage det anviste affald. Dette medfører, at anvisnings- og benyttelsespligten bliver modsvaret af en modtagepligt for det anlæg m.v., der anvises til.

5.11 Anvisningen skal ske således, at der både sikres en miljømæssig og tilstræbes en samfundsøkonomisk optimal bortskaffelse af affaldet.

Geografisk afgrænsning

5.12 Den anviste bortskaffelsesmulighed har i princippet ingen geografisk afgrænsning. Anvisningen kan således være rettet mod anlæg, der er placeret uden for kommunen, f.eks. efter aftale med nabokommunen, et fælleskommunalt selskab eller et behandlingsanlæg i en anden kommune.

5.13 Endvidere vil kommunalbestyrelsens affaldsplan og de heri fastlagte målsætninger og retningslinier for affaldets fordeling på bortskaffelsesformer: genanvendelse, kompostering, biogas, forbrænding, deponering, m.v., give retningslinier for administrationen af anvisningspligten.

5.14 Ved udformningen af anvisningspligten skal kommunalbestyrelsen være opmærksom på eksisterende bortskaffelsesordninger, der er etableret via et privat kontraktsforhold. For så vidt disse ordninger er miljømæssige forsvarlige, og affaldet i øvrigt bortskaffes til et godkendt registreringspligtigt anlæg, kan kommunalbestyrelsen - som et led i anvisningspligten - tillade, at affaldet bortskaffes på sædvanlig vis, indtil det private kontraktsforhold er udløbet. Såfremt det private kontraktsforhold genforhandles, skal det indordnes under kommunens anvisning.

Kontrol

5.15 Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre kontrol med, om det anviste affald bortskaffes i overensstemmelse med anvisningen, jvf. § 8, stk. 1. Denne kontrol kan f.eks. finde sted via stikprøver. Dokumentationen for korrekt anvisning kan f.eks. ske ved fremvisning af kvittering, veje- og modtagesedler.

Oplysninger om affaldsbortskaffelsen

5.16 Kommunalbestyrelsen har hjemmel til hos virksomheder at indhente alle oplysninger, der vedrører bortskaffelsen af det anviste affald, jvf. § 8, stk. 2. De anvendte transportvirksomheder er således også pligtige til at afgive oplysninger til kommunalbestyrelsen vedrørende affaldsbortskaffelsen.

5.17 Kommunalbestyrelsen kan ligeledes indhente oplysninger om modtaget affald fra hver enkelt virksomhed og anlæg, hvortil affald er anvist, også selvom disse anlæg er beliggende uden for kommunen. De pågældende virksomheder og anlæg er forpligtet til at afgive oplysninger om, hvilke affaldstyper og mængder er der modtaget. Disse oplysninger kan indhentes dels i forbindelse med planlægning og dimensionering af bortskaffelsesanlæg i relation til den kommunale affaldsplanlægning. Reglerne herom kan med fordel indarbejdes i de aftaler, der indgås mellem kommunalbestyrelsen og behandlingsanlæggene.

5.18 Kommunalbestyrelsens udgifter i forbindelse med det anvisningspligtige affald kan finansieres via gebyrer. I så fald er det en forudsætning, at der er udarbejdet et anvisningsregulativ, der fastsætter kommunens adgang til at gebyrfinanciere de anviste bortskaffelsesordninger/muligheder.

6. Benyttelsespligt

6.1 En anvisning, der er foranstaltet af kommunalbestyrelsen, medfører benyttelsespligt for borgere, virksomheder, institutioner m.v., hvilket skal fremgå af regulativet. Borgere, virksomheder, institutioner m.v. skal på kommunens forlangende godtgøre, at affaldet er bortskaffet i overensstemmelse med de kommunale anvisninger jvf. § 9, stk. 2.

7. Affaldets sammensætning

7.1 Bestemmelserne i bekendtgørelsens kapitel 5 er bl.a. udformet med henblik på at sikre, at kommunalbestyrelsens anvisningspligt efter § 7 ikke medfører, at affaldsproducenten fratages en del af ansvaret for en miljømæssig forsvarlig bortskaffelse.

Oplysninger om affald

7.2 Det er forudsat, at de virksomheder, der frembringer affald, i det omfang kommunalbestyrelsen vurderer det, skal tilvejebringe alle oplysninger, der er nødvendige for kommunalbestyrelsens meddelelse af anvisning om bortskaffelsesmulighed, herunder udføre egenfinancierede undersøgelser.

7.3 Baggrunden for kommunalbestyrelsens adgang til at fremskaffe oplysninger er endvidere at sikre et detaljeret kendskab til affaldets mængde, sammensætning og egenskaber. Dette er en forusætning for, at anvisningen kan ske på et miljømæssigt forsvarligt grundlag, idet en uhensigtsmæssig anvist bortskaffelse kan resultere i en uønsket miljøpåvirkning.

7.4 Kommunalbestyrelsen bør derfor tilrettelægge administrationen af bekendtgørelsen med udgangspunkt i det eksisterende kendskab til affaldsmængderne, sammensætningen m.v. Dette vidensgrundlag bør løbende suppleres og udbygges. §§ 10, 11 og 12 giver de nødvendige instrumenter hertil.

7.5 Kommunalbestyrelsen kan endvidere pålægge virksomheder at afgive alle oplysninger i forbindelse med affaldsbortskaffelsen, herunder om økonomiske forhold. Desuden har kommunalbestyrelsen mulighed for at pålægge virksomheder at afgive nærmere definerede prøver af virksomhedens affald med henblik på miljøtekniske- eller miljømæssige undersøgelser, jvf. § 10, stk. 1.

7.6 I medfør af § 10, stk. 2 kan virksomheder påbydes at finansiere og gennemføre undersøgelser af miljøpåvirkningen og effekten ved forskellige behandlings- og deponeringsmetoder. Der kan f.eks. være tale om at pålægge gennemførelse af udvasknings- og afbrændingsforsøg, hvor en række forureningsparametre bestemmes og måles. I forbindelse med påbud efter denne bestemmelse kan kommunalbestyrelsen fastsætte nærmere vilkår for hvem, hvor og hvordan undersøgelserne skal gennemføres og fastsætte tidsfrister herfor. Der henvises endvidere til miljøbeskyttelseslovens § 52 vedrørende oplysningspligt. Miljøbeskyttelseslovens § 52 stiller dog krav om, at forholdet skal kunne give anledning til forurening.

Sorteringskrav

7.7 I medfør af § 11 kan kommunalbestyrelsen meddele krav om sortering af virksomhedernes affald i nærmere angivne materialefraktioner, herunder frasortering af miljøfremmede stoffer og forrensning af affaldet.

7.8 Bestemmelsen i § 12 pålægger affaldsproducenten at give meddelelse om væsentlige ændringer i affaldsmængde og sammensætning. Dette sikrer en afgrænsning af kommunalbestyrelsens ansvar, hvis der opstår problemer ved driftsuheld, fejlproduktioner, m.v. I disse tilfælde vil en tidligere meddelt anvisning på bortskaffelsesmulighed ikke nødvendigvis være gældende, men kan erstattes af en ny anvisning.

Regulativer

8.1 Med henblik på at gøre bekendtgørelsens regler anvendelige i kommunen fastslår § 14, at de nærmere regler om indsamlingsordninger, herunder en række praktiske forhold, skal fastlægges i et regulativ. Med hensyn til eventuelle andre fælles ordninger, jvf. § 3, samt anvisninger, jvf. § 7, kan reglerne herom ligeledes fastsættes i regulativform. Der skal dog altid udarbejdes regulativ, hvis ordningerne gebyrfinansieres.

8.2 Regulativbestemmelserne kan suppleres med bestemmelser om sortering, forbehandling og rensning af affald med henblik på genanvendelse af dele af affaldet samt regler om særskilt aflevering af enkeltfraktioner, jvf. § 3. Endvidere kan regulativerne henvise til de regler, der forpligter virksomhederne til at give oplysning om affaldets sammensætning m.v. jvf. kapitel 5.

8.3 Med henblik på en afgrænsning af, hvem der skal financiere de forskellige ordninger og øvrige bortskaffelsesmuligheder, skal det fremgå af kommunens regulativer, hvilke husstande, institutioner og virksomheder m.v., der er forpligtet og berettiget til at benytte de enkelte ordninger og anvisninger.

8.4 Pligten til at bortskaffe sit affald på miljømæssig forsvarlig vis samt til at deltage i og følge kommunale ordninger og anvisninger, kan ikke generelt fraviges af kommunalbestyrelsen. Det vil således være i strid med bekendtgørelsen, såfremt der i regulativet åbnes mulighed for, at der generelt kan dispenseres fra benyttelsespligten.

8.5 Den eneste dispensationsbestemmelse bekendtgørelsen åbner mulighed for at kommunalbestyrelsen kan anvende, vedrører dagrenovationslignende affald fra virksomheder m.v. jvf. § 2, stk. 4. Hvis der er indsat en bestemmelse herom i regulativet kan kommunalbestyrelsen i konkrete tilfælde meddele fritagelse. I en sådan situation skal virksomheden m.v. imidlertid have anvist en anden benyttelsespligtig bortskaffelsesmulighed jvf. § 5.

8.6 Kommunalbestyrelsen kan alene fritage en husejer eller virksomhed for de ikke-pligtmæssige kommunale ordninger ved at ændre ordningens geografiske udbredelse, således at den pågældende husejer eller virksomhed ikke er omfattet. Såfremt den geografiske ændring er af underordnet betydning for ordningen som helhed vil dette ikke kræve udarbejdelse af et nyt regulativ. I så fald skal kommunalbestyrelsen dog på anden vis kunne redegøre for ordningens præcise afgrænsning. Kommunalbestyrelsen skal dog i givet fald stadig anvise den pågældende husejer eller virksomhed en bortskaffelsesmulighed, jvf. § 5.

8.7 Kommunalbestyrelsen kan i regulativet fastsætte bødestraf for overtrædelse af regulativets bestemmelser, jvf. § 16, stk. 5. Regulativets strafbestemmelser skal henvise direkte til de bestemmelser i regulativet, der ønskes strafsanktioneret. Kommunen har herved mulighed for at afkræve »ekstra betaling«, såfremt regulativfastsatte sorteringskrav eller retningslinier for affaldsbortskaffelsen ikke overholdes af den enkelte bruger.

8.8 Det skal fremgå af regulativet, at eventuelle klager over forhold vedrørende affaldsbortskaffelsen afgøres endeligt af kommunalbestyrelsen, og at kommunalbestyrelsens afgørelse ikke kan indbringes for højere administrative myndigheder, jvf. § 15.

9. Gebyrer

9.1 Kommunalbestyrelsen kan opkræve gebyrer for de ordninger og anvisninger kommunen etablerer, jvf. § 14, stk. 2. Forudsætningen for at gebyrfinanciere en indsamlings/afleveringsordning eller en anden anvist bortskaffelsesmulighed er, at alle som ordningen retter sig mod i henhold til regulativet pålægges en benyttelsespligt. Som udgangspunkt er det underordnet, om den private husstand eller virksomhed frembringer den pågældende affaldstype. Den ydelse der skal betales for, er således i nogle tilfælde alene muligheden for at kunne komme af med det affald, der er omfattet af regulativet, uafhængig af om den pågældende producerer affald af den type.

9.2 Fastsættelse af gebyrer på affaldsområdet skal ske i overensstemmelse med »hvile i sig selv-princippet«, således at der over et vist tidsrum opkræves et beløb, der svarer til de faktiske omkostninger, der er forbundet med driften af ordningerne. Af hensyn til en forenkling af gebyradministrationen kan kommunalbestyrelsen opkræve et samlet gebyr til dækning af udgifterne til håndtering og bortskaffelse m.v. af affald.

9.3 Ved fastsættelsen af et samlet gebyr kan kommunalbestyrelsen tage udgangspunkt i de samlede kommunale omkostninger på affaldsområdet og fordele dem efter gennemsnitsbetragtninger. Kommunalbestyrelsens fastsættelse af et samlet gebyr for virksomheder og grundejere skal dog fortsat i rimeligt omfang svare til den ydelse, der leveres eller stilles til rådighed for den enkelte bruger, der udfra en gennemsnitsbetragtning må antages at have gavn af ordningen.

9.4 En forudsætning for anvendelse af ovennævnte fremgangsmåde ved gebyrfastsættelsen er, at kommunalbestyrelsen kan udarbejde en redegørelse for beregningen af gebyrernes størrelse. Endvidere kan kommunalbestyrelsen med jævne mellemrum, f.eks. i forbindelse med udarbejdelsen af budgetter for det efterfølgende år, revidere beregninsforudsætningerne og evt. gebyrernes størrelse.

9.5 Ovennævnte gebyrfastsættelse er iøvrigt ikke til hinder for, at kommunalbestyrelsen kan differentiere gebyrstørrelserne afhængig af den faktiske benyttelse.

9.6 De nærmere regler for opkrævningen af gebyrer fastsættes af kommunalbestyrelsen. Der henvises til § 25 i lovbekendtgørelse nr. 307 af 30. maj 1973 om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, hvorefter et samlet renovationsgebyr, herunder betaling for genanvendelsesordninger, kan opkræves over ejendomsskatten. der gælder dog ikke samme fortrinsret som for ejendomsskatter.

10. Øvrige bestemmelser

10.1 Bestemmelsen i § 6 finder anvendelse på hele bekendtgørelsens område. Ved opbevaring og transport af affald, der foretages af andre end affaldsproducenten, er producenten ansvarlig for dels eventuelle skader forårsaget af affaldet (færdselsmæssige omstændigheder undtaget), dels selve bortskaffelsesmåden, indtil affaldet er accepteret af en kommunalt anvist bortskaffelsesmulighed, en kommunal indsamlingsordning eller anden fælles ordning, eller en af myndighederne godkendt transportør.

10.2 Bestemmelsen i § 13 regulerer udelukkende miljømæssige forhold og f.eks. ikke æstetiske problemer. Bestemmelsen kan anvendes ved såvel afhjælpning som forebyggelse af ulemper. Der henvises iøvrigt til kapitel 11 i bekendtgørelse af reglement om miljøbeskyttelse.

10.3 Overtrædelse af en række af bekendtgørelsens bestemmelser kan straffes med bøde eller under skærpede omstændigheder med hæfte eller fængsel indtil 1 år, jvf. § 16, stk. 1 og 2.

10.4 Der er i bekendtgørelsen ingen overgangsbestemmelser, bortset fra § 7, stk. 1. De regulativer, der er udstedt i medfør af reglement om miljøbeskyttelse, skal imidlertid opretholdes og administreres i overensstemmelse med såvel reglement om miljøbeskyttelse som bekendtgørelse om bortskaffelse af affald, indtil et nyt regulativ er udarbejdet.

(* 1) Vejledning om bortskaffelse af affald af 19. december 1989 (Vejledning fra Miljøstyrelsen, Nr. 2 1990)

Vejledning om anvendelse af reglerne i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om retten til dagpenge for et medlem, der opnår arbejde af kortere varighed end fuld tid eller er ledig på grund af vejrlig eller som følge af arbejdsfordeling

(Belægning af dagpengekort ved 1. ledighedsdag m.v., ændrede regler

ved søgnehelligdage og tidsbegrænsning af udbetalingsperioden for

fuldtidsforsikrede)

Direktoratet har i bekendtgørelse nr. 876 af 29. december 1988 fastsat regler for belægning af dagpengekort ved 1. ledighedsdag m.v., ændrede regler ved søgnehelligdage og tidsbegrænsning af udbetalingsperioden for fuldtidsforsikrede. Til brug herfor har direktoratet udarbejdet denne vejledning.

Til § 1, nr. 2

Et medlem, der er ansat hos 2 arbejdsgivere og opfylder beskæftigelseskravet hos begge, vil ved hjemsendelse eller afskedigelse fra begge arbejdsgivere samme dag kunne få udbetalt dagpengegodtgørelse fra begge arbejdsgivere i alt svarende til mere end dagpenge for 6,3 timer.

Medlemmet, der således har fået udbetalt dagpengegodtgørelse for samme dag fra flere arbejdsgivere, kan dog maximalt få belagt dagpengekortet med 6,3 timer (teknisk belægning).

Et medlem arbejder fx hos henholdsvis arbejdsgiver A og arbejdsgiver B med 7,6 timer hos hver om mandagen i uge 3, i alt 15,2 timer. Medlemmets dagpengekort skal denne mandag belægges med medlemmets arbejdstimer, det vil sige med 15,2 timer.

Medlemmet opsiges hos begge arbejdsgivere om mandagen til fratrædelse samme dag.

Medlemmet har i de sidste 4 uger arbejdet således, at arbejdsgiver A skal betale en dagpengegodtgørelse for 5 timer (omregnet til 4 belægningstimer), og arbejdsgiver B skal betale en dagpengegodtgørelse for 6 timer (omregnet til 4,8 belægningstimer), det vil sige, at medlemmet i alt modtager dagpengegodtgørelse for 11 timer eller 8,8 omregnede belægningstimer. Medlemmets dagpengekort skal dog for tirsdagen alene belægges med 6,3 timer og ikke med yderligere for den udbetalte dagpengegodtgørelse.

Timerne fra den tekniske belægning fra dagpengegodtgørelsen skal medgå i beregningen af beskæftigelsens omfang i 13-ugers-perioden ved timeoverførsel.

Dagpengegodtgørelsen skal omregnes med den angivne faktor, hvis medlemmet er hjemsendt og får dækning for dele af en dag, eller hvis medlemmet arbejder på mindre end fuld, sædvanlig arbejdstid og dermed får udbetalt dagpengegodtgørelse i forhold til det antal timer, medlemmet var ansat til, det vil sige mindre end 7,6 timer pr. dag.

Den tekniske belægning for dagpengegodtgørelsen skal anføres på dagpengekortet på medlemmets 1. ordinære ledighedsdag.

Arbejder et medlem fx normalt i en 5 dages uge fra mandag til og med fredag, og medlemmet ophører i arbejdet fredag, skal dagpengekortet teknisk belægges med 6,3 timer den 1. ordinære arbejdsdag, det vil sige den følgende mandag for en udbetalt dagpengegodtgørelse.

Skal medlemmet normalt stå til rådighed for en 7-dages uge, fx tjenere eller fiskere, således at arbejdsløshedskassen i tilfælde af sygdom, fri for egen regning m.v. ville teknisk belægge dagpengekortet alle ugens dage, skal en teknisk belægning for dagpengegodtgørelse i tilfælde af arbejdsophør en fredag eller en lørdag ske henholdsvis lørdag eller søndag.

Har et medlem arbejdet mandag, tirsdag og onsdag i en uge (pt. 7,6 timer x 3) og får udbetalt en dagpengegodtgørelse om torsdagen (pt. 6,3 timer), vil medlemmet på grund af mindsteudbetalingsreglen i § 9 ikke kunne få arbejdsløshedsdagpenge for fredagen, da medlemmet har mindre end 9 timers ledighed i ugen.

Er medlemmets 1. ledighedsdag en mandag, og opnår medlemmet ikke beskæftigelse i den resterende del af ugen, skal arbejdsløshedsdagpenge i den pågældende uge udbetales med individuel sats, idet der ikke er påført dagpengekortet timer fra lønarbejde om mandagen, men alene er foretaget en teknisk belægning.

Til § 1, nr. 3

Søgnehelligdage (§ 3)

Det er en betingelse for udbetaling af dagpenge for søgnehelligdage, at der foreligger ledighed svarende til en normal arbejdsuge før helligdagen(e). Arbejdsfordeling eller virksomhedslukning på grund af ferie betragtes ikke som ledighed.

Perioder, hvori der under ledighed forekommer sygdom, ferie eller kursusdeltagelse, betragtes i denne forbindelse som ledighed.

Eks.: beskæftigelse

ugedage: A L L L O O L L SH ------------------------------------------ T O T F L S M T O ------------------------------------------

A = arbejde

L = ledighed

SH = søgnehelligdage

Medlemmet har været ledig en uge forud for helligdagen og vil derfor være berettiget til dagpenge.

Søgnehelligdage ved jul og påske betragtes som en helhed, således at betingelserne for udbetaling af dagpenge for disse dage skal være opfyldt forud for den første helligdag.

Hvis der i perioden forekommer beskæftigelse, der har karakter af egentligt lønarbejde, kan der ikke udbetales søgnehelligdagsdagpenge, hvorimod bibeskæftigelse samt belægning af dagpengekortet som følge af timeoverførsel, arbejdsfri indtægter eller borgerlige ombud og lignende ikke afbryder ledige perioder omkring søgnehelligdagen(e).

Delvist arbejde på søgnehelligdage udelukker ikke retten til at oppebære supplerende dagpenge for den/de pågældende dage.

Grundlovsdag betragtes i relation til udbetaling af dagpenge for søgnehelligdage som 1/2 søgnehelligdag.

Udbetaling af en opsparet søgnehelligdagsbetaling er uden betydning for retten til dagpenge for søgnehelligdage.

Det er endvidere uden betydning, at medlemmet har fået udbetalt en dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren, hvis medlemmet i øvrigt opfylder betingelsen om ledighed i en uge forud for søgnehelligdagen(e).

Undtagelsen i § 3, stk. 3, vedrører ikke faglige områder, hvor man som udgangspunkt opererer med en normal 5-dages uge, men ifølge overenskomsten er forpligtet til at udføre arbejde også i weekender og på søgnehelligdage/helligdage, mod at man senere afspadserer og/eller oppebærer tillæg til den normale løn.

Afsnittet vedrører medlemmer af arbejdsløshedskasser, hvor man traditionelt og ifølge overenskomst principielt betragter alle ugens dage som ligestillede.

Dette er fx tilfældet med Tjenernes, Musikernes og Artisternes Arbejdsløshedskasse, Gastronomernes Arbejdsløshedskasse og Hotel- og Restaurationspersonalets Arbejdsløshedskasse.

Til § 1, nr. 4

Når arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse for 1. ledighedsdag efter overgangsbestemmelserne til samme medlem er bortfaldet, skal arbejdsgiveren over for medlemmet skriftligt oplyse på hvilke dage og for hvilke tidspunkter, medlemmet har modtaget dagpengegodtgørelse. Erklæringen skal underskrives af medlemmet og arbejdsgiveren og af medlemmet gives til arbejdsløshedskassen.

Erklæringen er dokumentation for, at arbejdsgiveren har opfyldt arbejdsløshedsforsikringslovens forpligtelse til at betale medlemmet dagpengegodtgørelse for 1. ledighedsdag.

Hvis arbejdsløshedskassen imidlertid kan konstatere, at dagpengekortet/kortene af medlemmet er blevet teknisk belagt, og at arbejdsløshedskassen derfor har tilbageholdt dagpenge svarende til det antal 1. ledighedsdage, som forudsættes i arbejdsløshedsforsikringsloven, at arbejdsgiveren skal betale til det samme medlem, kan arbejdsløshedskassen genoptage udbetalingen af dagpenge til medlemmet, hvis de almindelige betingelser herfor er opfyldt, selvom erklæringen ikke endnu er givet til arbejdsløshedskassen.

Hvis medlemmet på grund af uoverensstemmelse med arbejdsgiveren om dennes forpligtelse til at betale dagpengegodtgørelse ikke har modtaget dagpengegodtgørelse, men medlemmets dagpengekort af arbejdsløshedskassen er blevet teknisk belagt for det antal 1. ledighedsdage, som det forudsættes i arbejdsløshedsforsikringsloven, at arbejdsgiveren skal betale til det samme medlem, kan arbejdsløshedskassen dog også genoptage udbetalingen af dagpenge til medlemmet for 1. ledighedsdag, hvis de almindelige betingelser herfor er opfyldt.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 11. april 1989

TROELS NØRGAARD

/Tove Hunderup

Ingen