Legislator Case Law & Legislation
C19890004409 DK

Cirkulære om retningslinier for henvisning af personer med vidtgående fysisk handicap til vederlagsfri fysioterapi

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1989 44 Historic

Cirkulære om retningslinier for henvisning af personer med vidtgående fysisk handicap til vederlagsfri fysioterapi

I henhold til Sundhedsministeriets bekendtgørelse af 28. marts 1989 om ændring af bekendtgørelse nr. 560 af 23. september 1988 om tilskud efter sygesikringsloven til fysioterapeutisk behandling kan der - bl.a. med henblik på forebyggelse af funktionstab og vedligeholdelse af færdigheder - ydes vederlagsfri fysioterapi til børn og voksne med vidtgående fysisk handicap.

Tilbudet om vederlagsfri fysioterapi gives til personer med

- Spastisk lammelse (cerebral parese)

- muskelsvind

- dissemineret sklerose

- paraplegi samt andre følger efter læsion af rygmarven (medulla spinalis)

- kronisk leddegigt (rheumatoid arthritis)

- cystisk fibrose

- handicap efter polio, amputationer samt fysisk handicap som følge af medfødte eller arvelige lidelser såsom rygmarvsbrok (spina bifida), blødersygdom, Spielmeyer-Vogts sygdom og knogleskørhed (osteogenesis imperfecta)

- vidtgående fysisk handicap som følge af ulykkestilfælde.

Der kan indtil videre maksimalt ordineres 3 moduler pr. uge pr. sikret. Henvisningen kan maksimalt omfatte behandling i en periode på 12 måneder.

Der kan dog i særlige tilfælde ordineres 6 moduler pr. uge pr. sikret i højst 3 måneder inden for en 12 måneders periode.

Sundhedsstyrelsen, den 29. marts 1989

Palle Juul Jensen

/Bent Olsen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →