Cirkulærskrivelse om regulering af begravelseshjælpen efter lov om offentlig sygesikring (til samtlige kommunalbestyrelser og amtsråd m.fl.)
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulærskrivelse om regulering af begravelseshjælpen efter lov om offentlig sygesikring
(til samtlige kommunalbestyrelser og amtsråd m.fl.)
Ifølge § 28, stk. 1, i lov om offentlig sygesikring reguleres begravelseshjælpen i henhold til lovens § 16 een gang årligt med en procent, der fastsættes på finansloven for det pågældende år.
I finansloven for 1989 er reguleringen pr. 1. juli 1989 fastsat til 2,5% i forhold til de den 1. juli 1988 gældende satser, jf. finanslovens § 42, tekstanmærkning nr. 62 til § 23. Finansministeriet.
Under henvisning hertil skal Sundhedsministeriet meddele, at begravelseshjælpen efter sygesikringslovens § 16, jf. bekendtgørelse nr. 453 af 8. september 1981 om begravelseshjælp til børn under 16 år, med virkning fra og med den 1. juli 1989 udgør følgende beløb
Voksne ..................................... 3.117,21 kr.
Børn under 16 år
død inden det fyldte 1. år ................. 1.245,00 kr.
ved barnets død i alderen 1 - 8 år ......... 1.870,00 kr.
ved barnets død i alderen 9 - 15 år ........ 2.650,00 kr.
Med virkning fra samme tidspunkt bortfalder de senest meddelte tilskudsbeløb, jf. Sundhedsministeriets cirkulærskrivelse af 29. marts 1988.
Sundhedsministeriet, den 30. marts 1989
VAGN NIELSEN