Legislator Case Law & Legislation
C19890002560 DK

Vejledning om ændring af vejledning om kontanthjælp efter bistandsloven

15 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (15)

Statutory Text (15 Articles)

Vejledning 1989 25 Historic

Bilag 1

Lov nr. 836 af 21. december 1988

Lov om ændring af lov om social bistand (Ændring af reglerne om kontanthjælp)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt

Folketinget har vedtaget og Vi ved vort samtykke stadfæstet følgende lov

Vejledning 1989 25 Historic

Kapitel 1

Indledning

Ved lov nr. 836 af 21. december 1988, jf. vedlagte bilag 1, er der foretaget ændringer i bistandslovens §§ 26, 37, 38, 40, 42 og 138 a, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 25. marts 1987 med senere ændringer.

Loven medfører

at kontanthjælpen til unge ikke-forsørgere under 23 år ændres,

at det høje børnetillæg til det ældste barn i hjemmet afskaffes, og der i stedet udbetales ens børnetillæg til alle børn,

at der indføres et nyt grænsebeløb for kontanthjælpen, som pr. 1. april 1989 er på 5.200 kr.,

at kontanthjælpsmodtagere i begrænset omfang kan have en arbejdsindtægt, uden at den medfører fradrag i hjælpen,

at der sker en præcisering af kontanthjælpsmodtageres pligt til at udnytte deres arbejdsmuligheder,

at der indføres et loft over § 42-hjælpen, svarende til 10/9 af højeste dagpenge efter § 47 i arbejdsløshedsforsikringsloven med fradrag for skat,

at kommuner, der etablerer en ekstraordinær indsats med særlige beskæftigelses- og uddannelsesordninger for ledige kontanthjælpsmodtagere, kan få overført statens besparelse på kontanthjælpsområdet.

Vejledning 1989 25 Historic

§ 1

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 25. marts 1987, som ændret ved lov nr. 213 af 10. april 1987, lov nr. 391 af 10. juni 1987, lov nr. 870 af 23. december 1987, § 4 i lov nr. 128 af 12. marts 1988 og § 2 i lov nr. 353 af 1. juli 1988, foretages følgende ændringer

1. § 26, stk. 1, nr. 1, affattes således

»1) når der må ydes en person hjælp på grund af pågældendes uforsvarlige økonomi, ubegrundede opgivelse af et arbejde eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, nægtelse af at påtage sig et rimeligt tilbud om arbejde eller af at deltage i beskæftigelsesfremmende foranstaltninger,».

2. I § 37, stk. 1, indsættes efter »børnetillæg«: », jf. dog stk. 2, 2. pkt.«.

3. I § 37, stk. 2, ophæves 2. og 3. pkt., og i stedet indsættes efter 1. pkt.

»Til unge under 23 år, der ikke har forsørgelsespligt over for ægtefælle eller børn, ydes en samlet hjælp til underhold og boligudgifter svarende til stipendier for henholdsvis hjemmeboende og udeboende efter lov om Statens Uddannelsesstøtte. Hvis den unge i en sammenhængende periode på 3 måneder har haft månedlige indtægter, der overstiger stipendiesatsen for udeboende, ydes dog hjælp efter reglerne for personer over 23 år. Unge gravide, der har passeret 12. svangerskabsuge, får også hjælp efter reglerne for personer over 23 år.«

4. § 37, stk. 4, 2. pkt., ophæves.

5. § 37, stk. 5, affattes således

»Stk. 5. Den samlede hjælp kan højst udgøre 90 pct. af den hidtidige indtægt. Dette gælder dog ikke,hvis den samlede hjælp udgør 4.916 kr. månedlig eller mindre. Hvis den samlede hjælp overstiger dette beløb og 90 pct. af pågældendes hidtidige indtægter ligger under 4.916 kr., udgør hjælpen 4.916 kr. månedlig. Ved hidtidig indtægt forstås indtægten i den seneste kalendermåned. Hvis dette beløb i det enkelte tilfælde ikke er et rimeligt udtryk for ansøgerens indtjeningsevne, anvendes i stedet den gennemsnitlige indtægt i de seneste 3 kalendermåneder.«

6. I § 37, stk. 7, 1. pkt., indsættes efter »stk. 2«: »og 5«.

7. I § 37, stk. 7, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»De særlige ydelser til unge under 23 år reguleres som stipendier efter lov om Statens Uddannelsesstøtte.«

8. I § 37 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke

»Stk. 8. Den årlige regulering efter stk. 7, 1. pkt., foretages ikke i 1989.«

9. I § 38, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »ægtefællens indtægter«: », jf. dog stk. 5 og 7«.

10. I § 38 indsættes efter stk. 4 som nye stykker

»Stk. 5. Personer, der har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på 3 måneder eller derover, kan have arbejdsindtægter på indtil 1.000 kr. pr. måned efter skattetræk, uden at der sker fradrag i kontanthjælpen, dog maksimalt 6.000 kr. Denne mulighed for fradragsfri indtægter er begrænset til i alt 6 sammenhængende måneder. Det fradragsfri beløb kan optjenes pr. voksen kontanthjælpsmodtager i husstanden.

Stk. 6. Forslag til revision af ordningen i stk. 5 skal fremsættes for Folketinget inden udgangen af 1991.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 7 og 8.

11. § 40, stk. 1, nr. 1, affattes således

»1) når den pågældende ikke har et rimeligt tilbud om arbejde eller deltagelse i beskæftigelsesfremmende foranstaltninger,»

12. § 42, stk. 2, 3. pkt., affattes således

»Bestemmelsen i § 37, stk. 2, 5. pkt., finder ikke anvendelse, og grænsebeløbet i § 37, stk. 5, 2. og 3. pkt., erstattes af det beløb, som svarer til 10/9 af højeste dagpengesats efter § 47 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. med fradrag for skat af dette beløb.«

13. I § 138 a indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Socialministeren kan efter indstilling fra kommunalbestyrelsen tillade, at der ydes refusion fra staten til udgifter til en ekstraordinær udvidelse af indsatsen med hensyn til at få personer, der modtager kontanthjælp efter § 37, i beskæftigelse eller uddannelse. Det skal tilstræbes, at refusionen ikke overstiger det beløb, der skulle ydes som refusion efter § 133, stk. 2, til udgifter vedrørende § 37, såfremt den pågældende kommune ikke havde iværksat særlige ordninger for beskæftigelse eller uddannelse.«

Vejledning 1989 25 Historic

Bilag 2

Oplysninger, der skal være med i ansøgninger om godkendelse af

projekter efter bistandslovens § 138 a, stk. 2.

1. Beskrivelse af målgruppen for den særlige aktiveringsindsats. Herunder oplysning om det ventede antal personer pr. år, der vil blive omfattet.

2. Beskrivelse af de foranstaltninger, der skal indgå i den særlige indsats.

3. Beskrivelse af foranstaltningens varighed (maks.) for den enkelte og vilkår under deltagelsen.

4. Projektets varighed (1 år, 2 år eller flere).

5. Beskrivelse af, hvorledes projektet tænkes administreret (organisation, samarbejdsparter m.m.).

6. Budgetopstilling.

Vejledning 1989 25 Historic

Kapitel 2

Kontanthjælp til underhold m.v.

Vejledning 1989 25 Historic

Kapitel 2

Kontanthjælp til underhold m.v.

Lovændringen medfører nedennævnte ændringer i Socialministeriets kontanthjælpsvejledning nr. 49 af 5. marts 1987, som ændret ved Socialministeriets vejledning nr. 30 af 11. marts 1988.

Systematik og inddeling følger kontanthjælpsvejledningen nr. 49 af 5. marts 1987. For at lette læsningen er vejledningen af 11. marts 1988 indarbejdet i de følgende punkter, ligesom hele punkter fra kontanthjælpsvejledningen er genoptrykt, selv om der kun er foretaget mindre ændringer. Realitetsændringer og tilføjelser er markeret med en lodret streg.

1. I pkt. 6 tilføjes som 5. afsnit: »for ikke-forsørgere under 23 år gælder særlige regler, jf. pkt. 7 a.«

2. I pkt. 6 a foretages følgende ændringer

1) Pkt. udgår, jf. nedenfor under 5.

2) I pkt. , 4. afsnit, 2. linje, ændres »4. pkt.« til: »5. pkt.«

3. Pkt. 6 c affattes således

»c. Børnetillægget

Ved ændringen af § 37 pr. 1. juli 1987 er hjælpen til børn forhøjet fra et beløb, der svarer til faderens normalbidrag, til et beløb, der svarer til 5/3 af normalbidraget, siden 1. juli 1988 1.027 kr. pr. måned.

Børnetillægget udbetales fra den 1. april 1989 med dette beløb til samtlige børn under 18 år i hjemmet.

Det fremgår af § 37, stk. 4, 2. pkt., at en person, der ikke har barnet hos sig, men betaler bidrag til dets underhold, har ret til børnetillæg, uanset om bidraget på tidspunktet for hjælpens udbetaling er udbetalt forskudsvis af det offentlige. Herved sikres det, at kontanthjælpsmodtageren ikke for så vidt angår underholdsbidraget får en forøget gældsbyrde i den periode, hvor der ydes kontanthjælp. Børnetillægget svarer i denne situation til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget.

Reglen finder anvendelse, uanset om den pågældende er uden eller har del i forældremyndigheden.

Hvis personer, der har fælles husførelse med andre end en ægtefælle, har fællesbørn, fradrages et beløb i børnetillægget svarende til normalbidraget, hvis kun den ene person modtager kontanthjælp, jf. § 37, stk. 4, 3. pkt.

Modtager begge de samlevende forældre kontanthjælp, får barnet eet børnetillæg, der kan konteres med halvdelen til hver.

Lever barnets forældre ikke sammen, udbetales der børnetillæg til forældremyndighedens indehaver med fradrag for, hvad der betales til barnet fra den anden af forældrene, eventuelt i kraft af, at pågældende får børnetillæg til kontanthjælpen.

Hvis et barn opholder sig hos den ene af to ikke-samlevende forældre med fælles forældremyndighed, og den pågældende får kontanthjælp, finder reglen i § 37, stk. 4, 3. pkt., tilsvarende anvendelse, dvs. at der ydes børnetillæg med fradrag af normalbidraget. På tilsvarende måde kan denne regel anvendes, hvis barnet opholder sig lige meget hos begge forældre, når kun den ene får kontanthjælp. Får de begge kontanthjælp, kan det være rimeligt at udbetale et halvt børnetillæg til hver af dem.

Der udbetales ikke børnetillæg, når et barn er anbragt uden for hjemmet efter bistandsloven, eller når et barn ved egne indtægter er i stand til at forsørge sig selv.

I modsætning til, hvad der gælder efter børnetilskudsloven, skal der udbetales børnetillæg, når et barn uden kommunens medvirken f.eks. opholder sig i en efterskole eller en observationsskole.

Om et barn har så store indtægter, at det er i stand til at forsørge sig selv, må afhænge af en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. De retningslinjer, som gælder med hensyn til forskudsvis udbetaling af bidrag, kan være vejledende. Ifølge disse vil der som regel ikke kunne udbetales bidragsforskud, hvis barnets indtægter overstiger 3 x normalbidraget, jf. pkt. 24 i Sikringsstyrelsens vejledning nr. 158 af 18. december 1986 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

I den konkrete vurdering kan der tages hensyn til særlige økonomiske byrder, der hviler på familien, f.eks. store forsørgerudgifter på grund af antallet af børn i familien, høje boligudgifter eller andre særlige forhold, f.eks. udgifter til uddannelse (skolepenge).

Endvidere må der lægges vægt på, om der er tale om indtægt fra en ganske kortvarig beskæftigelse af barnet.«

4. Pkt. 7 affattes således

7. Niveauer og grænser for den samlede hjælp

Med indførelsen af de faste ydelser pr. 1. juli 1987 blev det af forenklingshensyn fastsat i § 37, stk. 5, at den samlede hjælp kunne ydes uden begrænsninger af de hidtidige indtægter, forudsat at summen af grundydelse, boligtillæg og børnetillæg ikke oversteg det beløb, der efter § 47 i arbejdsløshedsforsikringsloven udbetaltes i højeste dagpenge efter fradrag for skat.

Lovændringen pr. 1. april 1989 indebærer, at det hidtidige dagpengeloft efter skat erstattes af et grænsebeløb, som i § 37, stk. 5, er beregnet til 4.916 kr., svarende til niveauet for januar 1987. Pr. 1. april 1989 udgør grænsebeløbet 5.200 kr. månedlig.

Hvis grundydelse med tillæg udgør mere end grænsebeløbet, og ansøgeren ikke hidtil har haft indtægter eller haft indtægter, hvoraf 90 pct. ligger under dette niveau, udbetales altid et beløb, svarende til grænsebeløbet.

Overstiger den beregnede hjælp (grundydelse og tillæggene) grænsebeløbet, er det en forudsætning for, at der kan udbetales en højere hjælp, at ansøgerens hidtidige indtægter giver grundlag herfor. Hjælpen kan i denne situation ikke overstige en grænse, der svarer til 90 pct. af den hidtidige indtægt i den seneste kalendermåned, før ændringen i forholdene indtrådte. Dette tidspunkt vil normalt falde sammen med ansøgningstidspunktet, men for nogle kontanthjælpsmodtagere kan der være tale om, at de hidtidige indtægter ligger op til flere år tilbage. I så fald må indtægterne opregnes til det nuværende lønniveau.

Med hensyn til, hvilke indtægtstyper der omfattes af indtægtsbegrebet, må der tages udgangspunkt i, at indtægterne skal være løn (herunder værdien af kost og logi) eller lønlignende ydelser samt andre kontante ydelser såsom legater, studielån, renter m.v.

Dette udelukker imidlertid ikke, at der efter omstændighederne kan tages hensyn til andre »indtægter« i form af naturalydelser og lignende.

Viser det sig undtagelsesvis, at indtægten i den seneste måned ikke kan anses for at være et rimeligt udtryk for ansøgerens indtjeningsevne, dvs. at der ikke er tale om et beløb, som pågældende typisk har haft til disposition til at leve for, kan den gennemsnitlige indtægt i de seneste 3 kalendermåneder i stedet anvendes som individuel grænse for den samlede hjælp.

I forbindelse med en separation eller skilsmisse - og for samlevende parter ved samlivsophævelse - må hver af parterne betragtes som enlige, således at kontanthjælpen skal beregnes på grundlag af hver af parternes hidtidige indtægter. Hvis kun den ene har haft indtægter, tages der udgangspunkt i halvdelen af indtægten.

Den samlede kontanthjælp til ægtefæller kan højst udgøre 2 x grænsebeløbet, pr. 1. april 1989 10.400 kr. månedlig, med mindre de hidtidige indtægter giver grundlag for at overskride dette beløb.

Hjælp efter § 42 beregnes efter reglerne i § 37, stk. 2-4 (uden nedsættelse af hjælpen efter 9 måneder). Grænsebeløbet i § 37, stk. 5, finder ikke anvendelse, men erstattes af et beløb, som svarer til 10/9 af højeste dagpengesats efter arbejdsløshedsforsikringsloven med fradrag for skat af dette beløb, jf. § 42, stk. 2.

Hvis den beregnede hjælp overstiger dette niveau, kan der udbetales en højere hjælp, når den pågældendes tidligere indtægter giver grundlag herfor. Hjælpen kan dog ikke overstige 90 pct. af den hidtidige indtægt.

De særlige uddannelses- og/eller handicapbetingede udgifter holdes uden for loftet.

Med hensyn til beregningen af 10/9 af dagpengenes højeste beløb efter fradrag for skat, lægges det til grund, at personen alene beskattes af dette beløb. Det ligger heri, at man ved beregningen må gå ud fra, at den pågældende ikke har andre indtægter og ikke andre fradrag end personfradraget og det 3 pct.'s fradrag, som er indført i forbindelse med ikrafttrædelsen af skattereformen (§ 8 i ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 555 af 16. september 1988).'

5. Efter pkt. 7 indsættes som nyt punkt

»7 a. Hjælp til unge ikke-forsørgere under 23 år

Med ændringen af bistandsloven pr. 1. juli 1987 blev der indført særlige takster for grundydelsen efter § 37, stk. 2, for unge.

Efter disse regler udgjorde grundydelsen til unge under 23 år, der ikke havde forsørgelsespligt over for ægtefælle eller børn, 1.402 kr. månedlig for hjemmeboende og 1.954 kr. månedlig for udeboende (juli 1988-niveau). Reglen om en lavere »unge-ydelse«, der blev fastsat af hensyn til en samordning med niveauet for ydelserne efter Statens Uddannelsesstøtte, gjaldt dog kun, hvis den unge ikke tidligere havde haft indtægter, der oversteg disse grundydelser. Ud over grundydelsen kunne der ydes boligtillæg efter § 37, stk. 3.

Fra den 1. april 1989 er de særlige ungesatser for grundydelsen afskaffet og i stedet udbetales en samlet ydelse, som svarer til de stipendiesatser for henholdsvis hjemmeboende og udeboende, der er angivet i lov om Statens Uddannelsesstøtte. Den samlede ydelse omfatter således såvel grundydelsen efter § 37, stk. 2, som boligtillægget efter § 37, stk. 3, og udbetales med et fast beløb uanset boligudgiftens størrelse. En eventuel boligsikring til den unge vil blive fradraget i kontanthjælpen i overensstemmelse med princippet i § 37, stk. 3.

Fra 1. august 1988 udgør SU-stipendiesatserne for hjemmeboende 1.833 kr. pr. måned og for udeboende 3.000 kr. pr. måned.

Unge ikke-forsørgere under 23 år er dog berettiget til hjælp efter reglerne i § 37 til personer over 23 år, hvis de tidligere har haft indtægter, som har strakt sig over en periode på mindst 3 sammenhængende måneder. Indtægtsperioden behøver ikke at ligge umiddelbart forud for ansøgningen om kontanthjælp. Indtægtens størrelse efter skat skal i hver af de 3 måneder overstige stipendiesatsen for en udeboende, og dette gælder, uanset om der er tale om hjemmeboende eller udeboende unge.

Enhver form for indtægt tages i betragtning, herunder også offentlige ydelser som f.eks. hjælp efter § 42 og SU.

Som tidligere nævnt er unge forsørgere under 23 år ikke omfattet af de særlige regler for unge i § 37, stk. 2, 2.-3. pkt. Derimod er denne gruppe berettiget til kontanthjælp efter de almindelige regler i § 37, stk. 2-4. Gravide under 23 år, der har passeret 12. svangerskabsuge, overgår ligeledes til kontanthjælp efter de regler, som gælder for personer over 23 år.'

6. Pkt. 9 affattes således

9. Regulering af ydelserne

Det er i § 37, stk. 7, 1. pkt., bestemt, at grundydelserne efter stk. 2 og grænsebeløbet efter stk. 5 reguleres een gang årlig med en procent, der fastsættes på finansloven for det pågældende år.

Reguleringen sker pr. 1. juli. Der sker dog ikke regulering af de nævnte beløb pr. 1. juli 1989, jf. § 37, stk. 8.

De særlige ydelser til unge under 23 år reguleres som stipendier efter loven om Statens Uddannelsesstøtte, jf. § 37, stk. 7, 2. pkt.

Børnetillægget reguleres på samme måde som normalbidraget, mens loftet over hjælpen efter § 42 reguleres i overensstemmelse med reglerne om dagpenge i arbejdsløshedsforsikringsloven.'

7. Pkt. 10 affattes således

10. Fradrag for indtægter

Det anføres i § 38, stk. 1, at der i den beregnede samlede kontanthjælp efter § 37 skal foretages fradrag for indtægter, som ansøgeren og ægtefællen har i den periode, da der ydes hjælp. Reglen er en følge af princippet om, at kontanthjælpen er subsidiær i forhold til andre indtægtsmuligheder.

Inden indtægterne fratrækkes, skal de dog nedsættes med de nødvendige udgifter til arbejdsredskaber og -beklædning samt til transport i forbindelse med erhvervelsen af indtægterne.

Udgifter til transport bør i almindelighed tage udgangspunkt i udgifterne ved benyttelse af offentlige befordringsmidler.

Udgiften til transport i eget køretøj kan i det enkelte tilfælde være en nødvendig udgift i forbindelse med erhvervelse af indtægter, hvis offentlige transportmidler ikke med rimelighed kan forlanges benyttet. Transportudgifter i forbindelse med kørsel i egen bil kan i mangel af anden dokumentation opgøres efter reglerne i Finansministeriets cirkulære om godtgørelse for benyttelse af eget befordringsmiddel på tjenesterejse.

Tilbagebetalte a conto bidrag til varme og elektricitet betragtes som indtægter, da sådanne udgifter dækkes af boligtillægget.

Der foretages ikke fradrag i kontanthjælpen for værdien af kost m.v. under ophold på sygehus eller lignende behandlingsinstitution. Der skal være tale om institutioner, som yder behandling lige som på de egentlige sygehuse. Dette vil være tilfældet for så vidt angår fødeklinikker og andre til sygehusvæsenet knyttede behandlingsinstitutioner, rekonvalescenthjem og behandlingsinstitutioner for alkoholskadede.

Hvis opholdet strækker sig ud over 6 måneder, vil der efter en konkret vurdering kunne foretages fradrag i kontanthjælpen for værdien af kost m.v. I den konkrete vurdering bør der tages hensyn til, at f.eks. en enlig person kan have en betydelig besparelse ved ikke at skulle betale for mad m.v., medens det kan tænkes, at en stor familie ikke vil have en mærkbar besparelse ved, at een person er indlagt på sygehus eller lignende i en længere periode.

Såfremt indtægten i skattemæssig henseende er A-indkomst, foretages fradraget med nettobeløbet.

Hvis der er tale om B-indkomst, bør pågældende henvises til skattemyndighederne med henblik på fastlæggelse af, hvorledes indtægten skal beskattes, og hvorledes skatten skal opkræves, således at der så vidt muligt kan ske samtidig beskatning af B-indkomsten. I så fald foretages fradraget i kontanthjælpen ligeledes med nettobeløbet. I tilfælde, hvor det ikke er muligt at få fastsat en »samtidighedsskat« af B-indtægten, må det bero på en konkret vurdering, om der kan tages hensyn til skat af B-indtægten ved fradrag af indtægter i kontanthjælpen.

Udbetaling af overskydende skat betragtes som indtægt.

Når der er fastsat en betalingsordning for tilbagebetaling af kontanthjælp efter § 27, og betalingsordningen ikke er overholdt (eller der foreligger en restance for betaling for serviceydelser efter bistandsloven), indtræder det sociale udvalg i retten til overskydende skat for et beløb, der svarer til de forfaldne afdrag (eller den skyldige betaling).

I disse situationer betragtes overskydende skat således ikke som indtægt.

Feriegodtgørelse, der efter ferielovgivningen kan udbetales 1 måned før ferien, skal først fradrages i kontanthjælpen, når ferien holdes, og der kan kun foretages fradrag svarende til kontanthjælpen for det antal dage, som feriegodtgørelsen er bestemt til at dække, jf. § 38, stk. 1, 3. pkt.

Hvis der ydes kontanthjælp efter § 37 under et højskoleophold (jf. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 429 af 11. juni 1986, § 2), skal der ikke ske fradrag for den del af stats- og kommunestøtten til opholdet, der dækker udgifter, som også dækkes af kontanthjælpen.

For så vidt angår personer, der modtager hjælp til højskoleophold efter § 42 er der ikke sket ændringer i forhold til de hidtil gældende regler, dvs. at der fortsat efter en konkret vurdering kan reduceres for besparelser ved fri kost. Man skal dog være opmærksom på, at der er så meget tilbage af grundydelsen, at den udover lommepenge også dækker faste udgifter (A-kasse, licens osv.) og kost ved eventuelle besøg i hjemmet, jf. pkt. 38 i vejledning om hjælp efter bistandslovens § 42. Udgifter til opholdsbetaling, hjem- og besøgsrejser, materialer m.v. dækkes som uddannelsesudgifter efter § 42, jf. pkt. 34 i § 42-vejledningen.

Der skal heller ikke foretages fradrag i kontanthjælpen for ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser og foreninger m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren efter ligningslovens § 7, litra z. Ifølge denne bestemmelse er beløb op til 5.000 kr. om året fra hver fond m.v. fritaget for beskatning.'

8. Efter pkt. 12 indsættes som nyt punkt

»12 a. Personer, der i en sammenhængende periode på 3 måneder eller derover har modtaget kontanthjælp, kan fra 1. april 1989 tjene op til 1.000 kr. pr. måned efter skattetræk, uden at der sker fradrag i kontanthjælpen.

Der skal være tale om en egentlig arbejdsindtægt, hvorimod f.eks. indtægter i forbindelse med deltagelse i undervisning eller praktik, herunder godtgørelser, ikke falder ind under bestemmelsen.

Muligheden for fradragsfri indtægter er begrænset til 1.000 kr. netto om måneden, dog højst 6.000 kr. i alt. Indtjeningen skal finde sted i en sammenhængende kontanthjælpsperiode på 6 måneder. Arbejdsindtægten kan hidrøre fra forskellige arbejdsforhold, og der behøver ikke at være udført arbejde i hver af de 6 måneder.

Retten til fradragsfri arbejdsindtægter ved siden af kontanthjælpen gælder for alle, der modtager kontanthjælp, herunder personer, der modtager supplerende kontanthjælp f.eks. til en lønindtægt.

Det fradragsfri beløb kan optjenes pr. voksen kontanthjælpsmodtager i husstanden. Når der udbetales kontanthjælp til ægtepar, kan hver af ægtefællerne som udgangspunkt benytte muligheden for indtjening af fradragsfri indtægter efter stk. 5. Dette gælder dog kun, hvis begge ægtefæller har været ude for ændringer i deres forhold. Skyldes udbetaling af kontanthjælp alene, at der er sket ændringer i den ene ægtefælles forhold, mens den anden ægtefælles forhold er uændrede, kan denne anden ægtefælle ikke udnytte reglen efter stk. 5. Til illustration heraf kan nævnes en situation, hvor den ene ægtefælle mister sit arbejde, mens den anden ægtefælle beholder sit under uændrede forhold. I dette tilfælde vil den ægtefælle, der er i arbejde, ikke kunne benytte reglen i § 38, stk. 5.

Den begrænsede mulighed for fradragsfri arbejdsindtægter kan kun gives een gang i et sammenhængende kontanthjælpsforløb. Hvis kontanthjælpsperioden afbrydes ved, at der ikke udbetales hjælp til underhold m.v., og der senere opstår behov for hjælp, begynder en ny kontanthjælpsperiode at løbe. Der vil så igen - efter 3 måneder - blive mulighed for at komme ind under reglen i stk. 5.

Ganske kortvarige afbrydelser af kontanthjælpen vil dog ikke bevirke, at der på ny bliver mulighed for fradragsfri indtægter efter stk. 5. Afbrydelsen skal have et omfang, der svarer til afbrydelsen af 9-måneders perioden i § 37, stk. 2, 5. pkt., dvs. som regel 1 måned, svarende til det tidsrum, for hvilket der normalt udbetales kontanthjælp.

Retten til fradragsfri arbejdsindtægter efter § 38, stk. 5, gælder sideløbende med reglen i stk

. 7, hvorefter der skal bortses fra halvdelen af den godtgørelse, der udbetales under deltagelse i produktionsskoler, vejledningskurser og EIFU-kurser, jf. pkt. 13.

Ordningen skal tages op til revision inden udgangen af 1991.«

9. I pkt. 13, 5. linje, ændres »stk. 4« til: »stk. 7«.

10. I pkt. 14, 1. linje, ændres »stk. 5« til: »stk. 8«.

11. I pkt. 16 indsættes som sidste afsnit

»Som følge af, at der ikke skal foretages fradrag i kontanthjælpen for ydelser fra godkendte sociale fonde og foreninger m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren, skal der heller ikke tages hensyn til disse ydelser ved vurderingen af en kontanthjælpsmodtagers eller -ansøgers formueforhold efter lovens § 39.«

12. Pkt. 17 affattes således

17. Udnyttelse af arbejdsmuligheder

Efter bistandslovens § 40 er det en betingelse for at få kontanthjælp, at ansøgeren og den eventuelle ægtefælle i tilstrækkelig grad har udnyttet sine arbejdsmuligheder.

Der er fra 1. april 1989 sket en præcisering af kontanthjælpsmodtageres pligt til at udnytte deres arbejdsmuligheder.

En kontanthjælpsmodtager vil som udgangspunkt være forpligtet til at påtage sig et rimeligt tilbud om arbejde. Dette gælder, uanset om arbejdet er anvist eller henvist, og uanset om der er tale om arbejde på det almindelige arbejdsmarked uden tilskud til arbejdsgiveren, eller om det er arbejde, der tilbydes med løntilskud efter lov om beskæftigelsesmuligheder for unge m.v., deltagelse i beskæftigelsesprojekter eller arbejdstilbud efter lov om arbejdstilbud til ledige. Kontanthjælpsmodtageren skal ligeledes tage imod tilbud om beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, herunder uddannelsestilbud, som vil kunne medvirke til at bedre den pågældendes fremtidige erhvervsmuligheder, og kurser, hvor der udbetales en speciel kursustakst. Som eksempel herpå kan nævnes et tilbud om ophold på en produktionsskole.

Hvis kontanthjælpsmodtageren går ind i et projekt med en lav løn eller godtgørelse, vil der efter de almindelige regler i § 37 være mulighed for at give supplerende kontanthjælp. Det er dog en forudsætning, at projektet ikke kan betragtes som en uddannelse, der efter § 40, stk. 2, udelukker kontanthjælp.

Der kan ikke ydes kontanthjælp til en person, der afslår et tilbud om arbejde eller deltagelse i beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, som den pågældende efter en konkret vurdering ikke har nogen rimelig grund til at afvise, så længe tilbuddet fortsat står åbent for den pågældende. Hvis tilbuddet senere er bortfaldet, vil der være mulighed for at give kontanthjælp, men denne bør i så fald ydes med tilbagebetalingspligt efter § 26, stk. 1, nr. 1, hvis ordlyd samtidig er bragt i overensstemmelse med § 40, stk. 1, nr. 1.

Betingelsen om, at både ansøgeren og ægtefællen skal have udnyttet sine arbejdsmuligheder, fraviges, hvis den ene ægtefælle er under uddannelse, jf. § 40, stk. 3.

I § 40, stk. 1, nr. 1-5, er angivet en række eksempler på, hvordan ansøgeren kan opfylde lovens betingelse om at udnytte sine arbejdsmuligheder.

Disse eksempler er ikke udtømmende, og socialforvaltningerne har derfor mulighed for på andre måder at undersøge, om pågældende reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet. F.eks. vil en selvstændig erhvervsdrivende kunne opfylde betingelsen i § 40 ved i en midlertidig periode at foretage nødvendig reparation og vedligeholdelse af virksomheden.

Ifølge § 40, stk. 2, 1. pkt., kan der ikke ydes hjælp til personer, som er under uddannelse. Der fastsættes dog i medfør af § 40, stk. 2, 2. pkt., nærmere regler for, i hvilke særlige tilfælde der kan ydes kontanthjælp til uddannelsessøgende. Herom henvises til Socialministeriets bekendtgørelse nr. 429 af 11. juni 1986 om uddannelsessøgendes ret til kontanthjælp i særlige tilfælde.

Det kan specielt nævnes, at kontanthjælpsmodtagere under højskoleophold kan bevare hjælpen, men må være indstillet på at afbryde højskoleopholdet for at udnytte et tilbud om arbejde.'

13. I pkt. 18 foretages følgende rettelser

1) I 2. afsnit, 2. linje, ændres »1.-3. pkt.« til: »1.-4. pkt.« og i 3. linje ændres »4. pkt.« til: »5. pkt.«

2) I 4. afsnit, 1. linje, ændres »4.« til: »5.«

3) I 5. afsnit, 2. linje, ændres »4. pkt.« til: »5. pkt.«

Vejledning 1989 25 Historic

§ 2

Loven træder i kraft den 1. april 1989.

Givet på Christiansborg slot, den 21. december 1988

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ Aase Olesen

Vejledning 1989 25 Historic

Bilag 3

Model til beregning af refusionsberettigende udgifter i forbindelse med projekter efter § 138 a, stk. 2

Modellen forudsætter, at kommunen i det pågældende år fuldt ud anvender de afsatte beskæftigelsesmidler (de lovpligtige beskæftigelsesmidler) i henhold til § 26, stk. 1, samt eventuelle statslige puljebeløb i henhold til § 23 b i lov om beskæftigelsesmuligheder for unge m.v., således at projektets midler udelukkende anvendes til en udvidelse af beskæftigelsesforanstaltningerne.

Projektets midler (II i beregningsskemaet) defineres som

samtlige midler afsat/anvendt ifølge kommunens budget/regnskab til beskæftigelses- og uddannelsesgarantien (III i beregningsskemaet)

minus

kommunens lovpligtige beskæftigelsesmidler samt evt. andel i amtskommunens lovpligtige beskæftigelsesmidler og statslige puljebeløb (I i beregningsskemaet).

Derimod skal evt. EF-tilskud ikke medregnes.

Det beløb, der kan anmeldes til statsrefusion i det enkelte år, er den sparede kontanthjælp som følge af projektet, dog kan der maksimalt anmeldes et beløb svarende til kommunens udgift til projektet.

Den sparede kontanthjælp beregnes ved hjælp af følgende formel

A - x C B

hvor

A = Summen af kontanthjælpsudbetalingen i den seneste fulde måned inden deltagelse i beskæftigelsesforanstaltningerne til samtlige kontanthjælpsmodtagere, som deltager i årets beskæftigelsesforanstaltninger finansieret af både de lovpligtige beskæftigelsesmidler og projektets midler.

B = Antal kontanthjælpsmodtagere, som deltager i årets beskæftigelsesforanstaltninger finansieret af både de lovpligtige beskæftigelsesmidler og projektets midler.

(A/B svarer således til den gennemsnitlige månedlige kontanthjælpsudgift, der spares som følge af beskæftigelsesforanstaltningerne.)

C = Antal deltagermåneder*) finansieret af projektets midler, jf. beregningsskemaets formel (samtlige deltagermåneder gange projektets midlers andel af de samlede midler til beskæftigelsesforanstaltningerne).

Det refusionsberettigende beløb anføres på det almindelige refusionsskemas linje vedrørende kontiene 5.01.13, 16 og 20, forbigående hjælp. Dette gælder både ved forskudsanmeldelser og ved restafregning.

*) 1 deltagermåned defineres som 1 deltager beskæftiget i 1 måned (5 deltagere beskæftiget i 6 måneder er således lig med 30 deltagermåneder).

Beregningsskema vedrørende sparet kontanthjælp

Projekter efter § 138 a, stk. 2

Nøgletal

III.

I. Lovpligtige beskæftigelsesmidler m.v. kr ----------- II. Projektets midler kr. ----------- III. Midler i alt anvendt til beskæftigelsesforanstaltninger i året kr. ----------- ----------- IV. Samlet antal deltagermåneder på årets beskæftigelsesforanstaltninger mdr. ----------- A. Summen af den kontanthjælp der den seneste måned før overgang til beskæftigelsesforanstaltning er udbetalt til deltagere i projektet kr. ----------- B. Antal kontanthjælpsmodtagere, der har deltaget i beskæftigelsesforanstaltninger i løbet af året personer ----------- Beregning: C. Beregnet antal deltagermåneder finansieret af projektets midler: IV x II x ------- mdr. = -------- mdr. = mdr. III ----------- D. Beregnet sparet kontanthjælp som følge af projektet: A x C x ----- kr. = -------- kr. = kr. B ----------- Hvis D er større end II, kan kun beløbet under II anmeldes til refusion. Beløb, der kan anmeldes til refusion kr. ----------- -----------

(Anføres på refusionsskema til Sikringsstyrelsen under pkt. 5.01.13, 16 og 20.)

Eksempel

Beregningsskema vedrørende sparet kontanthjælp

Projekter efter § 138 a, stk. 2

Nøgletal

I. Lovpligtige beskæftigelsesmidler m.v. 1.124.000 kr. ------------- II. Projektets midler 881.108 kr. ------------- III. Midler i alt anvendt til beskæftigelsesforanstaltninger i året 2.005.108 kr. ------------- ------------- IV. Samlet antal deltagermåneder på årets beskæftigelsesforanstaltninger 230 mdr. ------------- A. Summen af den kontanthjælp der den seneste måned før overgang til beskæftigelsesforanstaltning er udbetalt til deltagere i projektet 114.364 kr. ------------- B. Antal kontanthjælpsmodtagere, der har deltaget i beskæftigelsesforanstaltninger i løbet af året 36 personer ------------- Beregning: C. Beregnet antal deltagermåneder finansieret af projektets midler: IV x II x ------- mdr. = -------- mdr. = 101,07 mdr. III ------------- D. Beregnet sparet kontanthjælp som følge af projektet: A x C x ----- kr. = -------- kr. = 320.855 kr. B ------------- Hvis D er større end II, kan kun beløbet under II anmeldes til refusion. Beløb, der kan anmeldes til refusion 320.855 kr. ------------- -------------

(Anføres på refusionsskema til Sikringsstyrelsen under pkt. 5.01.13, 16 og 20.)

Vejledning 1989 25 Historic

Kapitel 3

Projekter med særlige beskæftigelses- og/eller uddannelsesordninger

Vejledning 1989 25 Historic

Kapitel 3

Projekter med særlige beskæftigelses- og/eller uddannelsesordninger

Efter bestemmelsen i § 138 a, stk. 2, kan socialministeren tillade, at en kommune får overført statens besparelser på kontanthjælpsområdet, når der etableres en ekstraordinær indsats med hensyn til beskæftigelses- og uddannelsesordninger for ledige kontanthjælpsmodtagere.

Bestemmelsen sigter på ordninger, som efter den enkelte kommunes nærmere bestemmelse giver en form for beskæftigelses- og/eller uddannelsesgaranti for kontanthjælpsmodtagere eller grupper af kontanthjælpsmodtagere, f.eks. bestemte aldersgrupper. Under beskæftigelsen eller uddannelsen udbetales løn eller deltagergodtgørelse efter lov om beskæftigelsesmuligheder for unge m.v. Det er kun, når kommunen bruger egne midler ud over »de kommunale pligtbeløb« eller statslige puljebeløb efter nævnte lov, at der kan blive tale om refusion af sparet kontanthjælp.

Der er tale om en forsøgsbestemmelse. Det betyder, at socialministeren skal godkende hver enkelt ordning. Der vil i forbindelse hermed kunne stilles betingelser for godkendelsen, f.eks. om evaluering af forsøget.

I bilag 2 til denne vejledning er optaget en liste over forhold, som skal oplyses ved ansøgning om godkendelse af forsøg efter § 138 a, stk. 2.

Som bilag 3 er optaget den refusionsmodel, der vil blive brugt ved beregningen af den statslige besparelse, der for et givet år kan refunderes en kommune, beregningsskema, samt et regneeksempel.

Det fremgår af beregningsskemaet, hvorledes den refusionsberettigende udgift anmeldes.

Ansøgning om godkendelse af projekter efter § 138 a, stk. 2, indsendes til Socialstyrelsen, Kristineberg 6, 2100 København Ø.

Vejledning 1989 25 Historic

Kapitel 4

Ikrafttrædelsestidspunkt og overgangsspørgsmål

Vejledning 1989 25 Historic

Kapitel 4

Ikrafttrædelsestidspunkt og overgangsspørgsmål

Lovændringen træder i kraft den 1. april 1989.

Samtidig ophæves Socialministeriets vejledning nr. 30 af 11. marts 1988 om ændring af vejledning om kontanthjælp efter bistandsloven.

Personer, som umiddelbart før 1. april 1989 modtager en kontanthjælp efter bistandslovens § 37, som ligger mellem det nye grænsebeløb på 5.200 kr. i § 37, stk. 5, og det hidtil gældende loft, svarende til højeste dagpenge efter arbejdsløshedsforsikringsloven med fradrag for skat, kan ikke på dette grundlag få en kontanthjælp, som overstiger 5.200 kr. månedlig. Muligheden for at få udbetalt en hjælp, der overstiger grænsebeløbet, beror på de indtægter, som ligger forud for den begivenhed, der udløste kontanthjælpen. Hjælpen kan i givet fald udbetales med op til 90 pct. af indtægten i den seneste kalendermåned, før ændringerne i forholdene indtrådte, eventuelt den gennemsnitlige indtægt i de seneste 3 måneder forud herfor, jf. § 37, stk. 5.

Efter den 1. april 1989 udbetales kontanthjælpen til unge ikke-forsørgere under 23 år med et fast beløb, svarende til SU-stipendiesatserne for henholdsvis hjemmeboende og udeboende. Dette gælder, uanset om den unge forud for den 1. april 1989 har modtaget en højere eller lavere hjælp.

Unge, der efter de indtil 1. april 1989 gældende regler er blevet berettiget til kontanthjælp efter de almindelige regler for personer over 23 år, bevarer denne ret, uanset at de ikke opfylder de nye betingelser om arbejde og indtjening.

Personer, der har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på mindst 3 måneder umiddelbart forud for den 1. april 1989, kan fra denne dato udnytte reglen i § 38, stk. 5, om retten til fradragsfri arbejdsindtægter ved siden af kontanthjælpen. Kontanthjælpsperioder forud for den 1. april 1989 kan medregnes i den sammenhængende 3-måneders periode, som er en forudsætning for at kunne bruge reglen i § 38, stk. 5.

Hjælpen til personer, der den 1. april 1989 er i gang med et revalideringsforløb efter § 42, begrænses fra denne dato af et beløb svarende til 10/9 af højeste dagpenge efter arbejdsløshedsforsikringsloven med fradrag for skat af dette beløb. Overstiger den beregnede hjælp dette niveau, kan der udbetales en højere hjælp, hvis modtagerens hidtidige indtægter giver grundlag herfor. Hjælpen kan dog ikke overstige 90 pct. af den hidtidige indtægt.

Personer, der forud for den 1. april 1989 har modtaget en hjælp efter § 42, som ligger over det nye loft - 10/9 af højeste dagpenge efter skat - kan imidlertid ikke på dette grundlag få beregnet en § 42-hjælp efter den 1. april 1989, som overstiger dette niveau. Muligheden for at udbetale en højere § 42-hjælp afhænger derimod af den pågældendes hidtidige indtægtsforhold forud for den sociale begivenhed, se ovenfor under omtalen af grænsebeløbet i § 37.

Socialministeriet, den 17. februar 1989

Aase Olesen

/Hanne Hendil

Vejledning 1989 25 Historic

Vejledning om ændring af vejledning om kontanthjælp efter bistandsloven

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →