Legislator Case Law & Legislation
C19890002309 DK

Cirkulære om ændring af cirkulære om de almennyttige boligselskabers økonomi m.v.

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

Ændr.cirkulære (2 sp) 1989 23 Historic

§ 1. Dette cirkulære ændrer bestemmelserne om forvaltningsmæssig adskillelse af midler, som tilhører forskellige boligselskaber, og om vederlæggelse af selskabernes ansatte i Boligstyrelsens cirkulære nr. 117 af 25. oktober 1985, som ændret ved cirkulære nr. 15 af 17. februar 1986.

Ændr.cirkulære (2 sp) 1989 23 Historic

§ 2. Forvaltningsmæssig adskillelse af midler, som tilhører forskellige boligselskaber

Boligstyrelsen er blevet opmærksom på, at ikke alle selvstændige almennyttige boligselskabers midler, herunder afdelingsmidler, administreres i overensstemmelse med de gældende regler. Det drejer sig om tilfælde, hvor boligselskabernes midler indgår i kasse- og bankbeholdninger med administrators midler og/eller med andre almennyttige boligselskabers midler. Problemet kan opstå for selskaber, der administreres af et andet almennyttigt boligselskab eller et administrationsselskab uden almennyttig status. Derimod er boligselskabsmidler, som forvaltes af advokater, sikret gennem bestemmelser om klientkonti, godkendt af Justitsministeriet.

Til cirkulærets punkt 3.3. om fælles forvaltning tilføjes derfor følgende

»De enkelte almennyttige boligselskabers likvide midler, herunder værdipapirer, som administreres af et andet almennyttigt boligselskab, herunder almennyttige forretningsførerselskaber, skal være adskilt fra såvel administrators som andre boligselskabers kasse- , bank- og depotbeholdninger.

Der skal således oprettes selvstændige bank-/sparekassekonti og depoter for hvert enkelt boligselskab. Det samme gælder for sådanne midler, som administreres af et administrationsselskab el. lign. uden almennyttig status.

Kravet om adskillelse af midler gælder dog hverken for datterselskaber af det administrerende, almennyttige forretningsførerselskab eller for boligselskaber, hvis midler forvaltes af advokater.

Yderligere gælder som undtagelse fra forbudet mod fælles forvaltning, at flere almennyttige boligselskabers midler kan forvaltes i fælles bank-, sparekasse- og depotbeholdninger, såfremt kontoen/depotet lyder på samtlige administrerede boligselskabers navne og kun på disse, og såfremt forvaltningen sker under betryggende bogføringsmæssige forhold.

Sådanne fælles forvaltningsordninger skal anmeldes til Boligselskabernes Landsbyggefond.

Det er en betingelse for opretholdelse af en anmeldt fælles forvaltningsordning, at Landsbyggefondens regler om garantiordningen for afdelingsmidler overholdes, jf. lov om boligbyggeri, § 41, stk. 1, og cirkulærets punkt 4.3. Disse regler indebærer bl.a. indsendelse til Landsbyggefonden af ekstra regnskabsmateriale attestreret af revisor.«

Ændr.cirkulære (2 sp) 1989 23 Historic

§ 3. I cirkulærets punkt 4.3. om Boligselskabernes Landsbyggefonds garantiordning for afdelingsmidler ændres datoen for garantiordningens godkendelse fra: »6.7.1984«, til: »24.1.1989«. Garantiordningens ordlyd affattes således

»Regler om garantiordning for afdelingsmidler.

I henhold til § 41, stk. 1, i lov om boligbyggeri har landsbyggefondens styrelse fastsat følgende regler om fondens dækning af tab på afdelingers midler, som almennyttige boligselskaber modtager i forvaltning

1) Fonden dækker ethvert tab på almennyttige afdelingers midler, som almennyttige boligselskaber modtager i forvaltning.

2) Fondens udbetaling af beløb til dækning af en afdelings tab forudsætter, at det er godtgjort, at afdelingen har et aktuelt behov for anvendelse af beløbet, og at beløbet ikke kan dækkes af selskabets disponible egenkapital, herunder selskabets dispositionsfond.

3) Fondens dækning af en afdelings tab er at betragte som et udlæg for selskabet, således at fonden samtidig overtager de rettigheder, som afdelingen havde mod selskabet i forbindelse med udlægget. Når selskabets økonomi tillader det, kan fonden kræve udlægget tilbagebetalt. Udlægget tilskrives renter svarende til Nationalbankens diskonto til enhver tid.

4) Fondens hæftelse for dækning af afdelingernes tab er begrænset til følgende midler

a) Fondens dispositionsfond.

b) Fondens reservefond i det omfang dens midler ikke er anvendt til driftsstøttelån, øvrige udlån eller kapitalindskud m.v.

c) Såfremt midlerne under a og b ikke er tilstrækkelige, kan i nødvendigt omfang anvendes midler fra den fælles moderniseringsfond.

d) Landsdispositionsfonden, jf. lov om boligbyggeri, § 40 a.

5) Særlige betingelser er gældende, hvis flere almennyttige boligselskaber - eksempelvis i kraft af administrationsfællesskab - ønsker at anbringe bl.a. deres afdelingsmidler i fælles bank/sparekasse- og obligationsbeholdninger. Kravene gælder dog ikke for datterselskaber af det administrerende, almennyttige forretningsførerselskab eller for almennyttige boligselskaber, hvis midler forvaltes af advokater.

a) De indestående bank/sparekasse- og obligationsbeholdninger skal lyde på samtlige involverede boligselskabers navne og kun på disse. Det forudsættes, at midlerne alene hidrører fra almennyttige boligselskaber.

b) Etablering af fælles beholdninger skal anmeldes til fonden inden iværksættelse. Efter retningslinierne i lov om boligbyggeri § 13 indsendes årsregnskab m.v. vedrørende anmeldte fælles beholdninger og eventuelt administrationsfællesskab til fonden.

c) Registreringen af den fælles anbringelse skal ske under betryggende bogføringsmæssige forhold. En afstemning af de tilstedeværende beholdninger med de løbende mellemregningsforhold indsendes hvert kvartal attesteret af revisor til fonden, senest 1 måned efter kvartalets udløb. Revisionen skal ske i overensstemmelse med Boligstyrelsens revisionsinstruks af 24. maj 1985.«

Ændr.cirkulære (2 sp) 1989 23 Historic

§ 4. Vederlæggelse af selskabernes ansatte

Selskabernes administrationsudgifter skal - under iagttagelse af en forsvarlig drift - søges holdt på det lavest mulige niveau, jf. lov om boligbyggeri, § 5, stk. 3. For at give beboerne og tilsynsmyndighederne bedre muligheder for indsigt i administrationsudgifternes fordeling tilføjes følgende til cirkulærets punkt 13.1.1., ad konto 502 om personaleudgifter/forretningsførelse

»Selskabernes vederlæggelse af de ansatte, herunder lønnings- og pensionsforhold for den øverste administrative ledelse, skal stå i rimeligt forhold til selskabets størrelse og arbejdsopgaver. Udgifterne må ikke overstige, hvad der efter markedsforholdene er nødvendigt for at sikre en fuldt forsvarlig og rationel drift.

Under hensyn hertil skal selskaberne i den faste note yderligere oplyse størrelsen af afholdt løn og pensionsbidrag til selskabernes øverste administrative ledelse.

Løn omfatter også særlige ordninger for bil, telefon, repræsentation, feriebolig o.lign.

Oplysningerne skal medtages første gang ved udarbejdelse af regnskaberne for indeværende regnskabsår.«

Ændr.cirkulære (2 sp) 1989 23 Historic

§ 5. Cirkulæret træder i kraft den 1. marts 1989.

Boligstyrelsen, den 22. februar 1989.

H. E. RASMUSSEN

/Birthe Lehmann

Ændr.cirkulære (2 sp) 1989 23 Historic

Cirkulære om ændring af cirkulære om de almennyttige boligselskabers økonomi m.v.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →