Vejledning om anvendelse af OCR-indberetningsblanket på børne- og ungdomstandplejeområdet

Kapitel 1

Blankettens udformning og indhold

Kapitel 1

Blankettens udformning og indhold

1. Format og udformning af den indberetningsblanket, der er beskrevet i Sundhedsstyrelsens cirkulære af 8. februar 1989 om indberetning på børne- og ungdomstandplejeområdet er tilpasset optiske læseenheder. Blanketten er afbildet på foregående side. Udfyldningen af blanketten er dikteret som angivet i bilag 1 til vejledningen. Cirkulæret er optaget som bilag 2.

Det store L på blanketten tjener til orientering for læseenheden. Denne aflæser kun de indrammede rubrikker, og i disse kan følgende tegn benyttes, skrevet med speciel skrift

Tallene 0,1,2,3,4,5,6,7,8 og 9 samt bogstavet X (kryds).

Disse 11 tegn skal - for at kunne identificeres af den optiske læser - skrives tydeligt med blyant (ikke kuglepen) og således, at det næsten helt udfylder rubrikken, men uden at berøre dennes ramme. Skriveredskabet skal skrive tyndt og sort.

Udviskning af forkert skrevne tegn skal foretages meget grundigt. Det er uden betydning, hvis den grønne rubrikindramning herved skulle blive fjernet. Derimod må der som nævnt aldrig skrives ind på den plads, som de grønne indramninger optager.

Tegnene skal udformes efter bestemte regler. Deres form er vist i blankettens højre hjørne. Det er nødvendigt, at alle, som skal udfylde blanketterne, sætter sig ind i instruktionerne og følger dem meget nøje.

Det bemærkes, at det øverste felt over de grønne rubrikindramninger ikke aflæses af den optiske læser. Dette felt er alene til brug for tandlægen, og almindelig skrift kan anvendes i feltet. Der er afsat plads til barnets navn og statusnummeret, det vil sige den fortløbende nummerering af blanketterne samt tandlægens og klinikassistentens signatur.

I den indrammede del af blanketten benyttes som nævnt speciel skrift. Denne del er udformet med henblik på optegnelse af

Identifikationsdata. Kariesstatus. Gingivitis- og pochestatus. Tandstillingsfejl. Behov for ortodontibehandling. Funktionsforstyrrelser. Disponible statistikfelter.

I det følgende er givet udførlige anvisninger og registreringskriterier for disse forhold. Det er normalt hensigtsmæssigt, at tandlægen dikterer undersøgelsesfundene for de enkelte punkter til klinikassistenten.

Kapitel 2

Identifikationsdata

Kapitel 2

Identifikationsdata

2. Denne del af blanketten kan udfyldes forud for selve undersøgelsen. Personnummer, kommunekode og statusdato skal anføres, da udskriften af de enkelte kommuners statistik er baseret på disse data.

Ydernummer skal herudover udfyldes af praktiserende tandlæger, som behandler indberetningspligtige børn, der er omfattet af lov om tandpleje.

3. Personnummer. De første seks cifre af det 10-cifrede personnummer (CPR-nummer) angiver fødselsdatoen; de sidste fire cifre identificerer barnet; det sidste ciffer er et kontrolciffer, som er ulige for drenge og lige for piger. Alle ti cifre anføres.

4. Kommunekode skrives i de tre rubrikker efter personnummeret. For den enkelte kommune angives det tre-cifrede tal fra det kommunekodesystem, som fremgår af Indenrigsministeriets cirkulære af 25. marts 1974 om kommune- og amtskoder. I tilfælde af fælleskommunal børne- og ungdomstandplejeordning kan skrives koden for den kommune, hvorfra børne- og ungdomstandplejen administreres, hvis der ønskes en samlet statistik.

5. Skolekode. Hver skole får en 6-cifret kode, i hvilken de første tre cifre er identiske med ovennævnte kommunekode. De sidste tre cifre, der identificerer en bestemt skole i en given kommune, kan skrives i de tre rubrikker efter kommunekoden, dersom der ønskes mulighed for senere at sondre mellem forskellige skolers statistik. Der skrives højrestillet med O'er foran, hvis der anvendes een - eller tocifrede skolekoder.

6. Klassetrin anføres, hvis dette ønskes anvendt, i anden linies første to rubrikker, (i højre del af blanketten), det vil sige eksempelvis

9. klasse = 09

10. klasse = 10

Børnehaveklasse angives som 00. Det fremgår, at der skrives højrestillet med et 0 foran ved klassetrinene 1-9.

I førskoletandplejen lades de to rubrikker blanke, idet førskolebørn altid opgøres efter alder. Disse børn indgår derfor ikke i de klassetrinsopdelte tabeller.

Hvis rubrikken ikke udfyldes, kan kommunen udelukkende bestille aldersfordelte tabeller.

7. Statusdato er undersøgelsesdagens dato. Hver af de seks rubrikker udfyldes, om fornødent med et 0.

8. Ydernummer skal anføres af praktiserende tandlæger. Dette sker i de seks rubrikker længst til højre i anden linie, idet tandlægerne her anfører deres sygesikringsnummer.

Behandles barnet på offentlige klinikker skal dette felt lades blankt.

Kapitel 3

Kariesstatusfelter

Kapitel 3

Kariesstatusfelter

9. Denne del af registreringen omfatter status med hensyn til såvel tandfrembrud som karies. Overkæbens tænder fra 8+ til +8 står øverst til venstre på blanketten: underkæbens tænder fra 8- til -8 nederst til venstre. Undersøgelsen bør foretages i den nævnte rækkefølge, dels for at sikre systematik i den kliniske undersøgelse, dels for at undgå udgnidning af allerede overskrevne tal.

Tandtype

10. For begge kæber indeholder rubrikkerne i den vandrette kolonne fortryk af cifrene 0 og 1. Disse fortrykte tal læses ikke af den optiske læser. Klinikassistenten skal her skrive et 0, hvis det drejer sig om en primær tand, og 1, hvis det drejer sig om en permanent tand.

Tandfrembrud

11. Kriteriet for en tands frembrud er, at tanden har gennembrudt slimhinden, således at en større eller mindre del af tandkronen er synlig i mundhulen.

Persisterer en primær tand, efter den tilsvarende permanente tand er frembrudt, markeres den permanente tand. Persistensen kan da angives ved afkrydsning i rubrikken for eruptionsafvigelse.

Persisterer en primær tand ved undertal af den tilsvarende permanente tand, markeres den primære tand. Persisterer den derimod ikke, skrives intet tandnummer. Det bemærkes, at undertal således ikke fremgår af indberetningsblanketten. Undertal kan, hvis det ønskes, anføres på kopiblanketten eller på journalforsiden. En transplanteret tand registreres som den tand, på hvis plads den nu sidder. På dens oprindelige placering registreres tanden også, men med angivelse af en kode 7 (mistet af anden årsag, tabel 2).

Kariesregistrering

12. Kariesregistreringen for den enkelte tand foretages fladevis i rækkefølgen okklusalt, mesialt, facialt, distalt, oralt. Svarende til hjørnetænderne og incisiverne findes kun rubrikker for fire flader, idet skærekanten ikke regnes som en selvstændig flade. Karies eller fyldning på skærekanten markeres på oralfladen.

Sunde tandfladers rubrikker forbliver blanke (evt. bortset fra fissurforseglede flader, se senere). Herved lettes udfyldningen af blanketten og overskueligheden øges. Når en flade blot er behandlet ved slibning, lades rubrikken ligeledes blank.

13. De diagnostiske kriterier for karies er beskrevet i Tabel 1 og er ens for alle typer af tandflader.

14. I rubrikkerne svarende til de enkelte tandflader benyttes de i Tabel 2 anførte koder. Kodenumrene er ens for primære og permanente tænder.

15. Enhver behandling, der har krævet et operativt indgreb på de hårde tandvæv (fyldning eller krone, permanent som provisorisk) angives med 4 for de pågældende flader, med mindre der er tale om en af de tilstande, som er specificerede under kodenumrene 2, 3 eller/og 5.

16. Når en fyldning involverer en ikke-karieret flade, registreres denne også som fyldt (kode 2 eller 4), dersom det drejer sig om en okklusal retention for en approksimal fyldning eller en okklusal fyldningsudtrækning til en fissur på facial- eller oralfladen. Derimod forbliver en ikke-karieret facial- eller oralflade blank, selvom en lille del af denne flade er inddraget ved præparation til en approksimalfyldning.

Plast eller lignende, der lægges på tandflader udelukkende af kosmetiske årsager eller som pålægges en sund tandflade som led i fastgørelse af bro eller lignende, registreres ikke.

17. Kodenummer 3 angiver en fyldning som følge af et tandtraume. Alle involverede flader registreres. Formålet med at betegne traumebetingede tandfyldninger med et særligt kodenummer er at opnå et rent kariesindeks.

Medfører et traume rodbehandling af en tand, markeres den heraf opståede fyldning som et 3-tal på den flade, hvorfra oplukningen er sket.

18. Tidligere udført pulpabehandling, det vil sige overkapning, koronal amputation eller rodbehandling, registreres ved kode 5 i rubrikken for den tandflade, hvor oplukningen normalt sker, det vil sige okklusalfladen på molarer og præmolarer og oralfladen på incisiver og hjørnetænder. Der indberettes udelukkende pulpabehandlinger, der er foretaget som følge af kompliceret karies.

Det skal understreges, at kode 5 i den statistiske opgørelse af karies vil blive talt som et 4-tal, idet der jo normalt foretages en fyldning efter oplukningen. Man vil på denne måde forholdsvis enkelt tillige få et mål for pulpabehandlede tænder caries causa.

19. For såvidt angår tidligere ekstraktioner på grund af karies (kode 6) og tidligere tandtab af anden årsag (kode 7) skal tallet kun skrives i den første af tandfladernes rubrikker: det vil sige okklusalfladerne for kindtændernes vedkommende og mesialfladerne for hjørnetændernes og incisivernes vedkommende, mens de øvrige rubrikker for tanden lades blanke.

20. Fissurforsegling (kode 8) registreres, hvis hele fissursystemet på den pågældende flade er dækket af forseglingsmateriale. Det bemærkes, at denne indberetning ikke er obligatorisk. Selvom kode 8 officielt står for fissurforsegling, kan den også bruges til at registrere andre forhold efter tandplejens ønske, da der ikke beregnes landstotaler eller amtstotaler for de frivillige koder.

21. Det samme gælder registrering af inaktiv karies (kode 9), som også er frivillig.

Tabel 1. Diagnostiske kriterier for registrering af kronekaries --------------------------------------------------------------------- Kriterier Diagnose --------------------------------------------------------------------- Aktiv karies uden kavitetsdannelse Emaljeoverfladen ru, mat og tydeligt opak i forhold til den omgivende translucente emalje. Symptomerne ikke ledsaget af kavitetsdannelse. Aktiv karies med kavitetsdannelse Emaljeoverfladen ru, mat og tydeligt opak i forhold til den omgivende translucente emalje. Symptomerne ledsaget af kavitetsdannelse bedømt enten direkte eller ved anvendelse af diagnostiske hjælpemidler. Inaktiv karies Emaljeoverfladen hård, glat og blank, men der ses hvidlige områder, i ældre læsioner eventuelt brunligt pigmenterede områder. Symptomerne kan være ledsaget af slid af overfladen og/eller kavitetsdannelse. --------------------------------------------------------------------- Tabel 2. Koder for de tilstande, der registreres ved kariesundersøgelsen. --------------------------------------------------------------------- Diagnose Kode --------------------------------------------------------------------- Sund blank Aktiv karies uden kavitetsdannelse 0 Aktiv karies med kavitetsdannelse 1 Aktiv karies på tidligere fyldt flade, defekt/tabt fyldning 2 Inaktiv karies 9 (frivillig) Fyldning 4 Fyldning betinget af tandtraume 3 Pulpabehandlet tand, p.g.a. karies 5 Ekstraktion p.g.a. karies 6 Mistet af anden årsag 7 Fissurforsegling 8 (frivillig) ---------------------------------------------------------------------

Kapitel 4

Gingivitis- og pochestatus

Kapitel 4

Gingivitis- og pochestatus

22. Indberetning af gingivitis foretages hvert år fra det fyldte 7. år. Indberetning af pocher/fæstetab er obligatorisk fra det fyldte 14. år, men kan foretages frivilligt på ethvert tidspunkt i skoleforløbet.

23. Der anvendes til disse registreringer 6 måletænder i hver kæbe, nemlig 6,2,1 + 1,2,6 samt 6,2,1 - 1,2,6. Rubrikkerne hertil er placeret umiddelbart under identifikationsrubrikkerne. Der anvendes ikke erstatningstand (heller ikke den tilsvarende primære tand), såfremt måletanden mangler. Manglende måletand angives istedet med X i den pågældende rubrik.

Diagnostiske kriterier og koder for denne undersøgelse er givet i Tabel 3 og 4.

Tabel 3. Koder for de tilstande, der registreres ved

gingivitisindberetningen.

Registreringstænder er 6,2,1 + 1,2,6 samt 6,2,1 - 1,2,6.

--------------------------------------------------------------------- Diagnose Kode --------------------------------------------------------------------- Sund gingiva ELLER let gingivitis (se kode 1) Blank Let gingivitis - initiale forandringer i margo gingiva og på papillernes top. INGEN BLØDNING ved sondering 1 (frivillig) Moderat gingivitis - blødning ved sondering 1/2 mm under margo gingiva 2 Registreringstand mangler X --------------------------------------------------------------------- Tabel 4. Koder for de tilstande, der registreres ved poche/fæstetabsindberetningen. Registreringstænder er 6,2,1 + 1,2,6 samt 6,2,1 - 1,2,6. --------------------------------------------------------------------- Diagnose Kode --------------------------------------------------------------------- Pocher mindre end 4 mm blank Pocher større eller lig 4 mm 4 Pocher større eller lig 4 mm med fæstetab og pochens bund ligger apicalt for emaljecementgrænsen 5 Registreringstand mangler X ---------------------------------------------------------------------

24. En nærmere beskrivelse af de diagnostiske kriterier og undersøgelsesmetoder er givet i det følgende

25. Sund gingiva eller let gingivitis: Se nedenstående - kode = Blank

26. Let gingivitis: Initiale forandringer i margo gingiva og på papillernes top. Ingen blødning ved sondering. Denne kode er ikke obligatorisk, hvilket vil sige, at rubrikken kan lades blank - ellers kode = 1.

27. Moderat gingivitis (kode = 2): Blødning ved sondering 1/2 mm under margo gingiva. Denne registrering er obligatorisk. Der udføres en standardiseret provokation af gingiva ved hjælp af en pochemåler, idet denne føres langs tandens omkreds med et let, men konstant tryk på margo gingiva og anbragt i pocheindgangen ca. 1/2 mm under margo gingiva i en vinkel på ca. 30-45 grader med tandens længdeakse.

(En øvelse i at opnå det rette tryk - ca. 25g. - kan være at føre pochedybdemåleren under egen fingernegl til modstand, men uden at der udløses smerte).

Medfører provokationen af gingiva blødning efter ca. 10 sekunders ventetid, anføres dette på blanketten - kode 2. Kun positive fund (højeste score på den enkelte tand) noteres som 2, ellers efterlades tandens rubrik blank eller gives efter eget valg kode 1.

28. Når registreringstanden mangler er kode = X.

Pocher/fæste tab

29. Pocher på mindre end 4 mm: Kode = blank.

30. Pocher på 4 mm eller mere uden fæstetab (kode = 4). Det mesiale og det distale område udfor hver tand sonderes ved hjælp af pochedybdemåleren. Fra barnet er fyldt 14 år er det obligatorisk at indberette pocheregistrering.

31. Pocher på 4 mm eller mere og med fæstetab (kode = 5): Pochens bund ligger apikalt for emalje-cementgrænsen.

Ved registrering af pochedybder kan anføres fæstetab kode 5, hvis emaljecementgrænsen kan sonderes under registreringen. Pochedybdemålerens spids holdes mod pochebunden, og pochedybdemåleren vinkles mod tandoverfladen ca. 45 grader, hvorefter spidsen føres op og ned i kontakt med tandoverfladen.

Den højeste kode for hver tand noteres i rubrikken.

32. Når registreringstanden mangler er kode = X.

33. Såfremt der ved registrering findes fæstetab et enkelt sted, bør en fuldstændig registrering af de parodontale forhold finde sted.

34. Registrering af pochedybder og fæstetab foretages ikke på erupterende tænder.

Kapitel 5

Tandstillingsfejl

Kapitel 5

Tandstillingsfejl

35. Disse indberetninger er ikke obligatoriske. Udskrifterne kan rekvireres særskilt, og statistisk bearbejdelse vil da finde sted for 4-årige og for børn på 9, 12 og 15 år.

36. Registreringen omfatter anomalier i (1) dentition, (2) okklusion og (3) pladsforhold. Forekomst af en given anomali markeres ved afkrydsning (X) i den pågældende rubrik. Rubrikken lades blank, hvis den pågældende tandstillingsfejl ikke foreligger, det vil sige hvis registreringskriteriet ikke er opfyldt. Fejlstillede tænders numre, størrelsen i mm af visse afvigelser og lignende kan til brug for tandlægen anføres med almindelig skrift i det hvide område udfor linien under den pågældende anomalis betegnelse. Skriften må som nævnt ikke berøre rubrikindramningen. Supplerende optegnelser kan endvidere foretages i journal-dagbogen eller i en speciel ortodonti-journal.

Dentition

37. Visse dentitionsanomaliers forekomst ændres ikke under barnets udvikling. Dette gælder især tanddannelsesanomalierne, det vil sige undertal, overtal og misdannelser. Disse anomalier er derfor ikke anført på blanketten, idet det ikke er rimeligt at optegne diagnosen her gang på gang. I stedet kan diagnosen anføres i journalen. De enkelte eruptionsafvigelser, nemlig ektopi, transposition, hindret eruption, standset eruption og persistens, er ikke specificeret på blanketten. Forekomst af en eller flere af disse afvigelser angives ved et X i rubrikken for eruptionsafvigelser(e).

Desuden er to af stillingsanomalierne, rotation(r) og kipning(k), placeret på dette sted i blanketten.

38. Invertering (i): Registreres, hvis en, to eller tre overkæbeincisiver okkluderer oralt for underkæbens tænder, men ikke hvis alle fire overkæbeincisiver er involveret (jfr. mandibulært overbid).

Okklusion

39. Okklusionsbestemmelsen foretages for den habituelle okklusionsstilling med maximal intercuspidation. Forekomst eller ikke-forekomst af nedenstående sagittale, vertikale og transversale anomalier vurderes

40. Ekstremt maxillært overbid (e): Registreres, hvis afstanden fra det mest prominerende punkt på de centrale overkæbeincisivers skærekanter til underkæbeincisivernes facialflader er 6 mm eller derover. Måles parallelt med overkæbens okklusalplan, f.eks. med en skydelære, stållineal eller pochedybdemåler.

41. Mandibulært overbid (m): Registreres, hvis alle fire overkæbeincisiver okkluderer oralt for underkæbens tænder. (Ligebid registreres ikke som tandstillingsfejl).

42. Dybt bid (d): Registreres, hvis den største afstand mellem de centrale overkæbeincisivers og underkæbeincisivernes skærekanter er 5 mm eller derover. Måles f.eks. med en skydelære, stållineal eller pochedybdemåler efter blyantafmærkning af det vertikale overbid på underkæbeincisivernes facialflader: blyanten holdes parallelt med overkæbens okklusalplan.

43. Åbent bid (å): Registreres, hvis ingen af underkæbeincisiverne når overkæbens okklusalplan.

44. Distal okklusion (d): Registreres, hvis de to permanente første molarers indbyrdes stilling afviger 1/2 cuspisbredde eller derover fra normal okklusion, idet underkæbemolarens relative stilling er distal. Bedømmes for højre og venstre side, i tvivlstilfælde bedst ved at vurdere om de to tænders mesiale kontaktpunkter står på linie med hinanden. (Hvis een eller begge molarer i en side mangler, kan bedømmelsen foretages ud fra de primære anden molarers distale kontaktpunkter eller ud fra præmolarerne). Tilstedeværende distal okklusion registreres kun i een rubrik.

45. Mesial okklusion (m): Registreres, hvis de to permanente første molarers indbyrdes stilling afviger 1/2 cuspisbredde eller derover fra normal okklusion, idet underkæbemolarens relative stilling er mesial. Bedømmes for højre og venstre side. (Hvis een eller begge molarer i en side mangler, kan bedømmelsen foretages ud fra de primære anden molarer eller ud fra præmolarerne). Tilstedeværende mesial okklusion registreres kun i een rubrik.

46. Krydsbid (k): Registreres, hvis en overkæbemolars eller -præmolars faciale cuspis eller en overkæbehjørnetand er placeret oralt for en antagonerende underkæbemolars eller -præmolars faciale cuspis eller for en underkæbehjørnetand. Bedømmes for højre og venstre side, såvel for primære som permanente tænder. Tilstedeværende krydsbid registreres kun i een rubrik.

47. Saksbid (s): Registreres, hvis en overkæbemolars eller -præmolars orale cuspis er placeret facialt for en antagonerende underkæbemolars eller -præmolars faciale cuspis eller for en underkæbehjørnetand. Bedømmes for højre og venstre side, såvel for primære som permanente tænder. Tilstedeværende saksbid registreres kun i een rubrik.

48. Midtlinieforskydningen (m): Registreres, hvis underkæbens midtlinie devierer 2 mm eller derover til højre eller venstre for overkæbens midtlinie. Bedømmes ud fra midtlinierne mellem de centrale incisivers mesiale kontaktpunkter i de to kæber.

49. Tvangsføring (t): Registreres, hvis underkæben forskydes 2 mm eller derover til højre eller venstre ved sammenbidning fra første tandkontakt til maximal intercuspidation. Bedømmes ud fra midtlinierne mellem de centrale incisivers mesiale kontaktpunkter i de to kæber.

Pladsforhold

50. Trangstilling og spredtstilling i overkæben (o) og underkæben (u): Registreres ved pladsmangel, respektivt pladsoverskud, på sammenlagt 2 mm eller derover i mindst een af nedenstående sektioner

1) Incisivsektionen afgrænses af de laterale incisivers distale kontaktpunkter, når de to lateraler ikke devierer facialt eller oralt i forhold til alveolarprocessens midtlinie.

2) Sidesektionerne afgrænses af den laterale incisivs distale kontaktpunkt og den permanente første molars mesiale kontaktpunkt. Når en lateral devierer, forlægges demarkationspunktet til hjørnetandens mesiale kontaktpunkt. Når både lateral og hjørnetand devierer, benyttes et punkt mellem de to »kontaktpunkter« på alveolarprocessens midtlinie.

51. I en given sektion bedømmes pladsforholdene inden påbegyndt tandskifte efter de primære tænder og efter påbegyndt tandskifte efter de permanente tænder. Under tandskiftet kan eventuelt anvendes foreliggende røntgenbilleder af ikke frembrudte permanente tænder i sektionen.

Pladsforholdene i en sektion kan principielt ikke registreres, hvis der inden tandskiftet er foretaget ekstraktion af primære tænder i sektionen, og hvis der efter påbegyndt tandskifte er ekstraheret permanente tænder (caries- eller orthodontiae causa), eller hvis der forekommer undertal, overtal eller tandmisdannelse i sektionen. I sådanne tilfælde foretages derfor ikke afkrydsning under trang- eller spredtstilling; eventuelle notater om pladsforholdene til brug for tandlægen kan da anføres under bemærkninger på kopiblanketten, respektivt enkeltblanketten.

52. Diastema mediale i overkæben (d): Registreres, hvis diastemas mindste bredde er 2 mm eller derover. Bedømmes f.eks. ved hjælp af en 2 mm tyk tråd.

53. Orale vaner (v) kan registreres i en enkelt rubrik.

Kapitel 6

Behov for ortodontibehandling

Kapitel 6

Behov for ortodontibehandling

54. Der er for øjeblikket ikke fundet grundlag for at give nærmere vejledning om fælles retningslinjer for en behovsklassificering for ortodontibehandling. Det er imidlertid fundet hensigtsmæssigt at afsætte to rubrikker til efter eget ønske og valg at udnytte en sådan mulighed, såfremt der lokalt anvendes særlige afgrænsede kriterier. Der er mulighed for at få opgjort en sådan registrering lokalt.

55. Det skal præciseres, at der, såfremt man anvender denne registrering, skal anvendes numeriske koder i begge felter. Koderne kan efter eget valg ligge mellem 00 og 99. Tabellen er opbygget, så den giver mulighed for opdeling i 10 grupper. Koderne 00-09 slås sammen, kode 10-19 slås sammen, kode 20-29 slås sammen o.s.v. med angivelse af en fælles procent. Ønsker man derfor udskrifter på koderne for OR-behov, skal de grupper, man ønsker materialet opdelt i, være forskellige i første felt. Eventuelle underopdelinger på andet felt skal kun foretages, hvis det skønnes hensigtsmæssigt til eget brug i forbindelse med anvendelse af OCR-kopien som journalbilag. Ønskes kun de 10 grupper, som vil fremgå af tabellen, kan f.eks. anvendes koderne 00, 10, 20, 30, 40, 50, 60, 70, 80 og 90.

Kapitel 7

Bidfunktionel status

Kapitel 7

Bidfunktionel status

56. Disse indberetninger er ikke obligatoriske. Udskrifter kan rekvireres særskilt. Registreringens formål er en screening af funktionsforstyrrelser i tyggeapparatet, hovedpine og ansigtssmerter samt dertil relaterede kliniske fund, som på visse kriterier kan udløse en egentlig bidfunktionsundersøgelse og eventuelt oprettelse af bidfunktionsjournal. Kombinationen af subjektive symptomer og kliniske fund er vigtig.

Systematisk registrering kan foretages med udgangspunkt i følgende vejledning.

57. Tilstedeværelsen af een eller flere af tilstandene markeres ved afkrydsning (X) i rubrikken for subjektive symptomer (s) respektive for kliniske fund (k).

Specifikation af fundene kan noteres i journalen.

Subjektive symptomer (s)

58. Smerter: Anamnestisk registreres hovedpine og/eller ansigtssmerter i højre og/eller venstre side. Registrering foretages kun, hvis hyppigheden er mindst ugentligt.

59. Funktionsbesvær: Anamnestisk registreres gabebesvær og/eller tyggebesvær: førstnævnte i begge sider, sidstnævnte i højre og/eller venstre side. Registrering foretages kun, hvis hyppigheden er mindst ugentligt.

Kæbeledslyd: Anamnestisk registreres kæbeledslyd, som oftest vil være knæk, men hvor krepitation eller andre lydfænomener kan optræde, fra højre og/eller venstre kæbeled. Registrering foretages kun, hvis hyppigheden er mindst ugentligt.

Kliniske fund (k)

60. Muskelømhed: Undersøges ved palpation af m.temporalis anterior ekstraoralt over tindingen og af m.masseter ekstraoralt over kinden. Registrering foretages kun, hvis palpationen, som ikke i forvejen beskrives for patienten, spontant medfører blinkrefleks eller undvigemanøvre. Registrering foretages for begge muskler for højre og venstre side.

61. Kæbeledslyd: Knæk eller krepitation registreres ved palpation eller auditivt med det blotte øre for højre og venstre kæbeled.

62. Nedsat gabeevne: Gabeevnen måles ved i intercuspidation med en blyant at overføre de centrale overkæbeincisivers incisalkantniveau til facialfladen af de tilsvarende underkæbeincisiver. Afstanden fra overkæbeincisalkanten til denne markering måles med lineal i det tredie forsøg på aktiv, maksimal gabning. Registrering foretages kun, hvis afstanden er mindre end 3 cm. Yderligere specifikation af fundene kan noteres i journalen.

Kapitel 8

Statistikfelter

Kapitel 8

Statistikfelter

Statistikkoder

63. Statistikkoderne a, b, c og d bør generelt anvendes, hvis der ønskes en opdeling af materialet, og det ønskede antal underopdelinger indenfor hver kode ikke overstiger 10. Disse fire statistikfelter er 4 selvstændige felter, der kan anvendes til selvvalgt formål (forskning, identifikation, evaluering m.v.).

Eksempel

1) Statistikkode a = behandler

1 = Karin

2 = Jens

3 = Pia

2) Statistikkode b = fluorskylning

1 = ja

2 = nej

3) Statistikkode c = indvandrerbørn

1 = tyrkiske børn

2 = jugoslaviske børn

3 = iranske børn

4 = græske børn

5 = andre indvandrergrupper

4) Statistikkode d = »Karlstad forsøg«

1 = deltaget

2 = ikke deltaget

64. Det skal bemærkes, at et blankt felt i et statistikkodefelt ikke kan anvendes som en gruppe til forskel fra et udfyldt felt, idet der kun foretages optælling på udfyldte felter. Felterne skal derfor udfyldes med numeriske koder, hvis de ønskes anvendt. Det skal endvidere bemærkes, at statistikkoderne ikke kan kombineres i udskrifterne.

Det angives via en rekvisition til LEC hvilke tabeller, der ønskes udskrevet efter statistikkoderne. Vejledning i udfyldelse af disse rekvisitioner udsendes i særskilt brugervejledning.

Variabel/disponibelkoder

65. Variabelkode/disponibelkode anvendes primært, hvis antallet af underopdelinger overstiger 10.

Disse koder må kun anvendes efter aftale med Sundhedsstyrelsen. Variabelkoden tildeles af Sundhedsstyrelsen og er en eencifret kode, der overordnet opdeler det indsendte materiale efter ønske i op til 10 grupper.

66. Disponibelkoden er en 2-cifret selvvalgt kode (fra 00-99), der anvendes til at underopdele de grupper, der er dannet af variabelkoderne. Disponibelkoder kan kun benyttes sammen med en variabelkode.

67. Det angives via en rekvisition til LEC, hvilke tabeller, der ønskes udskrevet efter disse koder.Vejledning heri udsendes i særskilt brugervejledning.

68. Alle koder, der anvendes i statistikfelterne skal være numeriske.

Sundhedsstyrelsen, den 8. februar 1989

ELI SCHWARZ

/Lene Skak-Iversen

Bilag

Vejledning om anvendelse af OCR-indberetningsblanket på børne- og ungdomstandplejeområdet

Ingen