Cirkulæreskrivelse om mærkning af tilbageholdte slagtekroppe m.v.
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulæreskrivelse om mærkning af tilbageholdte slagtekroppe m.v.
Til samtlige eksportautoriserede svine- og kreaturslagterier samt veterinærkontrollen ved disse.
FSIS, Washington, har anmodet om, at der indføres et ensartet system til mærkning af dyr til efterkontrol og af tilbageholdte dyr, således at det umiddelbart er muligt at iagttage, at et dyr er tilbageholdt og begrundelsen herfor.
Veterinærdirektoratet har i denne anledning og på grundlag af de allerede anvendte mærkningssystemer udarbejdet vedlagte retningslinier af 26. januar 1988 for mærkning af tilbageholdte slagtekroppe m.v., der ikke umiddelbart godkendes ved båndkontrollen. Vejledningens bestemmelser er gældende senest fra den 1. maj 1988.
De omhandlede typer af mærkesedler kan rekvireres hos Slagteriernes Fællesindkøbsforening, SFK, Avedøreholmen 96-98, Postboks 112, 2650 Hvidovre, ved brug af vedlagte rekvisition (K.K. 470-1987), som kan fotokopieres efter behov.
Bestillingskatalog med prøvetryk af pågældende typer af mærkesedler vil blive fremsendt af SFK.
P.V.V.
K. Hermansen
Retningslinier for mærkning af tilbageholdte slagtekroppe m.v.
I. SVINESLAGTERIER.
Båndkontrol
1. Slagtekroppe, der tages fra til udrensning for banale lidelser og slagtefejl, jfr. cirkulære af 30. januar 1987 (K.K. 3022-1986) om efterkontrol, forsynes med hvid mærkeseddel, påtrykt: VETERINÆRKONTROLLEN - Til udrensning
i blå farve og med oplysning om årsagen (sygdomsbetegnelse/kode eller slagtefejl).
2. Slagtekroppe, der tages fra til efterkontrol, forsynes med hvid mærkeseddel, påtrykt: VETERINÆRKONTROLLEN - Til efterkontrol
i sort farve og forsynet med oplysning om sygdomskode og sygdomsbetegnelse (årsag til tilbageholdelse).
3. Slagtekroppe, der med organer tages fra til udvidet undersøgelse, BU m.v., forsynes med hvid mærkeseddel, påtrykt: VETERINÆRKONTROLLEN - Tilbageholdt
i rød farve og med oplysning om sygdomskode og sygdomsbetegnelse.
Mærkesedlen skal herudover være forsynet med nummerering på såvel mærkesedlen som på afrivningstalonerne, der anvendes til opmærkning af tilhørende organer.
Efterkontrol
4. Slagtekroppe, der ikke godkendes umiddelbart ved efterkontrolundersøgelsen, men tilbageholdes til BU, antibiotikaundersøgelse m.v., eller hvor den endelige bedømmelse af anden årsag udsættes til et senere tidspunkt, forsynes med den under pkt. 3. nævnte mærkeseddel eller med veterinærkontrollens TILBAGEHOLDT - mærkeseddel (hvidt, nummereret manillamærke med rødt tryk), med årsagen til tilbageholdelse påtrykt eller noteret.
Kassation
5. Slagtekroppe, der kasseres, påstemples KASSERET i grøn farve. Denne stempling kan dog undlades på efterkontrolpladser, hvor de kasserede kroppe gennem lukket system med knuser føres til destruktionsbeholder.
Slagtekroppe, som kasseres af dyrlægen ved båndkontrollen, forsynes med grøn, nummereret mærkeseddel, påtrykt: VETERINÆRKONTROLLEN - Kasseret
i sort farve og med oplysning om sygdomskode og sygdomsbetegnelse.
II. KREATURSLAGTERIER.
6. Slagtekroppe, der tages fra til efterkontrol eller til lokal udrensning, forsynes med hvid mærkeseddel, påtrykt: VETERINÆRKONTROLLEN Til efterkontrol/tilbageholdt
i sort farve og med oplysning om årsagen samt evnt. med markering ved X eller O på konturtegningen af slagtekroppen.
7. Slagtekroppe, der med organer tages fra til udvidet undersøgelse, BU m.m., forsynes med veterinærkontrollens TILBAGEHOLDT mærkeseddel (hvidt, nummereret manillamærke med rødt tryk), med årsagen til tilbageholdelse påtrykt eller noteret.
8. Slagtekroppe, der kasseres, påstemples KASSERET i grøn farve.
III. Registrering af tilbageholdte dyr med sygdomsbemærkninger.
For slagtekroppe, der kasseres eller tages til udvidet undersøgelse, herunder BU, skal registrering foretages af veterinærkontrollen på det sted, hvor tilbageholdelse og opmærkning finder sted, normalt på efterkontrolpladsen.
Registreringen skal omfatte notering af slagtenummer, eller af andet identifikationsnummer, eventuelt tillige af leverandørnummer for svin og CKR-nr. for kreaturer, samt notering af diagnose, sygdomsbemærkninger og bedømmelsen.
For slagtekroppe, der efter lokal udrensning og endelig bedømmelse er godkendt på efterkontrolpladsen, kan dette markeres ved påføring af et x eller andet mærke over diagnosen på den veterinære tilbageholdelsesseddel.
Sygdomsregistreringen kan i disse tilfælde foretages af virksomheden, normalt i forbindelse med vejningen, ved hjælp af slagteriets EDB-system.Tilbageholdelsessedlen fjernes samtidig med, at registreringen foretages.
REKVISITION
af mærkesedler til mærkning af tilbageholdte slagtekroppe m.v.
Slagteriernes Fællesindkøbsforening A.m.b.A.
Avedøreholmen 96-98
Postbox 112
2650 Hvidovre
Undertegnede overdyrlæge ved ..................... aut.nr. ......... anmoder om tilsendelse af følgende mærkesedler: SVINESLAGTERIER: Type Antal 1000 pr.pk. Antal pk. 152502 Til udrensning (hvid m. blåt tryk) (6) .......... 152504 Til efterkontrol (hvid m. sort tryk) STOR (4) .......... 152506 Til efterkontrol (hvid m. sort tryk) LILLE (6) .......... 152508 Tilbageholdt (hvid m. rødt tryk) (6) .......... 152514 Tilbageholdt (hvidt manillamrk.m. rødt tryk) (1) .......... 152510 Kasseret (grøn m. sort tryk) (6) .......... KREATURSLAGTERIER: 152512 Til efterkontrol/tilbageholdt (hvid m. sort tryk, konturtegning) (7) .......... 152514 Tilbageholdt (hvidt manillamrk. m. rødt tryk) (1) .......... ------ --------------------- -------------------- Dato Embedsstempel Underskrift
Ingen