Meddelelse til stiftsøvrigheden om graveraftalens § 3, stk. 3.
Statutory Text (2 Articles)
Meddelelse til stiftsøvrigheden om graveraftalens § 3, stk. 3.
-MEDDELELSER TIL STIFTSØVRIGHEDEN-
Graveraftalens § 3, stk. 3.
Mellem CO I og Kirkeministeriet er der indgået aftale om ajourføring af graveraftalen med hensyn til kurserne under Jordbrugets Arbejdsmarkedsuddannelser. Aftalen, der er optrykt på bagsiden, indebærer, at det for nyligt iværksatte kirkegårdskursus sidestilles med de eksisterende kurser, anlægsgartnerteknik, trin 1 og jord- og plantekursus, trin 1 i henseende til, at gravere kan aflønnes som faglærte gartnere, når de bl.a. har gennemført de nævnte kurser, svarende til 400 timers (10 ugers) teoretisk uddannelse.
Med venlig hilsen
Finn Langager Larsen
AFTALE
Mellem Statstjenestemændenes Centralorganisation I og Kirkeministeriet indgås herved i henhold til § 45, stk. 2, i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken følgende aftale
»I aftale om løn- og ansættelsesvilkår for stillinger som graver af 17. oktober 1979 som ændret ved tillægsaftaler af 3. september 1980, 4. december 1981, 27. marts 1984 og 15. november 1985 ændres § 3, stk. 3 til
Gravere, som har været beskæftiget med gartnerisk arbejde i folkekirken eller ved anden offentlig institution i 3 år og har udvist faglig interesse herfor samt har gennemgået jordbrugets arbejdsmarkedsuddannelser til og med anlægsgartnerteknik trin 1 eller jord- og plantekursus trin 1 eller kirkegårdskursus svarende til mindst 400 timers teoretisk uddannelse, kan af kirkeministeren oprykkes til lønramme 11-13 og placeres på det nærmest overliggende løntrin i denne lønramme.«
Aftalen har virkning fra den 1. april 1987.
København, den 2. marts 1988
Statstjenestemændenes Centralorganisation I
Kirkeministeriet
P.M.V.
E.B.
Finn Langager Larsen
Ingen