Legislator Case Law & Legislation
C19885134660 DK

Vejledning om måling og 'opklodsning' af træskibe (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Vejledning 1988 51346 Historic

Vejledning om måling og »opklodsning« af træskibe (* 1)

Da de i de internationale skibsmålingsregler anførte begrænsninger for bundstokhøjder, spantedybder m.v. ikke er umiddelbart anvendelige for skibe bygget af træ, vil Søfartsstyrelsen for sådanne skibe ved tonnagemålingen anvende følgende retningslinier

Såfremt dimensionerne af konstruktionselementer, der har betydning for opmåling til tonnage (spanter, bundstokke, stævne m.v.), forøges - eventuelt med »opklodsning« - med mere end 50% udover, hvad der er angivet i de byggeregler, der er anvendt som grundlag for fartøjets dimensionering, vil de mål, der skal anvendes ved beregning af tonnagen, blive taget, som om de pågældende materialedimensioner kun var forøget med 50%.

En »opklodsning« skal for at have betydning i tonnagemæssig henseende udføres efter følgende regler

I bund: Ved anbringelse af pålæg på hver bundstok af samme bredde som disse, eller pålæg på kølsvinet og istøbning af cement til overkanten af dette.

I sider: Ved anbringelse af pålæg på hvert spant af samme bredde som disse.

I ender: Ved anbringelse af pålæg på stævne og hvert spant af samme bredde som disse og således, at der bliver et jævnt forløb i forhold til de øvrige spanter.

Eventuel garnering skal være anbragt inden for opklodsningen med jævnt forløb helt ud til stævnene.

Især bemærkes, at der i bunden enten kan anbringes pålæg på hver bundstok eller pålæg på kølsvin og istøbning af cement.

Ved »opklodsning« skal alle pålæg på spanter, bundstokke, stævne m.v. udføres af samme materiale (eg) som disse samt være solidt og varigt befæstet dertil med gennemgående bolte.

For at sikre en ensartet fortolkning af bestemmelserne skal man anmode om, at bådebyggerne for skibe, hvis køl lægges efter 1. juni 1976, til Søfartsstyrelsen indsender sådant materiale, som er nødvendigt for bedømmelse af »opklodsningen«.

Materialet bør omfatte tegninger (især middelspant), visende opklodsning m.v. for alle skibe, der ønskes målt til en bruttotonnage på under 20 tons, og som her et dimensionstal

L x B x D lig med eller over 125, hvor

L = længde mellem inderkant af spundinger på stævnene i dækket

B = største bredde udvendig på spant

D = dybde på L/2 fra inderkant spunding til overkant dæksbjælke i borde.

Søfartsstyrelsen, den 1. september 1988

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →