Legislator Case Law & Legislation
C19885134260 DK

Vejledning om nødudgange fra apteringen i last- og fiskeskibe (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Vejledning 1988 51342 Historic

Vejledning om nødudgange fra apteringen i last- og fiskeskibe (* 1)

I følgende bestemmelse er der stillet krav til udgangsforholdene fra apteringen

Handelsministeriets bekendtgørelse nr. 247 af 3. juni 1971 vedrørende opholdsrum m.v. i fiskeskibe. Skibstilsynets meddelelser B, C, D, E og F.

Kravene til udgangsforholdene fra apteringen kan sammenfattes således

Der skal på hver etage fra hvert større rum eller grupper af rum være 2 udgangsmuligheder placeret så langt fra hinanden som muligt.

Udgangene skal yderligere placeres således, at en brand på en etage ikke kan spærre personer inde på en anden etage.

Den ene af udgangene kan være en nødudgang gennem en luge/dør eller koøje/vindue, hvortil der stilles følgende krav

1. En luge/dør til frit dæk skal have en fri lysning på min. 600 x 600 mm.

2. Lugen/døren skal indefra kunne åbnes direkte uden brug af nøgle eller værktøj. Udefra skal lugen/døren ligeledes kunne åbnes direkte, dog er det tilladt, at håndtag eller anden indretning er aftageligt og placeret på et centralt sted, f.eks. i styrehuset. Lugen/døren må ikke være forsynet med hængelåsbeslag.

3. Et koøje/vindue, der benyttes som nødudgang, skal have en min. lysning på 450 mm diameter for koøje og 450 mm på den smalle led for vinduer.

4. Hvis adgangen fra apteringen til nødudgangen foregår gennem separate rum (styremaskinrum, kammer eller lign.), må døre til sådanne rum ikke kunne aflåses, medmindre de er udstyret med sparkelem, som kan fjernes i flugtretningen.

5. Der skal monteres nødvendige lejdere, trin og håndbøjler for at lette adgangen gennem nødudgangen.

6. Der skal på passende steder (f.eks. døre, sparkelemme, ved vinduer/koøjer ,m.v.) påmærkes »NØDUDGANG«.

Søfartsstyrelsen, den 1. september 1988

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →